Velkommen Til Amagerforbrænding

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Jeopardy af 7.b Sct. Jørgens Skole
Advertisements

VE-anlæg Solceller (Case og opgave).
Madam Skrald – nemt og bekvemt
Atomer Et programmeret forløb. En måde at lære på.
Gammelheds-Philosophy
Biogas Biogas er en blanding af gasserne metan og kuldioxid
® - we shape your ideas Middelhavskrukker Forår 2009.
En lille historie om VAND
klik her for næste billede
Når felter forandres 5 Fysik – kemi i 9..
Energi Øresund | 28. marts | 2011 | Kenneth Løvholt | Gate 21 Varmepumper Lagring af vedvarende energi Jens Brandt Sørensen.
Dampmaskinens historie
Vejret Vandet i luften.
Lagring af vedvarende energi Jens Brandt Sørensen
- en kort introduktion.
Jette Andersen,Frederiksen/Vejen Kommune
Energi Øresund | 15. maj | 2011 | Kirstine Hansen | Amagerforbrænding Aktivitet 1: Lagring af vedvarende energi Lagring af affald –status og foreløbige.
Pilotprojekt for håndtering og bortskaffelse af jern- og metalskrot
REnescience & Amagerforbrænding
Dansk lov om luftfartskvoter  I løbet af 12 måneder fra ikrafttrædelse af direktivet.  Direktiv om luftfartskvoter er et ændringsdirektiv til det gældende.
Økologiske rygsække, LCA, og MIPS Et spørgsmål om perspektiv
Energitårnet Energitårnet er 98 meter højt
Vedvarende energi til husstande
Kaffemaskinen - et eksempel på beregning af økologisk rygsæk
Ribe Biogas A/S.
Installationer Introduktion.
Pilekursus v/ Vestjysk Lbf. 28 oktober 2009
Faglig læsning 2.
Computerens anatomi! Hvad skal du vide før du køber din egen?
ENERGI- OG MILJØCENTRET VI BESØGTE ENERGI- OG MILJØCENTRET ODENSE.
Råstoffer.
KUL.
Klima problematikken Vi har om CO2 udslip fra boligen. Til dette problem skal vi finde reelle løsninger: Solceller Solfanger Løsninger som disse er vedvarende.
Effekt og energi De fossile brændsler kul, olie og gas udgør hovedparten af det danske energiforbrug Vedvarende energi udgør 18 % Selvforsyningsgrad toppede.
Affaldsdatamodel Dialogmøde 17. september 2007 velkommen til Miljøstyrelsen.
Knudsgaard – lav selv dine trækul Maj 2007 Mikkel & Ole
Forgasning af affald og biomasse
Men vi kan godt gøre en forskel.
”CO2”-fri rådhus i Skive
Regnskoven.
BIO-DIESEL.
1 Kontrolordning Nedbrydning PROGRAM Status kontrolordningen 2008 –Anmeldelser –Kontrolbesøg Hjemmevirksomheden 2007 og 2008 –Kontrolbesøg Byggepladser.
Berlingske Avistryk A/S Kan vi bruge Klimakompasset til navigation i vores verden? 28 april 2010 John Lundsgaard HSEQ-chef Berlingske Avistryk.
AffaldPlus & Klimaet Oplæg ved AffaldPlus’ bidrag til Klimafestivallen 30. september 2012 ”Mere genbrug - mindre skybrud!” ”Mere genbrug - mindre skybrud!”
Sådan energitjekkes installationerne
Lidt baggrund 1 Aars Varmeværk ano 2014 Etableret i Forsyner 5300 forbrugere i 4 byer. Affaldskapacitet: ton per år Alternative brændselstyper,
Pas på vores JORD! Vind og vindhastigheder Greenpeace Råd
Regler for gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning
Nyt system for affaldsindsamlingen i Rødovre. Status Ulemper ved den nuværende indsamling Lav genanvendelse Dårlig sortering 260 lastbiler forbi hver.
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Hvilke processer kan tænkes være relevante?? Chris Pedersen Seniormomskonsulent.
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem? Klimaforandringerne EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009.
AffaldVarme Aarhus Aarhus Katedralskole Kan du holde varmen? Samarbejde mellem AffaldVarme Aarhus og Aarhus Katedralskole.
22 år med succes med biogas til kraftvarme Lemvig Kommune Danmark
Ressourcestrategien - Hvordan kommer vi i mål?
Gebyrer Høringsmøde - organisering 10. november 2008 velkommen til Miljøstyrelsen.
Affald og genbrug.
Hvilke teknologier til separering kan købes i dag ?
Opgave 10 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Sådan virker Gasjet3000 Bac-Turbines. Gasjet3000 består af 3 hoveddele  - Et forbrændingskammer, hvor brændstoffet eks. biodiesel brændes af, og der.
Aktive Energi Anlæg A/S Kundens sparringspartner, rådgiver og projektleder.
Vand på Island Et undervisningsforløb om vand og om hvordan vand udnyttes som resurse på Island. Ikke alle siderne er helt udviklet men kan bruges alene.
Affaldshåndtering og –sortering på byggepladsen
Udviklingen i genanvendelse af private husholdningers affald
Rørte og piskede masser
Fjernvarmeafkøling i Stævnen
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
En fælles platform til integreret styring af ressourcer, projekter og budgetter hos DIN Forsyning Projektchef Henrik Blicher fortæller om hvordan en uigennemsigtig.
Hørup Centralskole 3. årgang
Præsentationens transcript:

