Luftforurening, energiforbrug, barriere og utryghed

Præsentationer af emnet: "Luftforurening, energiforbrug, barriere og utryghed"— Præsentationens transcript:

1 Luftforurening, energiforbrug, barriere og utryghed

2 Emner i luftforurening og barriereeffekt
Luftforurening af trafik Trafikkens energiforbrug Omfang og målsætning Virkemidler og sammenhænge Utryghed og sikkerhed Metode til opgørelse af utryghed samt barriereeffekt og – virkning Kortlægning af utryghed og barriereeffekt Vigtige handlingsparametre

3 Disposition Luftforurening og energiforbrug Barriere Tryghed Opgave
Hvad er luftforurening og energiforbrug Stoffer og gener Omfang og udvikling Grænseværdier og målsætning Virkemidler Barriere Hvad er en barriere Beregning af barrierevirkning Omfang og målsætning Gener Tryghed Hvad er utryghed Beregning af utryghed Opgave

4 Luftforurening fra trafikken
Ved forbrænding Benzin/diesel består af kulbrintemolekyler (HxCy) Ideel forbrænding: HxCy + O2 → CO2 + H2O Ideel forbrænding forekommer ikke. Der udsendes: Kulbrinter (HxCy) Kulilte (CO) Kvælstofilter (NOx) Partikler (diesel) Svovldioxid (SO2) Bly 1 % af udstødningen består af sundhedsskadelige stoffer 18 % af udstødningen består af CO2

5 Stoffer og gener - sundhed
Kulilte (CO): Ekstra belastning af hjerte- og karsystemet Hæmmer blodets ilttransporterende egenskaber Kvælstofilter (NO2 NOx): Øger risikoen for åndedrætssygdomme Børn og astmatikere er særligt udsatte Bly (Pb): Påvirker centralnervesystemet OZON (O3): Lungefunktion hæmmes Flygtige organiske forbindelser (NMVOC): Påvirker lungefunktionen Kan være kræftfremkaldende Partikler (fra diesel): Kan irritere åndedrætssystemet Giftige (kræftfremkaldende) Være bærende af kræftfremkaldende stoffer Kulbrinter (HC) / Polyaromatiske hydrocarboner (PAH’er): Kræftfremkaldende Kuldioxid (CO2): Ingen sundhedsmæssig virkning på mennesker

6 Stoffer og gener - Klima

7 Udvikling og omfang - CO2
CO2-emissioner fordelt på sektorer

8 Udvikling og omfang - Luftforurening
Udledning i vejtrafikkens udledninger Afkobling mellem trafikvækst og luftforurening Ændring af brændstoffernes svovlindhold Skærpede normer til udledning Katalysatorer

9 Målsætning – CO2 I henhold til Kyoto (1997)

10 Målsætning – CO2

11 Hvad er en barriere Generelt I trafikal sammenhæng
En barriere er en hindring som er vanskelig eller umulig at passere I trafikal sammenhæng En trafikbarriere er fysiske elementer i trafikmiljøet, som hindre eller vanskeliggøre trafikanternes færdsel

12 Hvad er en barriere En barriere kan være psykisk eller fysisk
En barriere kan virke på dyr eller mennesker (bløde trafikanter) En fysisk barriere kan være stationær eller variabel Stationær barriere: Fysisk udformning af vejanlæg Midterrabat med hegn Afspærring af fortov Afspærret jernbanelegeme Variabel barriere: Trafikafhængig En vej er ikke en barriere, hvis der ikke krydsningsbehov

13 Hvad afhænger en fysisk barriere af?
Vejudformning Kørebanebredde Antal kørespor Krydsningsmuligheder Fodgængerfelter Tunnel og bro Signalregulering Helleanlæg / midterrabat Cykelsti og fortov Hegn og autoværn Oversigtsforhold Planlægning Krydsningsbehov Trafikken Årsdøgntrafik Hastighed Lastbilandel Andel af langsomtkørende køretøjer Trafikantadfærd Bilister Fodgængere

14 Beregning af barriereeffekt
Kvantificering af barriereeffekt Ikke en fysisk størrelse som støj og luftforurening Ikke en ”matematisk” størrelse som ulykkesrisiko → Kan ikke direkte kvantificeres ved fysiske målinger ”Beregningsmuligheder” Brug af indikatorer som f.eks. ventetid Brug af sammenhænge mellem vej- og trafikparametre og fodgængers angivne/oplevede barrierevirkning

15 Beregning af barriereeffekt
Barriereeffekt = barrierevirkning ∙ krydsningsbehov Barrierevirkning: Afhænger af vejudformning og trafik Krydsningsbehov: Udtrykker hvor mange og hvem der har behov for at krydse Afhænger af funktioner langs vejen

16 Beregning af barriereeffekt
Barrierevirkning ∙ Kørebanebredde / 8 (Kørebanebredde / 8)

17 Beregning af barriereeffekt
Barrierevirkning

18 Beregning af barriereeffekt
Barriereeffekt = barrierevirkning ∙ krydsningsbehov Krydsningsbehov

19 Barriereeffekt må kortlægges lokalt

20 Målsætning Der er ingen nationale mål m.h.t. trafikkens barriereeffekt
Århus Kommune Kalundborg Kommune

21 Undertrygt krydsningsbehov
Gener Forsinkelser Utryghed Utålmodighed Anstrengelse Undertrygt krydsningsbehov Færre sociale kontakter Svigtende kundegrundlag Øget bilbenyttelse Manglende sammenhænge i byen Begrænsning i lokal udeaktivitet Reduceret fysiks og psykisk helse (isolation)

22 Gener – særlig udsatte Befolkningsgrupper Rejsemål Byområder
Bløde trafikanter Børn Ældre Gangbesværede Rejsemål Skoler, institutioner Lejepladser, grønne arealer Trafikterminaler Byområder Sammenhængende byområder Områder med mange butikker Områder med rekreativ værdig (grøn eller blå)

23 Betydning for beregning
Virkemidler Betydning for beregning Reducere trafikmængde Reducere hastighed Reducere lastbilandelen Øg antallet af krydsningsmuligheder Reducere bebyggelsesvægten

24 Hvad er utryghed / tryghed
Nudansk ordbog Sikker Uden bekymring Trafikplanlægning Sikker >< tryg Faktisk risiko >< oplevet risiko Objektiv >< subjektiv (føles) Summen af subjektiv vurdering af Muligheden for det går galt Konsekvenserne, hvis det går galt

25 Hvem er (især) utrygge Børn (skolebørn) Ældre Kvinder
Bløde trafikanter (Forældre)

26 Sammenhæng mellem sikkerhed og tryghed
Farligt Utrygt

27 Kortlægning af utryghed
Beregning af oplevet risiko Gennemgå de senere års borgerhenvendelse om trafikforhold Skolevejsundersøgelser Husstandsomdelt spørgeskema Interview eller rundbordssamtale med nøglepersoner Skolebestyrelser Beboer- og handelsforeninger Handicaporganisationer Institutioner og virksomheder

28 Beregning af utryghed (oplevet risiko)
Oplevet risiko: Utryghed på langs af vejen Risikoeffekt = risikovirkning ∙ færdselsbehov (Maks. 15)

29 Omfang - eksempel

30 Omfang - eksempel Michaels Skole Michael

31 Barriere- og risikoberegningstallet, BRBT

32 Anvendelse af BRBT