Vejstøj og planlægning

Præsentationer af emnet: "Vejstøj og planlægning"— Præsentationens transcript:

1 Vejstøj og planlægning
Envina kursus TM 19024 Vejstøj og planlægning Frank Pedersen, Miljøteknologi / Miljøstyrelsen / Temadag om Vejstøj og Planlægning 18. januar 2018

2 Oplæg fra Miljøstyrelsen om:
Baggrunden for de 5 årlige EU støjkortlægninger og handlingsplaner Den nationale kortlægning Vejledningen om støj fra veje Støjindikatoren Lden / Miljøstyrelsen / Temadag om Vejstøj og Planlægning 18. januar 2018

3 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF om
vurdering og styring af ekstern støj Direktivet har til formål at etablere en fælles fremgangsmåde med henblik på, på et prioriteret grundlag, at undgå, forebygge eller begrænse de skadelige virkninger, herunder gener, der skyldes eksponering for ekstern støj Det europæiske Miljøagenturs rapport: Noise in Europe 2014 EEA: EEA: / Miljøstyrelsen / Temadag om Vejstøj og Planlægning 18. januar 2018

4 Direktiv 2002/49/EF Eksponeringen for støj bestemmes på grundlag af kortlægning af støj ved fælles vurderingsmetoder i medlemslandene Oplysninger om ekstern støj og dens virkninger stilles til rådighed for offentligheden Medlemsstaterne vedtager handlingsplaner, der er baseret på resultaterne af støjkortlægningen med henblik på at forebygge og reducere støjen / Miljøstyrelsen / Temadag om Vejstøj og Planlægning 18. januar 2018

5 Direktiv 2002/49/EF Bilag 1 Fastsætter definition af støjindikatorerne
Lden for dag-aften-nat-værdien Lnight for natperioden for støjens døgnvægtede middelværdi set over et år. / Miljøstyrelsen / Temadag om Vejstøj og Planlægning 18. januar 2018

6 Direktiv 2002/49/EF Bilag 2 Implementeringen af fælles beregningsmetoder CNOSSOS i EU til bestemmelse af støjbelastningen som Lden og Lnight inden udgangen af / Miljøstyrelsen / Temadag om Vejstøj og Planlægning 18. januar 2018

7 Direktiv 2002/49/EF Bilag 3 Metoder til vurdering af sundhedseffekter fra ekstern støj Dosis/effekt-forholdet mellem: Lden og gener Lnight og søvnforstyrrelser for støj fra vej-, jernbane- og flytrafik samt virksomheder / Miljøstyrelsen / Temadag om Vejstøj og Planlægning 18. januar 2018

8 Sundhedseffekter af ekstern støj
WHO’s Guidelines for community noise fra er under opdatering og en ny vejledning forventes at udkomme i 2018. Ved vurderingen af støj fra fx veje anvender WHO langtids-indikatorerne Lden og Lnight fra EU direktivet Development of WHO Environmental noise guidelines for the European Region WHO / Miljøstyrelsen / Temadag om Vejstøj og Planlægning 18. januar 2018

9 Sundhedseffekter af ekstern støj
I den nationale vejstøjstrategi fra 2003 er sundheds- effekter af støj forsøgt beregnet og prissat. Det blev med nogen usikkerhed anslået, at forhøjet blodtryk og hjertesygdom som følge af vejstøj hvert år er årsag til for tidlige dødsfald i Danmark og til ca hospitalsindlæggelser. Det viser sig at færre dør, men flere får varige mén og at antallet af gode leveår er reduceret Vejstøjstrategien blev evalueret i 2010 MST / Miljøstyrelsen / Temadag om Vejstøj og Planlægning 18. januar 2018

10 Bekendtgørelse nr. 1065 af 12/09/2017
Bekendtgørelse nr fra 12/09/2017 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner: Hvad indebærer kortlægningen af støj? Opgørelse af antallet af borgere der er belastet af ekstern støjover 50 dB for nat og 55 dB for døgnperioden Grafisk præsentation af støjzonerne i 5 dB intervaller med separate kort for vejtrafik, togtrafik, flytrafik og virksomheder Støjhandlingsplaner for håndtering af støjproblemer og - virkninger, som sendes i 8 ugers høring og derefter godkendes. Senest den 30. juni 2022 og herefter hvert femte år skal der udarbejdes støjkort – året efter udarbejdes handlingsplaner MST / Miljøstyrelsen / Temadag om Vejstøj og Planlægning 18. januar 2018