Velkommen Til Amagerforbrænding

AMAGERFORBRÆNDINGS HISTORIE 1965 Amagerforbrænding etableret som offentlig virksomhed. 1970 Forbrændingsanlægget sat i drift med en kapacitet på 230.000 ton affald om året. Anlægget bidrog fra starten til produktionen af fjernvarme. Røgen fra forbrændingen blev renset i elektrofiltre. 1990 Anlægget udbygget til en årlig kapacitet på 315.000 ton, og ændret til kraft/varme produktion med en 20 MW dampturbine/generator. Røgrensningen moderniseret med kemisk rensning ved semi-tør proces - fra 1997 også med dioxin fjernelse. 2002 Anlægget udvidet til en årlig kapacitet på 460.000 ton affald. Energianlægget udbygget med en 8,5 MW dampturbine/generator.

Amagerforbrænding ejes af kommunerne: Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby med tilsammen 552.000 indbyggere samt 46.000 virksomheder og institutioner

= Affaldsforbrænding 1 Liter Olie 4 kg. Affald Kg. Affald? Amagerforbrændingens forbrændingsanlæg omdanner hvert år affald fra de fem ejer-kommuner til elektricitet og fjernvarme. I 2010 blev der brændt 404.000 ton affald i de fire ovne på Amagerforbrænding. Det er ti procent af alt affald, der brændes i Danmark. Affaldet består af: Dagrenovation og storskrald fra private husholdninger (50%) Forbrændingsegnet affald fra genbrugspladserne (10%) Erhvervsaffald - blandt andet sygehusaffald og fortroligt affald (40%) Amagerforbrænding har en årlig varmeproduktion på ca. 850.000 MWh og en årlig el produktionen på ca. 160.000 MWh. Det betyder, at vi kan forsyne ca. 120.000 husstande med fjernvarme og ca. 50.000 husstande med el. = 1 Liter Olie 4 kg. Affald Kg. Affald?

Fra affald til energi på Amagerforbrænding Turbine Generator Elektricitet Slagge genanvendes i industrien Kedel Affaldsforbrænding Varmeveksler Fjernvarme

Fjernvarmenet i Hovedstadsområdet

Affaldsmodtagelsen

Affaldsmodtagelsen Hver dag ankommer omkring 400 lastbiler med affald til Amagerforbrænding. Når bilerne ankommer, bliver de vejet og registreret, inden de kører op ad rampen til affaldsmodtagelsen. Her læsser lastbilerne affaldet ned i siloen. Der sker altså ikke en sortering af affaldet, når først det er kommet i bilen. Det er derfor vigtigt at Du hjælpe miljøet ved at sortere dit affald rigtigt. Der gennemføres løbende stikprøvekontrol af 3-4 % af affaldet. Kontrollen gennemføres for at sikre, at affaldet er egnet til forbrænding. De mange chauffører, der hver dag kommer på Amagerforbrænding, er godt tilfredse med serviceniveauet. Det viser en serviceundersøgelse fra 2008.

Silo Affaldsmodtagelsen

Siloen Amagerforbrændings store silo kan rumme 6000 ton affald eller det samme som 12.000 m³ affald. Over siloen er der to kraner med store fuldautomatiske grabber, som hver kan løfte op til fem ton affald ad gangen. Grabberne blander affaldet i siloen, så det bliver mere ensartet. Det gør det lettere at holde en stabil temperatur i ovnene. De to store grabber arbejder døgnet rundt med at blande affaldet og løfte det op til toppen af de fire ovne.

