Fremtidens parcelhuskvarterer ”Kvarterløft” Instituttet for Fremtidsforskning Maj 2005 Hvorfor tale om ”kvarterløft” i 60ér og 70ér parcelhusområder?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
-En lærerig arena for alle aldre
Advertisements

Norddjurs. Det går en vej •Fordi I klynker og holder fast i gamle dage •Fordi problemerne kan ikke kun løses ad politisk vej. Problemer kommer af sig.
DLF ind i debatten om fremtidens skole
Debatmøde om lokale interesser i Ll. Næstved - Præsentation af Kommuneplanstrategi.
Ældres flytteovervejelser og faktiske flytninger Sammenligning mellem vækstområder og stagnationsområder - Eigil Boll Hansen, Boligdagen 2010.
Fundraising Jakob Ugelvig Christiansen
Styringsnetværk som middel til at skabe lokal og kommunal udvikling
Mobilitet og personbefordring i landdistrikter
Køb af andelsbolig - hvorfor man altid skal tænke sig om, når man køber bolig – også når der er tale om en andelsbolig!
1 Administrativt samarbejde – hvordan kan det lykkes? Hvilke overvejelser skal der gøres i såvel det politiske som i det administrative felt? Hvilke strategier.
Hvad kan København som hovedstad?
Byggecentrum Innovation i markedsføringen Middelfart 1. februar 2010.
International Økonomi A
Skolen i Verden november 2006 Tove Heidemann CVU Sønderjylland.
Landdistriktsudvikling •Det afgørende er hvad man gør lokalt Hanne W. Tanvig, Seniorrådgiver KVL.
Den globale skole Globaliseringen fordrer og fremmer en nytænkning af uddannelsernes indhold. Gode læse-, stave- og matematikfærdigheder er nødvendige,
Frederikshavn Boligforening ”en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet”.
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen 10. marts 2011 De danske metropolers biblioteksstrategi.
Værktøj til fremtiden - scenarier for vort kvarter
SOCIAL KAPITAL i landsbyerne
”Hvordan kan Sønderjylland klare konkurrencen
Profilskole og styrket social indsats i Høje Gladsaxe skoles skoledistrikt og i Værebro Gladsaxe kommune deltager i Socialministeriets projekt Styrket.
Weekendkonference 8.kreds 26. oktober2012 Fondens rolle og muligheder på et trængt boligmarked med tomme boliger.
AFVIKLING ELLER UDVIKLING? Kirker i ‘udkants-Danmark’ mellem lokalt fællesskab, romantisk symbol og effektiv service Henrik Halkier, Institut for Kultur.
En faglig og effektiv misbrugsbehandling
Søren Møller Opvokset i Grauballe på en gård Læreruddannet i 1980, Silkeborg Lærer i Nyborg, bosiddende i Aunslev Konsulent DDGU Højskoleforstander, Gerlev.
Gennemført af YouGov for Bolius Omnibus – mandag uge 31.
Igangsætter Landsforeningen af Væresteder Medarbejderuddannelse 10. februar 2010 Marika Sabroe Vejle Misbrugscenter, Værestedsafdeling.
SSID årskonference 2008 Gør storrummet til en succes… 23. april 2008 Ole Nielsen COWI A/S.
Institut for Idræt Foreningsliv og kommuner. At agere i en projektkultur Charlotte Østergaard, Studieadjunkt Institut for Idræt, Københavns Universitet.
To konkurrerende diskurser i interventioner ift. Arbejdsmiljø/stress
Miljøvurderingsdag ’13 KBH Morten Løber 28.augj 13 Væsentlighed set fra erhvervslivets synspunkt Morten Løber DI.
Idékatalog til kvarterløft i parcelhuskvarterer Instituttet for Fremtidsforskning Maj 2005.
Kulturel globalisering – det sociologiske perspektiv
Master titel: Gill Sans 40pt (ALL CAPS) Brug under titel til: Præsentation holders navn (Gill Sans 19pt) Afdelingsnavn (Gill Sans 15pt) KØBENHAVNS KOMMUNE.
