Sundhed blandt danske statsborgere med ikke-vestlig indvandrerbaggrund sammenlignet med andre danskere Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Sundhed menneske og samfund
Advertisements

Du skal vide nogen om blodtrykket, fordi det fortæller noget om hvordan dit hjerte har det. HUSK - at hjertet ikke er til at undvære ligesom bilen.
Er overvægt et samfundsproblem?
Temadag om undervisningsmiljø
Langvarigt sygefravær
Du skal vide nogen om blodtrykket, fordi det fortæller noget om hvordan dit hjerte har det. HUSK - at hjertet ikke er til at undvære ligesom bilen.
Hvordan har du det? 2010 | Unge Disposition • Datagrundlag for HHDD2010 – unge • Fysisk helbred/trivsel - Selvvurderet helbred • Psykisk.
Preben Brandt Psykiater, dr.med.
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Hvorfor et Nøglehul på spisesteder?
Hvordan kan resultaterne bruges i en kommunal sundhedspolitik
Sundhedsprofil for Københavns Kommune tyrkiske statsborgere Niels Kr. Rasmussen Resultater fra rapporter udarbejdet af Kristin Hultgren, Michael.
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
TEMA I SUNDHEDSFREMMENDE LIVSSTIL
Temamøde i Fredericia Bydelsprojekter og forskningssamarbejde
Fokus på ældre flygtninge og Adm. direktør i Ældre Sagen
Kommunernes nye sundhedsopgaver og GIS
Information til samfundet og politikere
Sådan står det til med sundheden i Nordjylland - hvad kan sundhedsprofiler bruges til? - hvad er social kapital? Tine Curtis Forskningsleder.
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Rygning og helbred blandt socialt udsatte i Danmark 3. november 2009 Pia Vivian Pedersen Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Forskningsnetværket for etniske minoriteter, CSS, den 7. maj MEHO-website: Dias 1 Department of Health Services Research Migrantrelateret.
“Fra sygefravær til arbejdsevne”
T. Rune Nielsen, neuropsykolog, Ph.D.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Rusmiddelundersøgelsen Ordrup Skole 9. klassetrin Skoleåret 2011 – 2012.
12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater.
Jobrådgivernes Brancheforening Brugertilfredshed hos ”anden aktør” København 30. november 2011.
1 & Om holdninger og holdningsændring blandt ledere og medarbejdere på sociale institutioner Evalueringsmedarbejder.
Preben Brandt Psykiater, dr.med.
Kostråd og sundhed.
Ved Anette Bækgaard Jakobsen, afdelingschef, Region Syddanmark
Anvendelse af lokale data til prioriteringer af kommunale indsatser
Indhold Kort om sundhedsprofilen Hvad kan man bruge sundhedsprofilen til? Udvalgte data Hvordan skal den læses? Kommunikationsstrategi 2.
Høje Tåstrup kommune Sundhedsprofil og forebyggelse 11. september 2006
Forvaltningsnavn Dagens oplæg -Projektet og boligområdet -Tilgangen i Sund Zone -Hvordan arbejder vi i praksis -Hvad får vi ud af det.
Hvad bestemmer sundhed og trivsel hos teenagere Anette Johansen, Søren Rasmussen, Thomas Hansen & Mette Madsen.
Finn Kamper-Jørgensen
Khaldoon A Al-Roomi et al, International Journal of Epidemiology, 1994
Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten? - hvilken rolle kan kompetencecentrene for kliniske kvalitetsdatabaser spille? Cand. polyt., MPH, Helle Hilding-Nørkjær.
Den Danske Sygeplejerskekohorte
Astma- og allergiforbundet I dag er omkring 1,5 millioner danskere berørt af astma, allergi eller anden overfølsomhedssygdom, og tallet er stigende (Astma,
Region Midtjyllands sundhedsplan set i et regionalt psykiatrisk perspektiv. Chefsygeplejerske Claus Graversen, Psykiatrien Henrik.
Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Stress og brug af smertestillende håndkøbsmedicin - Køn og krop fra mange vinkler Vibeke Koushede Institut.
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Vejle kommune Behandling af overvægtige børn og unge ”Holbæk-modellen”
Psykisk mistrivsel blandt skoleelever: udbredelse, udvikling og udsigter Konference om psykisk mistrivsel hos børn og unge Kolding Kommunes Uddannelsescenter.
Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen omkring børns mad- og bevægelsesvaner Gørløse Skole og Lille Lyngby Skole Statusseminar torsdag den.
Data om sygdom, risikofaktorer og levevilkår Middelfart, 26. november 2008 Knud Juel.
Kompetencemål 5  Borgerens ønsker og livskvalitet skal holdes ved lige, imens man motivere dem til en sundere livsstil – og få en bedre livskvalitet.
Mentale helbredsproblemer - førtidspension eller tilbagevenden til arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Oplæg Beskæftigelsesråd Hovedstad.
Tilbage til arbejdet efter stress-sygemelding
Unge & psykiske sygdomme
Bedre vilkår for et mangfoldigt Danmark
Etniske minoriteter på op gangen, en udfordring?
Drøftelse af fremadrettet politisk arbejde på sundhedsområdet
Borgere med psykiatriske diagnoser
Sundhedsprofil for Aarhus Kommune
FULDKORNS SUNDHEDSGAVNLIGE EFFEKTER
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Interview blandt type 2 diabetikere Apotek-Højskole-Projektet
FULDKORNS SUNDHEDSGAVNLIGE EFFEKTER
Præsentation af Region Syddanmarks ”Hvordan har du det?” – 2017
USPER PSYK 2,5 år efter hjemkomst
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
BLINDE OG STÆRKT SVAGSYNEDES LEVEVILKÅR Muligheder og barrierer for samfundsdeltagelse Anna Amilon, Lena Bech Bojsen, Stine Vernstrøm Østergaard, Anna.
Rygning Oplæg ved Lotte Juul Mortensen.
Præsentationens transcript:

Sundhed blandt danske statsborgere med ikke-vestlig indvandrerbaggrund sammenlignet med andre danskere Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 22. februar 2007 Anne Rytter Hansen Programmet for sundhedsvaner, livsstil og levevilkår/SIF

Disposition SUSY-2005 Etniske minoriteter i SUSY-2005 Definition af indvandrere, efterkommere og danskere Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet Sygelighed Brug af sundhedsydelser Sundhedsvaner Sociale relationer Metodemæssige overvejelser Opsummering

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) SUSY-2005 er den 4. generelle sundheds- og sygelighedsundersøgelse, som SIF gennemfører. I SUSY-undersøgelserne indsamles der data til brug for planlægning, sundhedsovervågning og til brug for forskning og analyser. Undersøgelserne indsamler data om befolkningens sundhed og sygdom, livsstil og levevilkår. Alle respondenter er danske statsborgere I SUSY-2005 spørges der for første gang til svarpersonernes fødeland og forældres fødeland

Etniske minoriteter i SUSY-2005 Fødeland indikator For få svarpersoner til at lave opdeling efter fødeland i afrapporteringen, så vi opererer med danskere samt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Vi bruger følgende definitioner: Dansker: Mindst én forælder født i Danmark. Indvandrer: Født udenfor Danmark og begge forældre født i udlandet. Efterkommer: Født i Danmark og begge forældre født i udlandet.

Analysepopulation Etniske minoriteter i SUSY-2005: 14.202 Danskere 79 Vestlige indvandrere 46 Vestlige efterkommere 171 Ikke-vestlige indvandrere 30 Ikke-vestlige efterkommere Endelig analysepopulation: 9.901 25-64årige danskere 136 25-64årige ikke-vestlige indvandrere

Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet Selvvurderet helbred og stress blandt ikke-vestlige indvandrere og danskere. Procent og odds-ratio. *Referencegruppe: Etniske danskere. Justeret for køns- og aldersforskelle.

Sygelighed Forekomst af helbredsproblemer eller sygdomme blandt ikke-vestlige indvandrere og etniske danskere. Procent og odds-ratio. *Referencegruppe: Etniske danskere. Køns- og aldersjusteret. Der fandtes ingen signifikante forskelle for rygsygdom, allergi, slidgigt/leddegigt, forhøjet blodtryk, astma, blodprop i hjerter/hjertekrampe, osteoporose.

Sundhedsydelser Brug af sundhedsydelser blandt ikke-vestlige indvandrere og etniske danskere. Procent og odds-ratio. *Referencegruppe: Etniske danskere. Køns- og aldersjusteret.

Sundhedsvaner Sundhedsvaner blandt ikke-vestlige indvandrere og etniske danskere. Procent og odds-ratio. *Referencegruppe: Etniske danskere. Køns- og aldersjusteret. Der fandtes ingen signifikante forskelle for spiser frugt dagligt, ryger dagligt, BMI over 25 eller BMI over 30.

Sociale relationer Sociale relationer blandt ikke-vestlige indvandrere og etniske danskere. Procent og odds-ratio. *Referencegruppe: Etniske danskere. Køns- og aldersjusteret.

Metodemæssige overvejelser Datamaterialet er meget småt og konklusionerne skal derfor tolkes med forsigtighed. Socioøkonomiske confoundere? Indvandrergruppen består af forskellige nationaliteter med meget forskellig baggrund, hvilket skjules når man slår dem sammen til en gruppe. Det er ikke muligt at skelne flygtninge fra andre indvandrere. Vær opmærksom på, at det udelukkende er danske statsborgere, der er inkluderet. Spørgeskemaet ikke valideret på tværs af kulturer

Opsummering Ringere sundhedstilstand målt på følgende parametre… selvvurderet helbred diabetes stress hovedpine angst/depression/anden psykisk lidelse. Generelt hverken mere sunde eller usunde vaner, men… stillesiddende fritidsaktiviteter lavt alkoholindtag højt indtag af grønt. færre tror at egen indsats er særdeles vigtig for at bevare et godt helbred, og mens de har været til praktiserende læge oftere end andre danskere, har større andele samtidig aldrig fået foretaget forebyggende helbredstjek.

Hvis du vil vide mere… Arbejdsnotat findes på SIF’s hjemmeside www.si-folkesundhed.dk