Seksualpolitik Jonstrupvang

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Talsmandsseminar september 2010
Skabelse af dialogiske rum ”
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Psykisk arbejdsmiljø.
Børns sociale liv med digitale medier
At forholde sig professionelt Anne Skov
Parforhold; kommunikation og seksualitet
WHO`s definition af selvmord
Set i forældreperspektiv
Medicinpædagogik og de individuelle planer v.1.0
Den 16.august 2010 Regionsgården
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Trivselspolitik på Løsning Skole
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
? At sige NEJ Vrede uden autopilot Integritet & Samarbejde
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Anerkendende refleksion
Afrejsebriefing 2013 Mødet med det fremmede
Psykoedukation til unge i OPUS
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Håndtering af seksuelle overgreb mod mennesker med handicap
Mariehøns Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S
Vi gennemførte en række interview ifm
Demens og seksualitet - viden, dilemma og etik
En konflikthåndterende kultur
Nyt ansvar.
Tolkning Ghazwa Alameri
Seksualitet uanset handicap - Hvad må, kan og skal man som professionel Anne Skov.
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Støvring den 11. september 2007
Per Gravgaard Hansen Per Gravgaard Hansen Faglig sekretær Søfartens Ledere Forhandlingsteknik samarbejde og gode råd.
Seksualpolitik.
Maskulinitet.
Vejlederens kommunikation
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Definition Seksuelle overgreb og seksuelle krænkelser Baggrundsviden
Behandling - efter seksuelle overgreb. Forskellige behandlingsformer Behandling dækker over følgende former for indsats: Psykologisk samtaleterapi Kortvarig.
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Unge-støttecenter Lemvig ungdomsgård.
Børn og unges sociale liv online Hvilken rolle spiller forældrene?
Børn og unges sociale liv online
At tale om sexualitet.
Ledelse og kollega-adfærd
Relationskompetence – hvad er det?
Hvis du ønsker at opnå fremragende
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Stress En folkesygdom?.
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
Bisidderrollen i praksis
Kærestevold ’Vold er ikke løsningen’, Nuuk 26. November, Nina Schütt.
Konference om seksuel chikane på arbejdspladsen Hulegården – botilbud for voksne med psykiske funktionsnedsættelser Oplæg v/Tina Katja Nørregaard og Janne.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Isbjergmodellen. Isbjergmodellen Sociale og følelsesmæssige kompetencer: at anerkende sig selv og andre at kende følelser og forstå egne reaktioner at.
Input til retningslinje om håndtering af mobning.
 Tilbud: Flirtekurser Vejledning i netdating Seksualvejleder Café/diskotek/bowling/filmklub Udflugter: Bio, koncerter, Skt. Hans løb  Tiltag: P-møder/beboermøde.
EVALUERING AF LÆREPLANER KRUSEDULLERNE Sociale kompetencer.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Børn og seksualitet Fuglevængets børnehus Børn skal udvikle deres seksualitet på en naturlig og sund måde gennem deres nysgerrighed Det er vigtigt, at.
Den professionelle samtale Ilulissat den 11. februar 2016 Jakob Munk Jensen, Danmarks Læreforening.
AVA Vision og værdier ”En vision, der kommer indefra – fra medarbejdere, der dagligt leverer varen og håndterer måden at gøre det på troværdigt og individuelt,
Seksualitet.
Kursus for personer med demens og pårørende
Præsentationens transcript:

Seksualpolitik Jonstrupvang

Du er blevet udvalgt og er derfor noget særligt. I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO´s anbefalinger vedr.: Seksualitet - uanset handicap. Denne vejledning er obligatorisk læsning for alle ansatte på Jonstrupvang. Her kan du læse om, hvad du og beboeren har ret og pligt til at samtale om. Den indeholder endvidere en masse praktiske oplysninger om hvilke muligheder du har for selv at støtte og vejlede samt i hvilke situationer, du kan hente hjælp udefra. Med ansvar mener vi, at det er dig der er ansvarlig for, at de ønsker/behov vores beboere kommer med, bliver ført ud i livet. Hvis en beboer henvender sig til dig er det fordi, Du er blevet udvalgt og er derfor noget særligt. Vi forventer, at du reagerer i overensstemmelse med Jonstrupvangs seksualpolitik og værdiggrundlaget her på stedet. På Jonstrupvang ønsker vi at skabe et seksual venligt miljø. Det vil blandt andet sige rummelighed, åbenhed, dialog og ikke mindst respekt for det enkelte menneske.

