Skolen år 2010

NVHUS

NVHUS

Naturfagsvejlederens rolle.

Naturfagsvejlederens rolle Ejerskab. Dialog. Handling. Forankring.

Ejerskab Dialog. - Udviklingsplan. Handling. - Alle skal inddrages Forankring. - I undervisningen. Valg af udviklingsmodel. - Gruppe. - Mål – Handling – Indikator.

Naturfagsvejlederens rolle.

Dialog. Eleven i læringen. Læringssyn Struktur.

Eleven i læringen. Drivkraften. Indfaldsveje. Læringsstile. ROSE.

Drivkraften tilegnelse INDHOLD DRIVKRAFT INDIVID Individ ”plan” Omverden-”plan” OMVERDEN To processer: En samspilsproces mellem individet og dets omgivelser og en indre mental tilegnelses- og bearbejdelsesproces, hvor impulserne fra samspillet integreres med resultaterne af tidligere læring

Indhold i Naturfagsundervisningen. Vægten skal lægges på autentiske livssituationer, der skal danne rammen for undervisningen i stedet for reproduktion af viden inden for skolens vægge. Jens Dolin, Institutleder.

Indhold i Naturfagsundervisningen. - Klafki. - Ziehe.

Eleven i læringen. Drivkraften. Indfaldsveje. Læringsstile. ROSE. Kommunikation.

Den logiske kvantitative Æstetiske Fortælling om vejroplevelser. Emperiske Narrative Den logiske kvantitative Grundlagsorienterede Æstetiske Hvor meget regn falder der ? Hvad er temperaturen i dag ? Kan vi finde ud af på hvilket tidspunkt af døgnet ? Fortælling om vejroplevelser. Eleverne skal med ind i en ny verden. Mange målinger bruges som bevis. . Hvordan er vejrfænomener har haft betydning? Hvad har forureningen betydet for vejret? Er det ok ? Skyerne har flotte farver når solen står op. Snekrystaller. Statistik. Forsøg. Måling Rollespil. Vejrudsigt. Når det regner - så blæser det. Når solen går ned falder temperaturen Odin – Thor. Ofring. CO2 Male – Iagttagelser.

Eleven i læringen. Drivkraften. Indfaldsveje. Læringsstile. ROSE. Kommunikation.

Eleven i læringen. Drivkraften. Indfaldsveje. Læringsstile. ROSE. Kommunikation.

ROSE - Thorning

Top 10 Piger Spiseforstyrelse. Cremes evner. Hvorfor drømmer vi? Spøgelser og hekse Tankeoverføring, tankelæsning, sjette sans.. Kræft Kønssygdomme Hiv/Aids Narkotiske stoffer. Hvordan alkohol/tobak påvirker kroppen

Bund 10 Piger Raketter, sattelitter og rumfart. Brug af sattelitter. Hvordan råolie bliver omdannet til andre materialer. Brug af laser i teknik (CD, stregkode osv.) Økologisk landbrug uden brug af sprøjtegifte og kunstgødning. Rengøringsmidler - sæbe. Produktion og anvendelse af elektrisk strøm. Hvordan man bruger og reparerer elektriske og mekanisk udstyr. Opfindelser og opdagelser i videnskab og teknologi. Hvordan atombomben fungere.

Top 10 Drenge. Dinosaurer. Hvordan atombomben fungere. Eksplosive kemikalier. Hvordan det føles at være vægtløs i verdensrummet. Jordskælv og vulkaner. Brutale og farlige dyr. Sorte huller, supernovaer og andre voldsomme fænomener. Hvordan kometer og meteorer kan føre til katastrofer. Tornadoer, orkaner og cykloner

Bund 10 Drenge. Hvordan øjet kan se lys og farver. Hvordan øret kan høre forskellige lyde. Astrologi og horoskoper. Hvorfor drømmer vi. Symmetri og mønstre i blade og blomster. Rengøringsmidler og sæber. Fordele og mulige risici ved moderne landbrug. Hvordan religioner og naturvidenskab kommer i konflikt. Hvorfor forskere nogle gange er uenige. Hvordan alkohol/tobak påvirker kroppen.

Fælles. Livets opståen og udvikling på jorden. Jordskælv og vulkaner Tornadoer, orkaner og cykloner. Giftige planter, hvor jeg bor. Dødelige gifte og hvordan de påvirker menneskekroppen. Hvordan man skal træne for at holde kroppen sund og stærk. Ozonlaget og hvordan det påvirkes. Hvordan man giver førstehjælp og bruger simpelt medicinsk udstyr. Hvordan høj lyd og støj kan skade min hørelse. Hvordan vi kan beskytte truede dyrearter.

Eleven i læringen. Drivkraften. Indfaldsveje. Læringsstile. ROSE. Kommunikation.

Kommunikation. Betydning er med andre ord ikke noget, der bor i den intellektuelle bevidsthed eller bliver skabt af individet. Betydningen bliver skabt og genskabt af parter, som interagerer i bestemte kontekster, og animeret af forskellige stemmer, som interageret. Dysthe, Olga: Mikael Bakthin og sociokulturel teori.

Dialog. Eleven i læringen. Læringssyn Struktur.

Læringssyn. Læringsrum. Læringstyper. Læreproces. Læringsform.

Læringsrum.

Prinds Læringsrum Aktivitet Vidensformidling Træning af stof Projektarbejde Lærerrolle Formidler Læreren organiserer Træner Læreren stiller opgave Konsulent Elev stiller opgave Elevrolle Elev/Modtager Lærling Studerende Organisering Klasse Individ/gruppe Læringsteori Tankpasserteori. Kumulativ læring Mesterlæreteori Nærmeste udviklingszone Assimilation Akkodomation Undervisningsrum Træningsrum Studierum

Det ekstra rum. Formidlingsrummet. Aktivitet. Vidensformidling. Lærerrolle. Observerende. Elevrolle. Formidler. Organisering. Individ/gruppe Læringsteori. Transformativ læring

Jorden sveder i år 2050, hvad vil der ske og hvad kan vi gøre? Undervisningsrum Træningsrum. Studierum Formidlingsrum Den globales opvarmnings konsekvenser. Drivhuseffekten. Fordele og ulemper ved de forskellige energiformer. Hvad kan der gøres fra det internationale plan til det personlige plan. Artikkelskrivning Nærmeste udviklingszone. Tange el -musseum. Emnevalg Aflevering af artikel.

Læringssyn. Læringsrum. Læringstyper. Læreproces. Læringsform.

Læringstyper. Den kumulative. Den assimilative. Den akkomodativ. Den transformative.

Læringssyn. Læringsrum. Læringstyper. Læreproces. Læringsform.

Læreproces

Læreproces.

Læringssyn. Læringsrum. Læringstyper. Læreproces. Læringsform.

Lærerens rolle. Hvis barnet ikke kan lære på den måde læreren underviser, - må læreren undervise på en anden måde, så barnet kan lære. (Dunn &Dunn)

Definere problemet. ”Den vigtigste ting i en læringssituation er hvad den lærende ved i forvejen……” (David P. Ausubel)

Constructive allignment

Alignment: Undervisning/ Mål Evaluering: Samme SOLO- materialer niveau! Facts-baseret kende Huske-baseret Mono/multi- beskrive strukturel redegøre Diskurs-baseret forklare Diskurs-baseret Relationel analysere anvende argumentere Projekt-baseret hypotesere Projekt-baseret Udvidet formel planlægge vurdere

Mål Alignment a la Biggs (- og sund fornuft!): Undervisning/ materialer Mål Evaluering Anvende ’fjernt’ Generalisere Teoretisere Hypotesere Reflektere Anvende ’nært’ Analysere Forklare Argumentere Relatere Sammenligne Kombinere Klassificere Beskrive Identificere Kunne ting Huske

Mål Alignment a la Biggs (- og sund fornuft!): Undervisning/ materialer Samme SOLO niveau! Mål Evaluering Anvende ’fjernt’ Generalisere Teoretisere Hypotesere Reflektere Anvende ’nært’ Analysere Forklare Argumentere Relatere Sammenligne Kombinere Klassificere Beskrive Identificere Kunne ting Huske Udvidet abstrakt Relationel Mono/multi- strukturel Projekt-baseret Projekt-baseret Diskurs-baseret Diskurs-baseret Facts-baseret Huske-baseret

 Advarsel! Men: Forskel på Ofte Alignment Undervisningens intenderede niveau Læreplanens implementerede niveau Elevens/den studerendes opnåede niveau Ofte Alignment 

Tidens trend: fra til Pensumstyring Kompetencestyring (?) Læseplan Læreplan (mål?) Undervisning Læring (evaluering?) Læreren i centrum Eleven i centrum (  ♂♀) Enkeltlærer Lærerteams (enighed?)

Fælles mål for naturfagene. Vurdere anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil. Kende til grundvandsdannelse i Danmark og forhold, der har indflydelse på vores muligheder for at indvinde rent drikkevand. Beskrive hovedtræk af vand og kulstofs kredsløb i naturen. Anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling.

Forskellige måder at samordne naturfagsundervisningen på: Tilfældigt sammenfald Fysik/kemi Biologi Geografi Fysik/kemi Biologi Geografi Samordnet parallelitet Fysik/kemi Biologi Geografi Tværfagligt med fagligt tema Fysik/kemi Biologi Geografi Tværfaglighed omkring en lokalitet eller problemstilling

Naturfagsvejlederens rolle.

Forhold. Læregruppen. Ledelsen.

Handling. Lyst contra krav. Udviklingsområder. Udviklingsplan.

Forankring Oplevelse af succes. Oplevelse af ejerskab.