Et arbejdsliv i acceleration - Tiden og det grænseløse arbejde Aske Christensen Forskningsassistent, Center for Arbejdslivsstudier

Kendetegn Det moderne arbejdsliv er et accelereret liv Kronisk travlhed. Fuld af forstyrrelser Drukner i kommunikation og koordinering. Forandring en naturlov – manglende tid til at lande ændringerne. Højhastighedssamfund Livet i hamsterhjulet Forjaget tid Et tidstyranni

Især mangel på Fordybelse Koncentration Nærvær Test dig selv: - Er du fortravlet? - Oplever du en kronisk underskud på tid? - Føler du dig stresset i hverdagen? - Savner du nærvær, koncentration og fordybelse?

Spørgsmål: Individuelt eller strukturelt problem?

Selvhjælpslitteraturen om tid og stress er eksploderet Det er en god forretning og handler om: Selvransagelse, selvudvikling, selvstyring, selvrealisering, selvledelse, selvudfordring: Hvid du udnytter dit fulde potentiale gennem den personlige frihed, så er der ingen grænser! (Selv accelerering) Individualiserede håndteringer af tidsbelastninger.

Bladredaktøren Jennifer Niesslein Selvhjælpslitteratur som hovedtilgang Efter 2 år lider hun af alvorlige panikanfald Hendes forklaring: “Jeg tror, vi føler os ansvarlige for så meget i vores liv. Der er arbejde, børn, ansvaret for dit ægteskab. Hvis du kan henvende dig til en anden, der vil fortælle dig, hvad du skal gøre, er det betryggende”

Frem for langsigtede moralske mål, som det er værd at forpligte sig på, risikerer det accelererede arbejdsliv uden forkromet retning eller retning for meningen, med professor Svend Brinkmanns dramatiske ord: ”at æde menneskelige identiteter op” POINTE: Det er i høj grad et strukturelt problem – ikke et ”selv” problem Selvhjælpslitteraturen søger et quickfix på komplekse strukturelle problemer

Kommunikationsteknologier Ping, ping, ping, ping, ping, ping, ping, ping. Forstyrrelsernes æra: Læser på en anden måde Øjnene flakker mere Små belønninger for pings Studier viser således, at vi begynder at læse på en anden måde, end som med bogen at læse fra venstre hjørne til højre bund. Resultaterne viser at øjnene ‘flakker’ mere rundt. Det skyldes at hjernen leder efter interessante ting at klikke på: Hyperlinks, annoncer, faneblade – og apropos faneblade, så er der ikke noget der driver hjernen mere til vanvid, end når mailen eller facebook oppe i fanebladet, viser at der er kommet en ny besked. Det er næsten ikke til at modstå.

Teknologier og tilgængelighed Teknologien er i dag noget der skal mestres. Vi kan være på hele tiden, hvis det er det vi ønsker. Internet, intranet, smarthphones, i-pads. Hvad gør teknologierne for jeres hverdag? For fordybelse, koncentration og nærvær?

Familie- arbejdslivsbalance i høj hastighed Hvis du kan acceptere at være tilgængelig og at arbejdet er allestedsnærværende, så kan du selv bestemme hvor, hvornår og hvordan du arbejder. Du skal acceptere familie-arbejdslivs interaktion. Brug gerne arbejdstid på din familie, men du skal være parat og bevidst om hvornår arbejdet kræver at familien kommer i anden række. Familie og arbejde er karakteriseret ved kronisk mangel på tid, der fører til stress, udbrændthed, skilsmisser og affektive lidelser. Det skal du styre uden om.

Hvorfor er det sådan? - En samfundsmæssig forklaring Høj hastighed eller stilstand: Vil du være med? Økonomisk agenda Opdeling mellem dem med mange optioner og dem med få muligheder Individet forsøger at komme på forkant for at få kontrol med livet -> sikre sin position Jagten på evigt liv (protestantiske etik) Lyt til den politiske retorik!

Højhastighedssamfundet - hvad forårsager accelerationen? Hartmut Rosa¨(sociolog/filosof): Et bud på at forstå den moderne verdenslogik Udgangspunkt i den kritiske teori, fordi der er brug for at adressere den moderne verdens levevis, hvor flere og flere øjensynligt ikke trives. “(...)modern society is not regulated and coordinated by explicit normative rules, but by the silent normative force of temporal norms” (Rosa 2010)

Social acceleration 1. Teknologisk acceleration Økonomisk motor: Tid=penge 1. Teknologisk acceleration Strukturel motor: Funktionel differentiation Den kulturelle motor: - Løftet om evighed Den sociale motor: -Individualisering, anerkendelse og selvrealisering 3. Acceleration af livets tempo 2. Acceleration af sociale forandringer Accelerationen af teknologi, social forandring og livet, med konkurrence og et løfte om evighed kan logisk set ikke give mening uden at lægge stor vægt på arbejdet!