Ovnlinie Silo Affaldsmodtagelsen

Ovnanlægget Grabberne læsser affaldet fra siloen af i en tragt. Det glider ned og går i brand på bevægelige riste i bunden af ovnen. Ristene skubber det brændende affald fremad gennem ovnen for at sikre den bedst mulige udbrænding. Det tager omkring to timer at brænde affaldet ved 950 grader. Amagerforbrænding har fire ovnlinier, som hver har en kapacitet på op til 17 ton affald i timen. Hver ovnlinie består af en ovn, en kedel og et røgrensningsanlæg. Linjerne er indbyrdes uafhængige og forsynet med separat rensningsudstyr og måle- og reguleringsudstyr. Kedelanlæggene er tilsluttet en fælles dampledning, som går til turbineanlægget. I ovnene er der installeret vandkølede slidzoner, som gør det lettere at regulere temperaturen og sikre den bedst mulige forbrænding af affaldet. Det tager to timer at brænde affaldet i ovnen. Når affaldet er brændt, bliver slaggen ført til viderebehandling.

Forbrænding Affald: 15 t/h Sekundærluft Temperatur: 850 – 1100  C Opholdstid for affaldet: Ca. 2 timer Rågas Slagger Primærluftluft

Kedlerne Ovnlinie Silo Affaldsmodtagelsen

Kedlerne Røgen fra affaldsforbrændingen strømmer fra ovnene til de fire store kedler, hvor varmen opvarmer vandet til højtryksdamp. Dampen er 380 grader varm og har et tryk på 46 bar. De fire dampkedler producerer hver 52 ton damp i timen. Højtryksdampen bliver omdannet til elektricitet i turbinerne eller til fjernvarme i fjernvarmevekslerne. I alt producerer Amagerforbrænding el til ca. 50.000 husstande og varme til ca. 120.000 husstande. Amagerforbrænding udnytter 86% af den energi, der er i affaldet til energiproduktionen. Når højtryksdampen har været igennem turbinerne, er temperaturen faldet til 120 grader, og dampen er klar til at blive sendt ud i fjernvarmenettet.

Kedlerne Ovnlinie Silo Røgrensningsanlæg Affaldsmodtagelsen

Røggasrensning Amagerforbrænding kan rense røgen fra forbrændingen op til 95 procent. Når røggasserne fra ovnene har afgivet deres varme i kedlerne er den 130 grader varm. Det er den rette temperatur for, at rensning af røgen kan blive effektiv. Røgrensningen sker ved at røggasserne bliver blandet med kalk, aktivt kul og vand i en reaktor. Kalken neutraliserer syreindholdet og binder tungmetallerne i røggassen. Det aktive kul binder dioxin og kviksølv. Blandingen fra reaktoren sendes gennem posefiltre, som opsamler støv, flyveaske og andre rester fra røgen. Der er næsten 1000 posefiltre for hver ovn. Når filtrenes overflade er belagt med forurening, bliver de automatisk rystet og restproduktet falder ned i bunden af posefiltret. Restproduktet deponeres under kontrollerede forhold på Lang Øya i Oslofjorden. Her neutraliseres restkalken med svovlsyre, som kommer fra andre industrier. Restproduktet udgør cirka 40 kilo per ton affald svarende til omkring 18.000 ton om året.

Røgrensningsanlæg Ammoniak Sorbacal kalk Slurry Skorsten Sugetræksblæser Posefilter Atomizer Silo Restprodukt Ovn Den rensede røg ledes til sidst op gennem den 150 m høje skorsten. Røgtemperaturen skal være mindst 130 grader for at undgå tæring af stålet i korstensrøret.

Kedlerne Ovnlinie Silo Røgrensningsanlæg Affaldsmodtagelsen Slagge

Slagge Omkring en femtedel af det affald, som bliver sendt til forbrænding, kan ikke brændes. Det ender derfor som slagge, som består af jern, grus, glas og andre ikke-brændbare materialer. Tungmetaller i affaldet ender også i slaggen. På Amagerforbrænding producerer vi omkring 80.000 ton slagge om året. Når affaldet er brændt i ovnene, dumper slaggen ned i kælderen, hvor det bliver kølet ned med havvand. Herfra kører slaggen med transportbånd til slaggepladsen udenfor ovnbygningen. Slaggen bliver sendt til opbevaring i tre-fire måneder til modning. Modning betyder, at tungmetaller som for eksempel kobber stabiliseres og ikke kan forurene grundvandet. Når slaggen er modnet, bliver metallerne sorteret fra til genanvendelse, og slaggen bliver harpet for at opnå en ensartet kornstørrelse. Den modnede, harpede slagge bliver brugt til opfyld ved bygge- og anlægsarbejder i hovedstadsområdet..

