Policy analyse, datakilder, opbakning til velfærdspolitik, leg med surveybank.aau.dk www.surveybank.aau.dk Christian Albrekt Larsen Centre for Comparative Welfare Studies (www.CCWS.dk)

Disposition 1: Policy analyse og datakilder 2: Surveybank (formål og indhold) 3: Opbakning til velfærdsstaten (et online præmiere show) 4: ”Pille selv” (Introduktion ”Stege en studerende”) 5: Videre samarbejde: Kursus og netværk -------- 6: Redningsplan (sammenhæng mellem velfærdsregimer og folkeligopbakning)

Hvad er politik og hvad er unikt for policy analyse Dansk: Politik Engelsk: Policy – Politics – Polity Jævnt dansk: Politikindhold betyder noget Der er meget politik forud og efter selve lovgivningsproces

Datakilder 1: Infomedia 2: Folketingstidende – (www.folketinget.dk) 3: Arkivmateriale 4: Interviews 5: Surveyundersøgelser: Den folkelige opinion – generelt og indenfor politiske grupperinger * Projekt ansøgning AAU og FALS. Oprettelse af databank

Formål At etablere online-adgang til surveyundersøgelser, der belyser danskernes holdninger. I gymnasieundervisningen giver det… et alternativ til registerdata (DST statistikbank) øget mulighed for egne empiriske analyser øget mulighed for projektarbejde

Muligt indhold Valgundersøgelser: 1971, 1973, 1975, 1977, 1979, 1981, 1984, 1987,1988, 1990, 1994, 1998, 2001, 2005 Issp 1997: Arbejdsliv og arbejdsorientering Issp 1998: Religion Issp 1999: Social ulighed Issp 2000: Miljø Issp 2001: Social relationer og netværk Issp 2002: Familie og nye kønsroller Issp 2003: National identitet Issp 2004: Medborgerskab og politisk deltagelse Issp 2005: Arbejdsliv og arbejdsorientering II Issp 2006: Det offentliges rolle (bevilget men ikke gennemført) Issp 2007: Fritid og sport (bevilget men ikke gennemført)

Eksempel: Velfærdspolitik og folkelig opbakning A: Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet B: De sociale reformer bør opretholdes i mindst samme omfang som nu

Opbakning til velfærdsstaten A: Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet B: De sociale reformer bør opretholdes i mindst samme omfang som nu Procent dif.: Andel B minus andel A (2005:69 pct. - 25 pct.)

To basale perspektiver ”Economic man” ”Sociological man”

”Economic man”

”Sociological man”

Tilknyttet kriseteori? a) Ændret klassestruktur (”economic man”). b) Stigende individualisering (”sociological man”). c) Polarisering – 2/3 dels samfund (”economic man”). d) Indvandring (”sociological man”) e) Fremmed- og umyndiggørelse (”sociological man”). f) ”demand overload” – fiscal illusions

Tilknyttet kriseteori? a) Ændret klassestruktur (”economic man”). b) Stigende individualisering (”sociological man”).

Tilknyttet kriseteori? a) Ændret klassestruktur (”economic man”). b) Stigende individualisering (”sociological man”). c) Polarisering – 2/3 dels samfund (”economic man”).

Tilknyttet kriseteori? a) Ændret klassestruktur (”economic man”). b) Stigende individualisering (”sociological man”). c) Polarisering – 2/3 dels samfund (”economic man”). d) Indvandring (”sociological man”)

Tilknyttet kriseteori? a) Ændret klassestruktur (”economic man”). b) Stigende individualisering (”sociological man”). c) Polarisering – 2/3 dels samfund (”economic man”). d) Indvandring (”sociological man”) f) ”demand overload” – fiscal illusions

4. Brudflader i legitimitet: Solidaritet og tillid

4: Faldende oplevelse af socialt misbrug Rød: Procent dif.: ”Enige” minus ”uenige” i at ”Der er for mange, der får sociale ydelser, uden at trænge til det” (1994: 63-20). Blå: Procent dif.: ”Enige” minus ”uenige” i at ”Mange af de arbejdsløse ønsker reelt ikke at påtage sig et arbejde” (2001: 41-40).

