Fra sidevogn til mainstream Organiseringen af virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde (2012-16) AMO projektet Niels Møller Aalborg Universitet.

Præsentationer af emnet: "Fra sidevogn til mainstream Organiseringen af virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde (2012-16) AMO projektet Niels Møller Aalborg Universitet."— Præsentationens transcript:

1 Fra sidevogn til mainstream Organiseringen af virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde (2012-16) AMO projektet Niels Møller Aalborg Universitet

2 Baggrund og formål med projektet AMO-reformen fra 2010 åbnede for en fleksibel organisering af virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde Målet med AMO projektet har været at skabe viden om de aktuelle former for ledelse og organisering af arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne. Herunder hvilken betydning AMO reformen har for ledelse og organisering af arbejdsmiljøarbejdet Formålet med projektet: Denne viden kan danne grundlag for beslutninger om samfundsmæssige virkemidler(regulering)

3 Forskningsspørgsmål (1) Hvad karakteriserer arbejdsmiljøarbejdet (AMA) i danske virksomheder? (2) Hvilke interne og eksterne forhold påvirker arbejdsmiljøarbejdet og i hvilke retninger? (3) Hvilken rolle spiller AMO-reformen i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde?

4 AMA: Arbejdsmiljøarbejdets ledes og organiseres på mange forskellige måder. Eksempler Arbejdsmiljøarbejdet er integreret i virksomhedens organisation. Det ses under forskellige former Arbejdsmiljøarbejdet udøves af arbejdsmiljøprofessionelle, der er ansat med det specifikke formål, at varetage og lede arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsmiljøarbejdet er stratificeret (centraliseret/decentraliseret) Arbejdsmiljøarbejdet er standardiseret og systematiseret Samlet set er der tale om mainstreaming: Arbejdsmiljøarbejdet ledes og organiseres på linje med andre funktioner i virksomheden Men den klassiske arbejdsmiljøorganisation eksisterer stadigvæk i mange virksomheder

5 AMA: Integration af arbejdsmiljøarbejdet Integration Integration i kerneopgaven Integration i ledelse Integration i stabsfunktioner Organisatorisk tilknytning af AMO/den arbejdsmiljøprofessionelle til Ledelsen, HR, eksternt miljø eller kvalitetsafdeling.

6 Lagdelt AMA Centralt AMA Lokalt AMA AM i virksomhedens overordnede strategi Arbejdsmiljøstrategi Årlig drøftelse Styring, systematisering, Arbejdsmiljøledelse Integreret i kerneopgaven Lokalt/kollegialt AMA Tomt operationelt niveau Adhoc AMA Uddannelse Kampagner Styrede lokale projekter Dokumentationskrav

7 AMA: Professionalisering Vi anvender betegnelsen arbejdsmiljøprofessionelle samlet for: Arbejdsmiljøledere, koordinatorer og arbejdsmiljøeksperter. Arbejdsmiljøprofessionelle, der er ansat af ledelsen spiller en stor rolle i mange virksomheders arbejdsmiljøarbejde De leder og koordinerer arbejdsmiljøarbejdet De professionelle er drivende i udviklingen af organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet, udvikler og varetager systemer som for eksempel arbejdsskadesregistrering og certificeringssystemer og leverer ekspertbistand i mere konkrete sager. De professionelle spiller en vigtig og aktiv rolle i daglig drift og udvikling af arbejdsmiljøarbejdet. Ofte vigtigere end AMO.

