Teknologi, Talent og Tolerance: Den kreative klasse i svensk kontekst

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer DANMARK I GLOBAL KONKURRENCE Fakta og myter om produktiviteten.
Advertisements

Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
VIND I ØRESUND - Øresund - Kattegat - Skagerrak Et samarbejdsprojekt om vindkraft mellem DTU og LTH Kick-off meeting in Lund d 18 December 2008.
Elevtilfredshedsundersøgelsen 2006 ESB-netværket Efteråret 2006.
Indvandrere og efterkommere i grundskolen Niels Egelund, professor, dr
Hvad viser de foreløbige progressionsdata på tværs af landet? Michael Rosholm Aarhus universitet.
Uddannede færingers tilpasning til arbejdsmarkedet og erfaringer med studieophold i udlandet En spørgeskemaundersøgelse blandt færdiguddannede
Arbejdskraft og fastholdelse
Internationalt konkurrensedyktige byregioner Professor Peter Maskell, Dr. Merc, PhD Department of Industrial Economics and Strategy.
The IPC experience. IPC/Long Courses Enrollment and Distribution of IPC Students,
Borgernes barrierer for brug af IT
Social mobilitet er bremset op
Vækstforum Hovedstaden
Statistik om serviceerhverv -viden og samarbejde Maja Fromseier Mortensen.
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Flere indvandrere og efterkommere i fremtiden
Det næste job Krav og ønsker til mit næste job. Jobindhold •mind work •teamwork •individuelt spillerum •konsulentrollen •formidling •kreativt miljø •vækst.
Visionen for ingeniøruddannelserne - erhvervslivets behov
Oktober 2005Tivoli Exit 2005 – Sommersæson – TotalGfK DanmarkCustom Research 1 Tivoli Exit 2005 – Sommersæson Total udarbejdet for Tivoli Growth from Knowledge.
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
Sortering af affald Dato: 17. december Agenda Sortering af affald Dato: 17. december 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson Celia Paltved-Kaznelson Danmarks.
1 Jørgen Nue Møller Bygherren og Byggeriet - Om strategier og organisation Publiceret i 21. April 2003:
Digitalisering i Praktiken Workshops den 9. februar 2007
Newcomers – Bibliotekerne og de nye arbejdsmigranter En ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 16. september 2010 Highlights.
Skoler og uddannelse i verdensklasse Bertel Haarder Undervisningsminister Minister for nordisk samarbejde NHO’s årskonference, ”Kunnskapslandet Norge”,
Fremtidens globale konkurrence på viden og innovation bliver også en konkurrence mellem byer. De byer, der skaber de bedste vilkår, tiltrækker de kreative.
The spatial division of talent in city regions: Location dynamics of business services in Copenhagen Af Høgni Kalsø Hansen & Lars Winther.
Uddannelse og vækst Carl-Johan Dalgaard Seminar om uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 2. November 2009.
Boligselskabernes Landsforening – Danmarkspanel - Januar A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Boligselskabernes Landsforening - Januar 2010.
Fjernlånskonference den 26. maj PROFESSIONSHØJSKOLE  Fra 1. januar 2008 er ”professionshøjskole” en fællesbetegnelse for otte af de uddannelses-
Firms, workers, and the Geographic Concentration of Economic Activity Af G. H. Hanson (i) The Oxford Handbook of Economic Geography s
Skal uddannelser handles på et marked - globalt og lokalt – og hvordan i Danmark? A A R H U S U N I V E R S I T E T.
Forskere: Kommuner tabte 53 millioner p å Digital Post i 2013 Digital post er en underskudsforretning i millionklassen for kommuner og regioner.
Den kreative by - kun for den kreative klasse ? Dorte Skot-Hansen Center for Kulturpolitiske Studier, DB Oslo d. 30. november 2007.
Flere kvinder i forskningenLandstingssalen 27. maj 2004 Jane Wickmann Teknologisk Institut.
Kristiske faktorer og forudsætninger for vækst - Hvad betyder uddannelse? Carl-Johan Dalgaard Dansk Arbejdsgiverforening Beskæftigelsespolitisk konference.
De naturvidenskabelige kompetencer og erhvervsudviklingen – et samspil v. Udviklingschef Søren Ring, Region Hovedstaden.
Orientering fra bestyrelsesmøde 3. november 2006 Medarbejdermøde.
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Relativ vigtighed for elektroniske ressourcer,24,22,20,18,16,14,12,10 Indeks FARM nem at bruge Info om anvendelse af elektroniske.
Udviklingen af elevtal samt timetal m.v. I perioden skoleår 99/00 til 09/10 Institut for Læring Inerisaavik Marts 2011.
Flere indvandrere fra vestlige lande Antal nytilkomne indvandrere, personer Ikke-vestlige indvandrere Øvrige vestlige indvandrere Indvandrere fra.
Organisering af uddannelsesforløb Jens Bennedsen projektleder It-vest – samarbejdende universiteter.
Lavere vækst i antal indvandrere Årlig nettostigning, årige, personer KILDE: Ikke-vestlige Indvandrere & arbejdsmarkedet, fig. 1.1.
Skolerigsdag 2011 Folkeskolen – liv og læring Data peger på behov for nye veje Anders Hingel Tidl. kontorchef, EU’s analysekontor for uddannelse.
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
1 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Hvordan ser fremtiden ud for boligmarkedet v/ Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter / BL Kredsmøde.
Region Hovedstaden Åbningskonference København, 18. januar 2007 Region Hovedstaden – Danmarks vækstlokomotiv Adm. direktør Niels Boserup Københavns Lufthavne.
Uddannede færingers tilpasning til arbejdsmarkedet og erfaringer med studieophold i udlandet En spørgeskemaundersøgelse blandt færdiguddannede
Udviklingen af elevtal samt timetal m.v. I perioden skoleår 99/00 til 09/10 Institut for Læring Inerisaavik Marts 2011.
Konference Internationalisering – velfærd og udvikling ”Internationaliserings perspektiv for rekruttering, efteruddannelse og.
Mandag d. 8. december 2014 CEPOS VÆKSTKONFERENCE 2014 Flexicurity, kriser, vækst og globalisering Torben Tranæs ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED.
Lauritz B. Holm-Nielsen, Rektor Statsbiblioteket-AU kick off-møde, 22 marts 2006 A A R H U S U N I V E R S I T E T Aktuelle udfordringer til de Videregående.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Flere vækstiværksættere i Danmark Oplæg på rådgiverkonference den 20. november 2008 V/ Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd.
Matematik B 1.
Grunde til at jeg elsker dig
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Handicap & beskæftigelsespotentiale – Snoghøj – Handicap og beskæftigelsespotentiale Jan Høgelund.
1 Social skævrekruttering til uddannelse – læreres og vejlederes betydning for ’mønsterbrud’. Trond Beldo Klausen, lektor, ph.d., Aalborg Universitet.
Fundamentale datastrukturer
Lauritz B. Holm-Nielsen, Rektor ECTS-konference, 7. december 2006 A A R H U S U N I V E R S I T E T DEN GLOBALE UDFORDRING - ECTS LABEL- en del af den.
Social kapital som internationalt konkurrenceparameter – den danske model på virksomhedsplan FAOS-seminar 19. maj 2008 FAOS Sociologisk Institut Københavns.
10.mar. 15 Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri.
1 Fundamentale datastrukturer. 2 Definitioner: abstrakt datatype, datastruktur Elementære datastrukturer og abstrakte datatyper : arrays, stakke, køer,
Lauritz B. Holm-Nielsen, Rektor Rotary 3. marts 2006 A A R H U S U N I V E R S I T E T Skal uddannelser handles på et marked - globalt og lokalt – og hvordan.
Lektion 3. Noget teori og nogle begreber En stikprøve eller et observationssæt betegnes x 1,x 2,…………x n En a- fraktil er det mindste tal x, hvor den kumuleret.
Hvad skal hovedstaden leve af? VP Jørn Henrik Levy Rasmussen
Vækstforum Hovedstaden
Præsentationens transcript:

Teknologi, Talent og Tolerance: Den kreative klasse i svensk kontekst Præsentation Svensk Biblioteksförening Malmö, 11. maj 2006 Høgni Kalsø Hansen, Ph.D Student Institutionen för kulturgeografi och ekonomisk geografi, Lunds universitet hogni.kalso_hansen@keg.lu.se Professor Bjørn T. Asheim, CIRCLE/Institutionen för kulturgeografi och ekonomisk geografi, Lunds universitet

Technology, Talent and Tolerence in European Cities: A Comparative Analysis Professor Bjørn T. Asheim, Lund University, Sweden (co-ordinator) Høgni Kalsø Hansen, Lund University, Sweden Mark Lorenzen and Kristina Vaarst Andersen, Copenhagen Business School, Denmark Meric Gertler, University of Toronto/University of Oslo, Norway Arne Isaksen, Agder University College, Norway and Markus Bugge, NIFU-STEP, Norway (Uppsala University, Sweden) Markku Sotarauta and Mika Raunio, University of Tampere, Finland Phil Cooke and Nick Clifton, University of Cardiff, UK Ron Boschma and Ronald Snel, University of Utrecht, The Netherland Michael Fritsch, Technical University Freiberg, Germany Tina Haisch and Christof Klöpper, University of Basel, Switzerland

Tesen om den kreative klasse Den vestlige verden kan ikke konkurrerer på lønninger og må derfor konkurrerer på viden At konkurrerer på viden kræver en arbejdsstyrke der besidder et højt vidensniveau

Tesen om den kreative klasse 3. Virksomheder lokaliserer sig hvor de har adgang til højt uddannet arbejdskraft – gerne i rigelige mængder. 4. At tiltrække den kreative og højtuddannede arbejdskraft bliver derfor meget vigtig for regioners konkurrenceevne.

Tesen om den kreative klasse 5. Den kreative klasse tæller en bred vifte af yrker – IKKE KUN KUNSTERE ETC.

Tesen om den kreative klasse Succesfulde regioner skal have både et godt ’business climate’ og ikke mindst et godt ’peoples climate’ Business climate: God og rigelig adgang til arbejdskraft, en bred vifte af företag etc. Peoples climate: Bosteds kvalitet, kulturelle udbud, tolerant miljø, multikulturelt udbud, velfærdsydelser

Tesen om den kreative klasse Peoples climate og business climate kan indfanges af tre T’er Teknologi: Innovation sikrer et økonomisk in-flow Talent: Højt uddannet og kreativt tænkende arbejdskraft sikrer et højt vidensniveau Tolerance: Lave adgangs barrierer og plads til folk der tænker anderledes – ’quasi anonymitet’

De 3 T’er Teknologi, Talent og Tolerance ses som grundelementer i den moderne storbyregion. Ved at have en kritisk masse af alle tre faktorer kan man fremme økonomisk vækst. De tre T’er udøver en gensidig positiv indflydelse på hinanden. Der er tale om tre ligestillede faktorer. Kun ved tilstedeværelsen af alle tre sikres en dynamisk regionaludvikling. Teknologi Højt teknologiniveau sikrer konkurrenceevne og cash in-flow Tolerance Bosteds kvaliteter Tiltrækker kreative og talentfulde personer Åbenhed Kulturelt udbud Velfærd Talent En høj koncentration af Talenter øger mulighederne for innovation og entrepreneaurialisme

Hvad er den kreative klasse Den kreative klasse tæller to grupper: Creative Core: forskere, arkitekter, læger, computeringeniører, undervisere, bibliotekarer etc. Creative Professionals: jurister, sygepleje personale, adm. personale, business og financial managers etc.

Hvem er den kreative klasse Aldersgrupper Kreative klasse ”Ikke” kreative 18-29 11,91 24,66 30-49 53,68 47,27 50-65 34,41 28,07

Hvem er den kreative klasse Uddannelsesniveau Kreative klasse ’ikke’ kreative Under bachelor niveau 58,78 93,72 Bachelor og master niveau 38,43 5,85 Doktorand niveau 2,55 0,09 Ukendt 0,24 0,34 Fødselsland Kreative klasse ’ikke’ kreative ikke-vestlige lande 1,96 4,41 Vestlige lande eksklusiv de nordiske lande 3,14 4,19 Nordiske lande 2,72 3,52 Sverige 92,19 87,88

Hvor bor den kreative klasse A-Region Creative Class (%) Creative core (%) Creative professionals (%) Location quotient (LQ) Sweden 35,68 11,43 24,25 1,00 Stockholm/Södertälje 45,98 14,95 31,03 1,29 Uppsala 44,69 19,16 25,52 1,25 Linköping 42,29 17,58 24,71 1,19 Malmö/Lund/Trelleborg 41,40 14,67 26,73 1,16 Göteborg 40,19 13,02 27,17 1,13 Västerås 37,38 12,06 25,32 1,05 Umeå 36,28 14,56 21,72 1,02

Hvor bor den kreative klasse

Hvor bor den kreative klasse Luleå/Boden Umeå Uppsala Västerås Stockholm/Södertalje Linköping Göteborg Malmö/Lund/Trelleborg

De 3 T’er Teknologi: Teknologi opgøres i et TechPole Index. Indekset indikerer graden af high-tech specialisering i en region som andel af Sveriges samlede high-tech. Indekset opgøres på baggrund af ansatte (SNI dagbefolking) og inkluderer i vores analyse high-tech industrier samt videnintensive serviceerhverv

TechPole Index 2002

TechPole Index 2002 Uppsala Trollhättan/Vänersborg Stockholm/Södertalje Linköping Göteborg Malmö/Lund/Trelleborg

De 3 T’er Talent: Talent Index opgøres som andelen af befolkingen over 17 år som har en længere videregående uddannelse – minimum bachelor niveau (ISCED97 5A)

Talent Index 2002

De 3 T’er Tolerance: Tolerance opgøres af to forskellige variabler: Bohemer pr. 1000 beskæftigede (yrke) og den procentvise andel af befolkningen der er født i et andet land

De 3 T’er Tolerance: Bohemian Index er antallet af beskæftigede i bohemeagtige arbejdsfunktioner per 1000 beskæftigede (forfattere, fotografer etc.)

Bohemian occupation LQ Bohemian Index 2002 A-Region Bohemian occupation LQ Bohemian pr. 1000 employed Sweden 1,00 11,71 Stockholm/Södertalje 1,95 22,89 Malmö/Lund/Trelleborg 1,24 14,56 Göteborg 1,13 13,19 Vaxjö 0,95 11,09 Uppsala 0,91 10,70 Luleå/Boden 10,67

De 3 T’er Tolerance: Openness 1: andelen af folk af ikke-vestlig oprindelse Openness 2: andelen af alle folk af ikke-svensk oprindelse Openness 3: en indekseret forskel beskæftigelsesraten på svensk fødte og på udenlandsk fødte (18-64). En slags integrationsindeks. ((Udenlandsk fødte i arbejde /udenlandsk fødte)/(svensk fødte i arbejde/svensk fødte) )*100

Openness 1

Openness 2

Openness 3

Kvalitet i Byen Public Provision Index: Andelen af sysselsatte i utbildnings og helse sektorerne, dvs. velfærdsydelser Cultural Opportunity Index: Andel af ansatte i de kulturelle erhverv, dvs. det kulturelle udbud

Public Provision Index

Cultural Opportunity Index

Teknologi, Talent og Tolerance Creative Class LQ Bohemian LQ TechPole Talent Openness 1* Openness 2* Openness 3* PPI COI Firm Formation pr. 1000 inhabitant Total score Stockholm/Södertälje 1 2 7 24 35,5 Uppsala 5 4 11 8 6 43 Göteborg 3 20 19 56,5 Malmö/Lund/Trelleborg 25 17 57,5 Umeå 13 22 72 Luleå/Boden 12 23 73,5 Östersund 15 95,5 Linköping 21 9 18 101,5 *Openness 1 tæller 0,25; Openness 2 tæller 0,25 og Openness 3 tæller 0,5

T’er og den kreative klasse Korrelation Signifikans TechPole + Talent Bohemian Openness 1 Openness 2 - Openness 3 PPI COI

Den kreative klasse og vækst Job growth 1993-2002

Kritik af den kreative klasse Den kreative klasse er et ’fuzzy’ begreb. Håndværkere skal ofte være lige så kreative som eksempelvis en arkitekt (Markusen, 2005) For mange byer stræber mod at blive kreative uden at have de grundlæggende forudsætninger. De hopper på konsulenternes peptalk (Peck, 2005) Den vækst som Florida forklarer med tilstedeværelsen af en kreativ klasse kan i virkeligheden udelukkende forklare gennem tilstedeværelsen af højt uddannet arbejdskraft. ( Glaeser, 2004) At fremstille 40% af den sysselsatte befolkning som havende samme idealer og behov er naivt. (Hansen et. al 2006) Den kreative vinkel i regionaludviklingen kan fører til en ’blaming the victim’ opfattelse – det er regionernes egen skyld at de ikke kan skabe grobund for kreativ produktion.

Hvordan udvikler vi den kreative klasse tanke – og hvorfor? Den kreative klasse tæller 30-40 % af sysselsätningen i den vestlige verden. Denne gruppe arbejder inde for en række forskellige ’vidensbaser’(knowledge bases). Disse opdeles i en analytisk, en syntetisk og en symbolsk Der er forskellige præferencer og trade-offs företag, syselsätning og sted. Eksempel: Ingeniører har ikke de samme ønsker/behov som reklamefolk. Den syntetiske vidensbase: Folk følger i højere grad jobs end jobs følger folk (business climate stadig vigtigst) Den analytiske og symbolske vidensbase: Job følger i højere grad job end folk følger job (people climate er vigtig for at tiltrække arbejdskraft, specielt for der arbejder i kreative og symbolbaserede brancher som film, reklame, design etc.)

Business Climate, Peoples Climate and Knowledge Workers Synthetic Knowledge Base Analytical Knowledge Base Symbolic Knowledge Base Peoples Climate