Børnevaccinationer i Danmark

Præsentationer af emnet: "Børnevaccinationer i Danmark"— Præsentationens transcript:

1 Børnevaccinationer i Danmark
Lægedage 2008 16. september 2018 Bjørn Perrild

2 Historie Første vaccination: gårdmanden Benjamin Jesty i 1774 vaccinerede sin kone og sine to sønner mod kopper ved hjælp af pus fra ko-kopper. Det skete, fordi malkepiger, der var smittet af køer ikke udviklede den menneskelige mere alvorligere variant af kopper 1796 podede lægen Edward Jenner 24 personer pus fra malkepige som havde kokopper. Disse personer blev herved immune mod kopper Vacca: det latinske ord for ko

3 Vaccination Ved aktiv immunisering indsprøjtes døde eller svækkede bakterier/vira eller antigener fra dem. Kroppen danner selv antistofferne, og fordi det er svækket eller dødt materiale, bliver man ikke syg i den tid, det tager immunforsvaret at reagere og danne det nødvendige forsvar. Ved passiv immunisering indsprøjter man antistoffer mod det, der vaccineres mod.

4 Gratis vaccinationstilbud til alle børn
Difteri, stivkrampe, kighoste, polio og Hæmophilus influenzae samt pneumokok (3, 5 og 12 mdr) Mæslinge, fåresyge og røde hunde (15 mdr og 4 år) Difteri, stivkrampe, kighoste og polio (5 år) HPV (12 år) De forebyggende børneundersøgelser hos praktiserende læger 5 uger 5 mdr 1, 2, 3, 4 og 5 år

5 Hæmophilus meningitis Pneumokok meningitis Mæslinger Fåresyge
Det danske børnevaccinationsprogram er et tilbud til alle børn om gratis vaccination mod 10 infektionssygdomme Difteri Stivkrampe Kighoste Polio Hæmophilus meningitis Pneumokok meningitis Mæslinger Fåresyge Røde hunde Livmoderhalskræft/ Humant papiloma virus (HPV)

6 Difteri En luftvejsinfektion, ofte en alvorlig halsinfektion, forårsaget af bakterien Corynebacteria diphteria, som kan danne et toksin (giftstof). Sjælden sygdom i Danmark, da stort set alle er vaccineret. Sidste tilfælde i DK dec Siden 1990: stor epidemi i det tidligere Sovjetunion, og i 1996: en epidemi i Laos og det nordlige Thailand. Smitte overføres gennem hoste og nys. Der findes raske smittebærere. Inkubationstiden er 2-5 dage. Ved alvorlig infektion ses tykke belægninger på mandlerne, den bløde gane og bagsiden af svælget. Toksinet kan forårsage muskel- og hjertepåvirkning, nyreskade og lammelser. Behandlingen: difteri antitoksin samt antibiotika. Forløbet kan være dødeligt (ca 1/3). Der kan ikke forventes immunitet efter overstået infektion.

7 Stivkrampe (Tetanus) Stivkrampe skyldes bakterien Clostridium tetani, som danner en kraftig gift (toxin), og som findes i jord. De danner sporer, der overlever indtørring i længere tid. Meget sjældent i DK (mindre end 1 tilfælde pr. 10 år). Ikke smitsomt. Det skyldes hyppigst et forurenet sår. Inkubationstiden er 3-14 dage. Stivkrampe begynder ofte med muskelspasmer i ansigtet og synkebesvær samtidig med stivhed eller smerte i musklerne omkring nakke, skuldre, ryg, mave, overarme og lår. Helbredelse mulig ved tidlig behandling, men det tager normalt mindst 4-6 uger. Dødelighed ubehandlet: ca ½ (spæde 95%) Diagnosen stilles på symptomerne. Bakterien kan findes i såret. Behandling: antibiotika for at dræbe bakterien og antitoxin for at neutralisere toxinet. Medicin til at kontrollere kramperne.

8 Kighoste Skyldes en bakterie (Bordetella pertussis) og regnes for at være den mest smitsomme bakterieinfektion, vi har herhjemme. En meget alvorlig børnesygdom, hvis man får den før ½ års alderen. De helt små børn har nemlig meget snævre luftveje, hvor sejt slim kan hobe sig op og give problemer med at trække vejret. Tidligere uden vaccination fik tre ud af fire børn svære kighosteanfald, og omkring 10 børn døde af sygdommen hvert år. I dag er det kun få procent af danske børn, der får alvorlig kighoste. Nogle større børn og voksne får milde tilfælde af kighoste, uden at vide hvad de fejler. Det skyldes, at hverken vaccination eller sygdom giver livslang immunitet.

