Fra regulering til engagement i arbejdsmiljøet Klaus T. Nielsen & Hans Jørgen Limborg Center for forskning i arbejdsmiljøindsatser og virkemidler CAVI 11. juni 2012 fra regulering til engagement

Hvordan ændre på ”selve” arbejdsmiljøet I BST tiden havde vi følgende ligning: Godt AM = viden + den rette løsning + implementering x accept x vilje Hans Jørgen’s indledning 11. juni 2012 fra regulering til engagement

Josefsen, Kolind og Melander: Passionsledelse, ”Unboss” og ”Lederskabs-reformationen” Fra industrisamfundets rutiner og bureaukrati Til videnssamfundets governance og selv-regulering AMO-reformen handler præcist om det: Mindre bureaukrati, færre regler Mere samspil, kompetenceudvikling, samarbejde på den strategiske arena, ”gør det selv” Klaus: Hvis man ser tingene lidt mere oppe fra det akademiske elfenbenstårn, ser man viljen og engagement som det helt centrale. Hans Jørgen (udgangsreplik): Mener du virkeligt det alvorligt? Klaus: Nej, det er forsimplet og måske i den forstand forkert! 11. juni 2012 fra regulering til engagement

Regulering og engagement i historisk lys Den udfoldede historie 1974: rammelovgivning, mange kanaler og demokratiske fordringer Mål: sundhed 1995: ”Rent AM”, planer og systematisk arbejdsmiljøledelse 2012: risikobaseret tilsyn (før det: screening), alt skal evalueres og ledelsesfokus(?) (+ AMO) Mål: mindre sygefravær og øget arbejdskraftudbud 11. juni 2012 fra regulering til engagement

Arbejdsmiljø-arbejdet: Røvik (2007): anti-autoritet leadership styring Arbejdsmiljø-arbejdet: demokrati (og konflikt) systematisk ledelse involverende ledelse 11. juni 2012 fra regulering til engagement

What works? Mellem frygt og pligt Primært: Kagan et al. (2011) Reguleringens intentioner Legal afskrækkelse Social forpligtigelse Klaus: Hvis man ser på noget af den nyeste forskning omkring regulering; peger den også på sammenhængen mellem afskrækkelse og begejstring – eller i hvert fald mellem frygt og hvad vi gør af egen drift. Kagan, RA, N Gunningham & D Thornton: Fear, duty and regulatory compliance: lessons from three research projects, pp 38-58 in Parker C & VL Nielsen (eds): Explaining compliance: business responses to regulation, Cheltenham, Edward Elgar, 2011. Moralsk pligt Virksomheden 11. juni 2012 fra regulering til engagement

Hvad skaber Engagement i arbejdsmiljøindsatsen ? Etik Sundhed Fravær Økonomi Pisk Gulerod Prædiken Systematik Strategi Integration Prioritering Samfunds-mæssig prioritering Virkemidler i AM -indsatsen AM-indsatsen i virksomheden ? 11. juni 2012 fra regulering til engagement

Forskellige aktører Forskellig prioritering Arbejdsmiljøperspektiv: ”Fjern belastningen” Trivselsperspektiv: ”Styrketræning” Udviklingsperspektiv: ”Udvikling af bedre arbejdsmetoder” Driftsperspektiv: ”Giv den rigtige medicin (hjælpemidler)”

Hvordan virker virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen ifølge CAVI? Kontekst Eksternt: Marked, stakeholders Internt: Ledelse, organisation & kultur Program- teori Resultat Mekanisme Antagelsen om hvordan indsatsen virker Ændringer i holdning, indsats og arbejdsmiljø De årsagssammenhænge som fremkalder engagement, forandringer og resultater Efter Pawson, 2006

Mekanismer som kan skabe engagement Truslen om påbud og imagetab Erkendelse af at et godt arbejdsmiljø kan betale sig (lavere sygefravær) Oplysning, viden og konkrete løsninger Markedets krav Systematik som giver overblik og egen kontrol Økonomisk støtte Inklusion i netværk Samarbejde - integration 11. juni 2012 fra regulering til engagement

Strategiske virkemidler og mekanismer i CAVI fokus Systematik og certificering virker på en særlig målgruppe Kan certificering håndtere det psykiske arbejdsmiljø? Er økonomisk støtte vejen til de små virksomheder? (forebyggelsespakker) Kan netværkssamarbejde fastholde engagement, vilje og højere AM standard? Hvordan er sammenhængen mellem nye rammer for AMO og arbejdsmiljøet? 11. juni 2012 fra regulering til engagement

Mekanismer i netværk blandt små virksomheder Ekstern kontekst: Netværket Mekanisme: Netværket giver hinanden håndslag Forebyggel-sesfonden 2020-handlingsplan prioriterede indsatsområde: MSB Etablering af projektorgani-sation i branchenetværk Samarbejde om udvikling, og implementering af gode løsninger Færre tunge løft Mindre nedslidning Lavere sygefravær Fastholdelse Mekanisme: Holdbarhed i kraft af udbredelse og accept i branchen Mekanisme: Muligheden for økonomisk støtte sætter gang i et fælles projekt Intern kontekst: Virksomhedens erfaring med AM arbejde

fra regulering til engagement AMO-projektet Hvad har ændringerne betydet for mulighederne for at lede og organisere arbejdsmiljøarbejdet på en for virksomheden hensigtsmæssig måde? Oplever ledere og medarbejdere i virksomheder, der integrerer deres arbejdsmiljøarbejde, at det bliver mere engageret og effektivt? Er der konkrete eksempler på, at arbejdsmiljøarbejdet er blevet integreret i virksomhedernes ledelsessystem? Hvilke eksterne og interne forhold (struktur, mødeformer, uddannelse m.v.) bestemmer ændringerne i virksomhedernes organisering og ledelse af arbejdsmiljøarbejdet? Hvilke forskelle på integrationsstrategier kan der identificeres mellem de fem hovedbrancher og blandt forskellige konfigurationer af arbejdsmiljøarbejdet? 11. juni 2012 fra regulering til engagement

Perspektiver og udfordringer Engagement Fra konflikt og demokrati Til konsensus og ledelse Leadership eller styring? 11. juni 2012 fra regulering til engagement

Perspektiver og udfordringer Fra ‘best practise’ til ‘gode mekanismer’: Hvad skaber engagement? Hvordan er sammenhængen mellem et højt engagement og en positiv effekt? Hvis godt arbejdsmiljø kan betale sig, hvad holder dem så tilbage? Hvis AM arbejdet integreres i alt andet end AM, hvordan påvirkes det så? 11. juni 2012 fra regulering til engagement