Udvikling af sygeplejeprofessionen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet
Advertisements

Praksisrettet og udfordrende efter – og videreuddannelse i VIA
Efteruddannelse for IT- og elektronik-teknologer
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Forskning i og med praksis
Kandidatuddannelsen i Sygepleje
Anne K. Lützhøft Projektkoordinator i Thisted Kommune Fysioterapeut på Trænings- og Rehabiliteringsafdelingen.
Videregående uddannelse - hvorfor det? lang tid, ingen penge, svært…
KEA KOMPETENCE.
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
FORSIDE FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. VISIONER FOR UDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER INDENFOR.
Konference for ledere 2012 ”Innovations- og forandringsledelse” Middelfart 2012 Tove Schreiber Ergoterapeutuddannelsen, Holstebro, VIA 1 Hvad.
Sygeplejerskens virksomhedsfelt
Sygeplejerske Hvad siger Henderson? Hvad er en sygeplejerske?
Ellen Sandahl Sørensen Lektor, Udvikling og forskning
DIGITAL DESIGN OG KOMMUNIKATION Åbent hus, 31/
Velkommen.
Sygeplejerskens virke
Sygeplejeruddannelsen
Professionsidentitet – og masteruddannelse
Universitetets formål
Sygepleje som profession
FS Sasmo Temadag for operations- og ambulatoriesygeplejersker Tirsdag den 27 Maj 2014 Uddannelseskonsulent Annette Kolding Rørvik, Center for HR, Region.
CUPP konference Roskilde 9. november 2010 Sundhedsuddannelserne Campus Næstved.
Sven Erik Bukholt Center for Primær Sundhed og Forebyggelse
Vibeke Lorentzen, Forskningslektor
Klik for at redigere i masteren ”Har vi tilstrækkeligt med personaleressourcer til at løfte kræftbehandlingen i 2025?” Kræftens Bekæmpelse og DMCG konference.
Orientering fra bestyrelsesmøde 3. november 2006 Medarbejdermøde.
ORIENTERING 6. SEMESTER Torsdag den 5. feb
Social- og Sundhedsskolen i Middelfart
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Højskolen for Efter-og Videreuddannelse Interprofessionel Læring og Samarbejde 10. november 2013Chefkonsulent Kirsten Willemoes Knudsen 1.
Social- og sundhedsuddannelsen - et kvalitetsløft til velfærdsområdet Kjeld Martinussen Vicesundhedsdirektør, Region Midtjylland.
Kort videreuddannelse (KVU)
Kandidatdag Onsdag 12. december Indhold Politik og Administration Can. IT-ledelse Øvrige uddannelser på AAU Uddannelser i udlandet Kandidatuddannelser.
Udvikling af sygeplejeprofessionen – DASYS 13. maj 2009 Vibeke Deding Chefsygeplejerske.
Uddannelse og profession
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET Institut for Folkesundhedcand.cur. Afdeling for Sygeplejevidenskab MASTERUDDANNELSEN I KLINISK I SYGEPLEJE VELKOMST TIL.

