Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Eksempel på grafisk opstilling
Advertisements

Dorte Færgemann Master i sundhedspædagogik
Er overvægt et samfundsproblem?
Myter om den valgfrie sundhed
Emotionel og adfærdsmæssig funktion hos børn af forældre med kræft
Begreberne risiko og effekt
15-års-opfølgning af 'Sundhedsprojekt Ebeltoft'
Seksuelle overgreb mod børn i Danmark
Sundhed blandt danske statsborgere med ikke-vestlig indvandrerbaggrund sammenlignet med andre danskere Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen.
A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen ”Odinstårnet” -
FISKEOLIE OG NYREINSUFFICIENS
Indikatorer for depression
Helbredseffekten af rygestop og rygereduktion
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Vores kondital falder % % Død (54 år) 2000 (50 år)
Borger- og lægeperspektiver v. Marie Brandhøj Wiuff, sociolog, projektleder.
Kan helbredstjek forebygge livsstilssygdomme, og hvad koster det?
Boligselskabernes Landsforening – Danmarkspanel - Januar A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Boligselskabernes Landsforening - Januar 2010.
Brugen af glukose-sænkende medicin og risikoen for at udvikle cancer: relation til behandlings-længde og kumuleret dosis Charlotte Andersson, stud. med.
Rygning og helbred blandt socialt udsatte i Danmark 3. november 2009 Pia Vivian Pedersen Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet.
Fra idé til projektbeskrivelse – Hjerte CT
Aarhus Kommunes Røgfri Arbejdstid
Rusmiddelundersøgelsen Ordrup Skole 9. klassetrin Skoleåret 2011 – 2012.
Kristina, Mads, Nicolai, Pernille og Sebastian. Indhold BMI Fedtprocenter Talje Hofte Relation Æble- pæreform.
Risikofaktorer som effektmål
Flere kvinder i Ledelse - for resultaternes skyld Adm. direktør og koncernchef Henning Dyremose.
Anette Liljensøe Ph.d. - stud., cand.scient.san.
LGBT i Kommunalt Regi?.
Ved Anette Bækgaard Jakobsen, afdelingschef, Region Syddanmark
Anvendelse af lokale data til prioriteringer af kommunale indsatser
Høje Tåstrup kommune Sundhedsprofil og forebyggelse 11. september 2006
Simulationsmodeller til vurdering af effekten af risikofaktorintervention Januar 2007 | Henrik Brønnum-HansenSide 1 CEEH ”kick-off”, januar 2007 Simulationsmodeller.
1 Temamøde om forskning, Mikrobiologisk Afdeling, 26. juni 2007 Hvad betyder antallet af positive flasker i et bloddyrkningssæt for patienterne? Kim O.
Testeksperiment EVAluering November 2007 | Henrik Brønnum-HansenSide 1 CEEH Interessentforum 26. november 2007 Henrik Brønnum-Hansen Et testeksperiment.
Khaldoon A Al-Roomi et al, International Journal of Epidemiology, 1994
Randers Kommune Område MED social og arbejdsmarked Tema: sygefravær 13. Marts 2008.
Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Stress og brug af smertestillende håndkøbsmedicin - Køn og krop fra mange vinkler Vibeke Koushede Institut.
Københavns Kommune Evaluering og Next practice 23. maj 2013.
Unge der bruger cannabis
En undersøgelse om Trivsel, rygning, alkohol og stoffer
KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion
Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn
Standardbehandling til alle patienter med akut koronart syndrom: Tbl. ASA 75 mg x 1. Ved ASA-intolerans gives clopidogrel 75 mg x 1 livslangt Tbl. clopidogrel.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET AU ORGANISERINGEN AF AKUTMODTAGELSER OG RISIKO FOR DØD INDEN FOR 7 DAGE Anders Brøns.
Udviklingen i antallet af overvægtige og de biomedicinske konsekvenser af fedme Thomas M. Larsen, PhD, Lektor Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige.
Børn og fedme Overvægtige børn set fra en pædiatrisk afdeling Inger Bendtson Ledende overlæge, dr.med. Pædiatrisk Afdeling, Roskilde.
Data om sygdom, risikofaktorer og levevilkår Middelfart, 26. november 2008 Knud Juel.
PUNKTMÅLING, OKTOBER LANDBRUG & FØDEVARER - KYLLING MARTS 2015.
Faaborg-Midtfyn Kommune: Rygning Andel (%)Antal borgere ≥ 16 år Indbyggere Dagligrygere18, Storrygere9, Vil gerne holde op (blandt dagligrygere)
Gennemsnitlige ventetider til seks operationer i seks lande i år 2000 L Siciliani & J Hurst, Explaining Waiting times for elective surgery across OECD,
Middelfart Kommune: Rygning
Svendborg Kommune: Rygning
ESC 2016.
Assens Kommune: Rygning
Varde Kommune: Rygning
Introduktionsmøde til valgfag og seminarer på FSV-BA
Billund Kommune: Rygning
Drøftelse af fremadrettet politisk arbejde på sundhedsområdet
Borgere med psykiatriske diagnoser
Sundhedsprofil for Aarhus Kommune
Tandlægernes rolle i det nære sundhedsvæsen
Velkommen til Quiz om Rygning!!!.
Præsentation af Region Syddanmarks ”Hvordan har du det?” – 2017
Epi˚brand Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet Johnni Hansen Kajsa Petersen Julie Elbæk Pedersen.
USPER PSYK 2,5 år efter hjemkomst
Jeopardy om verdensmålene
Børn, der oplever vold i familien Omfang og konsekvenser
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Anvendt Statistik Lektion 6
Præsentationens transcript:

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed Sundhedsprojekt Ebeltoft Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft AARHUS UNIVERSITET

Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen i Sundhedsprojekt Ebeltoft Flere storrygere og højere kolesterol blandt personer med kort uddannelse. Andel af kortuddannede mænd, som ryger mere end ti cigaretter om dagen, er lavere i interventionsgruppen end i kontrolgruppen For kolesterol er der en tendens til lavere niveauer i interventionsgruppen blandt mænd med lang uddannelse end kort uddannelse. Højere kolesterol og BMI for personer i ikke-deltagergruppe og ekstern kontrolgruppe uanset uddannelses niveau. AARHUS UNIVERSITET

Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen i Sundhedsprojekt Ebeltoft AARHUS UNIVERSITET

Sundhedsprojekt Ebeltoft Tolkning af scoren: 0–5 point: ‘lav risiko’ 6–9: ‘moderat risiko’ 10–15: ‘forhøjet risiko’ >15 ‘meget høj risiko. Modificeret fra Anggard et al

Sundhedsprojekt Ebeltoft Forskel i Anggard risikoscore mellem interventionsgruppe og kontrolgruppe for personer med lav henholdsvis lang uddannelse ved 15-års-opfølningen i Sundhedsprojekt Ebeltoft a: Justeret for alder og civilstatus. Endvidere justeret for køn og uddannelse i de analyser, der ikke er stratificeret for dette *p<0,05 og **p<0,01 AARHUS UNIVERSITET

Sundhedsprojekt Ebeltoft Undersøgelse af dødelighed ved 15-års-opfølgningen i Sundhedsprojekt Ebeltoft Antal og procentvis andel af personer i Sundhedsprojekt Ebeltoft som dør i perioden 1. januar 1992 - 31. december 2006. Opdelt på mænd og kvinder. AARHUS UNIVERSITET

Sundhedsprojekt Ebeltoft Undersøgelse af dødelighed ved 15-års-opfølgningen i Sundhedsprojekt Ebeltoft Hazard ratio for mortaliteten mellem interventionsgruppe og kontrolgruppe for personer i Sundhedsprojekt Ebeltoft med lav henholdsvis lang uddannelse. Opdelt på mænd og kvinder AARHUS UNIVERSITET

Sundhedsprojekt Ebeltoft Undersøgelse af dødelighed ved 15-års-opfølgningen i Sundhedsprojekt Ebeltoft Overlevelseskurver for randomiseringsgrupperne i Sundhedsprojekt Ebeltoft for perioden 1. jan 1992 - 31. dec 2006 AARHUS UNIVERSITET

Sundhedsprojekt Ebeltoft Undersøgelse af dødelighed ved 15-års-opfølgningen i Sundhedsprojekt Ebeltoft Overlevelsesanalyse for perioden 1. januar 1992 - 31. december 2006. Justerede hazard ratioer (HR) med 95 % KI Justeret for alder (i år) samt for køn i analysen for alle. *p<0,05 og **p<0,01. AARHUS UNIVERSITET

Sundhedsprojekt Ebeltoft Konklusion Ingen tegn på, at et systematisk tilbud om forebyggende helbredsunder-søgelser og helbredssamtaler øger den sociale ulighed i sundhed, Interventionen kan medvirke til at nedbringe social ulighed mellem mænd, idet den har en positiv effekt på Anggard risikoscoren for de kortuddannede og ingen signifikant effekt for mænd med lang uddannelse. For kvinderne er der ikke effekt af interventionen målt på Anggard risikoscore og ingen tegn på, at interventionen påvirker ulighed mellem kvinder i positiv eller negativ retning. Ingen påvirkning af dødelighed mellem uddannelsesgrupper heller ikke muligt at se effekt af randomisering i interventions og kontrolgrupper. AARHUS UNIVERSITET