9 Polio En akut virusinfektion, som kan angribe nervecellerne i hjernen og rygmarven. Herved opstår børnelammelse. Mere end 99% får ingen symptomer eller en lettere, influenzalignende sygdom, der ikke giver nogen mén. Næsten alle børn blev smittet i en tidlig alder før 1955, da vaccination blev indført. Lammelserne kommer 1-3 uger efter smittetidspunktet, og der kan være smerter % dør. I 2006 var der i Afganistan, Pakistan, Indien og Nigeria knap 2000 tilfælde. Det sidste tilfælde af børnelammelse opstået i DK var i 1976. FN erklærede polio udryddet d. 8. januar 2008.

10 Hæmophilus influenzae
Haemophilus influenzae type B (Hib) er en bakterie, som ikke har noget med influenza at gøre. Før indførelsen af Hib-vaccine var H. influenzae den hyppigste årsag til bakteriel meningitis hos børn under 5 år. Hyppigst hos børn fra 1 måned op til 4 år, med et højdepunkt på 6 til 9 måneder. 5 % døde, 20 % fik høretab H. influenzae kan også forårsage strubelågsbetændelse.

11 Mæslinger En yderst smitsom virussygdom med feber, udslæt og forkølelse. Komplikationer er ret hyppige: diarré, lungebetændelse, hjernebetændelse og døvhed. Ses især hos spædbørn og voksne. Dødeligheden er lav for ellers sunde mennesker i den vestlige verden: Ca 1 per I u-landene dør ca 10 %. Hos folk med svækket immunforsvar er dødeligheden ca 30 %

12 Fåresyge Virussygdom hvor der efter 1 døgn med utilpashed, feber kommer hævelse af den ene eller begge ørespytkirtler, som sidder foran ørerne. Nogle (1-10%) får meningitis Sygdommen kan ledsages af betændelse af testiklerne, hyppigst énsidigt. Sterilitet efter fåresyge er sjælden. Fåresyge kan kompliceres med hjernebetændelse. Hvis hørenerven bliver berørt, kan der hos 5 ud af udvikles blivende døvhed, oftest énsidig.

13 Røde hunde En virussygdom med milde symptomer.
Der er stadig fertile kvinder, som er uvaccinerede. Der er meget stor risiko for fosterskade (misdannelser og døvhed) hvis moderen inficeres i 1.trimester (ca.75%). Efter 16.uge er risikoen minimal, måske nul.

14 Pneumokok meningitis Pneumokokbakterien er blevet den hyppigste årsag til bakteriel meningitis. Dødelighed ca 20 % Prevenar vaccinen beskytter mod 7 af de 30 farlige pneumokokker, sv t ca 75% af de alvorlige infektioner hos børn under to år, men bl a ikke mod den hyppigste type. Beskytter til 4 års alderen.

15 Humant Papilloma virus, HPV
> 100 typer HPV virus Mindst 12 typer er kræftfremkaldende Type 16 og 18 påvises hos ca 70% med livmoderhalskræft Smitte kort tid efter seksuel debut Kondom beskytter kun delvist! 30% af årige inficerede 40% af årige inficerede

16 Humant Papilloma virus, HPV
Nogle får kronisk HPV infektion og dermed øget risiko for livmoderhalskræft Der findes ca 400 nye tilfælde af cervixcancer årligt i DK 175 dør om året af det Ca. 50 % findes hos kvinder som ikke har deltaget i smearscreeningsprogrammet. Der laves 5000 keglesnit i DK pr år kvinder har unormale celleprøver, hvilket kræver yderligere diagnostik/behandling. Andre HPV type 16 og 18 relaterede kræftformer: Endetarm, skede, penis ( i alt pr år)

17 Humant Papilloma virus, HPV
HPV type 6 og 11 årsag til 90% af kønsvorter (kondylomer) En blodprøve kan ikke påvise HPV infektion En podning kan kun påvise en aktuel infektion Fra tilbydes 12 årige piger vaccination

18 Kort og godt Difteri En luftvejsinfektion, ofte en alvorlig halsinfektion. Stivkrampe (tetanus) skyldes jordbakterier i et sår, som kan give kramper. Kighoste (pertussis), der kan være alvorlig især hos spædbørn. Polio, der kan medføre blivende lammelser. Hib-infektion (Hæmophilus influenzae), der kan medføre meningitis eller strubelågsbetændelse. Mæslinger (morbilli), der giver risiko for fx lunge- eller hjernebetændelse. Fåresyge (parotitis epidemica), der kan medføre meningitis eller testikelbetændelse. Røde hunde (rubella), smitte inden for de første 3 mdr. af graviditeten kan medføre fosterskader. Pneumokok infektion som kan give meningitis Humant papilloma virus som kan give livmoderhalskræft og kondylomer

