Yachtskipper 3 2009/2010 Navigation: Magnetisme Kurssætning

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Søkortet, bredde- og længdegrader, positioner
Advertisements

Lektion 15 – Afgøre om fare for sammenstød
Kort og infrastruktur Jordens form og størrelse:
Regelaften Regeludvalget De nyeste ændringer Hulspilsregler
Kurver Hvorfor og hvordan?.
Når felter forandres 5 Fysik – kemi i 9..
Svingninger & Bølger Sidste Chance.
Reglernes del 2: Når både mødes
Yachtskipper /2013 Navigation: Magnetisme Kurssætning
Bølger – Lys Redegør for bølgeudbredelsens centrale begreber herunder interferens. Redegør for gitterligningen og for det tilhørende forsøg. Redegør for.
Vejret Vandet i luften.
1 Vil du give en fuldmagt?       Hvis du vil have, at en anden skal kunne handle på dine vegne i en digital løsning, kan du give en digital.
Mellemsvær Orientering
Forholdsregler under nedsat sigtbarhed
Beholden kurs, sejlet kurs og styret kurs
Reduktion AM 2009.
I dag er temaet Visualisering
FOKUS! På vores udvikling.
Lektion 16 – Søvejsreglerne (vigereglerne)
Fart, distance, vind & strøm Navigation 2: Stedbestemmelse
Fig p669.
Lektion 6 - Tid, fart og distance
Navigationsinstrumenter

Yachtskipper /2013 Navigation - 1. del.
Jorden, en eklipse Jorden betragtes som rund, men er faktisk en smule fladtrykt ved polerne og er derfor eklipseformet. Fladtrykningen skyldes jordens.
Misvisning og deviation
Sejlads I uge 34 har 7. og 8. klasse på Fjelsø Friskole haft sejlads på skemaet. Vi kørte i vores bus til Hvalpsund hver dag. Vi blev delt op i to hold.
Nødkald (Distress Call) og nødmelding (Distress Message) (DSC: Nødalarm/Distress Alert) MAYDAY MAYDAY MAYDAY her er MATILDE MATILDE MATILDE XPA2791.
Stedlinje er en linje på jorden hvorpå skibet befinder sig.
Navigatoriske publikationer
Lektion 8 – Bestiksejlads
Lektion 11 – Brug af GPS navigator, waypoints
Lektion 3 – Kompasretninger og kompasset
Bestiksejlads og sejladsplanlægning
Quiz i navigationslys Hvad ser du her? 1. Fiskeskib 2.
Når felter forandres 2 Fysik – kemi i 9..
Særlige regler for sejlads i indre danske farvande
22 spørgsmål til mundtlig overhøring til duelighedsprøven
Reduktion AM 2009.
En god start på Match Race
Vejledende håndtering af Tessa under kapsejlads Rollefordeling - version december 2012.
»En mand havde to sønner
Sportsmanship Hovedregler Definitioner
GPS. Hvad er GPS? ➔ Global Position System ➔ Består af 27 satelitter ➔ Atom ur med milliarddel sekunds nøjagtighed ➔ Kræver 4 satelitter for godt signal.
Kap. 7. Tidejord. Torge Kap og (S. Abbas Khan)
Yachtskipper /2010 Terrestrisk navigation: Stedlinier
Induktion.
Bachelor-studiet: Geodæsi-Geostatistik Overbygning: Satellitgeodæsi
Energi - hvad er det?.
Jeopardy Tidszoner Jorden Vejret Jorden m.m.
Geografisk Information
Energi - hvad er det?.
Stress En folkesygdom?.
Situation: Et fiskefartøj er afgået fra Strandby kl og var forventet tilbage til Strandby kl , men er ikke ankommet. Der er fundet vraggods.
Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket Med udgangspunkt.
Styring og trim Seniorsejlerskolen, Vedbæk sejlklub. Dines, REGGAE.
Jorden som køleskabsmagnet
Tryg midt i stormen.
Og hvordan definerer vi os selv?
Vikingerne Og deres togter
Principperne ved trigonometrisk nivellement
Magnetisme Fysik – kemi i 9..
Forsøg til Håndværk og Design
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Klima under forandring
Radar.
Styrk foreningen Ledelse og udvikling – opgrader foreningen.
Klimaforandringer naturlige og menneskeskabte.
Pladetektonik Bjergsnæs Efterskole.
Præsentationens transcript:

