Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 5: BIM til verifikation af nationale krav til indeklima og energi.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
VE-anlæg Solceller (Case og opgave).
Advertisements

Installationer Ventilationsanlæg.
Home v/ Anne Crone.
Et bedre hjem gennem energirenovering
FASE 2: DEMONSTRATION OG EVALUERING AF SAMSPIL OG FORDELE VED BYGNINGER, DER ER FORBUNDET TIL FJERNVARMENETTET OG PRODUCERER VEDVARENDE ENERGI 1) Fleksible.
Camp IB37 Energioptimerede ventilationsformer:
Klimarenovering i et arkitektonisk perspektiv
Intro – små anlæg Klassificering af energibesparelser
0 energikontorhus Tilbygning til administrationsbygning Grøndalsvej 1
Fra bygning til BIM-model
Bygningsreglement med fokus på Lavenergibygninger
Vinduer Case og opgaver – løsninger.
Jørgen Birk Mortensen Samfundsøkonomiske perspektiver på energiinvesteringer i byggeri og renoveringer. Oplæg ved Gate21 konference den 31. august 2010.
Per Heiselberg, Andrea Mortensen
Bygningskonstruktør Projektering Byggeledelse Overblik Samarbejde
Rådgiverseminar Schneider Electric Danmark A/S 1 Den globale specialist i energiovervågning video – inspiration - produkter.
VE-anlæg Introduktion.
Installationer Introduktion.
Børnehuset Kregme Børnehuset Kregme Instruktions møde
NORDHAVN ENERGIPARTNERSKAB
Klassificering af energibesparelser Case til enfamilieshuse Udgangspunkt:
Installationer Varmt vand.
Helhedsløsninger eller Integrerede energispareløsninger
VE-anlæg Varmepumpe (case og opgave).
19.01Energivejleder – klimaskærm
GRUPPEOPGAVE: Udskiftning af ældre vindue med termorude: I en bolig med 30 m 2 vinduer, udskiftes de gamle termovinduer (u-værdi = 2,5 og g-værdi = 0,65)
Varmeteori.
Værdi gennem partnerskaber
Udvikling af varmegenvinding til naturlig ventilation
Projektbeskrivelse Der anvendes i stigende grad digitale modeller i både projekteringen, udførelsen og driften af bygninger. De digitale modeller indeholder.
Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Besparelsesmuligheder.
Velkommen Til Rentable Energioptimeringer
Sådan energitjekkes klimaskærmen
Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Om Videncenter.
Administrere ca lejeboliger og 150 kommunale boliger.
Vedvarende energi og energioptimering – muligheder og udfordringer? Marts 2013.
Issue 1: Which technologies and strategies is needed to develop solutions to realize the long-term goals of making the whole building stock independent.
ARCON SOLAR STORSKALA-SOLVARMEANLÆG 2013 Generalforsamling Mou Kraftvarme 5. marts 2013.
2-lags termovindue E Syd ((431,4 x 0,65) - (90,36*2,5)) x 12 m kWh E øst/vest ((232,1 x 0,65) - (90,36*2,5)) x 10 m kWh E nord ((104,5 x 0,65)
Energieffektivitet af bygninger og bygningskomponenter
Klimaskærm Introduktion.
5. Energipotentiale – lokalisér besparelserne – varmetab i bygningerne
Integrering mellem Bæredygtige Byggeprocesser Jan Karlshøj Sektionsleder Projektleder Afslutningskonference, Sankt Gertrud Konferens, Östergatan 7B, Malmö.
Energibesparelser i sommerhuse Ole Michael Jensen Statens Byggeforskninginstitut / Aalborg Universitet Inlæg klimamessen i Gribskov kommune 5. maj 2012.
Udlejningsejendommenes energiforbrug 9. november 2009 Hvordan kan klimaskærmen optimeres? Lars D. Christoffersen
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Camp IB sept sept VELKOMMEN TIL CAMP IB37.
ALBERTSLUND KOMMUNE Klima, Energibesparelser & Samarbejder Direktør Niels Carsten Bluhme Miljø- og teknikforvaltningen Front House Workshop 16. juni 2011.
Isolering Case og opgaver. Klimaskærm Dagens program 08.30: Introduktion 09.00: Isolering (viden og teori) 10.00: Kaffepause 10.15: Isolering (Case og.
Danvak Nordjylland den 9. marts 2011
Muligheder ved energirenovering af feriehuse Ole Michael Jensen Statens Byggeforskninginstitut (SBI)/ Aalborg Universitet Energioptimering af feriehuse.
Dansk Byggeri løser opgaver: ved anvendelse af egne ressourcer samarbejde eksterne –foreningen bips –andre institutioner.
Revitalisering af energimærkningsordningen - Status på allerede indberettede mærker Energi & Byggeri. Boligdag’10, Glostrup og Horsens, den 2. og 4. november.
Beboernes hverdagspraksis: En afgørende parameter Konference om bæredygtighed i byggeriet AAU-CPH, SBi, 28. januar 2013 Kirsten Gram-Hanssen, Statens Byggeforskningsinstitut.
Energimærkets top-ti – og hvad vi ellers kan lære af 7500 energimærker… Tema-eftermiddage om energimærkning og energibesparelser Energiforum.
Bygningsklasse 2020 DABYFO 2011 v/Ejner Jerking. Politisk målsætninger: Den energipolitiske aftale fra 2008 Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget.
Energioptimering af bygninger Bilag. Energioptimering af bygninger 2010 Omsætning mellem energienheder Eks: 1 MJ = 0,278 kWh 1 liter fyringsolie.
Energioptimering af boliger 5. Energipotentiale – lokalisér besparelserne – varmetab i bygningerne De huse, der renoveres i dag skal konkurrere med bygningen,
Energioptimering af boliger 06 og 08_Energiløsninger.
Workshop om Center for Bygningssimulering - med støtte fra PSO midler fra ELFORSK DTU, Bygning 101, mødelokale S01 Fredag 29. okt
Energiselskabernes udvidede spareforpligtelse - og indsatsen i bygninger Jens Gorm Hansen, Chefkonsulent.
BR10 Opgave Kapitel 7 Energiforbrug
BR10 Opgave Kapitel 7 Energiforbrug
2. Metode – indhold i kompendium
PROCESSEN FOR OPFØRELSE AF ET LAVENERGIHUS
Erfaringer med energibesparelser og brugeradfærd: hvad virker?
De nye krav til byggeriet
BR15.
ProjekteringsProcesPlanlægning
Ida Gå-hjem-møde: Branchen har brug for reelle energiberegninger
Præsentationens transcript:

Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 5: BIM til verifikation af nationale krav til indeklima og energi

Mål og Aktiviter Mål • Behandle danske og svenske energikrav efter samme model • Forbedre løsninger baseret på udredning af de danske og svenske alternativer • Skabe fælles løsninger Aktiviteter • Mapning af regler og forhold i de to lande • Udvikling af beregningsprogram • Undersøge nye metoder til grundlag for samarbejde • Afprøvning på udvalgte cases

Danmark - Sverige...de fremtidige muligheder for et udvidet samarbejde om byggeopgaver på tværs af Øresund Mapning Energi-byggregler

Danmark Byggregler med energikrav Bygglov får man om byggnaden energimässigt klarar byggreglerna tolkade enligt ett särskilt datorprogram. Kontroll av byggnader innan färdigställandet för att säkerställa att man använt rätt material mm. Sverige Byggregler med energikrav Bygglov får man om man kan göra det troligt att byggnaden kommer att klara byggreglerna. Energiförbrukningen skall mätas under ett år inom de första två åren efter färdigställandet. Resultatet skall skickas till myndigheten som kan tvinga fastighetsägaren att åtgärda byggnaden så att den uppfyller byggreglerna. EU

Danmark Styrka: Enkelt system Svaghet: Datorprogrammet klarar inte avancerade energi-system Svaghet: Ingen uppföljning Sverige Styrka: Kan tvinga fram fungerande byggnader Styrka: Uppmuntrar nya idéer Svaghet: Kommer det att ge de avsedda positiva effekterna? (kontrollapparat, brukarbeteende, sanktioner)

DanmarkSverige Harmonisering av byggregler? Fördelar: -Ökat industriellt byggande; större användning av plattformar Hinder: - Skillnader i tradition, klimat mm - Idag baserade på olika filosofier

Låg energiförbrukning 1. Isolering 2. Tätt byggnadsskal 3. Värmeåtervinning Låg värmeeffekt Termiskt tung byggnad

Tidskonstant = värmekapaciteten innanför klimatskalet summan av alla värmekonduktiviteter h10-40 h Tidskonstanten = ett mått på en byggnads värmetröghet Tung byggnad Lätt byggnad

Varför är detta intressant? 1.Byggnader kan ha mindre värme-distributionssystem. 2. Energileverantörens kan ha mindre system för värmeproduktion och värmetransport. 3. Tunga byggnader behöver inte jämn tillgång till värme utan värmetillförseln kan stängas av när värmen är dyr, vilket bör leda till sänkt värmekostnad. Detta kan ge ekonomiska och miljömässiga fördelar.