11 Bekendtgørelse nr. 1065 af 12/09/2017
Større vej: En regional, national eller international vej, hvor der passerer over 3 mio. køretøjer om året, og hvor staten eller Sund- og Bælt Holding A/S er ansvarlig for driften af vejen (>8.000 ÅDT) Større jernbane: En jernbane, hvor der passerer over tog om året (>82 passager af tog i døgnet) Større lufthavn: En civil lufthavn med mere end operationer om året (en operation er en start eller en landing), dog ikke medregnet træningsoperationer med små fly. Større, samlet byområde: Et afgrænset byområde med et indbyggertal på over personer: Aalborg, Aarhus og Odense Hovedstadsområdet: Det samlede område med kommunerne: København, Frederiksberg, Tårnby, Hvidovre, Rødovre, Gladsaxe, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Herlev, Ballerup, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Albertslund Kravet om støjkortlægning omfatter de (i)-mærkede virksomheder (IPPC-virksomheder). Det er alene relevant at kortlægge de virksomheder, der giver anledning til en støjbelastning, som er større end Lden = 55 dB eller Lnight = 50 dB i de pågældende byområder. Hvis det ud fra miljøgodkendelsens støjvilkår og oplysninger fra tilsynet kan afgøres, at en virksomhed ikke giver anledning til et støjniveau, som er højere end Lden 55 dB eller Lnight 50 dB ved nogen bolig eller andet støjfølsomt område, består støjkortlægningen i alene at registrere, at den pågældende virksomhed ikke giver anledning til væsentlig støj. / Miljøstyrelsen / Temadag om Vejstøj og Planlægning 18. januar 2018

12 Bekendtgørelse nr. 1065 af 12/09/2017
Stilleområde i et større, samlet byområde: Et område, som er udpeget af kommunalbestyrelsen, og som f.eks. ikke fra nogen støjkilde udsættes over 55 dB Lden Stilleområde i det åbne land: Et område udpeget af kommunalbestyrelsen, som ikke belastes af støj fra trafik, industri eller fritidsaktiviteter, og hvor det i den overvejende del af tiden er naturens egne lyde, der dominerer Når kommunalbestyrelsen har udpeget stilleområder, skal de optages de i kommuneplanens redegørelsesdel, for at sikre fremtidige anlæg ikke forstyrrer stilheden. Miljøstyrelsens hjemmeside og pjece om stilleområder Det Europæiske Miljøagenturs rapport: Quiet areas in Europe MST: EEA: / Miljøstyrelsen / Temadag om Vejstøj og Planlægning 18. januar 2018

13 National støjkortlægning
Den seneste kortlægning viser, at ca boliger her i landet er udsat for støj fra veje, der overskrider den vejledende grænseværdi på 58 dB Lden. Heraf er ca boliger stærkt støjbelastet, hvor støjniveauet er 10 dB højere end grænseværdien eller endnu højere Udgangspunktet for opgørelsen på nationalt niveau er de frivillige 1 dB opgørelser, som Miljøstyrelsen har modtaget fra Vejdirektoratet og de kommuner der er omfattet af bekendtgørelsen Selvom kortlægningsområdet geografisk ikke fylder meget på Danmarkskortet, dækker de støjkortlagte byområder mere end 1,5 mio. indbyggere og mere end halvdelen af alle støjbelastede boliger i Danmark / Miljøstyrelsen / Temadag om Vejstøj og Planlægning 18. januar 2018

14 National støjkortlægning
Byerne er inddelt i 6 forskellige kategorier efter indbyggertal. For hver bykategori er der på baggrund af indbyggertal i 2012 udregnet en opregningsfaktor, som benyttes til at opregne fra antallet af støjbelastede boliger til landsplan. Der er udvalgt et antal modelkommuner, som repræsenterer de forskellige bykategorier. Desuden er der indhentet trafiktal fra modelkommunerne samt data fra Danmarks Statistik og BBR. Der er imidlertid anvendt lidt forskellige metoder ved alle opgørelser, da metoderne hele tiden bliver bedre, hvilket betyder at sammenligning af opgørelserne og efterfølgende konklusioner skal drages med forsigtighed Rapporten findes i Miljøstyrelsens publikations arkiv / Miljøstyrelsen / Temadag om Vejstøj og Planlægning 18. januar 2018

15 Støj fra vejtrafik De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 "Støj fra veje” Grænseværdierne skal anvendes ved planlægning af nye boligområder langs eksisterende veje, men kan også lægges til grund når man skal vurdere støjulemper ved eksisterende boliger langs eksisterende veje Til brug for planlægning og udlæg af støjkonsekvensområder bør støjberegningen foretages for en fremtidig trafiksituation - sædvanligvis en planlægningshorisont på mindst 10 år. Her skal der både tages hensyn til den generelle trafikudvikling og til udviklingen som følge af de konkrete trafikskabende projekter i området / Miljøstyrelsen / Temadag om Vejstøj og Planlægning 18. januar 2018