19 Årstal for vaccinernes indførelse
Difteri    (revaccination af 5 årige fra 1996) Stivkrampe 1949 (revaccination af 5 årige fra 1996) Polio (revaccination af 5 årige fra 2004) Kighoste (revaccination af 5 årige fra 2003) Mæslinger, fåresyge, røde hunde (MFR) USA 1968 Haemophilus influenzae type B 1993 7-valent Pneumokok 2007 (Prevenar) HPV 2009 (Gardasil)

20 Vaccinerne Samtidig vaccination med flere vacciner i børnevaccinationsprogrammet · Alle vaccinerne kan gives samtidigt, men med forskellige indstikssteder · Ingen vacciner må blandes, med mindre det er angivet på pakningen · Forskellige vacciner kan gives med vilkårligt interval

21 Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib grundvaccination (DiTeKiPol/Act-Hib)
En kombineret vaccine, der indeholder inaktiverede, dvs. dræbte, bestanddele. Efter grundvaccination med 3 doser DiTeKiPolHib anses beskyttelsen mod at vare mindst 5 år. Beskyttelsen mod meningitis og strubelågs- betændelse forårsaget af Hib-bakterien anses for at være livslang. Dosis er hver gang 0,5 ml, der gives intramuskulært.

22 Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination (diTekiPol Booster)
En kombineret vaccine med svagere styrke for difteri og kighoste end DiTeKiPol/Act-Hib vaccinen, der anvendes til grundvaccination. Revaccination mod difteri og stivkrampe i 5 års-alderen gives for at sikre langvarig beskyttelse mod begge sygdomme. Beskyttelsen anses for at vare mindst 10 år. Beskyttelsen mod kighoste anses for at være af tilsvarende varighed. Efter revaccination mod polio i 5 års-alderen er beskyttelsen meget langvarig, muligvis livslang. Uanset hvor lang tid der er gået efter grundvaccination, gives ved revaccination kun én vaccination. Dosis er 0,5 ml, der gives intramuskulært.

23 Mæslinge- fåresyge- røde hunde vaccination (MFR, paraply, MMR)
Indeholder levende svækket mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus. Bør normalt ikke gives før 15 måneders-alderen, da effekten er usikker, så længe moderens antistoffer er til stede. Ved epidemi eller ved rejse til lande, hvor mæslinger forekommer, kan den gives ned til 1 års-alderen (i sjældne tilfælde 9 måneders alderen). Børn, der vaccineres første gang før 1 års alderen, bør vaccineres igen, når de er fyldt 15 måneder. Efter to vaccinationer anses beskyttelsen for at være livslang. Dosis er hver gang 0,5 ml, der gives subkutant.

24 PNEUMOKOKVACCINE, 7- VALENT Prevenar
Det forventes, at vaccinationsprogrammet årligt vil forebygge ca 50 tilfælde af alvorlig pneumokok sygdom og ét dødsfald hos børn under 5 år, samt et mindre antal af lunge- og mellemørebetændelser hos børn. De 7 pneumokok typer forventes at blive sjældnere Risiko for alvorlig pneumokok sygdom aftager hen mod 2-års alderen og børn over 4 år har meget lille risiko for at få alvorlig pneumokok sygdom. Det forventes, at virkningen varer indtil 4 år alderen. Kun børn med specifikke risikofaktorer anbefales vaccination med den 23-valente polysakkarid vaccine

25 Humant papilloma virus Gardasil
Vaccinen mod HPV er baseret på blot en enkelt del fra virusset (overfladeprotein) Gives som en i.m. indsprøjtning. Tre indsprøjtninger (0, 2, 6 måneder) Beskytter mod: Livmoderhalskræft Kondylomer Relateret til HPV typerne 6, 11, 16 og 18

26 Bivirkninger Alle vaccinationer kan medføre feber, og feberkramper kan derfor forekomme. Visse lette bivirkninger ses så hyppigt, at de betragtes som forventelige (fx rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, hovedpine, utilpashed og feber), mens alvorlige vaccinationsreaktioner er ekstremt sjældne.  Vaccinationsreaktioner anmeldes til Lægemiddelstyrelsen, som overvåger forekomsten af bivirkninger.  Varige skader skal desuden indberettes til Arbejdsskadestyrelsen Sundhedsstyrelsen om bivirkninger ved børnevaccinationer

27 Bivirkninger MFR vaccination Da vaccinen indeholder levende svækket virus, kan barnet efter vaccination få symptomer, der i mild form minder om sygdommene. Fra en lille uge og indtil 3 uger efter vaccination, kan der ses feber, snue eller udslæt. Børnene er ikke smittefarlige.