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
Velkommen til valgfaget: ”Kliniske retningslinjer – kvalitetsudvikling herunder implementering, sundhedsinformatik og evidens Udarbejdet af Lea D. Nielsen,
Grundlæggende sygepleje i Hjørring Kommune. Hvem er vi?
Fleksibel Master i Friluftsliv Arbejder du med sundhed, rekreation, idræt, friluftsliv eller turisme? Kunne du tænke dig at få en dybtgående viden om,
STUDIEPLANER Onsdag den 19. nov Hvad er en studieplan? 2  Skabe overblik over resten af dit uddannelsesforløb.
Sygeplejersken Vi er modul 5 studerende og går på Via University College i Silkeborg. I vores klasse er vi 40 piger og 2 drenge.
Uddannelse af Akutsygeplejersker i Region Hovedstaden
Århus Universitetshospital Århus Sygehus Centernavn Afdeling Kompetenceudvikling Århus Sygehus.
Længerevarende uddannelse indenfor sår
DSIM 4. årsmøde Patientforløb – tværsektorielt samarbejde
Orientering 6. semester 2007 Efter bachelor i Politik & Administration – Hvad nu?
Kompetenceudvikling ved HEV Hvordan ser vi fremtiden DSFR møde den 13. september 2013.
Sygeplejerske!!.
UDDANNELSE OG PROFESSION.
Orienteringsmøde for Apoteksspecialister Overgang fra apoteksspecialiststuderende til MKL-studerende.
Sygepleje og fagidentitet
Ida Sofie Nygaard Næstformand, SFSP Sygeplejerske, VIA Aarhus Sabina Bay Hermansen Formand, SFSP Medicin m. Industriel Specialisering, AAU.
HK Stat Fagfestival HK København og HK Sjælland 20. maj 2014 Sølvi Rask, og Eva Maria Mogensen,
Præsentation af Akademiuddannelsen i Løn- og personaleadministration
ER DER OGSÅ EN KARRIERE AT PLEJE FOR HK’ERE I DAG? FAGFESTIVAL 20. MAJ 2014
Karriereveje inden for sygepleje Karriereområder: 1. Klinisk sygepleje 2. Ledelse 3. Uddannelse 4. Forskning/ udvikling.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temadrøftelse SUS Sundhedsaftale.
Den palliative sygepleje anno 2016
Nyt hf: Professionsorientering mod professionsbachelorudd.
Spændingsfelt Sygepleje, klinisk lederskab og ulighed i sundhed
Bilag 4c Organisationsdiagrammer for den foreslåede nye organisation
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
FS Sasmo Temadag for operations- og ambulatoriesygeplejersker Tirsdag den 27 Maj 2014 Uddannelseskonsulent Annette Kolding Rørvik, Center for HR, Region.
Lars Thore Jensen Mulighed for tekniske- og produktionsrettede akademiuddannelser i Frederikssund Lars Thore Jensen
Kvalitet i uddannelsen
Hospicemetoder i praksis – den palliative indsats på plejecentre
Præsentationens transcript:

Udvikling af sygeplejeprofessionen Uddannelse Ledelse SYGEPLEJE PROFESSIONEN Overskriften til denne temadag er udvikling af sygeplejeprofessionen, og jeg har fået æren af at åbne denne session med overskriften : Uddannelser i Sygepleje specielt med fokus på de Sundhedsfaglige diplomuddannelser. Det bliver et kort oplæg, som forhåbentlig vil afføde nogle spørgsmål og mulighed for diskussion nu eller på et senere tidspunkt.

Uddannelser for sygeplejersker Tid Ph.d. Kandidat Master Diplom Prof. Bachelor i Sygepleje eller Sygepleje uddannelsen Jeg har udarbejdet denne oversigt, for at vise jer hvor diplom uddannelserne hører hjemme, men også for at illustrere hvad livslang læring kunne gå ud på. Hvis man opfatter linjen her, som et niveau man selv sætter, arbejdspladsen, samfundet, så skal man hele tiden uddanne sig til de krav og forventninger der er fra en selv og fra samfundet, ens afdeling, kolleger. Som udgangspunkt er vi alle uddannet sygeplejersker, jeg har her valgt at skrive prof. Bachelor øverst, vi jo engang alle er det! Man kan vælge at tage en diplom, en master, en kandidat, den kan også tages efter prof.bachelor eller en ph.d.

Færdigheder Viden Kompetencer Text Inden for disse uddannelser sættes mål for viden, færdigheder og kompetencer. Kompetencer

Prof. Bachelor i sygepleje Tid Viden Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på fagområdet have udviklingsbaseret viden om erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode i Sygepleje Prof. Bachelor For at illustrere niveauet i diplomuddanelsen sætter jeg fokus på målet for vidensniveauet: Lad os se på professionsbachelor i sygepleje - Mål for viden området: Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på fagområdet have udviklingsbaseret viden om erhvervets og fagområdets praksis og anvendt teori og metode. Læg mærke til at erhvervet er sat i kursiv.

