Biobrændsel fra alger – potentiale og hype

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Bioenergiressourcerne tænkt anderledes og med kommende nye Teknologier
Advertisements

Ligninger og uligheder
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Miljøstyrelsen Høringsmøde:
Projektering og styring.
Modul 1 - Processer.
Kredsløbstræning
REnescience & Amagerforbrænding
Muligheder og status i Danmark v/ Mads Helleberg Dorff Christiansen
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Underoverskrift 17 pkt bold hvid Maks. 4 linjer Skift farve på forside >Højreklik på slidet >Layout >Vælg forsidelayout Overskrift her Størrelse 49 pkt.
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde
Karen V. Thomasen Heden og Fjorden
Arlas strategi – og globale muligheder
En præsentation af Senior Erhverv Nordsjælland
Effekt af nye virkemidler
Fremtidens danske fødevareklynge
Produktivitetsudviklingen: Maler Dybbøl mølle...? Carl-Johan Dalgaard AE’s årsmøde 7.9, 2012.
Opsummering Kathrine Hauge Madsen.
Ambassaden Madrid Jakob Hanghøj –
Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder
INDHOLD Hvordan virker brændselsceller
v. Birgit Kjærside Storm Folkeskolelærere Den
Biobrændstof til transport Hvad ske der lige nu I DK I EU Globalt I Grenaa Af Svend Brandstrup Hansen Direktør Danish Biofuel Holding a/s Formand Danbio,
Bioenergi som integreret del af jordbrugsproduktionen
Velkommen Hvorfor er vi her i dag. Hvad skal vi lave i dag? Hvad er EU?
AgroTech A/S – forener viden om biologi og teknologi til et nyt vækstområde Hvor meget kan energiafgrøder nedbringe CO 2 -udledningen? Kathrine Hauge Madsen.
Energistatistik 2009.
Statistik.
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
Temadag for tandlægekonsulenter
Opgave Virksomhed d. 2. oktober 2007 Second Life Lavet af Mia, Inge, Christina og Pernille.
Løjtegårdsskolen tirsdag d. 12. januar 2010
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov.
Administrere ca lejeboliger og 150 kommunale boliger.
Klar, parat, vækst Velkommen til erhvervstræf 2010 DI Vestsjælland.
Hvordan får man fagfolk til at gøre det rigtige – i tide?
Østdansk LandbrugsRådgivning | Økonomi Aktuel driftsøkonomi Planteavlsbedriftens økonomiske udsigter Analyse fra DLBR Svinebedriftens økonomiske.
Lodsejerkontakt – nøglen til realisering af vådområder.
Mulighed for øget produktivitet i det offentlige.
Udbytteregistrering som vej til mere kvælstof Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
Klimanetværkstræf 2. oktober 2010 Sine Beuse Fauerby Klima og energipolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening.
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
Stedet som indgang til digital forvaltning
Mulighed for en mere effektiv folkeskole Henrik Christoffersen Forskningschef i CEPOS 1.
Grundvandsrensning på en MTBE-forurenet lokalitet
Arealregulering, helhed eller kun husdyr? Per Nørmark.
1 Budgetorientering 13. oktober 2010 v. Borgmester Flemming Eskildsen Kulturcenter Limfjord.
OPSTART VI STARTER OM LIDT! Der bliver ikke optjent nogen kompensation hos ACN, med mindre der er formidlet kunder. Ingen uafhængig ACN-repræsentant er.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Produktionsøkonomi Kvæg 2009.
Indlæg ved Landsplanteavlsmødet 13. januar 2009 Michael Brockenhuus-Schack.
1 Hvad kan kommunerne gøre for at motivere til miljø- og naturtiltag på jordbrugsbedrifter? ”Natur- og vildtpleje efter brakkens forsvinden – muligheder,
Alger - Hvad er det? Hvad kan de? Søren Laurentius Nielsen
Hvad bringer fremtiden ?. Det er svært at spå om Skørring Å.
Sådan ligger landet En del af ”Alle har ret til rig natur” samarbejdet mellem Udgivet sammen med –Dyrenes Beskyttelse –Danmarks Sportsfiskerforbund –Det.
© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech
Preben Egebo Jagttegns lærer Nyjæger koordinator
Temadag for undervisere Aalborg Universitet Esbjerg 2. december 2014.
Regeringens politik med hensyn til biobrændstoffer i transportsektoren Den 11. januar 2006 Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen.
Forslag til Kommuneplan 2009 Klima Task Force Klimaarbejdet i Hjørring Kommune I Kommuneplanen står der: Hjørring Kommune følger den globale debat om klima.
Planteproduktion 2004 Pesticidplan Per Kristensen Handlingsplan for nedsættelse af forbruget af bekæmpelsesmidler (1987) Pesticidhandlingsplan.
Landskonsulent Karsten A. Nielsen Strategi for valg af kløvergræsblanding sammen med kvælstofgødskning Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for.
Biogas-gødning – nye udfordringer og muligheder
Sådan skal de nye græsblandinger høstes og gødskes
Grøn bioraffinering – Fra miljøudfordring til forretningseventyr
Præsentationens transcript:

Biobrændsel fra alger – potentiale og hype Søren Laurentius Nielsen, ENSPAC Klimaomstilling på Sjælland 26-01-2011

Hype og realiteter (mikroalger) Solix Biofuels, 2008

Termodynamikkens love må nødvendigvis gælde: Energien bevares: Energi ind – Energi ud = Energi oplagret 100 % effektivitet kan ikke opnås: Energi ind > Energi oplagret

Solix Biofuels, 2008

Solix Biofuels, 2008

Solix Biofuels, 2008

Teoretisk max. DK

Nogle realiteter Fotobioreaktor Raceway pond (48 – 72 g m-2 d-1, Chisti 2007) Raceway pond (35 g m-2 d-1, Chisti 2007) (2 – 20 g m-2 d-1, Ben Amotz 2009)

(Ben-Amotz, 2009)

Makroalger (”tang”) Produktion på liner og ringe Data fra forskellige kilder kompileret af Wegeberg & Felby 2010

Indsamling af ”tang” Fredenslund et al. 2010

Ca. DKK 135 t-1, sammenligneligt med udgifter ved dyrkning Fredenslund et al. 2010

Forundersøgelser, Onsevig Klimapark Drænvand fra landbrug Trådalger 7,4 g TS m-2 d-1 Ved 8 mdr. produktion/år fås: 17, 7 t TS ha-1 år-1 1,2 t protein ha-1 år-1 0,1 t olie ha-1 år-1 Ikke imponerende, næringsmangel

Forundersøgelser, Søllested Mikroalger. Dyrkning i spildevand CO2 (halmfyret kraft/varmeværk) 7 g m-2 d-1 14,8 t TS ha-1 år-1 2,4 t protein ha-1 år-1 0,7 t olie ha-1 år-1 Sammenligneligt med NBT Ltd. i Eilat!

Take-home budskaber Ja, der er en masse hype om alger Rentabel produktion i DK mulig hvis parametrene vælges rigtigt Fokusér på højværdiprodukter. Energiproduktion og forureningsbegrænsning er behagelige sideeffekter, men vigtige for økonomien Husk at tang indgår i naturens kredsløb Tal med din lokale forsker før du går i gang