Tidssociologiske temporalbegreber Temporalitet: Tid og rum -> mere og andet end newtons clock-time. Fra kvantitativ tid til kvalitativ tid Acceleration og deceleration Lineær tid og cyklisk tid Mekanisk og organisk tid Hurtig tid og langsom tid Fragmenteret tid og sammenhængende tid Mellemrumstid Synkronisering og desynkronisering

Tidsforvaltning en del af arbejdets kerne Håndtering af tiden bliver en kernekompetence: - At lykkedes i arbejdet er at skrive e-mails, give beskeder, tage notater, sende sms, interagere og facilitere processer på rette tidspunkt mhp. at opnå: Overholdelse af deadline Timing Koordinering og planlægning under uforudsigelighed At bruge tiden på det vigtigste (selvom det vigtigste ikke altid tæller mest i dokumentationen)

Konsekvenser i værste fald Stress, depression, udbrændthed m.m. ”(...) a temporal quagmire” Alain Ehrenberg: Udbrændthed og depression: det modsatte af, hvad det moderne samfund efterspørger: Udadvendthed, initiativ, handlelyst, handlekraft, effektivitet, vækst og produktivitet. Går fra at føle skyld til at føle skam over ikke at nå eller gøre alt det vi burde. Kan lede til fremmedgørelse: Når vi overskrider vores naturlige rytme så føler man sig ikke hjemme i eget liv Vi fremmedgøres fra vores egne handlinger (eks. faglighed vs. familie) Fremmedgørelse gennem forbrug Acceleration af social forandring overstiger vores mentale kapacitet Søger evigt liv ved at udleve flere liv i livet før døden Vi tror vi opnår kontrol og selvbestemmelse gennem hastighed, men mister ofte bare retning og ender i permanent nutid.

Refleksionsrunde 1. Hvilke tidsstrategier bruger du selv? 2. Hvad er kvalitetstid for dig? 3. Hvad hindrer kvalitetstiden? Ca 4 min til hvert spørgsmål

Fra standardiseret arbejdstid til grænseløs tid – og så (måske) tilbage igen 1 Den regulerede kvantitative tid: Barn af industrisamfundet – arbejde byttet for timer danner den sociale kontrakt. Tradition for regulering af arbejdstid og pauser -> sikre restitution. Klare grænser mellem fritid/familie og arbejde. Begrænset indflydelse og udvikling.

Fra standardiseret arbejdstid til grænseløs tid – og så (måske) tilbage igen 2 Grænseløst hvabehar?: Vi arbejder jo ikke engang 37 timer! Samlet set er arbejdstiden jo gået ned!?(Bonke 2012, NFA). Det handler ikke længere om tiden i kvantitativ forstand. Tænk at blive betalt for alle de timer arbejdet er i tanken. Hvor ofte opstår den gode ide ikke i bruseren, i køen i supermarkedet eller under opvasken? Frihed eller forbandelse? "Så hvis man spørg vores ægtefæller, så tror jeg de vil sige, at han altid sidder og laver lektier. Der er altid lige et eller andet i gang; så er der lige en forældre der ringer, jeg skal også lige tjekke min mail og jeg skulle også lige have forberedt mig til i morgen og sådan nogle ting”.

Fra standardiseret arbejdstid til grænseløs tid – og så (måske) tilbage igen 2 Scientific Management (Taylorisme) og bureaukrati Massesamfundet (Fordisme): Flest mulige børn og unge gennem uddannelsessystemet på kortest mulige tid (uddannelse som pølsefabrik for erhvervslivet) Skabes gennem tællelighedens regime (NPM) Ny-taylorisme (opsplitning og standardisering af uddannelserne) Global orientering (I udlandet kan de gøre det for den halve pris) Resultat: For meget ekstern kontrol, dokumentation og evaluering

Fra standardiseret arbejdstid til grænseløs tid – og så (måske) tilbage igen 3 Tal fra Danmarks Statistik viser, at flere arbejder over og at halvdelen gør det gratis (Ugebrevet A4 2012). Hvorfor mon? Engagement og den engagerede medarbejdere den mest attråværdige kompetence: Hvem tæller alt ekstraarbejdet med? Grænseløst arbejde bliver til selvansvarliggørelse, individualisering og forventning om engagement, passion og loyalitet i forhold til virksomhedens mål. Hvem sætter grænser? Hvem kunne finde på at sige at alle timer man tænker på arbejdet skal tælles med?

Grænseløshed under ”skjult” standardisering Stor indflydelse på arbejdet med selvledelse men samtidig overvågning af arbejdet: Kvalitetsstyring, økonomisk styring og performancemål. Det standardiserede arbejde skaber skjult arbejde, den usynlige tid. Fuld kontrol, men altid tilgængelig og arbejder ekstra, så hvem har kontrollen? Faglige stolthed kommer i klemme.

