1 BORGERMØDE – 16. maj 2013 Udviklingsplan for AUNING - FORSLAG AUNING BYMIDTE BORGERMØDE 16. MAJ 2013.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Eventudvikling i Rebild Kommune
Advertisements

Velkommen til dialogmøde!. ”Der skal skabes et levende og aktivt bymiljø på Rønne Store Torv” ”Der skal ske en nytænkning af de muligheder, de unge har.
Randers Kommune Borgermøde om infrastruktur. 2 Randers Kommune - Borgermøde om infrastruktur - 2 Dagsorden • Velkomst v/ Mogens Nyholm (B) • Præsentation.
Skolereformen - mål Ambitiøst løft af folkeskolen: •Børnenes læring og faglige niveau skal styrkes •De unge skal have de bedste muligheder for at tage.
Indsæt billede i vinge: Gå ind under Indsæt > Billede > Fra fil Placer billedet, så det ønskede udsnit dækker vingen. (Det kan være nødvendigt at forstørre.
Indsæt billede i vinge: Gå ind under Indsæt > Billede > Fra fil Placer billedet, så det ønskede udsnit dækker vingen. (Det kan være nødvendigt at forstørre.
Kalundborg erhvervs- og udviklingspolitik 2006 Resultat af interviewrunde At planlægge er At vælge er At gøre forskel.
Arbejds- og Udviklingsgruppe Udviklingsseminar 1
Kommuneplan 2009 – Hindsholms fremtid
Årsmøde 8. maj 2012 Kl : Morgenmad Kl : Konsortiet byder velkommen og indleder dagen V/ Lone Knakkergaard og Kirsten Husted, Vejle Bibliotekerne.
Hvad kan København som hovedstad?
1 Idræts og Fritidspolitik - Kick–off konference 26. januar 2011.
Fra bil-by …til gå-by Øhavets hovedstad.
UU og Jobcentre: hvad virker? Og hvordan?
Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Konference og høring på Christiansborg d. 22. oktober 2013.
DDB Hindsgavl den 26. maj 2011 René Birkemark Olesen
Velkommen til valgmøde
Analyse af organisering og struktur på skoleområdet
Dialogmøder 2012 De private tilbud og kommunerne - fælles udfordringer og muligheder Geert Jørgensen.
Indsæt billede i vinge: Gå ind under Indsæt > Billede > Fra fil Placer billedet, så det ønskede udsnit dækker vingen. (Det kan være nødvendigt at forstørre.
Miljøvurdering – Slagelse Kommuneplan 2013 Identifikation af væsentlige miljøfaktorer Overskrifterne • Kommuneplan 2013 • Miljøvurdering.
av Lajla Ellingsen og Mari By Rise Adresseavisen
KLIMATILPASNING I KØBENHAVN - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED
4K-pårørendegruppe Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Gentofte, Rudersdal
Rambla – Verdens længste Scene Hvad er det for et projekt? Hvad sker der nu? Hvad sker der senere? Hvilken rolle kan FOU og foreningerne spille?
Lars Bodum MTM 01 - VisualiseringLars Bodum Digitale Plandokumenter - DdL seminar 14. maj 2002 Fremtidige medier for den fysiske planlægning Digitale Plandokumenter.
Museerne på Vestfyn VISIONSDAG Lørdag den 21. april 2012.
RegionsMEDudvalget Seminar juni 2010 Resultater fra evalueringen af MEDaftalen 2010.
22.maj 12 Globaliseringsredegørelsen Globaliseringsredegørelsen 2012 Grafer og figurer fra temakapitlet: Gældskrisen fører til langvarig lavvækst.
Informationsmøde om Kvalitet i MUS - Et projekt i Udviklings- og Omstillingsfonden.
Boligkontoret Danmark
Middelfarts Kløversti Friluftsrådets inspirationsmøde d. 15. januar
________________________________________________________________________ Møde med foreningerne 6. oktober 2011 Landsbyvisions-modellen ”Byrådet ønsker,
Friluftsrådet – mere natur – mere friluftsliv Velkommen til Fællesmøde den 29. oktober
Velkommen til kursus i Virksomshedsservice 27. – 28. april 2009.
Arrangementer i forbindelse med offentlighedsfasen
MULTIHUSET FREDERIKSHAVN Idéudviklingsseminar Den 19. juni 2007 Johan Bramsen og Lene Bak Pluss Leadership.
Skanderborg Kommune Temakonference - program - Velkomst v/Landsbysamvirket Helle Hagen Blæsbjerg - Opsamling på udviklingskatalogerne og rundbordssamtalerne.
Samrådenes Temamøde Velkommen Modtagelse af flygtninge i Aalborg Kommune – v. Famile- og Beskæftigelsesforvaltningen Tema: Fysisk Udvikling.
Borgermøde 25. juni 2013 Velkommen til borgermøde! Ordstyrer: Formand for Plan- og Klimaudvalget Lars Simonsen 17:00 Velkomst ved udvalgsformand Lars Simonsen.
Nørre Aaby Realskole - en skole jeg er stolt af Velkommen til info-møde om Ællinger 2015 tirsdag den 4. november 2014.
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Hvad er det gode skolelederliv? - Et selvevalueringsforløb.
Åbent dialogmøde Folkeskolereform 2014 Torsdag den 3. april 2014 kl – Rønneskolen, aktivitetssalen Åvang.
Velkommen til Udviklingsdag 2 TUP Maj 2013.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Grunde til at jeg elsker dig
Dialogmøde 17. januar 2011.
PROJEKT MISBRUGSBEHANDLING
OPGAVEN En faserapport vedr. Multihuset - et (evt. to) scenarier: Overordnet profil (Erhvervspolitik, Idræt-folkeoplysning, Sundhedspolitik) Indholds-
Private investeringer i byomdannelse og byfornyelse Lars A. Engberg SBi.
It i undervisningen Et møde for politikere og ledelsen på landets lærerseminarier. Foregår på Silkeborg seminarium den lørdag 26/ kl
6 ugers selvvalgt kursus for nyledige pædagoger Med forbehold for ændringer i kursusplanen!
Forslag til Kommuneplan 2009 VELKOMMEN. Forslag til Kommuneplan 2009 Planens principper På skuldrene af Planstrategi 2007 Bæredygtig byudvikling Inde-fra.
Globaliseringsredegørelse 21.mar. 11 Globaliseringsredegørelsen 2011 Grafer fra temakapitlet Eksporten som drivkraft for vækst og velstand.
Udvikling i Hørning!! For at Hørning by kan vedblive at være et attraktivt sted at bo, er det nødvendigt, at der sker udvikling i byen, og at byen vedligeholdes.
Vision og Strategi for Forslag Vision og Strategi for Vision og indsatser i strategi.
VÆKST OG BÆREDYGTIGHED EN NY POLITIK FOR BYLIV BYER & BYGNINGER I HOLBÆK KOMMUNE?
Udviklingsstrategi 2012 Kommuneplan 2013 Udviklingsstrategien er den overordnede udviklingsplan, der justeres og udvikles hvert år og revideres hvert 4.
Borgermøde 17. september Forslag til Miljø- og Klimapolitik 2014 Velkommen! – Borgermøde 17. september 2013 Program Vision Furesø – Vi skaber løsninger.
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
17. – 25. august Kl : Velkomst Kl – 17.00: Orientering og dialog om aktuelle forhold og politiske indsatser v/ Dorte Andreas og Claus.
Trine Blicher Folmer. MÅLSÆTNINGER Bassin 7 rummer et anderledes potentiale Den markante orientering mod havnebassin nr. 7 og det kommende havnebad skal.
Strategisk tænkning og samarbejde?
Mobil- og bredbåndsdækning
Leder af natur og Plan, Guldborgsund Kommune
04. JANUAR 2017 Trafik- og Byplan for Algade og Stationsområdet i Vordingborg Den videre proces Plan og By / Peter Haugan Vergo.
Plan for stationsområdet
Borgermøde.
Samskabelse gennem et Bynetværk
Præsentationens transcript:

1 BORGERMØDE – 16. maj 2013 Udviklingsplan for AUNING - FORSLAG AUNING BYMIDTE BORGERMØDE 16. MAJ 2013

2 ›Kl : velkomst v/ Lars Møller ›Kl : Gennemgang af forslag inkl. spørgsmål fra salen ›Kl : Pause med øl og vand ›Kl : Debat om forslaget ›Kl : Opsamling og prioritering ›Kl : Afslutning PROGRAM Offentligt møde om udvikling af Auning Midtby 16. MAJ 2013 AUNING BYMIDTE

Formålet med udviklingsplanen er, at skabe grundlag for en bymidte i Auning, så den fremover kan danne et mere attraktivt grundlag for detailhandelen og bylivet i Auning. Udviklingsplanen skal være med til at styrke Auning funktionelt og strukturelt som hovedby i det vestlige Norddjurs som lokal handelscenter og drivkraft for oplandet. Udviklingsplanen skal medvirke til, at: ›skabe en synlig og sammenhængende bymidte med attraktive gade- og byrum ›sikre en god trafikstruktur og en god tilgængelighed til bymidten for alle trafikkanter ›skabe de bedste langsigtede rammer for byens udvikling ›vise nye muligheder og synliggøre kvaliteter der er med til at være kendt som en attraktiv bosætningsby ›skabe grundlag for en stærk og værdifuld byidentitet der bygger på kulturhistorie og særlige naturmæssige og funktionelle kvaliteter Formål med udviklingsplanen MAJ 2013 AUNING BYMIDTE

Bystruktur 4 AUNING BYMIDTE ›Historie - Byen med flere bymidter ›Landsbyen ›Kirke fra 1100-tallet ›Gl. Estrup tilbage i 1300-tallet ›Landsby Auning indtil 1876 ›Stationsbyen ›Hovedvej åbnede 1864 ›Stationsby fra 1876 til 1971/ MAJ 2013

Bystruktur MAJ 2013 AUNING BYMIDTE ›Historie - Byen med flere bymidter ›Landsbyen ›Kirke fra 1100-tallet ›Gl. Estrup tilbage i 1300-tallet ›Landsby Auning indtil 1876 ›Stationsbyen ›Hovedvej åbnede 1864 ›Stationsby fra 1876 til 1971/1992 Hvor er Aunings bymidte i dag? Er det på tid til en tidssvarende bymidte?

