Vejtrafikstøj Vejtrafikstøjs genevirkninger Beskrivelse af støj Grænseværdier for støj Støjbekæmpelse Støjberegning

Støj Støj er uønsket lyd. Støj er den miljøfaktor der påvirker flest mennesker. Støj genereres fra f.eks. vejtrafik, jernbaner, industri mm. Støjen i Europa øges: 1980 var 15 % og 1990 var 26 % af den støjbelastede befolkning udsat for niveauer > 65 dB 65 % af Europas befolkning udsættes for meget forstyrrende støj, som også forstyrrer samtaler og søvn (55-65 dB) Lyd er et fysisk fænomen og støj er et subjektivt begreb, der defineres som en uønsket lyd – lyd der skader, irriterer eller forstyrrer os. Den generer, kan give stress og i værste fald give varige høreskader, hvis støjniveauet er højt. Det er meget individuelt, hvad vi oplever som støj, og det er ikke kun lydens styrke, som er afgørende. Der er forskellige faktorer der gør lyd til støj: Lydstyrke, lydens karakter (uharmonisk, skrattende), Manglende kontrol over lyden, manglende forudsigelighed, manglende mening (rockkoncert kan opfattes som støj af nogle). Vejtrafik betragtes normalt som støj men også lyde fra industri og jernbaner kan opfattes støj. Støjbelastningen i Europa vokser.

Folehaven – Else Relster - 1976

Sundhedsøkonomisk 40 – 100 mio. kr. Helbredseffekter Skønnes at 800 – 2200 indlægges 200 – 500 dør for tidligt Sundhedsøkonomisk 40 – 100 mio. kr. Samfundsøkonomisk 0,6 – 3,4 mia. kr. 800 – 2200 indlægges som følge af forhøjet blodtryk eller hjertekarsygdomme som følge af støj. Baseret på ovenstående grundlag er det i forslag til vejstøjstrategi fra november 2003 [2] forsigtigt anslået, at i størrelsesordenen 800-2200 mennesker i Danmark årligt indlægges på sygehusene med forhøjet blodtryk eller hjertesygdom på grund af den ekstra risiko, som vejstøj medfører. Med en endnu større usikkerhed er det ligeledes anslået, af i størrelsesordenen 200 til 500 personer årligt dør tidligere end ellers som følge af disse sygdomme. De sundhedsøkonomiske omkostninger til medicin, lægebesøg og behandling på sygehus er forsigtigt anslået til 40-100 mio. kr. årligt. De samlede samfundsmæssige omkostninger inkl. sygefravær fra arbejde samt tabt liv er med endnu større usikkerhed opgjort til mellem 0,6 og 3,4 mia. kr. årligt.

Omfang af støjproblemerne 700.000 boliger støjbelastede 150.000 boliger stærkt støjbelastede Kendes kun overslagsmæssigt – kortlægning i gang i løbet af hhv. 2007 og 2012. For Vejtrafik anses boliger belastet med et støjniveau over 55 dB som værende støjbelastede og boliger med et støjniveau over 65 dB anses for at være stærkt støjbelastede. 700.000 boliger (stort set konstant i 20 år). Selvom man gør en indsats mange steder og biler i dag støjer mindre end for 20 år siden er trafikken vokset og nye boligområder ikke sikret tilstrækkeligt hvilket medfører at niveauet er konstant. Når man i dag prioriterer midler til støjbekæmpelse er det typisk indenfor de 150.000 mest støjplagede boliger man koncentrerer indsatsen. Ved at dæmpe støjniveauet for boliger med støjniveau over 65 dB(A) vil man også automatisk forbedre forholdene for nogle af boligerne over 55 dB(A). Af de støjbelastede boliger er langt størstedelen placeret i byerne ca. 70 % af de støjbelastede boliger er placeret i byer med over 20.000 indbyggere mens det kun er ca. 55 % af alle landets boliger der er placeret i byer af den størrelse. De støjbelastede boliger er typisk placeret langs de store indfaldsveje til byerne. Mere end 90 pct. af de støjbelastede boliger på det nye kommunale vejnet kommuneveje. Mild overrepræsentation på det kommunale vejnet men forståeligt typisk mange bynære veje.

Økonomiske virkninger Kommuneveje En stigning i vejstøjen på 1 dB fører til 1,2% fald i husprisen. Motorveje En stigning i vejstøjen på 1 dB fører til 1,6% fald i husprisen. Udenlandske undersøgelser ca. 0,3% -1,3% Samfundsøkonomiske omkostninger relateret til støj opgøres ved den hedoniske metode (husprismetoden) Folk vil betale for at undgå støjgener – kommer til udtryk i ejendomspriserne Vanskeligt at udskille de enkelte miljøeffekter (f.eks. meget støj = meget trafik = meget luftforurening) Kommuneveje over 55 dB(A) Svarer til 30.000 kr./hus for et hus, der koster 2,5 mio. kr. Motorveje Svarer til 40.000 kr./hus for et hus, der koster 2,5 mio. kr. Samlet omkostning for Danmark støj: 5 mia. kr Etableres fx et støjværn, der mindsker støjen 5 dB, vil det kunne betyde en værdistigning påop til 150.000 kr. for et hus til 2,5 mio. kr. Lægges fx støjsvag asfalt, der mindsker støjen 4 dB, vil det kunne betyde en værdistigning påop til 40.000 kr. for en lejlighed til 2 mio. kr.