Refleksionsrunde Hvordan oplever I tiden i det grænseløse arbejde? Hvordan oplever I kravene til tiden i det standardiserede arbejde? Mærker I begge ting på samme tid og hvad har det af betydning? Er der et problematisk sammenfald?

Organisatoriske konsekvenser Organisatorisk inerti: Dansen om kerneopgaven kan medføre: Reduceret overskud Reduceret trivsel Ringere kvalitet Ringere fællesskab Ringere fælles løsning af kerneopgaven. Samtidig er der en måling, der efterspørger kvantitative krav, der ikke afspejler virkelighedens kompleksitet.

Tidsmiljø – et nyt arbejdslivsbegreb Søger at komme til en forståelse af tidslige og rumlige årsager, der forårsager unødvendigt belastende forhold i arbejdet. Ønsker at skabe: Et nyt sprog til det moderne arbejdslivs udfordringer Afstemt forhold mellem opgaver og tid til rådighed Klarhed om den gode drift bag kerneopgaven og dagligdagens mange facetter Ønsker sunde og bæredygtige rytmer i arbejdet = variation Organisatorisk kapacitet og overskud Vise vejen til den sunde produktivitet, der vægter fællestilrettelægelse af arbejdet højere end selvtilrettelæggelse.

Tids- og rumlandskaber Tidsformer/temporalitet: Niveuaer Tidsmiljø Tids- og rumlandskaber Tidsformer/temporalitet: Hurtig tid, langsom tid, fragmenteret tid m.m.

Tidsrytmer Henri Lefebvres rytmeanalyser: Det er gennem hverdagslivets rytmer, at der skabes struktur i hverdagen. Lefebvres: Rytmer skabes i en dialektisk relation mellem repetition og diskontinuitet. Bæredygtige rytmer Diskontinuerte rytmer Repetitive rytmer

Arbejdets organisering Tidsmiljø Arbejdets organisering Hurtig tid Langsom tid Mellemrumstid Fragmenteret tid Stablet tid Den sociale dimension Individuelle tidsstrategier   Kollektiv tidsplanlægning Tidsrytmer Psykisk arbejdsmiljø 1. Sunde og sociale rytmer 2. Standardiserede rytmer 3. Grænseløse og kaotiske rytmer

Hvorfor? Fordi de individuelle strategier ikke virker Tilbage til at danne fleksible, men beskyttende rammer om arbejdet: Formelt og uformelt: Sigt efter det der virker og som skaber balance. Studere arbejdets tidsformer, og blive klogere på, hvad der er nødvendige og unødvendige belastninger

Formål At sætte tidsmiljø på dagsordenen, handler om at ville skabe sund tid i arbejdet. Den sunde tid udvikles i den fælles tilrettelæggelse af arbejdet omkring kerneopgaven, hvor der findes frem til fornuftige og sunde retningslinjer for tiden i arbejdet, i en dialog mellem medarbejdere og ledelse. Nøgleordet er varierende rytmer.

- Casestudie på to grundskoler Mission ”verdens bedste skole”: Men hvornår er arbejdet godt nok og hvornår er der arbejdet nok? ”Der er mange facetter i arbejdet. Du føler aldrig, du er færdig. Du kan altid gøre det bedre. Du har altid noget i baghovedet fra skolen” Skoleengagement versus familieengagement – den dårlige samvittighed bliver en følgesvend: ”Det er sådan en nagende samvittighed: Nu skal du i gang med at lave det der i stedet for at være lidt mere tilstede, når du er sammen med dine egne børn, din familie”

”Min datter, som går i 7. klasse, siger: ´Nå igen ”Min datter, som går i 7. klasse, siger: ´Nå igen. Nå, er du heller ikke hjemme i dag.´ Hvor jeg på et tidspunkt stopper og siger, det er faktisk rigtigt… hvor mange gange er det ikke, jeg har sagt til hende: ´Jeg kommer senere hjem, og når jeg kommer, så skal jeg lige sidde denne her time igen.´ Nå, siger hun bare, nå´ ”Det er ganske enkelt en prøvelse for hele familien at arbejdet periodisk flyder alle vågne timer.”

”Jeg skal have fuldstændig ro ”Jeg skal have fuldstændig ro. Støj generer mig normalt ikke, men når jeg kommer hjem, så skal jeg lige have den der halve time … Jeg skal lige trække stikket ud, før jeg kan køre videre”

Teamet som familieforpligtelse ”Vi fordeler jo tit tingene mellem os, så man er ligesom nødt til at få gjort tingene færdigt. Man er sgu nødt til at arbejde, til tingene er gjort, fordi ellers så sidder der nogle gange andre og mangler det. Og det gør jo så, at jeg må sidde, når ungerne er gået i seng, og lave det færdigt.”

Hvad tænker I om de nye arbejdstidsregler i henhold til det I lige har hørt? Hvordan kan I undgå ikke at arbejde mere end nødvendigt, når de nye regler træder i kraft? Hvordan kan der etableres fælles tidsstrategier, der beskytter mod unødvendige belastninger?