Yachtskipper 3 2009/2010 Navigation: Magnetisme Kurssætning Kursudledning

Det vigtigste instrument: Kompasset Udsat for magnetiske påvirkninger fra: Jorden Skib Ladning Deviation holdes inden for rimelige grænser, undersøges løbende og én gang årligt fuldstændig undersøgelse Misvisning Deviation

Hvad er magnetisme? Jordmagnetismen er den magnetisme, der skabes i jordens indre, og som kan registreres overalt på jordes overflade og et stykke ud i verdensrummet Skibsmagnetismen opstår som følge af jordmagnetismens påvirkninger på skibets magnetiske jerndele og på grund af påvirkninger fra elektriske felter i skibet

Jordens magnetfelter Magnetisk sydpol tiltrækker nordpolsmagnetisme Magnetisk nordpol tiltrækker sydpolsmagnetisme

Afstand mellem magnetisk pol og geografisk pol

Den magnetiske pol flytter sig

Hvad er misvisning? Den retning, hvori en kompasnåls nordende peger, når den ikke er påvirket af andre magnetkræfter end jordmagnetismen ... .... kaldes den misvisende nordretning - M Den vinkel, som den misvisende nordretning M danner med den retvisende nordretning R ... ..... kaldes misvisningen

Hvad er misvisning? Misvisningen Misvisende nordretning Retvisende nordretning Kurslinie

Misvisningen kan være Ø eller V Misvisningen østlig Misvisningen vestlig Retvisende nordretning Kurslinie

Misvisningen ændrer sig, når man ændrer position

Kompasrose - type 1 Stjernen repræsenterer rv. nord Yderste ring er rv. retning Inderste ring viser magnetisk retning Misvisningen er angivet med årstal Årlig ændring er angivet i forhold til misvisningen

Årlig ændring er angivet i forhold til misvisningen Kompasrose - type 2 Stjernen repræsenterer rv. nord Ringen er rv. retning Misvisningen er angivet med årstal Årlig ændring er angivet i forhold til misvisningen

Hvad er deviation? Den retning, hvori en kompasnåls nordende peger om bord, når den er under påvirkning af både jord- og skibsmagnetisme ... .... kaldes den devierende nordretning - D Den vinkel, som den devierende nordretning D danner med den misvisende nordretning M ... ..... kaldes deviationen

Hvad er deviation? Deviationen Misvisningen Retvisende nordretning Devierende nordretning Misvisningen Misvisende nordretning Retvisende nordretning Kurslinie

Deviationen kan være Ø eller V M R D + Deviationen østlig Deviationen vestlig Misvisende nordretning Retvisende nordretning Kurslinie

Husk om misvisning og deviation !!! Misvisningen afhænger af, hvilket sted på jorden du befinder dig Deviationen afhænger af dit skib og hvilken retning skibet stævner DEFINITIONER: Gå så hjem og lær: Nav. 1 side 71

Deviationstabeller

Devierende misvisning Summen af misvisning og deviation Husk: De rigtige fortegn Eksempel: Misvisning 5° Ø = + 5° Deviation 12° W = - 12° Devierende misvisning er: + 5 - 12 = - 7 = 7° W

1 - Hvad forstår vi ved et skibs kurs ? Styret kurs = Den kurs du styrer på kompasset

2 - Hvad forstår vi ved et skibs kurs ? Styret kurs = Den kurs du styrer på kompasset Sejlet kurs = Den kurs du sejler gennem vandet

