Det Internationale Område Onsdag d. 25. januar 2012 Det Internationale Område

Dagens program 1. lektion 2. lektion 3. lektion 4. lektion Oplæg om demokrati og menneskerettigheder Oplæg om udvidet problemformulering 2. lektion Foredrag v. 2 oplægsholdere fra Mellemfolkeligt Samvirke. Auditoriet 3. lektion Opgave 1: arbejde i studiegrupper med spørgsmål til tekster om menneskerettigheder i DIO-kompendium III 4. lektion Opgave 2: arbejde i studiegrupper. Argumentations, - og retorikanalyse af 2 taler. 5. + 6. lektion Opgave 3: arbejde i studiegrupper om selvvalgt emne Udarbejde udvidet problemformulering

Demokrati og menneskerettigheder

De tidlige rettigheder Det antikke Grækenland naturret Mennesket er født med nogle naturgivne, umistelige rettigheder, som mennesker ikke kan ændre på. Magna Carta, 1215 Tidlig nedskrivning af menneskerettigheder i England Gælder frie mænd - stormænd Kongens forpligtelser: Ingen må fængsles uden lovgrundlag/dommerkendelse Stormændene skal høres på bestemte tidspunkter (tidligt demokrati) Stormændene skal give deres samtykke inden der udskrives ekstraordinære skatter Kong Erik Klippings håndfæstning, 1282, DK Udtryk for stormændenes modstand mod kongens forsøg på at øge sin magt. Forpligtelse mellem kongen og stormændene Ingen må udsættes for vilkårlig fængsling – uden lovgrundlag for anklage (habeas corpus)

John Locke engelsk filosof ( 1632 – 1704) Mennesker er underkastet naturrettens love Mennesker er frie og lige. Ethvert menneske har ret til personlig frihed og ret til at høste frugten af eget arbejde ethvert menneske har ret til økonomisk opstigning i samfundet. En lovlig regering hviler på folkets billigelse. Folket har ret til oprør og revolution, hvis regeringen ikke overholder i naturretligt bestemte love

Menneskerettighedernes nyere historie Udspringer af filosofiske strømninger ( John Locke m.fl. ) politiske og samfundsmæssige forandringer og voldsomme begivenheder fra midten af 1700-tallet og frem til i dag. Den Amerikanske Uafhængighedserklæring, 1776 Den Franske Revolution, 1789 Opgør med konge, - og adelsmagt: Konge og aristokrati: privilegier og særlige rettigheder Borgere stiller krav til de enevældige regimer om visse umistelige rettigheder Lighed for loven Frihed til at tro, ytre sig, organisere sig Ret til at deltage i det politiske styre Enevælde erstattet med folkestyre Borgerlige rettigheder i amerikansk og europæiske statsforfatninger Gjaldt ikke: ubemidlede, kvinder, slaver, indianere demokrati

FN’s Menneskerettighedserklæring Baggrund: 2. Verdenskrig: nazismen/holocaust Alle menneskerettigheder systematisk sat ud af kraft Ikke-arier uden retsbeskyttelse mod regimets overgreb Vedtagelse: FN’s Generalforsamling, 10. december 1948 FN bestod af 58 stater Afrika kun repræsenteret med 4 stater De koloniserede befolkninger kunne ikke deltage

Centrale principper i FN’s Menneskerettighedserklæring Menneskerettighederne er: Universelle: Gælder for alle mennesker i og med, at de er mennesker. Gælder uanset køn, race, religion, politisk anskuelse osv. Individuelle: Gælder hvert enkelt individ - medfødte Skal sikre det enkelte individs rettigheder – og beskyttelse mod statsmagten. Den personlige frihed Bygger på lighedstanken Alle har samme rettigheder – ingen er sikret særlige privilegier via lovgivningen. Alle mennesker har en værdi i sig selv – værdighed og integritet

Forskellige typer af rettigheder FN’s Menneskerettighedserklæring De klassiske rettigheder Civile og politiske rettigheder Ret til liv, beskyttelse af ejendom F.eks. Valgret, ytringsfrihed, retfærdig rettergang mv. Kvinde, - og børnerettigheder De sociale rettigheder Socioøkonomiske og kulturelle rettigheder Ret til undervisning, lønmodtagerrettigheder

Konventioner vs. erklæringer FN’s Menneskerettighedserklæring: Hensigtserklæring Ikke juridisk bindende Moralsk rettesnor Konventioner Kun bindende for de medlemslande, der har underskrevet Flygtningekonvention (1951) Racismekonvention ( 1965) Kvindekonvention ( 1979) Torturkonvention ( 1984) Børnekonvention ( 1989)

Regionale menneskeretsorganisationer Den Europæiske Menneskeretskonvention Vedtaget af Europarådet, 1950 Borgerlige og politiske rettigheder Større indflydelse på dansk ret og lovgivning end f.eks. FN Menneskerettighedserklæring. Den Amerikanske Menneskeretskonvention Syd, - Mellem, - og Nordamerika inkl. Canada Vedrører borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Artikel 4: retten til liv: Dødsstraf er ikke forbudt – men bør begrænses! Det Afrikanske Charter Vedtaget i 1981 på baggrund af voldsomme menneskeretskrænkelser i bl.a Uganda. Asian Values ikke en egentlig organisation eller konvention. Begreb opstået blandt asiatiske politikere og professorer i 90’erne Bygger på konfuzianske moralbegreber og værdisæt. Udbredt i Kina, Singapore, Malaysia, Indonesien

Eksempler på problemstillinger Er menneskerettighederne universelle? Gælder menneskerettighederne også multinationale selskaber som f.eks. Nike – eller kun for national stater? Er menneskerettighederne en trussel mod den nationale selvbestemmelse? Er demokrati og menneskerettigheder uløseligt forbundet? Hvad er der sket med menneskerettighederne efter 11. september? Hvad er vigtigst? Overholdelse af menneskerettighederne eller økonomisk vækst og samhandel?