Støj - ændring i lydtrykket – måles i dB Fordobling af lydtrykket opfattes som en række lige kraftige stigninger Logaritmisk skala til at angive lydtryksniveau (dB) 20*10-6 - 200 Pascal → 0 - 140 dB (operationel)

Lydstyrke Opfattelse af støj Det menneskelige øre kan opfatte forskelle på 1 dB(A) ved umiddelbar sammenligning Ændringer på 2-3 dB(A) er hørbare over tid Ændringer på 5 dB(A) er tydelige ændringer Ændringer på 8-10 dB(A) svarer til en fordobling/halvering

Opfattelse af støj Vejtrafikstøj typisk mellem 40 – 75 dB(A) Fordobling af afstand fra kilde til modtager (-3 dB(A)) Halvering af trafikmængden (-3 dB(A)) - 25 % i trafikken (-1 dB(A))

Ækvivalent lydtryksniveau Støj varierer Som mål for varierende lyd over tiden T anvendes LAeq, T

Støj i planlægning Regulering af støj Bygningsreglement 2007 Miljøstyrelsens vejledning Kommuneplan/lokalplan

Bygningsreglement 2007 9.1 Generelt Stk. 1. Bygninger skal udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold. 9.2.4 Støjniveau Stk. 1. Ved bebyggelse langs veje og jernbaner med en trafikintensitet, der medfører et støjniveau på mere end 58 dB ved den enkelte bygning, skal der isoleres mod den udefra kommende støj, så det indendørs støjniveau i beboelsesrum ikke overstiger 33 dB.

Miljøstyrelsens vejledning Ny vejledning i 2007 Officielt indførelse af ny støjindikator (Lden)

Vejledende grænseværdier Område Grænseværdi Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Lden 53 dB Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Lden 58 dB Hoteller, kontorer mv. Lden 63 dB

Vejledende grænseværdier Område Grænseværdi Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Lden 53 dB Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Lden 58 dB Hoteller, kontorer mv. Lden 63 dB Indskrives oftest i kommuneplaner/lokalplaner

Planlægningssituationer Eksisterende veje Nye veje Eksisterende boliger Målsætninger Anvisninger, støjstrategi VVM pligt for større vejprojekter rammer vil være lovpligtige. Nye boliger Planloven og bygningsreglementet er gældende Vejledende grænseværdier er gældende Bygningsregelementet er gældende for alt nyt byggeri Kommuneplanens rammer

Støjdæmpning Virkemidler Kilden Udbredelsen Modtager Planlægning Dæk, motor, asfalt Udbredelsen Skærme, volde Modtager Vinduer, facader Planlægning Placering af bebyggelse, hastighed, trafikflytning, reducere tung trafik

Støjdæmpning Virkemidler Kilden Udbredelsen Modtager Planlægning Dæk, motor, asfalt Udbredelsen Skærme, volde Modtager Vinduer, facader Planlægning Placering af bebyggelse, hastighed, trafikflytning, reducere tung trafik Forhindre støjens udbredelse Dæmpning på op til 10 – 12 dB(A) Effekten aftager i højden Placeres tæt ved kilden Skal være sammenhængende

Støjdæmpning Virkemidler Kilden Udbredelsen Modtager Planlægning Dæk, motor, asfalt Udbredelsen Skærme, volde Modtager Vinduer, facader Planlægning Placering af bebyggelse, hastighed, trafikflytning, reducere tung trafik

Støjdæmpning Virkemidler Kilden Udbredelsen Modtager Planlægning Dæk, motor, asfalt Udbredelsen Skærme, volde Modtager Vinduer, facader Planlægning Placering af bebyggelse, hastighed, trafikflytning, reducere tung trafik

Støjmålinger CPX SPB Rullestøj Fart: 50, 80 og 110 km/t Min. 100 m Mål støj og fart Enkelt bil alene Min. 100 personbiler Min. 80 lastbiler –SPB: Statist. pass-bymethodISO 11819-1 –CPX: Close-proximitymethodISO 11819-2

Nord2000 After more than 5 years the developers completed the new Nordic propagation model for outdoor noise, NORD2000, at the end of 2001 [1], [2], [3]. The model itself is very comprehensive and takes into account parameters and conditions that the old Nordic methods cannot handle. Now that the new model is completed it is time to compare results obtained with NORD2000 and the old methods. Also the technical and political consequences of the discrepancies that might appear should be discussed. The paper is a contribution to this debate. Comparisons between ‘new’ and ‘old’ results will be presented. The results shown have been obtained with the sound mapping software SoundPLAN® and the discrepancies between the two sets of results are illustrated using difference maps, i. e. the ‘difference’ between contour maps obtained with the new and old methods. Med Nord2000 er der lagt hovedfokus på computer beregninger. I forhold til tidligere beregninger er der potentielt op til 30-40 gange så lang beregningstid pga. 9 vejrklasser i forhold til 1. 3 køretøjsklasser og højder i forhold til 1. Større præcision omkring skærme og terræn. Til beregning af støj fra veje benyttes beregningsmetoden Nord2000. Det er en nordisk beregningsmetode, som kan beregne lydens udbredelse under forskellige vejrforhold, så man derved kan bestemme års-middelværdien af støjniveauet. Tidligere har man regnet med en let medvind i alle retninger når man lavede støjberegninger. Tre køretøjsklasser med hver sin kildehhøjde. Alle klasser har en kilde i 1 cm. Højde svarende til dækstøj. Derudover har Lette køretøjer en kilde i 30 cm. højde og de tunge har en kilde i 75 cm. Højde. I og med der er placeret en kilde i 1 cm. Højde stiller det store krav til kendskab af selv forholdsvis lille skærme på ½-1 meter tæt på vejen. 9 – 4 – 1 vejrklasser. 7 terrænunderlagsklasser i forhold til 2 tidligere. 3. Beregningsprogram til vejstøj, downloades fra: http://www.sintef.no/Projectweb/N2kR/ UsersGuideNord2000Road

Addition af støj fra flere veje