Vision Visionen er, at beboerens seksualitet bliver en naturlig og integreret del af hverdagen på Jonstrupvang. Jonstrupvangs seksualpolitik skal være dynamisk og vil blive rettet til efter sidste ny viden/lovgivning omkring handicappedes seksualitet. Etik Når du arbejder med andre menneskers seksualitet, kommer du dybt ind i personens intimsfære. Derfor er det meget vigtigt, at du arbejder med stor respekt og omtanke i ord, handling og kropssprog. Det er meget vigtigt, at du husker din tavshedspligt og husker, at seksualitet er og bliver et privat anliggende og aldrig må indgå i uprofessionelle samtaler, hverken med beboere eller det øvrige personale, samt at færrest mulig involveres i den enkeltes beboer behov og ønsker.

Egne normer og grænser For at kunne imødekomme beboeren og dennes seksualitet, er det vigtigt at tage stilling til egne normer og grænser. Den hjælp /vejledning /støtte, der kan være behov for, er af meget forskellig karakter. Der kan f.eks. spørges om kærlighed følelser, f.eks.: Hvordan man får en kæreste, hvordan får man et parforhold til at fungere, venskaber osv. Der kan også spørges om hjælp til seksualitet, f.eks. til at blive afklædt i forhold til at have seksualitet, hjælp til at ligge sammen med en kæreste, oplæring i at tilfredsstille sig selv, kontakt til en prostitueret og meget andet. Det er vigtigt, at I på gruppemøder diskuterer emnet, så I overordnet kender kollegaers holdninger og grænser. Du kan komme ud for at beboere har en seksuel adfærd, der afviger fra egne normer. Disse beboere skal have samme støtte og vejledning til at udleve deres seksualitet, som alle andre der ikke afviger fra normen. Ligeledes skal du som personale være opmærksom på, at beboernes seksuelle niveau og status kan være forskellig fra "normen" og det aldersvarende. Føler du dig usikker, skal du tage emnet op med dine kolleger eller en seksualvejleder. Du har ret til at sige nej til at hjælpe beboeren med dennes seksualitet, men er forpligtiget til, at finde en kollega der kan.

Kærester At være kærester betyder kærlighed, tryghed og evt. status, men det er ikke altid, at det betyder sex. For de fleste er kærligheden en dejlig fornemmelse i kroppen, en ny verden der åbner sig, at være sammen med et andet menneske. At være kærester kan f.eks. være at se film sammen i hinandens lejligheder, spille spil, holde i hånd, sidde tæt, kysse hinanden og meget andet. Det meget vigtigt at pointere, at være kærester ikke altid betyder, at man absolut går i seng med hinanden. Personalet har til opgave at tilbyde støtte og vejledning omkring kæresteforhold. Det er vigtigt at begge parter er enige om, hvor langt de ønsker at gå. Forventninger der ikke bliver indfriet/forstået kan ende i skuffelser eller krænkelser. Som personale har man pligt til at hjælpe beboere, der ønsker samvær med deres kærester og give dem mulighed for at kunne sove sammen. Det er også personalets opgave at vejlede og hjælpe parret til seksuelt samvær, hvis dette ønskes, eller henvise til en anden der kan hjælpe.

Den seksuelle adfærd i fællesrum Det er personalets opgave og ansvar at vejlede til en hensigtsmæssig seksuel adfærd i det offentlige rum. Dette skal ske på en hensigtsmæssig etisk måde, der ikke sætter beboeren i forlegenhed. Den seksuelle adfærd i det private rum I beboernes egen lejlighed er der vide grænser for de seksuelle udfoldelser. Her er det vigtigt, at personalet tilsidesætter egne normer og grænser og anerkender og accepterer den enkeltes/parrets lyster og behov. Personalet skal respektere privatlivets fred, og udvise diskretion, men skal selvfølgelig altid reagere professionelt, hvis man har mistanke om overgreb. Der skal dog altid bankes på og afventes svar, inden man træder ind i beboerens lejlighed. Det er ikke altid beboerne har en fornemmelse for blufærdighed, det er derfor personalets opgave at ”beskytte” de seksuelt udøvende, samt andre beboer, gæster m.v. mod frit udsyn til lejligheden, (trække gardinerne for, lukke døren osv.

