Lektion 2: Prisdannelse under konkurrence og forbrugsteori ’Bliv ikke forvirret når teori ikke er lig virkelighed’ (studenterråd) 0. Har I læst og løst opgaven? Økonomiske nyheder Om mikroøkonomi til eksamen Prisdannelse under konkurrence Forbrugsteori Næste lektion Hvis mere tid færdiggørelse af lektion 1

1. Økonomiske Nyheder Som sagt: Følg med! ’Den amerikanske råolie koster efter dagens lagertal 107 dollar’. ’amerikanske råolielagre…overraskende faldt på 1,9 mio. tønder olie. Den bekymrende udvikling i udbud og efterspørgsel tog olieprisen sig dog ikke af…’ [prisen bestemmes altså også af andet end udbud og efterspørgsel]

1. Økonomiske nyheder ’Den Europæiske Centralbankchef, Jean-Claude Trichet valgte som ventet at holde renten i ro på 4,25 pct. ved dagens rentemøde’. ’Danske Bank ser ECB fanget mellem to yderpoler: svag vækst og høj inflation…. Inflationen er det dobbelte af ECBs målsætning. Økonomerne forventer … at inflationen i år ender på 3,6 pct. i eurozonen’.

1. Økonomiske nyheder Sverige: ’Det er nødvendigt at sætte den ledende rente op for at hindre stigninger i energi- og fødevarepriserne i at sprede sig til andre områder’

1. Økonomiske nyheder Cheføkonomer: Værste krise siden 1930'erne De to store amerikanske kreditgiganters kollaps er den mest alvorlige krise siden den store depression i 1930'erne. Det kan man slet ikke udelukke, at der også vil være danske tab. Man er jo sovset ind i hinandens lån. At det er spredt ud over hele verden er en af globaliseringens bagsider, siger Jacob Graven.

2. Mikro til eksamen Sidste gang: markedet i teori og i virkelighed, men hvad med: Et marked til eksamen? Samspillet mellem teoriens og virkelighedens marked

2. Mikro til eksamen Skriftlige opgaver: s. 106: 1 a i Opgavebogen Mundtlig eksamen (herunder projekterne): hvordan bestemmes prisen på en række forskellige markeder som: boligmarkedet, valutamarkedet, arbejdsmarkedet (?), kornmarkedet

2. Et mikro-eksamensspørgsmål Et af de aspekter, som I ikke gør meget ud af (det nævnes dog p. 19) er, at EU er en så vigtig spiller på verdensmarkedet, at den har en indflydelse på verdensmarkedsprisen. Hvad bestemmer verdensmarkedsprisen på korn? Hvordan påvirker EU’s landbrugspolitik verdensmarkedsprisen på korn? Hvad vil der ske med prisen på korn, hvis EU fjerner al støtte på korn-området? Hvis al støtte i verden fjernes fra kornmarkedet, vil der så være fuldkommen konkurrence på dette marked (jf. jeres gode diskussion heraf p. 15-16)?

2. Andre typer af mikro-eksamensspørgsmål Skattelettelser og arbejdsudbuddet? Decentrale og centrale lønforhandlinger (kap. 5, BØ) Markedsformer og virkeligheden? (k. 9-11) Politisk regulering af et marked? (kap. 13) Elasticiteter (kap. 7)

2. Standardmikrospørgsmål Redegør for prisdannelsen under fuldkommen konkurrence og under monopol. Sammenlign med sp.mål 4, slide 7

3. Prisdannelse under konkurrence - intro Gennemgår kun de eksamensrelevante kurver – ikke et matematikkursus Hvad er relevante kurver? De kurver, der: siger noget centralt om, hvordan økonomer tænker (I skal forstå de grundlæggende antagelser) kan anvendes til at analysere konkrete problemstillinger (her er hovedvægten)

3. Prisdannelse under konkurrence - intro To hovedmetoder: grundlæggende antagelser og alt andet lige… At mennesker nyttemaksimerer – en antagelse At fokusere på en ændring og analysere udfaldet – alt andet lige (læse højteksemplet) ’Priser’ omdrejningspunkt for mikro

3. Prisdannelse under konkurrence - intro Hvordan sker prisdannelsen? Hvem bestemmer? Hvorfor orden og ikke kaos (’den usynlige hånd’) I mikro er fokus på prisen på en given standardvare som det primære konkurrenceparameter

3. Prisdannelse under konkurrence Hvad er en markedsform? Der er en række teoretiske markedsformer: Fuldkommen konkurrence allerede i kapitel 2 Andre markedsformer som monopol i kap. 9-11 Virkelighedens markedsform er oligopolistisk (dvs. 3-6 dominerende leverandør og mange små)

3. Prisdannelse under konkurrence Vigtigste forskel på markedsformerne – hvordan prisen sættes… af virksomhederne – prissættere af udbud/efterspørgsel - pristagere

3. Prisdannelse under konkurrence Hvad er fuldkommen konkurrence? Et marked som: Har mange udbydere og efterspørgere – ingen dominans Er homogent marked – standardvare Er gennemsigtigt marked (transparens) – perfekt information (Ingen adgangsbarrierer har – nævner bogen ikke)

3. Prisdannelse under konkurrence Prisen bestemmes alene af udbud og efterspørgsel => teori om samspillet med udbud og efterspørgsmål på et givet marked For det enkelte virksomhed er prisen givet ude fra. For markedet som helhed bestemmes prisen af udbud og efterspørgsel Hvorfor hælder efterspørgselskurven nedad? Grundlæggende antagelse: jo lavere pris, jo større efterspørgsel (og omvendt). Overbevist?

3. Prisdannelse under konkurrence Hvornår bevæger vi os på kurven, og hvornår flytter vi den? Når prisen på varen selv ændres – alt andet lige - bevæger vi os på kurven

3. Prisdannelse under konkurrence Hvad kan flytte (skifte) efterspørgselskurven: ændringer i indkomst (det gængse) priser på andre varer (substitutter og komplementaritet) ændringer i smag (præferencer)

3. Prisdannelse under konkurrence Hvorfor hælder udbudskurven opad? Jo højere pris, jo flere vil gerne udbyde deres varer. Og antagelse om stigende grænseomkostninger.

3. Prisdannelse under konkurrence Hvad flytter udbudskurven? Pris på produktionsfaktorerne (løn, rente, ejendomspriser) Pris på halvfabrikata og andet input (som olie) Ny teknologi

3. Prisdannelse under konkurrence - Øvelser Tegn et punkt på en efterspørgsels- og en udbudskurve for varen plastik. Men punktet er ’forkert’ – prisen er i virkeligheden højere – hvad betyder det for udbuddet og efterspørgslen efter varen? Olieprisen stiger 50 % - hvad sker der med udbudskurven? Alt andet lige. Med efterspørgselskurven? Alt andet lige.

3. Prisdannelse under konkurrence Øvelse 1, p. 10 Herefter kombineres efterspørgselskurven (E – Demand) og udbudskurven (U – Supply) i et fælles diagram Det sker i Øvelse 1

Prisdannelse under konkurrence Øvelse 1, p. 10 1 b. Hvad betyder stabil? Siger grafen noget om, hvad der sker uden for ligevægt (skæringspunktet kaldes ligevægt)? Hvad betyder entydig?

Prisdannelse under konkurrence Øvelse 1, p. 10 c. Hvad sker der med prisen og mængden ift. den oprindelige ligevægtspris og mængde? 1. c. Hvad er den bagvedliggende forklaring på det, som sker med prisen og mængden?

Prisdannelse under konkurrence Øvelse 1, p. 10 1. b. Hvad sker der, hvis der er overskudsudbud (udbud der ikke kan afsættes ved en givne pris) eller overskudsefterspørgsel (efterspørgsel, der ikke kan tilfredsstilles)? [spørgsmålet om stabilitet]

Prisdannelse under konkurrence Øvelse 1, p. 10 Bemærk: En antagelse om ligevægt Og hvis uden for ligevægt => søgning mod ligevægt – og ofte antagelse om, at man vender tilbage til samme ligevægt Økonomer har brugt meget tid på: Er der en ligevægt? Hvor lang tid tager det at vende tilbage til ligevægt? Osv. Findes ligevægt i virkeligheden? (Abstrakt…)

3. Prisdannelse under konkurrence - uddybende bemærkninger Udbuds-efterspørgselsgraf kærnen i hvordan økonomer tænker Ledighed = overskudsudbud af arbejdskraft. Hvad er markedsløsningen på det problem? ’Loven’ om udbud- og efterspørgsel = ’markedskræfternes frie spil’ Bemærk: ’nok ikke nødvendigvis tilfældet, at priserne alene fastsættes ved udbud og efterspørgsel…’ (p. 23) – hvad ellers?

3. Prisdannelse under konkurrence - endnu en øvelse En eksamensopgave gik på: hvorfor er fødevarepriserne steget så voldsomt? Hvad vil jeres svar være, hvis I bruger teorien? Hvad er svaret, hvis vi forholder os til fødevaremarkederne i virkeligheden? Er det følgende virkelighed?

3. Prisdannelse under konkurrence ’De årsager til stigningen i fødevarepriser, der oftest nævnes, er øget efterspørgsel på fødevarer fra voksende økonomier, specielt Indien og Kina, anvendelse af mad-afgrøder til fremstilling af bio-ethanol, vejrbetinget udbyttenedgang for visse afgrøder, især hvede,

3. Prisdannelse under konkurrence visse landes eksportrestriktioner på især ris, stigende energipriser, som øger omkostningerne, nedgang i landbrugsareal, rekordsmå fødevarelagre, samt dollarens fald’ ’Sådanne stigninger leder tanken hen på økonomisk spekulation. ..’ (25.7.08)

4. Forbrugsteori (kapitel 3) I kapitel 3 lærer I primært noget om hvordan økonomer tænker Grundlæggende antagelser – vigtigt! Økonomer vil gerne kunne forklare markedsprocesser med udgangspunkt i det enkelte individ (at give makroøkonomien et mikrofundament – i praksis er mikro og makro skarpt adskilt)

4. Forbrugsteori (kapitel 3) Skrivebordsteorier – ikke empirisk baseret => vanskeligt at lave eksamensspørgsmål, der handler om virkeligheden… hvor kommer økonomers teorier fra? Vigtigste kritik: hvad kan vi bruge teorierne til – udover at forstå økonomerne

4. Forbrugsteori (kapitel 3) Nytte = nydelsen ved at forbruge minus unytten ved arbejdsindsatsen Jo mere forbrug, jo mere nytte Grundlæggende antagelse – voksende, men gradvist aftagende nytte ved øget forbrug af en vare = aftagende grænsenytte

4. Forbrugsteori (kapitel 3) Målet for den enkelte: at maksimere sin nytte = når nytten af den sidst brugt krone på alle varer er ens (kan udtrykkes matematisk) Prisstigning på én vare = en forstyrrelse, der kan neutraliseres ved, at man efterspørger mindre af den vare => højere pris => mindre efterspørgsel

4. Forbrugsteori (kapitel 3) Så har vi teoretisk begrundet den faldende efterspørgselskurve (??) Hver forbruger antages at have en efterspørgselskurve for en given vare Den generelle efterspørgselskurve er en summation af disse

4. Forbrugsteori (kapitel 3) Nytte antages ikke at kunne sammenlignes (interpersonel nyttesammenligning) og er vanskeligt at måle (lykkeforskning?) => moderne nytteteori (kapitel 4)

4. Forbrugsteori (kapitel 3) Hvorfor er antagelsen om nyttemaksimering vigtig? Eksempel: Grundlæggende har det enkelte individ besluttet at udbyde en bestemt mængde arbejdskraft ved den givne løn og beskatning

4. Forbrugsteori (kapitel 3) Men når topskatten reduceres, så kan individet øge sin nytte betydeligt med en relativt beskeden udvidelse af arbejdsudbuddet (prisforholdet mellem nytte og disnytte er ændret) Og eftersom vi stræber efter mest mulig nytte gennem mindst mulig unytte…

5. Næste lektion NØD: kap. 4, 6, 7, 8 (kap. 5 overspringes) Fokuser på p. 48-50, kap. 6, 7 og produktionsfunktioner og skalaafkast i kap. 8

5. Næste lektion Øvelse: Opgave 9, p. 20, a. og tilføjet en opgave c: Diskuter: Er der fuldkommen konkurrence i virkeligheden? Bør Konkurrencerådet, der vogter over konkurrencen i Danmark, tilstræbe fuldkommen konkurrence? Eller? Og fotosession! Sikkert denne gang