Bystruktur MAJ 2013 AUNING BYMIDTE

Grøn struktur MAJ 2013 AUNING BYMIDTE

Grøn struktur – udvikling af eksisterende kvaliteter MAJ 2013 AUNING BYMIDTE

Grøn struktur – mål – kortlægge ruter MAJ 2013 AUNING BYMIDTE cykelmotorvej kulturhistorisk rute vandrerute

Grøn struktur – mål – en sund by i bevægelse MAJ 2013 AUNING BYMIDTE cykelmotorvej kulturhistorisk rute vandrerute Grøn struktur gøres synligt for gæster, tilflyttere og turister. Kan der udvikles et sammenhængende netværk mellem temastierne?

Trafik – overordnet vejstruktur - to ankomstpunkter MAJ 2013 AUNING BYMIDTE

MAJ 2013 AUNING BYMIDTE ›screening af belægningsgraden af bymidtens parkeringspladser ›tællinger fredag kl. 14, 15 og 16 Belægningsgrad ›mørk rød >80% ›rød >60% ≤80% ›lys rød ≤60% Bymidte - trafik – parkeringssituation

MAJ 2013 AUNING BYMIDTE Bymidte - handel – situation i dag

MAJ 2013 AUNING BYMIDTE ›ingen oplevelse af én samlet indbydende bymidte ›flere selvstændige centre ›ingen synlighed fra primære veje – skiltning nødvendigt ? ? ? Bymidte - handel – situation i dag – flere usammenhængende funktionelle bymidter

MAJ 2013 AUNING BYMIDTE ›markere én samlet bymidte - VELKOMMEN TIL AUNING BYMIDTE ›udvikle og styrke ankerfunktioner og udvikle synergipotentiale ›forbedre byrummene så de fremstår attraktivt, trygt og indbydende ›skabe en god forbindelse henover hovedvejen ›placere en ny kernefunktion der skaber byliv [superstoppested] ›markere adgangene og skabe synlighed Bymidte – mål: En attraktiv bymidte med korte veje og god tilgængelighed

Mål: ›byrum der appellerer til forskellige målgrupper og indrettes efter deres funktion ›byrummene i en menneskelig skala, skab variation i stemninger ›sammenhæng ved hjælp af markante beplantninger (især træer), byrumsinventar, belysning, materialer og overflader, … ›kvalitetsniveau i forhold til betydning, robusthed og funktion Bymidte - Skabe mangfoldige og funktionelle byrum MAJ 2013 AUNING BYMIDTE

›undgå ensretninger ›udnyt den gode infrastruktur i centrum til at betjene parkeringsarealer ›sammenhængende parkeringssøgerute med cirkuleringsmulighed ›primær skiltning til parkering og bymidtefunktion ved de primære adgangspunkter ›koordineret skiltning indenfor skiltningszone (bymidteafgrænsning) Bymidte – trafik og parkering MAJ 2013 AUNING BYMIDTE STRØGET HELSE KULTUR SERVICE Forslag til LOGO

›3 modeller til, hvordan bymidten kan udvikles ›fleksibilitet i forhold til konjunkturelle udsving ›kan løbende prioriteres, kombineres og konsekvensvurderes ›planerne er dermed mere et strategisk redskab til at styre udviklingen under forskellige vilkår, end én endelig låst masterplan Bymidte - 3 modeller til udviklingsscenarier MAJ 2013 AUNING BYMIDTE

Nedslagspunkt bymidte – model 1

Nedslagspunkt bymidte – model 2

Nedslagspunkt bymidte – model 3

Nedslagspunkt - Gartnerigrunden MAJ 2013 AUNING BYMIDTE

Nedslagspunkt - Tømrergrunden MAJ 2013 AUNING BYMIDTE

Nedslagspunkt – Auning øst MAJ 2013 AUNING BYMIDTE

MAJ 2013 AUNING BYMIDTE ›kort- og langsigtede projekter i udviklingsplanen ›realisering gennem personlig engagemnet, private investeringer, offentlige investeringer, puljemidler, fonde og andre tilskudsmidler ›prioritering ›fundraising til gennemførelse af fysiske forandringsprocesser ›identificere og indkredse mulige investorer ›vurdere mulighed for kobling af investeringer – samarbejde og tæt dialog mellem kommune, foreninger, investorer, … ›samarbejde omkring en samlet bymidte også med oplandsbyerne ›nøgleprojekter for at forbedre bymidtens attraktivitet og tilbud er med til at skabe interesse for bosætning (synlighed, stoppested, og forskønnelse) ›markedsføring af mulighederne nævnt i udviklingsplanen ›markedsføring af kultur- og naturværdier som særtegn i medier og i forbindelse med ejendomshandler for at styrke byens profil og identitet Stikord til en realiseringsstrategi