Impressionismen

Impressionismen Impressionismen som kunstretning ligger i forlængelse af / skal ses i sammenhæng med industrialiseringen og fremvæksten af storbyerne og de nye livsformer som følger heraf – bl.a. som et resultat af vandringen fra land til by – de gamle fællesskaber ophæves og begreber som rodløshed, flygtighed, øjeblikket i tilværelsen etc. bliver aktuelle. Impressionismen som kunstretning er på mange måder et opgør med romantikken – ikke mindst genremaleriet og den biedermeierkultur, det repræsenterer. På næste side ses en lille opstilling af et par væsentlige modsætninger mellem det romantiske maleri og det impressionistiske.

Romantikken > < Impressionismen Fokus på det forhold at mennesket er natur og en del af naturen Interesse for både den naturlige natur og byen som et nyt landskab. Skildring af alle livets facetter – også skyggesiderne – som livsvilkår. Opgør med vanetænkning, sætter den gængse moral og de etablerede værdier til debat – men ikke politisk stillingtagen Harmonisering af modsætningen menneske > < natur Afdæmonisering af den farlige natur – såvel den ydre som den indre med fokus på kulturens overlegenhed. Skildring af den smukke natur og den af mennesket kulturliggjorte natur Formidling af æstetik, moral, gudsfrygt og harmonitækning

Impressionisme – det moderne storbyliv Impressionismen er et resultat af det moderne storbyliv og de livsformer og tilværelsesvilkår som følger i kølvandet på industrialiseringen og vandringen fra land til by. De gamle fællesskaber, sammenhænge og rammer for tolkning af tilværelsen opløses – det enkelte individ frisættes og lever principielt alene, isoleret i en verden hvor hjem og arbejde er adskilt og hvor slægten som overordnet ramme for tilværelsen og som den institution som definerer værdier og livsgrundlag, ikke længere eksisterer. Begrebet modernitet skal forstås i denne sammenhæng. Modernitet betyder de vilkår som springer ud af at leve i den moderne verden.

Impressionisme – det moderne liv Manets billede her udrykker på flere niveauer nogle af de temaer som tages op i tiden – bl.a. kvindens stilling. Bemærk hendes attitude og tomme øjne, her hvor hun (tvunget ?) er sammen med en noget ældre mand.

Modernitet som tema i impressionismen Moderniteten – eller den moderne bevidsthed – sætter sig hos malere som Manet, Monet, Renoir, Degas, Césanne og Gauguin igennem i deres behandling af en række temaer, som er nye i forhold til det klassiske romantiske maleri og genremaleriet. Malerne går ud i virkeligheden og finder deres motiver på steder og blandt mennesker som kunstnere ikke tidligere har ofret opmærksomhed. Det er fx - gaden, gadelivet - byens rum - mennesker og typer fra alle samfundslag - barer, klubber, værtshuse, dansesteder

Impressionismen og fotografiet Det nye billedskabende medie, fotografiet er en stor inspirationskilde for de impressionistiske malere. Fotografiet fanger verden i et øjeblik; verden beskæres; man får et udsnit af virkeligheden præsenteret. Dette eftergør impressionisterne.

Eksempler på billeder hvor kunstneres beskærer virkeligheden som et foto (Begge billeder af Degas)

Modernitet som tema i impressionismen Manet er én af bevægelsens grundlæggere som med billedet ”Frokost i det grønne” vækker forargelse blandt det pæne borgerskab. Hans maleri afvises sammen med andre maleres værker på den fine udstilling ”Salon’en” i 1863. I protest åbner de den alternative udstilling ”De afvistes salon” og udstiller dér. Billedet hænger i dag på ”Gare d’Orsay”. Her er der ikke – som i de romantiske malerier – tale om små søde skovnymfer, men om svulstige kvinder som er taget en tur i skoven med moderne mænd i modetøj; mænd man kunne møde på gaden i Paris.

Modernitet som tema i impressionismen Det, som karakteriserer impressionisterne er at de: Gør sig fri af de klassiske idealer (de minutiøse; det fotografisk korrekte) Lader ”farverne blande sig for øjet” og dermed formidle indtryk af virkeligheden Viser at et motiv ikke er en frosset situation, men et dynamisk samspil af farver og linier Maler verden ”som den ser ud” og de skildrere den ikke (som naturalisterne) ”som man ved den er”

”Frokost i det Grønne” Det specielle er naturligvis at der sidder en nøgen kvinde mellem to påklædte mænd, og en anden havlnøgen anes i baggrunden. Det som forarger, og som er det nye er den åbenlyse skildring af - sexualitet - frigjort kvindelighed - menneskelig naturlighed i naturen - som følge af ovenstående: en naturalistisk menneskeopfattelse - opgør med begreber som moral, anstændighed etc, som dogmer Læg mærke til, hvorledes kvinden provokerende og med fast blik, insisterende på sig selv, kigger tilskueren i øjnene. Tilskueren er en del af maleriet. I får det lige igen

