PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Når børnefællesskaber bliver fanget i social eksklusionsangst og mobbemønstre Dorte Marie Søndergaard professor i socialpsykologi eXbus: Exploring Bullying in Schools DPU, Aarhus Universitet Campus København E: dms@dpu.dk P: +45 8888 9000 W: www.dpu.dk/om/doms - www.exbus.dk

Forelæsningens indhold Mennesket som eksistentielt afhængigt af social indlejring Mobning som social mekanisme Social eksklusionsangst Værdigheds- og foragtproduktion Indirekte og direkte relationel aggression Stabiliserede positioner og flydende positioner Det faglige og det sociale er infiltreret Forskellige veje ind i mobning Humor Er bekendelser og empatitræning kun af det gode? Checkliste ved intervention Niveauer for problemforståelse og handling

Interagerende kræfter f.eks. PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Interagerende kræfter f.eks.

PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Utrygt klima Børnene kan være hvirvlet ind i processer, der handler om at opbygge hierarkier De er optaget af hvem, der er de populære og de dominerende hvem, man ikke behøver at regne med hvem, man skal flytte sig fra - for ikke at blive trukket med nedad i hierarkiet De er optaget af at sikre sig plads blandt dem med prestige at netop deres tøj, elektroniske udstyr, tasker, cykler, adgang til rejser, fritidsaktiviteter etc., udgør det, der markerer prestige

PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Latter Latter er et vigtigt redskab i forhandlingerne om, hvem der er inde og ude De, der (for tiden) skubbes udad, ler i et forsøg på at signalere, at de ”er med” – og for at vende bevægelsen, så de driver indad De, der (for tiden) står centralt i fællesskabet, ler som et led i at manifestere de præmisser for inklusion, der sikrer deres position

Social eksklusionsangst PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Social eksklusionsangst Angsten for udstødelse, marginalisering, foragt, hån, chikane, ignorering etc. Belastende, uanset hvor i hierarkiet man befinder sig

Social eksklusionsangst PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Social eksklusionsangst Begrebet om social eksklusionsangst bygger på en socialpsykologisk forståelse af mennesket som eksistentielt afhængigt af social indlejring. Vi er som mennesker eksistentielt afhængige af at tilhøre fællesskaber. Social eksklusionsangst opstår, når indlejringsmuligheden er under pres, når løftet om tilhør trues.

Markering af vellykket social indlejring PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Markering af vellykket social indlejring Accept Anerkendelse Inddragelse – opleves gennem følelse af værdighed og meningsfuldhed

Markering af mislykket social indlejring PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Markering af mislykket social indlejring Udelukkelse Foragt Usynliggørelse - opleves gennem følelse af at være miskendt, socialt truet og værdighedsberøvet

Værdighedsproduktion versus foragtproduktion PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Værdighedsproduktion versus foragtproduktion Hvilke bestræbelser på at opbygge værdighed, arbejder børn og voksne på? Hvilke forskellige former for værdighedsberøvelser prøver de at undgå? Værdighedsberøvelse rammer hårdt. Foragt er giftig. Værdighedsbestræbelser kan kollidere. Følelsen af meningsfuldhed og værdighed fungerer som evaluerende emotioner knyttet til anerkendelse og legitimitet indenfor fællesskabet.

Autoritetsstrategier PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Autoritetsstrategier Valg af autoritetsstrategier er ikke kun er et spørgsmål om ideologi og lederidentitet, men om hvilken effekt, man ønsker autoriteten skal producere Vælger man autoritetsstrategier, der systematisk nedbryder værdighed, så betaler man en pris på længere sigt

Mobbemekanismer Social eksklusionsangst kalder på lindring PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Mobbemekanismer Social eksklusionsangst kalder på lindring Foragt og fordømmelse kan give en sådan lindring: Man har styringen i forhold til præmisser for eksklusion Fællesskabet konsolideres gennem afgrænsningen til det foragtede Lindringen er kun midlertidigt Social eksklusionsangst kan slå over i social panik

Relationel aggression PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Relationel aggression Indirekte aggression: gensidig ignorering, bagtalelse, relationel manipulation med retning mod at udstøde andre etc. ( - ofte usynlig for voksne. Voksne forstår sjældent dette som mobning) Direkte aggression: verbale (evt. digitale) eller fysiske overfald, tydelig forfølgelse, ødelæggelse af ejendele etc. ( - kan være tydeligere for voksne. Ved tydeligt og passivt offer tages mobbebegrebet nogen gange i anvendelse)

Positioner i Allans klasse PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Positioner i Allans klasse Stabiliseret positionering – foragtproduktion og udelukkelse stabilt rettet over længere tid ’Pludselige’ engangsoverfald – foragtproduktion kogt op over kortere periode Flydende positioner – det skifter, hvem der over kortere eller længere tid udpeges som mål for foragt og ydmygelse.