Diplom Tid Prof. Bachelor i Sygepleje eller Sygepleje Diplom Viden Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på fag­om­rådet have udviklingsbaseret viden om professionens og fagområdets praksis og anvendt teori og metode Prof. Bachelor i Sygepleje eller Sygepleje uddannelsen Diplom Hvis vi ser på diplom, er det den samme formulering, men her er erhvervet skiftet ud med Professionens: Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på fagområdet have udviklingsbaseret viden om professionens og fagområdets praksis og anvendt teori og metode Niveauet er altså det samme, men fokus er på professionen. Så kan man selvfølgelig spørge sig selv, er diplom så ikke en uddøende race, når vi nu alle bliver bachelorer, se det mener jeg ikke, hvis vi går ud fra filosofien om livslang læring og hele tiden uddanne sig op til det niveau der kræves af samfundet, af afdelingen, af en selv, så vil der altid være behov for at fordybe sig i et område, at opnå et niveau af viden, færdigheder og kompetencer til at udføre en klinisk handling, det kræver uddannelse og det kunne være på diplomniveau. Også fordi diplom giver mulighed for at tage kortere moduler med fordybelse i et område. Uddannelsesinstitutionerne skal hele tiden være på forkant og i tæt dialog med brugerne, hvad stilles der krav om, hvordan tilrettelægges uddannelsen, så den opfylder det reelle behov.

Diplom Tid Diplom 60 ECTS Prof. Bachelor i Sygepleje Deltid, Lov om åben uddannelse Diplom 60 ECTS Deltid, fx over 2 år Max. 6 år Prof. Bachelor i Sygepleje eller Sygepleje uddannelsen En diplomuddannelse svarer til 1 års fuldtidsstudie eller 60 ECTS-point, men foregår oftest på deltid, over fx 2 år. De skal afsluttes senest i løbet af 6 år. Diplomuddannelser udbydes under lov om åben uddannelse. Du kan bruge dem som videre- og efteruddannelse eller som overbygningsuddannelse. De er på niveau med mellemlange videregående uddannelser. Diplomuddannelserne henvender sig til personer med en kort videregående uddannelse, en videregående voksenuddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse. Nogle af uddannelserne har en ret snæver målgruppe, fx pædagoger og lærere, mens andre henvender sig til mange forskellige grupper Gå ind på undervisningsministeriets hjemmeside www.vidar.dk - og find flere oplysninger om diplom ECTS-systemet ECTS-systemet står for European Credit Transfer System. Det er et system til meritoverførsel inden for videregående uddannelser. Systemet er udviklet i EU til at beskrive det tidsmæssige omfang og faglige indhold af de studieperioder og enkeltelementer, der indgår i en videregående uddannelse. ECTS-systemet er en fælles europæisk standard, og det kan derfor bruges ved meritoverføring af studieperioder gennemført ved forskellige uddannelsesinstitutioner i udlandet eller i Danmark. Komme på senere. ECTS-systemet består af: en kvantitativ del i form af et pointsystem en kvalitativ del i form af "informationspakker" en karakterskala Den kvantitative del, ECTS-point, er en værdi, der tillægges de enkelte kursusenheder i en uddannelse. ECTS-point er således en måleenhed for den arbejdsindsats, som den studerende skal yde for at gennemføre kursusenhederne. 60 ECTS-point svarer til arbejdsindsatsen for et helt studieår, 30 ECTS-point gives normalt for et semester og 20 ECTS-point for et trimester. Alle danske videregående uddannelsesinstitutioner skal anvende ECTS-pointssystemet. Det gælder fx også diplom- og masteruddannelser. www.vidar.dk

Sundhedsfaglig Diplom Optagelse Bioanalytiker Sygeplejerske Ergoterapeut Fysioterapeut Jordemoder Radiograf El. anden relevant uddannelse Minimum 2 års relevant erfaring efter endt adgangsgivende uddannelse. Sundhedsfaglig diplomudd. Diplom i sundhedsfag Diploma in health De fleste sygeplejersker vælger diplomuddannelser med overskriften, Sundhedsfaglige diplomuddannelse, men der er også en del der tager pædagogiske diplom og ledelses diplomuddannelser – og man kan kombinere dem, og tage et fleksibelt forløb. Diplomuddannelserne foregår ved professionshøjskoler og andre institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelserne. De sundhedsfaglige diplomuddannelser henvender sig til ansatte i sundhedssektoren, der ønsker at fordybe sig inden for et sundhedsfagligt område. Som sagt tidligere tilrettelægges uddannelserne, som deltidsundervisning og er normeret til 1 år på fuld tid. Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen Diplom i Sundhedsfag. På engelsk Diploma of Health. Du skal have gennemført fx en uddannelse som bioanalytiker, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, jordemoder, radiograf eller anden relevant uddannelse på niveau med mindst en kort videregående uddannelse eller en videregående voksenuddannelse gennemført som reguleret forløb.