Almene boliger og tilgængelighed
NBO – 60 års nordisk boligpolitisk samarbejde NBO stiftet i 1950 – almennyttige og kooperative boligorganisationer i Danmark, Finland, Norge og Sverige.
Hvad ser BKF som de vigtigste indsatsområder i den nærmeste fremtid på børne- og ungekultur området? Flemming Olsen, Børne- og Kulturdirektør Herlev Kommune.
Fremtidens rehabilitering i kommunerne Rehabilitering består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats med det formål at give borgere,
Parkeringsplan under revision
Tilvalg og fravalg Når du tager en beslutning, så vælger du noget til – men samtidig vælger du også noget fra.
© The Copenhagen Institute for Futures Studieswww.cifs.dk De 3 typer markeder - skabt af informationsteknologierne Henrik Kristensen, Instituttet for Fremtidsforskning.
Udlejningsboligernes rolle på boligmarkedet Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut.
Præsentation Annette Langhoff Innovationskonsulent i Velfærdsudvikling
Seniorbofællesskabet Laanshøj Furesø Kommune Maj 2015
Audiologiassistentuddannelsen Status og perspektiver December 2005.
Dias om psykisk arbejdsmiljø Følgende dias beskriver, hvad psykisk arbejdsmiljø er for en størrelse. Der findes også en række dias, der beskriver, hvad.
FÆLLES OM FRITIDEN Oplæg på temadagen ‘Veje til deltagelse’ Cecilie Friis / projektmedarbejder SUMH – Sammenslutningen af Unge Med Handicap.
GENERATION WHY Flere søger virksomheder med andre formål end ren profit. Give noget igen til samfundet. Vi vil i stigende grad søge at gøre en positiv.
11. og 18. november 2014 Jesper Boesen No Barriers Advice.
Workshop Udpeg en bordformand, der kan fremlægge jeres holdninger i plenum Diskuter følgende spørgsmål: Hvad synes I om muligheden for et frivilligcenter.
Fælles fremtid – fælles ansvar Ledelsens strategi Hoved-MED 27. februar 2013.
VÆKST OG BÆREDYGTIGHED EN NY POLITIK FOR BYLIV BYER & BYGNINGER I HOLBÆK KOMMUNE?
Blenstrup et godt sted at bo Visioner for fremtid og udvikling i Blenstrup Unik for privat-bosætning og erhvervs-etablering Blenstrup har alt dét der skal.
Haves: Voksende ulighed Ønskes: Boligpolitik Jesper Nygård Administrerende direktør KAB Formand for Landsbyggefonden Formand for Byfornyelse Danmark.
Den nye verden Hver dag bringer en ny global nyhed Vores liv påvirkes direkte af globaliseringen Tidligere var nationalstaten rammen om politiske beslutninger,
Case Bosætningsstrategi for børnefamilierne i Hørsholm Kommune.
491 – Kirken den er et gammelt hus, 1, S1 Kirken den er et gammelt hus, står, om end tårnene falde! Tårne fuldmange sank i grus, klokker end kime og kalde,
Visioner for og krav til nye boliger
Social Mobilitet Er der et problem?.
Opsamling på de fire klyngemøder v. Jeanette Lund
Glamsbjerg Fritidscenters fremtidshus
Årets skolebyggeri Sydhavnen Skole vandt i 2015 titlen som ”Årets Skolebyggeri” pba. flg. udtalelser fra juryen: “Arkitekturen inddrager naturelementet.
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Stockholm, juni 2010.
Hvorfor tale om ”kvarterløft” i 60ér og 70ér parcelhusområder?
Idékatalog til kvarterløft i parcelhuskvarterer
Boligpolitik Temadrøftelse Økonomiudvalget 13. november 2018.
Ghettoaftale Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder
Præsentationens transcript:

Fremtidens parcelhuskvarterer ”Kvarterløft” Instituttet for Fremtidsforskning Maj 2005 Hvorfor tale om ”kvarterløft” i 60ér og 70ér parcelhusområder?