Personalets adfærd og påklædning Det er vigtigt at være opmærksom på, at du som ansat kan være medvirkende til at udsende utilsigtede seksuelle signaler gennem påklædning og i særdeleshed adfærd, undgå derfor at være udfordrende klædt, så du udsender signaler, som kan misforstås. Beboernes adfærd og påklædning Enkelte beboere kan have brug for hjælp og vejledning omkring påklædning og seksuelle signaler. Når du giver denne vejledning skal der gøres med respekt og anerkendelse af beboerens seksualitet. De fysiske rammer Personalet skal være behjælpelig med at vejlede omkring alternativer, såfremt indretningen er et problem for beboerens seksuelle udfoldelse. Hvis en beboer f. eks ønsker at sove sammen med en kæreste, vil en dobbeltseng i stuen måske være hensigtsmæssig. Grundet fysiske begrænsninger i byggeriet er det ikke altid muligt at kunne flytte sammen i en stor lejlighed. Men som personale skal vi altid forsøge at imødekomme beboernes ønsker, og bestræbe os på at tænke i løsninger og ikke begrænsninger.

Seksuelle krænkelser og overgreb Hvis du bliver opmærksom på, at en beboer er blevet udsat for seksuelle krænkelser eller selv krænker andre, har du som medarbejder en særlig skærpet indberetningspligt. Vær opmærksom på følgende: Tab af færdigheder samt tab af eller forringet evne til at tale Ændret personlighed eller adfærd og lav selvfølelse Depression, indadvendthed Selvskadende adfærd eller spiseforstyrrelse Du skal i første omgang henvende dig til din leder. Kan lederen ikke træffes, og der er tale om en akut situation, hvor politi og lægehjælp er påkrævet, skal du selvfølgelig rekvirere den fornødne hjælp straks. Senfølger af seksuelt overgreb Seksuel dysfunktion, f.eks. overdrevent seksuel fikseret Øget risiko for selv at begå seksuelle overgreb. Depression, eller lav selvværdsfølelse Posttraumatisk stressforstyrrelse Selvmordsforsøg Misbrug Ovenstående ændret adfærd eller andre væsentlige ændringer i adfærden hos en beboer, kan skyldes, at vedkommende har været/bliver udsat for seksuelle overgreb.

Hjælp til beboer der har været udsat for seksuelt overgreb Der kan overvejes psykologhjælp eller anden terapiform. Det er vigtigt at være opmærksom på, at et menneske med nedsat psykisk funktionsniveau måske aldrig vil kunne bearbejde traumet, men måske altid vil have behov for f.eks. psykologhjælp, terapi, medicin løbende og især i følelsesmæssige belastede perioder. Hvordan kan man hjælpe krænkeren Hvis man oplever en person udsætte en anden person for overgreb, har vedkommende formentlig brug for behandling og hjælp til at stoppe med at udføre overgreb. Her kan der tænkes på, at foreslå at få udlevet seksualiteten på anden vis. (I tilfælde af mistanke om seksuelt overgreb overfor en beboer/bruger, findes der på vagtstuen en hylde vedr. seksualvejledning). Prævention Hvis en beboer har et aktivt sexliv, der medfører risiko for uønsket graviditet eller pådragelse af kønssygdomme, skal personalet sørge for at beboeren får rådgivning omkring prævention.

Køb af seksuelle ydelser Personalet skal hjælpe og vejlede beboere, hvis de ønsker besøg af eller selv ønsker at besøge en prostitueret. I den forbindelse kan det blandt andet være personalets opgave at formidle kontakten og ønskerne til den prostituerede. Ligeledes sørge for, at beboeren er velsoigneret inden besøget, og skabe gode rammer, hvis samværet skal foregå i beboerens eget hjem. Husk at have dialogen omkring ønsket om diskretion. Seksuelle hjælpemidler Da vores beboer kan have stor glæde af seksuelle hjælpemidler, til brug ved onani, skal vi som personale hjælpe med, at beboeren kan få råd og vejledning til indkøb af disse. Vi skal ligeledes være behjælpelige ved brug og rengøring af hjælpemidlerne. Øvrigt Hvis du har lyst til at vide mere eller læse supplerende litteratur omkring emnet handicappede og seksualitet, se i bogskabet på torvet eller på hylden på vagtstuen. Socialministeriets vejledning 2001 er at finde i alle storgrupper.

Egne noter ________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Ketty Sparre Lorentzen, Erik Sloth, Mette Weischer Relevante links: www.spastikerforeningen.dk www.handicap.dk www.seksualvejlederforeningen.dk www.vfb.dk www.clh.dk www.servicestyrelsen.dk Udarbejdet i 2010 af: Ketty Sparre Lorentzen, Erik Sloth, Mette Weischer Lisbeth Vollund Kristensen, Jens Skaaning, Yvonne Rasmussen og Mona Funch Layout: Jesper Sparre Nyhjem