Skolen er ramme for identitet og deltagelse PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Skolen er ramme for identitet og deltagelse Børns identitet er knyttet til skolen og til klassen Børn tilbringer en meget omfattende del af deres tid i skolen Skolen er rammen for børns erfaring med social deltagelse Social deltagelse og faglig deltagelse er sammenfiltret Det faglige og det sociale kan ikke adskilles Det faglige flyder i et socialt medium

Fra social eksklusionsangst til social panik PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Fra social eksklusionsangst til social panik Social eksklusionsangst: udelukker ikke empatisk indlevelse i de foragtedes situation Overgang Social panik: værdighedsskabende empati lukkes ned – de foragtede falder udenfor empatisk relevans => døren til mobbehandlinger går op

PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Mobning bliver mulig Den sociale eksklusionsangst er slået over i panik og har skærpet foragtproduktionen. Angsten er forstærket og har kaldt på lindring, og foragtproduktionen har afsøgt muligheder for målretning

Eskalering Sårbarheden testes – den er både pirrende og skræmmende PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Eskalering Sårbarheden testes – den er både pirrende og skræmmende Sårbarheden må enten ’destrueres’ eller forstærkes, så distancen mellem ’os’ og ’den/det sårbare’ bliver helt tydelig Der produceres legitimitet omkring handlingen

Mobning reetableres fleksibelt PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Mobning reetableres fleksibelt Der ligger hos mange voksne en forestilling om, at man må kunne snakke sig ud af mobbemekanismer The talking cure som tryllemiddel i skolekulturen. Dominans- og mobbemekanismer er i stand til at reetablere sig gennem stadigt skiftende og nye redskaber.

Carls bekendelse afstedkom PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Carls bekendelse afstedkom Modstand mod at blive påduttet skyldfølelse Vrede over, at Carl ville appellere sig til venner ved at tale om sin svaghed Foragt fordi Carl var hoppet på lærernes bekendelsesopfordringer Fiksering af Carls position som svag, stakkels, irriterende og uattraktiv som ven og samarbejdspartner

Samfiltret faglighed og socialitet PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Samfiltret faglighed og socialitet For børnene er de social-emotionelle-faglige processer noget, der er filtret sammen – og værdighedsproduktion handler blandt andet om stabil støtte til de processer i al deres sammenfiltring

Autoritetsstrategier PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Autoritetsstrategier Strategier som aktiverer hån, værdighedsberøvelse, latterliggørelse, ydmygelse etc. kan linke støttende ind i eventuelt foragtproducerende praksisser blandt børnene Nogen gange kan den slags autoritetsstrategier løbe foragtproduktionen i gang blandt børnene

PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Forældres bidrag Forældres eksklusionsangst og lindringsstrategier (herunder alliancer med andre forældre, med lærere) Forældres autoritetsstrategier (værdigheds- eller foragtproducerende?) Forældres ’prioriteringer’ (tid, skilsmisser, flytninger etc.)

Vi må blive klogere Det er ikke de tekniske fif, der er kuren her. PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Vi må blive klogere Det er ikke de tekniske fif, der er kuren her. Vi er nødt til at blive klogere på mekanismerne og processerne i det sociale maskineri. Og - klogere på, hvordan man fremadrettet og fleksibelt vil kunne få maskineriet til at begynde at producere værdighed i stedet for foragt mellem børn, og mellem børn og voksne. Det handler om at få den sociale eksklusionsangst på plads på et niveau, hvor den bliver produktiv og ikke destruktiv.

HVILKEN MOBBEFORSTÅELSE LIGGER I INTERVENTIONEN PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 HVILKEN MOBBEFORSTÅELSE LIGGER I INTERVENTIONEN Lakmusprøven Man må spørge sig selv: Er vi i gang med at pege enkeltbørn ud og pålægge dem individuel skyld? Eller er vi i gang med at få øje på de sociale mekanismer? Hvilke måder forstår vi på? Er det: ’Hvem er skyldig/ hvem er svag?’ eller:’Hvorfor oplever Peter det nødvendigt at gøre det, han gør?’

PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 STØTTER VORES INTERVENTION PRODUKTIONEN AF VÆRDIGHED ELLER AF FORAGT? OG SKER DET AKTIVT ELLER UREFLEKTERET? Lakmusprøven består i at undersøge om tiltagets verbaliseringer, procesigangsættelser, sociale tilskyndelser etc. fungerer værdigheds-producerende – og kan det ikke konstateres om de gør det, da at chekke om der er fare for det modsatte.

PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 RUMMER INTERVENTIONEN FORSTÅELSE FOR, AT SOCIALE, EMOTIONELLE OG FAGLIGE ASPEKTER AF SKOLELIVET ER FILTRET SAMMEN FOR BØRN? Lakmusprøven: Hvordan er det sociale, det emotionelle og det faglige adresseret i interventionen – og forbliver det adskilt i tid, rum, personbinding, væsentlighed – eller formår vi at forstå og sammentænke aspekterne?

PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 ER INTERVENTIONEN MÅLRETTET VARIERENDE MOBBEFORMER ELLER OVERSER VI MOBNING I SÆRLIGE FORMER? Lakmusprøve: Har interventionen mulighed for at fange eller adressere både stabil mobning og skiftende positioner – både pludselige mobbehandlinger og langvarige mobbehandlinger – både passive mobbeofre og reagerende mobbeofre? Lakmusprøve: Givet vi vælger at gøre dette eller hint, hvilke nye eksklusioner opstår der så? Hvordan adresserer vi dem?

PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 TAGER INTERVENTIONEN HØJDE FOR, AT MOBBEOFRE IKKE HAR MULIGHED FOR AT ’BEVÆGE’ SIG GENNEM AT TALE OM/BETRO SIG OM DERES AFMAGT OG UDSATHED? Lakmusprøve: Ser vi og håndterer vi offerets dilemmaer godt nok? (husk Carls bekendelser) Kommer interventionen til at forudsætte at bekendelse af offerposition og erklæret oplevelse af afmagt vil skabe værdighed omkring offeret? Vil bekendelse og erklæret afmagt fra offerets side få de andre børn (incl. de aktuelle forfølgere) til at respektere offeret og tildele ham/hende prestige i børnegruppen? Er det tænkt godt nok igennem, hvilke markeringer og virkemidler, der vil bevæge værdighed og prestige ind i offerets mulighed for at blive del af gruppen?

HVILKET INTERVENTIONSNIVEAU BEFINDER VORES INTERVENTION SIG PÅ? PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 HVILKET INTERVENTIONSNIVEAU BEFINDER VORES INTERVENTION SIG PÅ? Lakmusprøve: Hvilket niveau bevæger vores intervention sig på, når det handler om at intervenere? Hvilket niveau kommer vi til at støtte børn og voksne i at bevæge sig på? Personudpegende niveau Niveau for konkrete præmisser Niveau for sociale præmisser (Søndergaard 2008. 2009)

PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Niveau 1 Her agerer man på personniveauet. Man forstår problemerne på enkeltbarnsniveau – og forsøger at løse problemer ved at forholde sig til enkeltbørn, og hvorvidt de er inde eller ude. (Søndergaard 2008. 2009)

PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Niveau 2 Her melder man sig ind i børnenes diskussion af præmisserne for at håne, foragte og ekskludere. Man ’accepterer’ altså i udgangspunktet den utryghed, der hærger børnegruppen, og prøver at hjælpe dem med at navigere indenfor den. (Søndergaard 2008. 2009)

PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Niveau 3 Her handler det om, hvordan man undgår, at børnene får behov for den lindring, der ligger i at håne og foragte. Hvordan man undgår, at behovet for at dominere sig til den pseudotryghed, der ligger i at marginalisere og hærge andre, opstår. Her angriber man selve utrygheden. (Søndergaard 2008, 2009)

eXbus: Exploring Bullying in School 2007-2011 PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 eXbus: Exploring Bullying in School 2007-2011

Indhold Mobning og social eksklusionsangst … 21 PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2009 Indhold Mobning og social eksklusionsangst … 21 Dorte Marie Søndergaard Forældrepositioner i elevmobning – afmagtsproduktion i skole/hjem-samarbejdet … 59 Nina Hein Genkendelser af digital mobning. Freja vs. Ronja vs. Arto vs. Sara vs. Emma … 99 Jette Kofoed Straf mod mobning og straf mod skoleuro … 133 Helle Rabøl Hansen Erfaringer med mobning fra barndommen og det levede liv … 167 Charlotte Mathiassen & Eva Silberschmidt Viala Sammenhænge mellem mobning, barndomserfaringer og senere livskvalitet … 191 Inge Henningsen Mobning som socialt begreb: Filosofiske refleksioner over definitioner… 225 Robin May Schott

PROFESSOR DR.PHILOS DORTE MARIE SØNDERGAARD eXbus DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 2010 Litteratur ”Mobning. Sociale Processer på Afveje”. Kofoed & Søndergaard (red.). Hans Reitzels Forlag: 2009. ”Offerpositionens dilemmaer. Om undvigelse af offerpositionering i forbindelse med mobning og anden relationel aggression”. I På Kant med Historien. K. Lützen m.fl. (red.). Museum Tusculanums Forlag: 2008. ”Mobning og social eksklusionsangst”. I Mobning. Sociale Processer på Afveje. Kofoed & Søndergaard (red.). Hans Reitzels Forlag: 2009. ”Anders og vandslangen – mobning og kompleksitet.” Trykt i Psykologisk Set, årg: 26, nr. 76, 2009.