16 Vejledende grænseværdier
Periode Genetillæg Dag 07:00 – 19:00 Aften 19:00 – 22:00 5 dB Nat 22:00 – 07:00 10 dB Grænseværdierne er angivet som Lden, støjens døgnvægtede årsmiddelværdi Bidraget fra vejstøjen om aftenen og natten vil uden denne vægtning kun have begrænset betydning for det gennemsnitlige niveau over døgnet, fordi der er mindre trafik i disse perioder. At lægge 5 dB til niveauet om aftenen betyder, at hver bilpassage om aftenen tæller lige så meget som 3,16 biler om dagen, mens tillægget på 10 dB om natten betyder, at hver bilpassage om natten tæller lige så meget som 10 biler om dagen / Miljøstyrelsen / Temadag om Vejstøj og Planlægning 18. januar 2018

17 Grænseværdier Dosis-respons kurver for vejtrafikstøj
De fleste vejledende grænseværdier er væsentligt højere end den gennemsnitlige høretærskel, og støjen kan godt høres, selv om den er under grænseværdien. Det skal også pointeres, at der er mennesker, som oplever gener fra selv svag støj, og at andre ikke bliver generet af kraftig støj. Dosis-respons kurver for vejtrafikstøj Ved Lden 58 dB er 22 % generet, heraf 9 % stærkt generet / Miljøstyrelsen / Temadag om Vejstøj og Planlægning 18. januar 2018

18 Grænseværdier Område Grænseværdi Lden
Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. 53 dB Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker. 58 dB Hoteller, kontorer mv. 63 dB Stilleområde Grænseværdi Lden* Byer, større samlede byområder dB Det åbne land dB *Ikke vejledende, men anbefalede grænseværdier De vejledende grænseværdier er ikke udtryk for en ret til at udsende støj / Miljøstyrelsen / Temadag om Vejstøj og Planlægning 18. januar 2018

19 Nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder
I eksisterende boligområder og områder for blandede byfunktioner i bymæssig bebyggelse kan der opstå ønske om at forny eller vitalisere boligkvarterer, herunder også i forbindelse med byfornyelse og såkaldt ”huludfyldning” i eksisterende karrébyggeri, selv om grænseværdien på 58 dB på ingen måde kan overholdes. Der kan også i disse særlige situationer planlægges nye, støjisolerede boliger (og tilsvarende støjfølsom anvendelse) under forudsætning af, at det sikres at: Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne har et støjniveau lavere end 58 dB. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, men ikke fortove mellem boligen og vejen) / Miljøstyrelsen / Temadag om Vejstøj og Planlægning 18. januar 2018

20 Nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder
Udformningen af boligernes facader sker, så der er et støjniveau på højest 46 dB indendørs i sove- og opholdsrum med åbne vinduer (fx med særlig afskærmning udenfor vinduet, eller særligt isolerende konstruktioner) Boligerne orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facade og birum mod gaden. For boliger o.l., hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de vejledende grænseværdier. Bygningsreglementets krav til indendørs støjniveau med lukkede vinduer skal desuden være overholdt for at bygningen kan tages i brug Der bør aldrig planlægges for boliger eller støjfølsom anvendelse i øvrigt, hvor støjniveauet er højere end 68 dB. Ved planlægning for boliger i støjbelastede områder bør der desuden sikres adgang til nærliggende, grønne områder, som ikke er støjbelastede / Miljøstyrelsen / Temadag om Vejstøj og Planlægning 18. januar 2018

21 Nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder
*Fodnote side 14 Støjgrænsen for støjisolerede boliger i sove- og opholdsrum er 46 dB Lden, beregnet med åbne vinduer i møbleret rum. Det forudsættes, at alle oplukkelige vinduer er åbnet til et åbningsareal på 0,35 m2 pr. vindue, og at efterklangstiden er 0,5s. Samme støjgrænse benyttes for undervisnings- og daginstitutionsbygninger samt hospitaler o.l. For kontorer mv. er grænseværdien for åbne vinduer 51 dB Lden Disse grænser svarer til de støjniveauer, der opstår indendørs med almindelige åbne vinduer, når der er henholdsvis 58 dB og 63 dB udenfor facaden. / Miljøstyrelsen / Temadag om Vejstøj og Planlægning 18. januar 2018

22 Lomme smerter Støj reducerer en boligs værdi med op til 2 % ved et niveau på omkring 60 dB til op mod 10 % ved 70 dB. I nogle tilfælde kan effekten være over 20 % ved niveauer over 75 dB. Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet (2014) / Miljøstyrelsen / Temadag om Vejstøj og Planlægning 18. januar 2018

23 Tak for opmærksomheden
Frank Pedersen Miljøteknologi, Støj | Tlf | Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen | Haraldsgade 53 | 2100 København Ø / Miljøstyrelsen / Temadag om Vejstøj og Planlægning 18. januar 2018