Tunga byggnader som inte kräver kontinuerlig värme/kyla Utjämnad värme/kyl-användning Billigare och mer miljövänlig energi Intelligenta energidistributionssystem (”smart grids”) En acceptans för att inomhus-temperaturen kan variera (±3 K?)

Pilot Projekter Aktivitet 5. BIM til verifikation af nationale krav til indeklima og energi

Pilot Projects Pilot 4 – Nye bygninger Produktivitetshøjnende dansk/svensk projektering af energi i BIM for nye bygninger Pilot 5 – Eksisterende bygninger Fælles løsninger for energieffektivisering af eksisterende bygninger

Pilot 4 • Hvordan kan energieffektiviteten forbedres ved brug af ICT ved energianalyser og brug af information gennem BIM (building information models)? • Målet er at skabe fælles løsninger for Danmark og Sverige, der giver arkitekter og ingeniører bedre muligheder – Større energibesparelse – Mulighed for samarbejde

Case 1 - Simulering og virkelighed • Sammenligning – Dynamiske værktøjer – IESVE – WinDesign – Simple værktøjer – Be10 – PHPP – Målte værdier • Hus i Allerød, Danmark • Termisk indeklima • De dynamiske værktøjer opdagede overophedning • Zoneopdeling • Energibehov til opvarmning • De dynamiske simuleringsværktøjer forudsiger et højere forbrug end de simple • Tættere på de virkelige forhold

Case 2 – Målt energiramme • I Sverige skal det faktiske energiforbrug måles over 12 måneder inden for de første 2 år • To etagebygninger med boliger bygget som passivhuse undersøges • Benytter beregningsprogrammet IDA-ICE • Krav – Varmeforbrug max 10 W/m2 opvarmet etageareal – Samlet energiforbrug max 45 kWh/m2 om året i den sydvendte zone • Simuleringer kan være gode til at forudsige energiforbrug og termiske forhold – Bygningerne overholder passivhuskravet • Der er en mindre forskel, der kan skyldes forskelle i vejrdata, brugeradfærd mv. – Tolerancer afhjælper forskel – Opdater simuleringen med de faktiske forhold

Case 3 – Optimering mod lavenergi • Enfamilieshus optimeret til 2020 – Lavt energiforbrug – Godt indeklima – Optimeret dagslys • Dagslysforhold undersøgt i Velux Visualiser – Eksisterende forhold – Forskellige placeringer og størrelser • Termisk indeklima undersøges i WinDesign – Vinduer – Termisk masse • Et simpelt dynamisk værktøj kan bruges til at designe huse der opfylder fremtidens energikrav • Høj varmekapacitet – Større vinduer – Højere g-værdi – Lavere varmebehov

Pilot 5 • Energieffektiv renovering af eksisterende bygninger • En fælles forståelse for energirenovering i Danmark og Sverige • Udvidet forretningsområde • Produkter og ydelser kan sælges på tværs af grænsen • Målet er at skabe fælles løsninger der kan give arkitekter og ingeniører bedre muligheder inden for lavenergirenovering

Pilot 5 – 3 demohuse – Langsigtet planlægning af omfattende og rentabel renovering – Inkluder funktioner, energiforbedringer og bygningsdelenes levetid – Fremtidssikring

Resultater Hus 2 Energibehov reduceret med 56% Fra C til A1 Investering kr. CCE 0,93 kr./kWh TBT 49 år Hus 3 Energibehov reduceret med 57% Fra C til A2 Investering kr. CCE 0,73 kr./kWh TBT 35 år Hus 1 Energibehov reduceret med 70% Fra E til A2 Investering kr. CCE 0,55 kr./kWt TBT 30 år Forbedringer: nyt tag og loft, ventilationsanlæg, efterisolering af facade nye vinduer, evt. ovenlys

Energiprojektering og energiberegningsprogram Aktivitet 5. BIM til verifikation af nationale krav til indeklima og energi