Accient Analysis Group, OUH. Fokus •Analyse af alders-relateret tidstrend over arbejdsulykker. •Analyse af alders-relateret risikofaktorer og risiko for.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tryksår – opstår de hos os?
Advertisements

VIND I ØRESUND - Øresund - Kattegat - Skagerrak Et samarbejdsprojekt om vindkraft mellem DTU og LTH Kick-off meeting in Lund d 18 December 2008.
Arbejdstilsynet - Status for arbejdsmiljøet og fremtiden
16-64 årige på arbejdsmarkedet
Fakta  Ca børn vokser op med en forældre, der har været indlagt på sygehus med en alkoholrelateret lidelse.  En undersøgelse af alkoholbehandlingsklientellet.
NVF Organisation og marked Atkins Ørestad 8. Marts 2013
Arbejdsskader i Tandplejen
Øget fokus på lærlingens sikkerhed i uddannelsen
Analyse af regionale beskæftigelses- og ledighedsmønstre Seminar om udligningsarbejdet.
Kompetencerådets udfordringer 2009 Kompetencerådsmøde den 27. februar 2009 v./ Merete Giehm-Reese.
Arbejdskraft og fastholdelse
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
Status for arbejdet med sygehusbyggerierne i Region Syddanmark
REG LAB EFTERÅRSKONFERENCE 2010 Tag-akademiet. Tag-akademiet kort… REG LAB EFTERÅRSKONFERENCE 2010 Baggrunden er erkendelse af: Et vedvarende og stigende.
Konference om unge og nyansatte AT-AMR-NFA/VFA-UM-BAR
Prognoser for diabetesepidemien
Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Ændring og overdragelse af kontrakter indgået efter EU-udbud – med særligt henblik på konkurssituationen Steen.
Fortrængningseffekter af løntilskud Svend Torp Jespersen CEBR.
Newcomers – Bibliotekerne og de nye arbejdsmigranter En ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 16. september 2010 Highlights.
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Boligselskabernes Landsforening – Danmarkspanel - Januar A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Boligselskabernes Landsforening - Januar 2010.
”Skodjobs og gode gys!” - Unges forhold til risiko i arbejdslivet Ph.d. Mette Lykke Nielsen
Skattereformen Baggrunden for skattereformen. Den demografiske udvikling (færre personer i den arbejdsdygtige alder) Globaliseringen (større international.
Makro-2 uge 10 Skattereformen Repetition
Den økonomiske krise - boligmarkedet Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet.
Lektion 20: Finans-, penge- og valutapolitik – nu med inflation
Det danske arbejdsmarked – den danske model
DCS/DTS fællesmøde januar 2010 Denne præsentation har været fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 2010 og Poul Erik Mortensen har alle rettighederne til gengivelse.
Virksomhedernes indgang til sygehusbyggerierne Regionalpolitisk direktør Gitte Bengtsson, Danske Regioner.
Sikkerhedskulturen på el-området agenda »Lidt statistik »Mangler der viden omkring sikkerhed ? »Mangler der værktøjer til at undgå ulykker/skader ? »Mangler.
Udviklingen af elevtal samt timetal m.v. I perioden skoleår 99/00 til 09/10 Institut for Læring Inerisaavik Marts 2011.
Fremtidens sundhedsvæsen i et økonomisk perspektiv Jan Rose Skaksen 24. august, 2011.
PSYKOTERAPEUTISK CENTER
Om lærepladsspørgsmålet Karsten Albæk Økonomisk Institut Københavns Universitet Februar 2008 Fagligt seminar Arbejdsmarkedskommissionen.
Brug af text analytics på elektroniske patientjournaler til identifikation af problemer med patientsikkerhed 1 April 2013 Ulrik Gerdes ∙ Overlæge, dr.med.,
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Else Christensen Socialforskningsinstituttet
Udviklingen af elevtal samt timetal m.v. I perioden skoleår 99/00 til 09/10 Institut for Læring Inerisaavik Marts 2011.
Bobler og finanskrise - danske konjunkturudsving
Svensk Økonomi – et outsider synspunkt Torben M. Andersen Aarhus Universitet.
Makro-1 uge 9 Præsentation Undervisningsform Pauser hvornår hvor mange
Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøredegørelse 2009 – Arbejdsskader Ulykker og frekvens Driftsområde allefravær fuldtids-
Landbrugets arbejdsskader og deres forebyggelse
Side Driftsøkonomi Kapitel 13 Prispolitik.
Hvordan målrettes uddannelsesindsatsen
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Hvordan laves strategi for mekanisering? Landskonsulent Erik Maegaard Dansk Landbrugsrådgivning.
AD-AS – Det mellemlange sigt
Omkostningsstyring og valg af mekanisering?
Kapitel 5 Lineære DB-modeller
Samfundsøkonomi 11 Uge 20. Mål og midler Modstrid mellem målsætninger Løsning kan være kombination af forskellige politikker.
Dialogmøder med ulykkestunge virksomheder Ministerens 4 tiltag: Dialogmøder med byggepladser Ugentlige aktionsdage på byggepladser Dialogmøder med ulykkestunge.
Økonomisk udvikling i 2009 og 2010 Klaus Rasmussen 19.maj 09 Historisk tilbageslag Klaus Rasmussen Cheføkonom DI.
Jan Christiansen SOSUFYN
Beskæftigelsespolitiske udfordringer på kort og på lang sigt -Oplæg v. Peter Graversen.
Udviklingen på arbejdsmarkedet – med særlig fokus på de unge v/ Palle Christiansen, regionsdirektør BR Midtjylland.
Vilje til vækst Winni Grosbøll. Vilje til vækst Ruster samfundet til morgendagens udfordringer gennem udvikling af kompetencer og resurser, der øger konkurrenceevnen,
Udviklingen i bygge- og anlægsbranchen og strategi for indsatsen på området V. Palle Christiansen Beskæftigelsesregion Midtjylland.
Karsten Seeberg, Jyske Bank Afdelingsdirektør – HR Hjemsted Jyske Bank –4.300 ansatte heraf de i Hjemstedet og datterselskaber IT medarbejdere udgør.
Finanskrise og arbejdsmarked Torben M. Andersen Institut for Økonomi.
Arbejdsskadestyrelsens Arbejdsskadekonference 2004 Ønsker og forventninger til arbejdsskadeområdet Preben Meier Pedersen Chefkonsulent, KL.
Aktuelt billede af arbejdsmarkedet v. Karl Schmidt, direktør, Beskæftigelsesregion Syddanmark.
MUSIKTEATRET I HOLSTEBRO DEN 28 FEBRUAR 2011 DEN DEMOGRAFISKE UDFORDRING I LEMVIG, STRUER, HOLSTEBRO OG SKIVE.
Langtidsledighed i Midtjylland. Langtidsledighedsanalysen Langtidsledigheden har vist en svagt faldende tendens de seneste måneder – men: Der er fortsat.
Arbejdskraftens frie bevægelighed og velfærdstaten DEO konference, Århus 2016 ‘Har EU en fremtid?’ Trine Lund Thomsen, Aalborg Universitet.
Virksomhedens omverden
Kendte Udfordringer Usikker Fremtid.
Arbejdsulykker i Danmark og Sverige
d. 29. oktober 2015 Direktør Bjarne Hastrup
Præsentationens transcript:

Accient Analysis Group, OUH

Fokus •Analyse af alders-relateret tidstrend over arbejdsulykker. •Analyse af alders-relateret risikofaktorer og risiko for skader •Analyse af markedskonjunkturers betydning for skaderisiko.

Naturlig optageområde for skadestuen på Odense Universitets Hospital Beskæftigelsen i BA udgør ca. 67% af hele Fyn Skadestue

Resultater Arbejdsulykker i bygge og anlæg behandlet på skadestuen på Odense sygehus fra

Årlige antal arbejdsulykker pr beskæftigede i bygge-og anlæg i OUHs optageområde,

Årlige aldersopdelte arbejdsulykker pr beskæftigede i bygge-og anlæg i OUHs optageområde,

Alder og risiko for skader ved forskellige arbejdsaktiviteter * Snublen, fald, ramt af genstand under færden, håndtering og bæring af emner etc. ** Vinkelsliber, sømpistol etc *** Forgiftninger, elektrisk påvirkning etc Færden på byggepladsen* Håndholdte maskiner** Forskellige andre arbejdsaktiviteter*** Andre aktiviteter AlderIRR CI95% < , >501111

Alder og risiko for forskellige skader (IRR=Incidence Rate Ratio) Amputa- tioner eller knoglebrud Ledforvrid- ninger Over- fladiske sår Dybere vævs-skader Ramt af fremmed- legemer Andre skader AlderIRR CI95% < ,3 1, , >

Alder og risiko for forskellige skader på legemet

Konjunkturer og anmeldelser for arbejdsulykker •Recession = fald i anmeldte arbejdsulykker. Højkonjunktur= visa versa •Ændrede arbejdsvilkår –Merarbejde under højkonjunktur og visa versa –Arbejdstempo stiger under højkonjunktur og visa versa •Ændringer i arbejdskraft-sammensætning –Flere uerfarne ansættes under højkonjunktur og visa versa •Ændringer i lysten til at anmelde arbejdsulykker –Under recession=større risiko for afskedelse, marginalisering mm.

Sammenhængen mellem almen arbejdsløshed i DK og antallet af arbejdet timer i bygge- og anlæg.

Årlige skade-incidencer i bygge- og anlæg og det årlige timeforbrug i perioden

Arbejdsmarkeds-markører for konjunkturudsving Makroøkonomiske faktorer •National arbejdsløshed •Bruttonationalproduktet (BNP) Branchespecifikke økonomiske faktorer •Merarbejde i byggeriet (timer/år) •Nyansættelse i byggeriet •Byggetilladelser, mm

Sammenhængen mellem skadeincidence og national beskæftigelse i byggesektoren, R 2 =0.09, p=0.01

Sammenhængen mellem årlige skadeincidencer og national beskæftigelse i byggesektoren, nu aldersopdelt, R 2 =0.11, p=0.06R 2 =0.13, p<0.05R 2 =0.20, p<0.05 R 2 =0.05, p>0.05R 2 =0.01, p>0.05

Sammenhængen mellem skadeincidence og nationalt timeforbrug i byggesektoren, nu aldersopdelt, R 2 =0.23, p<0.05R 2 =0.16, p<0.05R 2 =0.19, p<0.05 R 2 =0.00, p>0.05 R 2 =0.10, p>0.05

Konklusioner •Overordnet har ulykkestrenden været stabil gennem 31 år. •Unge bygningsarbejdere har væsentlig højere risiko for at pådrage sig skader, og alle typer af arbejdersaktiviteter udgør en øjet risiko for at de unge kommer til skader i forhold til ældre. •Økonomisk recession ser overordnet ud til at være godt for arbejdssikkerheden og den modsatte tilstand, - dårligere. Men ikke så markant som for skader der anmeldes. •Unge/midaldrende under 40 år syntes at være særligt sårbare for konjunkturudsving, de ældre er nærmest upåvirket.

Implikationer •Fortsætte og skærpe nuværende forebyggelsesinitiativer i branchen, og sætte fokus på de mange og små håndværksfirmaer og mindre renoveringsopgaver. •Særligt fokus på de unge og nyansatte, som skal beskyttes mod at blive pålagt risikable opgaver,- ikke mindst under økonomiske højkonjunkturer. •Særlig lovgivning og regulering for arbejdstagere under 25 år?

Tak for opmærksomheden