3 - Hvad forstår vi ved et skibs kurs ? Styret kurs = Den kurs du styrer på kompasset Sejlet kurs = Den kurs du sejler gennem vandet Beholden kurs = Den kurs du kommer frem over grunden

Fart og distancer Den sejlede fart = - den hastighed skibet kommer frem gennem vandet Den beholdne fart = - den hastighed skibet kommer frem over grunden Den loggede fart = - den hastighed der vises på loggen - viser loggen rigtigt er det den samme som sejlet fart eller beholdne fart Fart angives i knob = sømil/time

Fart og distancer Den sejlede distance = - den vejlængde skibet i en vis tid kommer frem gennem vandet Den beholdne distance = - den vejlængde skibet i en vis tid kommer frem over grunden Den loggede distance = - den vejlængde der i en vis tid vises på loggen - viser loggen rigtigt er det den samme som sejlet distance eller eventuelt den beholdne distance Distance angives i sømil

D F T Definitioner Distance = fart * tid Fart = distance / tid Tid = distance / fart D F T

Logkorrektion Hvis loggen viser forkert, kan man bruge en logkorrektion: Eksempel

Vind og afdrift Retning angives fra den retning vinden kommer fra Søen

Afdrift Afhænger af vindstyrke samt relative retning i forhold til styrede kurs Afhænger af skibets form, dybgang og fart samt søens højde Størrelse bestemmes ud fra et skøn

Afdrift. Vind St.kurs Sejl. kurs

Strøm Vands bevægelse hen over havbunden Vurderes ud fra oplysninger Regelmæssige strømme Tidevandsstrømme Uregelmæssige strømme Vurderes ud fra oplysninger Fra land Egne observationer Strømmens sætning og fart

Strømparallellogram ABC = Første strømtrekant ADC = Anden strømtrekant Rv. nord ADC = Anden strømtrekant C Strømmens sætning D længden = strømmens fart længden = beh. fart B Beh. K. Rv. lænden = sejl. fart Sejl. K. Rv. A

Opgave - første strømtrekant ABC RV. nord C B 45 ° S = Sejl. K. rv. = 45 ° S = Sejl. fart = 10 knob S = Strømmens sætning = NV S = Strømmens fart = 2 knob Beh. K. rv = ?? Beh. fart = ?? A

Opgave - anden strømtrekant ADC RV. nord 135 ° A B S = Sejl. K. rv. = ?? S = Sejl. fart = 6 knob S = Strømmens sætning = S S = Strømmens fart = 2 knob Beh. K. rv = 135 ° Beh. fart = ?? D C ??

Strømkonstruktion. N Første strømtrekant: Kendte størrelser: Sejl.Kurs og Sejl.Fart; Strømmens sætning og fart. Søgte størrelser: Beh.kurs og beh.fart. N Strømmens sætning og fart Sejl.Kurs og fart Så er det muligt at finde beh. kurs og fart

Strømkonstruktion. N Anden strømtrekant: Kendte størrelser: Beh.Kurs og Sejl.Fart; Strømmens sætning og fart. Søgte størrelser: Sejl.kurs og Beh.fart. N Strømmens sætning og fart Nu kan den beh. fart opmåles Udsæt beh.kurs Og den sejlede kurs kan findes Udsæt den sejlede fart, med en passer.

Kurssætning – fra søkort til kompas Beh.k.rv. Fra søkortet strømtrekant 2. strømtrekant Sejl.k.rv. Rettes for afdrift ud fra afdrift Vindretning St. k. rv. Den retvisende kurs mv. St. k. mv. Den misvisende kurs dv. Fra deviationstabel St. k. dv. Den kurs man styrer efter kompasset.

Kursudledning – fra kompas til søkort St.k.dv. Den kurs man styrer efter kompasset. dv. Fra deviationstabel St.k.mv. Den misvisende kurs mv. Fra søkortet St. k. rv. Den retvisende kurs afdrift Vindretning Sejl.k.rv. Rettes for strøm ud fra strømtrekant 1. strømtrekant Beh.k.rv. Kurs i søkortet