Off. udg. uddannelse For mange penge Passende For få penge Ved ikke Total N= ALDER 18 - 24 år 9 6 3 38 59 100 151 25 - 39 år 18 26 30 19 1 44 52 556 40 - 49 år 17 22 15 2 41 54 391 50 - 59 år 20 12 48 383 60 år+ 36 31 55 35 8 544 943 964 75 2026

”Pille selv” Hvor mange foretrækker skattelettelser frem for serviceforbedringer? (er der forskel mellem mænd og kvinder? Er der forskel mellem aldersgrupper? Er der forskel mellem indkomstgrupper?) Hvordan er sammenhængen mellem alder og Islam som trussel mod dansk kultur? Find en overraskende sammenhæng. Kåring af den bedste?

Log-in: www.surveybank.aau.dk – pres ”webview” Log-in: user Password 1 111111 2 222222 3 333333 4 444444 5 555555 …. 10 101010 24 242424 25 252525

Videre samarbejde: Et kursus 2 X 2 dage Første samling, dag 1: Fra start til indledende analyse Før analysen. Forskningsproblem. Forskningsdesign. Teorier og hypoteser. Operationalisering af begreber. Stikprøveudtræk. Konstruktion af spørgeskema. Eksempler på datasæt i databank Deskriptiv analyse af enkeltvariable. Måleniveau og analysemuligheder Forskellige statistiske mål (median, gennemsnit, varians og standardafvigelse). Analyse i databank og Excel. Øvelser i brug af databank.

Første samling, dag 2: At slutte fra stikprøve til population Infererende analyse af enkeltvariable. Normalfordelingen og ’samplingfordelingen’. Analyse af gennemsnit (signifikans-test og sikkerhedsintervaller). Analyse af andele (signifikans-test og sikkerhedsintervaller). Analyserne i praksis i databank og Excel. Øvelser: Valgundersøgelser i databank.

Anden samling, dag 1: Sammenhænge og kausalitet Generering af krydstabel i databank Læsning af krydstabeller. Statistiske test på baggrund af krydstabeller (χ2-test og Gamma korrelationskoefficient). Elaborering/kontrol med krydstabeller. Statistisk test på kontrolleret effekt (’global χ2-test’ i Excel). Øvelser på valgundersøgelser i databank

Anden samling, dag 2: Statistiske modeller - regressionanalyser Lineær regression Multipel regression Ordinær analyse på kvantitative data i Nesstar. På spørgeskema-data med kvalitative uafhængige variable i Nesstar og Excel. Øvelser (valgdata).

Hvem underviser? Henrik Lolle er lektor ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet. Henrik har skrevet om sammenhængen mellem kommunale serviceudgifter, kommunestørrelse og brugertilfredshed (1999 & 2000). Henrik har også skrevet om kommunestørrelse og demokrati (2003). Dertil kommer en række artikler om valg, metode og velfærdsstat. Henrik er hovedansvarlig for metodeundervisningen på Politik og Administrationsuddannelsen på Aalborg Universitet. ´ Christian Albrekt Larsen er adjunkt ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet. Christian har skrevet om marginalisering og velfærdspolitik (2003), politiske processer bag velfærdsreformer (2004) og opbakning til velfærdsstaten (2006). Dertil kommer en række internationale artikler. Christian varetager også metodeundervisning på Aalborg Universitet og står for opbygningen af databanken.Se evt: www.socsci.aau.dk/~lolleSe evt.: www.politikanalyse.dk

Etablering af et netværk Information fra AAU om opbygning og nyheder i www.surveybank.aau.dk Folder om brug af www.surveybank.aau.dk Udveksling af øvelsesopgaver, der gør brug af kvantitativ metode – i særdeleshed www.surveybank.aau.dk Gensidig vidensudveksling (spørgsmål – svar) I første omgang mail til albrekt@socsci.aau.dk

Kilder: Albrekt Larsen, Christian (2006). The Institutional Logic of Welfare Attitudes. How Welfare Regimes influence Public Support. Hampshire: Asghate. Albrekt Larsen, Christian (2008). The Institutional Logic of Welfare Attitudes. How Welfare Regimes influence Public Support, Comparative Political Studies, Vol. 41 (4)