28 Kontraindikationer Allergi overfor vaccinens indholdsstoffer eller tidligere kraftig allergisk reaktion overfor den pågældende vaccine. I tilfælde af akut sygdom med feber bør vaccination udskydes. Almindelig forkølelse uden feber giver ikke anledning til at udskyde vaccination. Børn, der har en sygdomstilstand i mulig udvikling eller under udredning, bør ikke vaccineres, før tilstanden er stationær og diagnostisk afklaret.

29 Gratis hepatitis B vaccinationstilbud til særligt udsatte børn
Samboende med person med kronisk hepatitis B infektion Børn i daginstitutioner hvor der går et barn < skolealderen med kronisk hepatitis B infektion (embedslægen vurderer) Børn som færdes i boligområder med tilfælde af kendt hepatitis B infektion (SST anbef.)

30 INTRAMUSKULÆR INJEKTION PÅ SPÆDBØRN 0-12 MÅNEDER
Der anvendes en steril éngangs sprøjte påsat en intramuskulær kanyle (20-23 G). Kanylelængde: mm dog afhængig af barnets størrelse og tykkelsen af det subkutane fedtlag. For frysetørrede vacciner: Blandes med den medfølgende solvens Kanylen bør skiftes før injektion, idet skæret på kanylen kan blive sløvt ved penetrering af hætteglassets membran

31 INTRAMUSKULÆR INJEKTION PÅ SPÆDBØRN 0-12 MÅNEDER
Det anbefalede injektionssted er midterste del af musculus vastus lateralis (forrest på siden af låret). Huden desinficeres før injektionen med ethanol 70-85% i et ca. 5x5 cm stort område. Desinfektionsmidlet skal tørre, før der stikkes.

32 INTRAMUSKULÆR INJEKTION PÅ SPÆDBØRN 0-12 MÅNEDER
Tag et fast greb om musklen, så der dannes en fold mellem tommelen og de øvrige fingre. OBS! Folden skal indeholde musklen og ikke kun subkutant væv. Sprøjten holdes som en dartpil mellem tommel- og pegefinger. Kanylen bør penetrere huden i en vinkel på 90°.

33 Tips Grundig information til forældre Forældre og evt andre sidder ned
Afledning af barnet Nålen indføres hurtigt EMLA plaster: før/efter Lad MFR vaccinen stå lidt Gardasil skal rystes kraftigt før brug (bliver hvidlig, uklar)

34 Halv dosis er yt! Der skal aldrig startes forfra i en vaccinationsserie. Alle givne vacciner tæller med. Ingen vacciner må deles (dvs. mindre dosis end anbefalet), da tilstrækkelig beskyttelse af vaccinen så ikke kan sikres. Ingen vacciner indeholder thiomersal (kviksølv) Præmature børns alder i forbindelse med vaccination, tæller fra fødselstidspunktet. Lav fødselsvægt, epilepsi eller hjerneskade, der er udredt og ikke er under udvikling, er ikke kontraindikation ved brug af DiTeKiPol og Hib vaccinen.

35 Anafylaksi Akut indsættende
intens hudkløe (især i håndflader, fodsåler og behårede områder) varmefølelse, angst og sygdomsfølelse generel rødme, urticaria og angioødemer udvikles hurtigt, oftest inden for 30 minutter Differentialdiagnose Hyppigst: Vasovagal reaktion, hvor der er hypotension, bradykardi, kvalme og koldsved

36 Anafylaksi Forebyggelse Adrenalin klar.
10-15 min observations tid efter almindelig vaccination og 30 min obs tid ved allergivaccination.

37 Anafylaksi Behandling Adrenalin er førstevalg!
Voksne: Adrenalin injektion 0,5 mg i.m. eller ved umiddelbart livstruende shock gives fortyndet (0,1 mg/ml) langsomt i.v. (0,1 mg/min). Børnedosis 0,01 mg/kg Adrenalin gentages efter 5-15 minutter indtil tilstanden er stabiliseret (obs. for adrenalin intoxication) Trendelenburgs leje Ilt på maske (evt næsekateter) 5-10 liter/min. I.v. adgang etableres Akut indlæggelse med lægeledsagelse

38 For tidligt fødte o.a. Præmature børns alder i forbindelse med vaccination, tæller fra fødselstidspunktet. Lav fødselsvægt, epilepsi eller hjerneskade, der er udredt og ikke er under udvikling, er ikke kontraindikation ved brug af DiTeKiPol og Hib vaccinen.

39 Links Lægemiddelstyrelsen: Produktresuméer: WHO har samlet de fleste landes vaccinationsprogrammer (p.t. år 2005): EUVAC.NET har en overskuelig side med vaccinationsprogrammer for EU medlems-landene: Statens Serum Institut Statens Serum Institut har samlet information om rejser og smitsomme sygdomme samt aktuelle udbrud på et interaktivt kort: Elektronisk udgave af EPI-NYT fra 1998: Instruktion med billeder af injektionsteknik ved vaccination: