Beregning af a og b Når man kender to forskellige punkter (x1;y1) og (x2;y2), så gælder:

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lineær funktioner.
Advertisements

Heraki for de forskellige regnearter
Rente- og annuitetsregning
Separation af de variable
Definitioner, beviser eller begrundelser
Herunder bevis for punkt-plan afstandsformlen
Parabler, 2. gradspolynomier og 2.gradsligninger
Helena, Maria og Manpreet
Logaritmefunktioner (skal bruges til at løse ligninger)
Learnmark Horsens Patrik & Jakob HH1MB
Funktioners parametre Beviser
Parabler – toppunkt og rødder
Teamlærerkursus Onsdag d. 7. september kl. 13.
Funktioner Graf og forskrift Venstreklik på musen for at komme videre
Algoritme for anden grads ligninger
Lineære funktioner AM/ Maj 2006
2. gradspolynomier og parabler
Overvej, at trekanterne DOKD og DOFG er ensvinklede
Sammenhæng Kantfølge (walk): v 0 e 1 v 1 …v l-1 e l v l forbinder v 0 og v l Tur (trail) hvis alle kanter forskellige Lukket (closed) hvis v 0 = v l Vej.
Differentalkvotient af cos(x) og sin(x) og tan(x)
Spørgsmål 22 – integraler og differentialligninger Sune Nyholm Simonsen 3.mix.
Areal og Integral AM/2011.
Lineær- og andengradsfunktion
Differentialregning og Funktionsundersøgelse
Opgave 4 og 1 Kristina og Anna
ANDENGRADSFUNKTIONER
Rente- og annuitetsregning
Eksponentielle Funktioner Jimmy og Andreas
Regn med sinus, cosinus og tangens i retvinklede trekanter
Parabler, 2. gradspolynomier og 2.gradsligninger
Eksponentielle funktioner
Lineær funktioner.
Funktioner Generelt De grønne spørgsmål.
Potensfunktioner.
Areal og bestemt integral
Gymnasietime Matematik.
1 Bevisteknikker. 2 Bevisteknikker (relevant både ved design og verifikation) Teorem: Der findes uendeligt mange primtal Bevis: Antag at der findes et.
Lineære funktioner - også i VØ
LINEÆR FUNKTIONER MATEMATIK A.
Ligningsløsning Mål Find den værdi af x, som gør ligningen sand.
Parabler, 2. gradspolynomier og 2.gradsligninger
Niclas kønig nielsen Skive handelsgymnasium 3. øma
Uligheder.
2. gradsligning.
Andengradspolynomier
Problemformuleringer med matematik
Differentialregning Af Mathias P., Kim og Maja Først har vi de basale spørgsmål, som alle skal have med. Derefter har vi det med du skal bruge, hvis du.
Potensfunktioner og anvendelse af matematiske modeller
Eksponentielle funktioner
Delprøve (reduceret) i kurset ”Calculus og indledende lineær algebra” den 7. maj 2014 Delprøve i M2CAL2, Betragt matricen til højre. Hvilket.
Matematik A på hhx v/fagkonsulent Marit Hvalsøe Schou.
1 Design, analyse og verifikation. 2 Design Bevisteknikker Design ved hjælp at matematisk induktion Analyse O-notation Logaritmer Binær søgning Verifikation.
Eksponentielfunktion
HD 2009: Mikroøkonomi #extra Kommentarer til Afløsningsopgave 1
Spejlingsakse + beregning af toppunkt
Andensgradspolynomier
Integraler og differentialligninger
Roshkan og Rúnar Matematik Eksamensforberedelse Roshkan og Rúnar HH3øa Learnmark Gymnasium.
WORKSHOP 2A, DLF-kursus, Krogerup Højskole, 20. oktober 2015.
1. 2 HVORFOR? Opgave 3 Løsning: Find omkredsen af cylinderen vha. formlen for cirklens omkreds. Find arealet af cylinderen som arealet af et rektangel,
RENTE & ANNUITET. Indholdsfortegnelse ■Tillægsspørgsmål 1: Redegør for mindst to måder til bestemmelse af restgælden midt i et forløb. Du må gerne tage.
Landinspektør Robert Jakobsen
Beregning af trekantsmodel (TIN-model)
Ligninger og uligheder
Funktioner Graf og forskrift Husk, at diasshowet skal afspilles!
Lineære funktioner AM/ Maj 2006
Koordinatsystem.
Linjensligning Lars A. Clark.
Plangeometri Vinkel mellem vektorer Projektion af vektor på vektor
Præsentationens transcript:

Beregning af a og b Når man kender to forskellige punkter (x1;y1) og (x2;y2), så gælder:

Bevis (formlerne) 1/3 Når grafen går gennem punkterne (x1;y1) og (x2;y2), så gælder:

Bevis (formlerne) 2/3 For at bestemme a: De to ligninger divideres med hinanden og a isoleres FÆRDIG (med a)

Bevis (formlerne) 3/3 For at bestemme b: b isoleres i en af de to ligninger, vi startede med FÆRDIG (med b)

Eksempel på beregning af a og b og opskrivning af regneforskrift En potensfunktion har støttepunkterne (1;4) og (10;21) Dvs. x1=1; y1=4; x2=10; y2=21