Indberetning af sprøjteoplysninger 1. Hvad skal I høre om: • Hvorfor indberetning • Status for 2 første indberetninger • Brug af oplysningerne • Fremtiden.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
informationsflowet for kemiske stoffer og blandinger
Advertisements

Tilbudsportalen Introduktion for de 5 socialtilsyn Januar 2014
Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst
Statistisk Årbog for Bofællesskaber
Poul Erik Lærke Institut for Jordbrugsproduktion og miljø, Foulum
Markedsovervågning af byggevarer
Ventilation Og køl Klassificering af energibesparelser Beregningsværktøj for håndværkere og rådgivere.
Tilskud til naturpleje. - 1-årig eller 5-årig ordning
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto SIDE 1 Kemikalierne.
Vedtægtsændringer  Ved Hans Bekkevold. Vedtægtsændringer På baggrund af:  Medlemsønsker  Erfaringer.
Fremtidig finansiering af foderstofkontrol Henrik Nielsen & Lis Marianne Hansen PLANTEDIREKTORATET.
Tilskud til økologisk jordbrugsproduktion Det samlede tilskud ved omlægning til økologi ud over enkeltbetaling År fra omlægning år3.-5. årEfterfølgende.
Karen V. Thomasen Heden og Fjorden
Grøn Vækst Juni 2009 Miljøstyrelsen – Pesticider og Genteknologi Fremtidig indsats på pesticidområdet på baggrund af: A) ny EU lovgivning og B) regeringens.
H:\OVH-DL\ANDET\0074amb.ppt 1 Foderstofhygiejne  Landmandens rolle  Bureaukrati?  Nye krav?  Dokumentation  Sporbarhed.
Tendenser og konsekvenser af kommuneplan 2013 Et overblik med fokus på hovedtendenser Konsulent Anna Dorte Nørgaard Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer,
Fødevaresektorens begrebsmodel
Energy and Environment Bioenergi og fremtidens jordbrug Indlæg på Dansk Landbrugsrådgivnings seminar d. 23. August 2006: “Energiafgrøder i biogasprojekter.
Hvorfor? V. direktør Per Grønbæk, Sønderjysk Lndboforening
Holstebro Kommunes baggrund for sagsbehandlingen Stiltiende accept var udgangspunktet og praksis i mange kommuner. I 2011 mere fokus på slamanmeldelser.
Fyraftens møde den 27/9 •Efterårets sprøjtninger v/Søren •Krav til sprøjtjournal og indberetning v/Lars •DLBR IT, Mark Online v/ Carl Aggerbo, VLF •Status.
Lovgivning for dyrkning af genetisk modificerede planter i EU
DuPont Crop Protection DuPont Confidential Page 1 Hvordan DuPont håndterer resistensudfordringen Erling Falch Petersen DuPont Danmark 1. Dansk Plantekongres.
Kapacitets- og driftsændringer med effekt på kvotetildelingen
AgroTech A/S – forener viden om biologi og teknologi til et nyt vækstområde Hvor meget kan energiafgrøder nedbringe CO 2 -udledningen? Kathrine Hauge Madsen.
Gødningsregnskaber, markplan og nøgletal samt efterafgrøder
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Er landmændene IPM-klar? Landskonsulent Jens Erik Jensen VFL.
HR Løn og Personale Mads Vestergaard
BIODIESEL BIODIESEL.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Overførsel af regnskabstal til beretningsformål.
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
LAG Tønder LAG Tønder Om status i LAG Tønder Sommersted, den 19. august 2009.
Markblokke Skovrejsning - på eksisterende landbrugsarealer Særlig drift – på skovarealer Konsulentmøde 12. marts 2009.
Affald til jordbrugsformål. Hvorfor fører vi tilsyn? ?
Gødningskvote og efterafgrødeskemaet i Tast selv-service 2014 Thorm Witt Bendtsen 1.
Kontrol af Tilskudsordninger 1.Vigtige pointer fra de sidste års kontroller 2.Ny plantekvalitetskontrol Ordningerne: Skovrejsning Gentilplantning efter.
Vandmiljøplan III Proces og grundlag for udarbejdelse af VMP III
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Selvforsyning med energi i det bæredygtige jordbrug
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Indlæg ved Landsplanteavlsmødet 13. januar 2009 Michael Brockenhuus-Schack.
H:\OVH-DL\EU\0028jha.ppt Planteproduktion 2004 Hvad bliver priserne efter EU-reformen og hvordan orienterer man sig på verdensmarkedet? v/ statistik-
Industriens syn på de varslede glyphosatrestriktioner
Landbrugets kvælstofanvendelse og vandmiljøplanerne
Dansk Landbrugsrådgivning Måling af pesticider i svensk vandløb Måling i vandløb, der afvander ca. 900 ha i Skåne. 95 % af areal dyrket med korn, roer.
Afdeling for Jordbrugets Driftsøkonomi / FØI Økonomien på planteavlsbrug – via bedriftsstudier Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut.
Lovgivning Oplysninger på etiketten Værnemidler og arbejdsmiljø
DJF, Flakkebjerg Lise Nistrup Jørgensen 1 Potentiale for nedsættelse af pesticidforbruget ved anvendelse af Planteværn Online Lise Nistrup Jørgensen Per.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Nye tilskudsregler for økologisk jordbrug.
Rettidighed og værdisætning af den rettidige indsats – gevinster og omkostninger Af: Konsulent Thyge Lauge Jørgensen Plantefaglig specialviden.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan og Miljø.
Dansk Landbrug h\ovh\…\…ppt Politiske mål for randzoner 9. januar 2007 ved Jens Østergaard Dansk Landbrug.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Eksport af økologiske markfrø
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Tekniske løsninger til positionsbestemt sprøjtning Konsulent Hans Henrik Pedersen Landscentret,
Hvordan vurderes udvaskning af bekæmpelsesmidler – MACRO, metabolitter, lysimeter- og andre undersøgelser. Eksempler på vurdering af stoffer, f.eks. Glyphosat.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Kløver- og græsfrøproduktion til eksport er et fokusområde i Sverige Thorsten Rahbek Pedersen Regional rådgivare Jordbruksverket
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
LEKTIE TIL : side 8 og side 28
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Prosulfcarb i økologiske frugter. Hvad er problemet for økologerne?
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Global opvarmning Noter.
Pilotprojektordning om præcisionslandbrug
God landbrugsmæssig og Miljømæssig stand (GLM)
Frugt- og grøntproducenterne dokumenterer via nettet
Målrettet regulering og andet nyt om efterafgrøder 2019
Præsentationens transcript:

Indberetning af sprøjteoplysninger 1

Hvad skal I høre om: • Hvorfor indberetning • Status for 2 første indberetninger • Brug af oplysningerne • Fremtiden 2

Hvorfor indberetning af brug af sprøjtemidler? • EU-krav: overblik over forbruget • Reducere forbruget • Fokus på brug af tilladte midler 3

• 2 i hus og i gang med den 3. • Jordbruger eller konsulent / / • Antal indberetninger: stks stks. Status for sprøjtejournalindberetningen 4

• Dækker ca. 90 procent af det konventionelle landbrugsareal i omdrift • Producenter med Juletræer og pyntegrønt, skovbrug og energiafgrøder – færrest indberetninger 5

Hvad bruges oplysningerne til? • Opfyldelse af EU-krav om rapportering • Udvælgelse af kontrolpopulation • Miljøministeriet bruger oplysninger i statistik 6

Hvad sker der fremadrettet? • Indberetningen fortsætter • Indholdet i indberetningerne skal kontrolleres yderligere • Brug af indberetninger som kontrolgrundlag øges 7

? 8

Sprøjtejournal vs. indberetning Oplysninger der indberettes: • Anvendt sprøjtemidler eller ej • Samlet forbrug pr. afgrøde med handelsnavn og registreringsnummer. Oplysninger i sprøjtejournalen: • Hvilke sprøjtemidler, med handelsnavn og registreringsnummer. • Hvor meget (dosering pr. hektar eller m2) • Hvilke marker • Størrelse på arealer, der sprøjtes • Afgrøder på marker, som sprøjtes 9

Hvem skal føre sprøjtejournal og indberette sprøjte oplysninger til Fødevareministeriet? • Gartnerier, frugtplantager, planteskoler og frilandsgrøntsager, der har en årlig omsætning på kroner eller derover • Øvrige jordbrugsvirksomheder med et samlet dyrket areal på 10 hektar eller derover • Producenter af juletræs- og pyntegrøntkultur under 10 år. • Økologiske landbrug mv. 10