”Olympia” Et andet billede som sætter fokus på sexualitet, naturlighed og måske også i en vis udstrækning dyriskhed er ”Olympia” fra 1863. Fra en samtidig reportage hedder det: ”Accorduring the last days of the Salon of 1865 Olympia had to be repositioned to a height where it would escape notice and attack” ”The mob crowds around Manet's rotting Olympia as if they were at the morgue. Art which has sunk so low is not worthy even of censure.” Det, som forarger, er den utilslørede nøgenhed, kvinden som uden blusel byder sig til og endog opvartes af en sort kvinde – sorte folk som i samtiden betragtedes på et niveau lidt over dyrene. Og endnu værre er det, at det er en luder som byder sig til som luder – og det er en kendt luxusluder i Paris på den tid - Victorine Meurent.

Her ser vi så en anden form for svulstighed og naturlighed. Degas: Bagerens kone Her ser vi så en anden form for svulstighed og naturlighed. Her er ingen idealiseringer. Degas har malet bagerens kone, mens hun klør sig på ballerne. På de næste malerier ser vi, hvorledes Degas og Lautrec har fanget hhv en luder og en almindelig kvinde i ikke særligt flatterende øjeblikke.

Degas: ”Bordelværelse” – Toulouse-Lautrec: ”Kvinde tager strømper på”

Modernitet som tema i impressionismen – gaden Gaden, boulevarderne og det myldrende, flygtige og hektiske moderne liv er tema hos flere impressionister. Det væsentlige i disse malerier er at alt er skildret som om man registrerer et flimrende øjeblik, hvor alt er i bevægelse. I det følgende ser I nogle eksempler på dette tema

Monet: Boulevard des Capucines 1873

Pissaro: Les Boulevards extérieurs

Pissaro: ”Place du Theatre” 1898

Modernitet som tema i impressionismen – Storbyen Storbyen repræsenterer det hektiske liv; i fabrikstågerne, lokomotivdampen mv udviskes konturerne og det flimrende liv anes. Det hektiske liv viser sig at alt hele tiden forandrer sig Monet har i maleriet Gare Saint-Lazare forsøgt at indfange denne stemning. Lokomotivet repræsenterer flere ting – industrialiseringens sejr, imperialismen og evnen til at underlægge sig verden, beherskelsen af naturkræfterne, udvidelsen af verden og horisonten, den hurtige rejse væk og ud, kraften i den nye tid. Lokomotivet er den nye tid samlet i ét kraftfuldt billede:

Monet: Saint-Lazare Station 1877

Modernitet som tema i impressionismen – folk Almindelige mennesker og deres liv på godt og ondt er tema for mange impressionister. Tilværelsen som den er og kan iagttages og sanses skildres usmykket og lidenskabsløst – der er ingen social eller stillingtagen eller speciel menneskelig medfølelse i disse billeder af livet som det er.

Degas: Absinthdrikkersken”

Manet: ”Skidtsamleren” 1865 og ”Filosoffen” 1865

Degas: Vaskekonerne

Degas: Dansetime

Toulouse-Lautrec: ”La toilette”

Manet ”Balkonen” Et af Manets mest berømte billeder. Det skildrer en parisisk borgerfamilie på en balkon ud til en boulevard. Bemærk trekants-komposititionen med den patrirkalske far med cigaren som magtsymbol i trekantens spids og de to kvinder der som fugle i bur kigge dels på os, beskuerne, og dels ned på gaden, længselsfuldt, drømmende. Den siddende kvinde er en kvinde Manet dyrkede lidenskabeligt

Modernitet som tema i impressionismen - folk Et særligt tema er cafélivet, Cabaret’erne (bla. ”Folies des Bergere”), de snuskede hotelværelser, hvor det hurtige, uforpligtende og nydelsesorienterede (og ind imellem farlige) liv leves. Her er vi langt fra borgermoral, indelukkethed og puritanisme. Flere malere skildrer dette – og bemærk igen den usentimentalitet, som ligger over disse malerier. Se fx det næste billede: Manets ”Baren i Folies des Bergere”, hvor barpigen kigger direkte ind i øjnene på beskueren og i spejlet anes – til oppe til højre i billedet – en mand. Det er Manet selv.

Renoir: Le Moulin de la Galette, 1876

Renoir: ”Bådselskabets frokost”, 1881

Degas: ”Voldtægten”

Toulouse-Lautrec: Bar”

Modernitet som tema i impressionismen – teatret, ballet, festen i det offentlige rum Berthe Morisot ”Au Bal” 1875

Lautrc: ”Jane Avril” og Renoir: ”Dans i byen” 1883

Renoir: ”Logen” og ”Efter premieren”

Toulouse-Lautrec: ”I Moulin Rouge”