Spildevandsanlæg

Kedlerne Ovnlinie Silo Røgrensningsanlæg Affaldsmodtagelsen Turbinerne Slagge

Turbine/Generator Amagerforbrændingens to turbiner på anlægget producerer elektricitet. Turbinerne består af en række skovlhjul, som drives af højtryksdamp fra kedlerne. Når turbinen har taget trykket og varmen ud af dampen, bliver restvarmen brugt i varmevekslere, som leverer varmt vand til fjernvarme i Centralkommunernes Transmissionsselskabs forsyningsnet (CTR). Samlet producerer Amagerforbrænding elektricitet til ca. 50.000 husstande og varme til ca. 120.000 husstande. Turbinebygningen stod klar til brug i 1991. I dag er den udvidet til to turbiner på henholdsvis 20 MW og 8,5 MW.

Kedlerne Ovnlinie Silo Røgrensningsanlæg Affaldsmodtagelsen Varmevekslerne Turbinerne Slagge

Varmeveksleren Når dampen fra kedlerne har været brugt til at drive turbinerne og lave el, kan den genbruges. Vi nedkøler dampen, så den bliver til vand, der kan bruges igen i systemet og blive varmet af varmen fra ovnene igen. Nedkølingen sker i varmevekslerne, hvor dampen bliver kondenseret og dermed til vand igen. Vandet ledes fra varmevekslerne til kedlernes fødevandsbeholder. I beholderen forvarmes vandet til 140 grader ved et tryk på tre bar. Ved det tryk samler ilten sig øverst og kan trækkes ud, inden vandet bliver brugt igen. Dampen fra el produktionen i turbinerne samles i beholdere, hvor den kondenseres til vand, som kan genanvendes i produktionen.

Kontrolrummet Kontrolrummet er Amagerforbrændings hjerne. Herfra styres både forbrændingsproces, røggasrensing, slaggebehandling og energiproduktion. Kontrolrummet blev ombygget i 2006. Kontrolrummet modtager ca. 1,1 mil. data i døgnet Kontrolrummet er bemandet af tre driftsoperatører 24 timer i døgnet året rundt: Driftsoperatør 1 overvåger anlægget via sin pc i kontrolrummet Driftsoperatør 2 går rundt på anlægget for at kontrollere, at alt er, som det skal være Driftsoperatør 3 justerer de ting på anlægget, som ikke kan justeres via computeren i kontrolrummet Kontrolrummet har en række skærme, der viser de mange målinger, som SRO-anlægget hele tiden modtager fra anlægget. (Styring, Regulering og Overvågning)

Genbrug Amagerforbrændings har nu tolv genbrugspladser. Her kan borgere og virksomheder aflevere sorteret affald til genanvendelse. Når du sorterer dit affald, sørger vi for, at det får en miljørigtig behandling. Der er to store miljøfordele ved at sortere affaldet rigtigt: 1) Vi sparer på energiressourcer og råstoffer, når materialerne i det ..sorterede affald bliver genanvendt. 2) Vi undgår miljø- og sundhedsskadelige stoffer i røgen og resterne fra det affald, der bliver brændt Det affald, du ønsker at aflevere emballeret, skal du altid aflevere i klare sække eller anden gennemsigtig emballage. Det gør det lettere for os at hjælpe dig med en miljørigtig sortering.

Genbrugspladser I 2010 blev der afleveret 105.838 ton affald på Amagerforbrændingens 9 genbrugspladser. Heraf blev: 76% af affaldet afleveret til oparbejdningsanlæg Her skal affaldet enten forbehandles til genbrug eller genanvendes i industrien, som råvarer til fremstilling af nye produkter 21 % af affaldet afleveret til forbrænding og udnyttet til elektricitet og fjernvarme 3 % specialbehandlet eller afleveret på deponi Nøgletal for indleveret affald i ton 2007 2008 2009 2010 127.292 118.780 110.570 105.838 heraf batterier i ton 50 45 44 30

Tak for jeres opmærksomhed