Sundhedsfaglig Diplom Valgfag 9 ECTS Valgfag 9 ECTS Sundhedsfaglig diplomudd. Diplom i sundhedsfag Diploma in health Obl. Modul 9 ECTS Valgfag 9 ECTS De fleste sygeplejersker vælger diplomuddannelser med overskriften, Sundhedsfaglige diplomuddannelse, men der er også en del der tager pædagogiske diplom og ledelses diplomuddannelser – og man kan kombinere dem, og tage et fleksibelt forløb. Diplomuddannelserne foregår ved professionshøjskoler og andre institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelserne. Uddannelsen består af 6 moduler: et obligatorisk modul, 4 moduler fra den modulpakke, der hører til den enkelte diplomuddannelse og et afgangsprojekt. Det obligatoriske modul og de 4 valgfrie moduler udgør hver 9 ECTS-point, mens det afsluttende modul udgør 15 ECTS-point. Valgfag 9 ECTS Afgangs Modul 15 ECTS

SD Modulpakker SD i sundhedsfremme og forebyggelse SD i sundhedsformidling og klinisk uddannelse SD i professionspraksis De sundhedsfaglige diplomuddannelser består af 3 overordnede modulpakker: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Sundhedsfaglig diplomuddannelse i professionspraksis. Jeg har valgt at tage fokus på den sidste, da omdrejningspunktet er professionspraksis

SD i professionspraksis Klinisk sygepleje Klinisk udvikling i professionspraksis i relation til udvalgte patientgrupper Patientologi Rehabilitering Tværfaglig moduler Klinisk kvalitetsudvikling Metoder til kvalitetsudvikling Sundhedsfaglig diplomuddannelse i professionspraksis har flere studieretninger – jeg har valgt følgende som jeg finder relevante og som mange sygeplejersker også vælger: Professionspraksis - klinisk Sygepleje Professionspraksis - rehabilitering Professionspraksis - klinisk kvalitetsudvikling Professionspraksis - klinisk radiografi Professionspraksis - klinisk jordemoderpraksis Professionspraksis - biomedicin og medicinsk laboratorieteknologi Professionspraksis - oral helse Under hver retning har jeg givet eksempler på valgmoduler. Valgmodulerne inden for den sundhedsfaglige diplomuddannelse i professionspraksis er karakteriseret af den enkelte retning.

Fælles valgfag Kommunikation Udviklingsbaseret klinisk forskning Klinisk vejlederuddannelse Valgfagene Kommunikation, Udviklingsbaseret og forskningsorienteret klinisk professionspraksis samt Klinisk vejlederuddannelse er dog fælles for alle studieretningerne.

Eksempler fra det virkelige liv Klinisk sygeplejerske Klinisk vejlederuddannelse Klinisk udvikling i professionspraksis i relation til mennesker med kræft Patientologi Palliativ indsats Klinisk sygeplejerske der har gerne vil være specialist indenfor et område. Arbejder på en onkologisk afdeling, sidder i arbejdsgruppe vedrørende oplæring af nye sygeplejersker til specialet, underviser lidt på interne kurser, og skal overtage klinisk vejleder i sin afdeling indenfor et par måneder siskygeplejespecialist indenfor palliation.

Endnu et eksempel Udviklingssygeplejerske Kvalitetsudvikling Metoder i klinisk kvalitetsudvikling IT i sundhedsvæsenet Klinisk sygepleje Klinisk udvikling i professionspraksis i relation til mennesker med hjertelidelser Tværgående SD modul Forandrings- og læreprocesser Udviklingssygeplejerske indenfor det hjertemedicinske område, skal stå for en del akkreditering/kvalitetsudvikling indenfor området, specielt med fokus på undervisning af personalet. Indenfor retningen kvalitetsudvikling, valgmodul i metoder og IT i sundhedsvæsenet. Indenfor retningen klinisk sygepleje vælges klinisk udvikling i professionspraksis til udvalgte patientgrupper i relations til patienter med hjertelidelser. Og et tværgående SD modul Forandrings- og læreprocesser.

Spørg endelig løs! Uddannelsesleder Birgitte Grube EVU, Professionshøjskolen Metropol Tlf. 7228 2964 bigr@phoe.dk Spørg endelig løs og hvis jeg ikke kan svare på det, har jeg en mængde gode kollegaer og samarbejdspartnere både i Metropol regi og fra de andre professionshøjskoler.