Er parcelhuskvartererne ikke langt bedre end deres rygte? •Mange steder er problemet p.t. mangel på parcelhuse •Er der overhovedet en risiko for ”forslumning”? •Er vores parcelhusområder tilstrækkeligt attraktive for –unge børnefamilier? –”unge” ældre? –ressourcesvage ældre? •Er det ikke en ”privat” og individuel sag af renovere m.v.? •Klarer ”markedet” det ikke selv uden indblanding udefra? •Skal vi satse på at bygge nyt nye steder eller på at styrke eksisterende boliger og boligkvarterer?

Hvor udsatte er vores parcelhuskvarterer? •Aldring og affolkning? –Udkantområder – er der herlighedsværdier? –Dårlig tilgængelighed med tog/motorvej –Områder med afindustrialisering •Hvordan ser det lokale ”bolighierarki” ud? –Mange mere attraktive villaer – såvel gamle som nye? –Mange mere udsatte boliger – f.eks. lejeboliger? •Dårlig lokal beliggenhed –Tæt på støj- og forureningskilder –Mangel på attraktioner ved kvarteret – natur, kultur etc. •Mangel på kvaliteter: fysisk, service-funktioner og socialt ?

Hvilke trusler og muligheder påvirker vores parcelhuskvarter? •Aldring eller generationsskifte? •Sker der renovering og fornyelse, eller truer forældelse nedslidning og manglende vedligeholdelse? •Vil ejendomspriserne udvikle sig mere eller mindre gunstigt hos os end andre steder (på egnen)? •Kommer der mere ”enhver sig selv nok” eller mere ”nabofællesskab”? •Bliver vi mere forskellige, eller får vi mere til fælles i kvarteret? •Er vi mere væk fra kvarteret, eller tilbringer vi mere tid i kvarteret? •Er vi mere indendørs- eller mere udendørs? •Bliver der mere ”gør-det-selv”, eller får vi flere services?

Mobilitet Forankring Mangfoldighed Opdeling Vores kvarter i 2015 Hvilket scenarie er mest sandsynligt i vort område? Nye boligbevægelser Når sjælen flytter indDiversitet og kreativitet Værdifællesskaber

•Man vil bo med andre som en selv •Specialiserede boligkvarterer •Stigende indkomstforskelle •2/3 samfund •Metropolen og resten af DK •Seniorbyer, børnebyer m.m •Differentieret kvarterudvikling Når sjælen flytter ind •Globalt risikosamfund •Teleløsninger •Aldring og lav mobilitet •Afdragsfrihed/nedsparing •Flere ejerboliger •Parcelhuset som ældrebolig •Incitamenter til at flytte? Diversitet og kreativitet •Reaktion mod ”megatrends” •Det skabende menneske •Ønsker ikke at bo i ghettoer •Liv i boligområdet •Civilsamfundets renæssance •Nabofællesskab i ”landsbyen” •Ildsjæle Mobilitet ForankringMangfoldighed Opdeling Scenarier: parcelhuskvarterer 2015 Nye boligbevægelser •”Verden og DK er blevet mindre” •Liberalisering – andre muligheder •”Nyt er bedre og billigere” •Stort nybyggeri i kommuner • 60’er og 70ér byggeri truet •Nye grupper ud i parcelhusene •Sanering i parcelhusområder

”Børnebyer” • Ingen liguster- og bøgehække • Fælleshaver og temahaver • Vægt på udendørs udfoldelsesmuligheder • ”Kun asfalt på rulleskøjtebanen”

Udvidelse Fælleshus Minimarked Helsehus Minibus Gæsteværelser Fremtidens ældrebolig?