8 Resultater: Standardisering og systematisering Arbejdsmiljøarbejdet udføres i mange virksomheder (29 ud af 60) ud fra standardiserede systemer og værktøjer I nogle virksomheder anvendes simple værktøjer. I andre er der udviklet egentlige styringssystemer Standarder (risikofaktorer) bliver kombineret med værktøjer, procedurer og forankres i virksomhedens organisatoriske struktur. Derved skabes der handling og styring. Men også en risiko for automatisering af arbejdsmiljøarbejdet

9 Sammenfatning om organisering af arbejdsmiljøarbejdet: Mainstreaming Mainstreaming er karakteriseret ved: Ledelsen ser ikke arbejdsmiljøarbejdet som et emne der prioriteres ud fra krav om medarbejdernes deltagelse, men som opgave der er almindelig del af virksomhedens funktion Der er etableret systemer der håndterer det løbende arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøarbejdet ses på linje med kvalitetsstyring, HR og miljøledelse. Der ansættes professionelle i stabsfunktioner til at lede og koordinere arbejdsmiljøarbejdet. Arbejdsmiljørepræsentanterne ses som et led i ledelsessystemet Ovenstående betyder ikke at arbejdsmiljøarbejdet nødvendigvis har høj prioritet. Virksomhedens økonomi og kultur sætter rammer for indsatsen. På samme måde som på alle andre områder i virksomheden.

10 Drivkræfter: Hvilke interne og eksterne forhold påvirker arbejdsmiljøarbejdet? Arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne er påvirket af en mængde eksterne og interne faktorer Det der har forandret arbejdsmiljøarbejdet er en kombination af eksterne faktorer, virksomhedernes fortolkning af de eksterne faktorer samt virksomhedsaktørernes handlinger og beslutninger Der er ikke et systematisk fællestræk ved disse kombinationer på tværs af virksomhederne Der er med andre ord ikke et virkemiddel/forhold, der bestemmer udviklingen af AMO heller ikke AMO reformen Vores budskab: Sammenhængen mellem på den ene side AMO reformen set som virkemiddel og på den anden side virksomhedernes reaktion er afhængig af mange forskellige dynamikker. Der kan ikke gives simple bud på, hvordan statslig regulering styrker arbejdsmiljøet.

11 U60: Reformens effekt på AMO (1) Ca. 20 % virksomheder har ændret organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet som direkte følge af reformen Mere end 80 % af virksomheder kender til reformen Det er de større virksomheder, der reagerer på reformen To virksomheder har anvendt reformen til slankning af AMO

12 U60: Reformens effekt på AMO (2) 80% gennemfører den årlige drøftelse 80 % tilbyder supplerende uddannelse men usystematisk kompetenceafklaring Udarbejdelse af en arbejdsmiljøstrategi? Integration af arbejdsmiljø i virksomhedens strategi? Effekt af reformen: Meget begrænsede direkte effekter af reformen AMO-reformen modsvarer og understøtter den reelle udvikling i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne

13 Metode Tres danske virksomheder indgik i den indledende fase af undersøgelsen; femten af disse virksomheder blev senere udvalgt til fase to, som indebar en grundigere undersøgelse af udviklingen over to år i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. De tres virksomheder tilhører fem forskellige sektorer – bygge/anlægsbranchen, omsorgssektoren, servicesektoren, industri og vidensarbejde. Hver sektor er repræsenteret ved tolv virksomheder. Kun virksomheder med 35 eller flere medarbejdere deltog i projektet; hovedparten af de deltagende virksomheder havde mellem 50 og 300 ansatte. De indsamlede data omfattede observationer fra virksomhedsbesøg, kvalitative interviews baseret på en struktureret interviewguide, struktureret gruppeinterview med fokus på udviklingen af arbejdsmiljøarbejdet samt relevant skriftligt materiale. Der er tale om et exploratorisk multiple case studium baseret på kvalitative metoder. Interview med nøglepersoner i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde

14 AMO Projektet Grundlag: AH 2012 og VAI 2012 Udvælgelse ud fra ekstremer Arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsmiljøet 5 brancher Omsorg Industri Service Byg & anlæg Vidensarbejde

15 AMO projektdesign VAI/AH kohorte Ca. 1000 virksomheder Spørgeskema U60 60 virksomheder Besøg Interviews U15 - 1 15 virksomheder Besøg Interviews Virksomhedsværksted U15 – 2 Besøg Deltagelse i AMU/ÅD