Digitalisering og medialisering

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kollegavejledning og fælles mål
Advertisements

Kollegavejledning i teori og praksis
Kollegavejledning i teori
Danmark 3.0.
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Undervisningens medialisering - en udfordring på mange måder
Digitalisering og medialisering på pædagoguddannelsen
Skolens digitalisering og medialisering
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Læringscentret og nye vejledningsformer
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder
Mediepædagogik og didaktik
Udvikling af mediepædagogisk praksis – med fokus på film og levende billeder 6. Marts 2012.
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder 9.september 2012.
Mediepædagogisk vejledning
Ny mediepædagogik og didaktisk praksis i et innovativt læringsmiljø
Digitalisering, medialisering og skoleudvikling 13. marts 2012.
Mediepædagogik – i et vejlederperspektiv
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
UDGANGSPUNKT 7. Maj UDGANGSPUNKT •It som begreb er forældet og favner ikke udviklingen •Brug for et nyt udsigtspunkt og ny begrebsbrug •Fokus på.
Udgangspunkt Vibeholmskolen, Digitalisering og medialisering • Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger • Medialisering rummer.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
Kollegavejledning Læringscentrene Roskilde. Program • Velkommen igen! Vejledningsværktøjer i teori og praksis – kort oplæg Praksisrefleksioner fra igangværende.
Digitalisering og medialisering
Kollegavejledning - indgange • Fag, medier og Faghæfte 48 • Skolekultur og mediekultur • Skolekultur og vejlederkultur • Skolebiblioteket som rum og funktion.
Unge og undervisningens medialisering
Ny mediepædagogisk og didaktisk praksis
5. Mediepædagogisk vejledning - tre eksempler
UNDERVISNINGENS MEDIALISERING - en udfordring på mange måder
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Mediepædagogik og didaktik
Mediecentret som rum og funktion Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling – to sider af samme sag.
Udviklingen af professionsfaglige kompetencer Potentialer og barrierer… rene b christiansen (profil) Lektor ved Forskning og Udvikling University College.
Fortællinger og genrer
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Ressourcer og læremidler i et didaktisk perspektiv Læring og Læringsressourcer,
LÆREMIDLER I EN PRAKSIS. Læremiddelkulturen Skolens mediekultur Skolens læringsmiljø Skolens vejledningskultur.
Vejledning af elever og kolleger – en udfordring for alle Kolding, 3. oktober 2012.
”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være
Kollegavejledning og fælles mål
Medialisering og organisationsudvikling 25. April 2012.
Unge og undervisningens medialisering
Undervisningens medialisering Hørsholm,
Udvikling af det mediepædagogisk håndværk
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
Præsentation af PUC TÅRNBY KOMMUNE
Digitalisering og medialisering
Status Udviklingsprojekt ”Ord til billede” Ole Christensen og Merete Skjødt Jørgensen.
Madkamp - DM i madkundskab
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
PROGRAM Udgangspunkt Digitalisering og medialisering
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Mediecentret som rum og funktion Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling – to sider af samme sag.
PLC og mediepædagogisk vejledning Taarnby, 25. september 2012.
Kollegavejledning i praksis Eksempler til diskussion.
SKOLE og PLC 23. Oktober Medier som vinduer og rammer.
Digitalisering og medialisering Flakkebjerg,
Planlægning, proces og evaluering
Fra kursus til lokal skoleudvikling – om og med medier 13. marts 2012.
Mediepædagogik og didaktik – i teori og i en pædagogisk praksis 13. marts 2012.
Udvikling af det mediepædagogiske håndværk 13. marts 2012.
Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Læremiddel.dk – Nationalt videncenter for læremidler.
Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling 7. Maj 2012.
Børns Biblioteker To fagligheder i dialog – om børn, medier og professionsudvikling.
Bg · Udvikling af MUS 2. Netværksmøde 3. Sept
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
Præsentationens transcript:

Digitalisering og medialisering

Digitalisering og medialisering Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger Medialisering rummer en kultur– og læringsdimension

H V E R D A G U D A N E L S

Den pædagogiske dagsorden udfordres Asymmetrien udfordres Lærer Elev MEDIALISERINGEN Det didaktiske projekt Uformelle læringskompetencer Undervisningen

Praksis og profession Eksisterende kurser og diplomuddannelser giver ikke optimalt mulighed for udvikling af praksisrefleksion Mange kvalificerer sig ud af praksis og ikke i praksis

Teori og praksis

Teori og praksis ”Man går omvendt ud her. Ud i virkeligheden før man henter teori ned. Den er uvant og vanskelig. Hvad får vi at vide, vi lytter og noterer ... Det er jo samme måde man opleverne børnene på når man stiller dem frit. Nu skal vi have et emne, og de er så frustrerede ... Det er nemmere når læreren kommer og siger: Sådan her! Værsgo! Det giver tryghed”

Læringsrum og ressourcer

Læringsrum og ressourcer ”…det har været mere kaotisk. Jeg har savnet struktur”

Ny fokus Fra it til medier Fra medier til medialisering Fra digitalisering til mediepædagogik og didaktik

Udviklingsperspektiv Vidensformer Pædagogisk iscenesættelse Praksisfokus 1. ordensviden: Digitale medier som supplement Håndtering af software og hardware, (kontekstfjerne) kurser Kvalifikationer 2. ordensviden: Digitale medier som integration Erfaringer med medier i en undervisningskontekst, understøttelse af pædagogisk praksis Kompetencer 3. ordensviden: Digitale medier som udfordring Fag og fagligt indhold planlægges, gennemføres og evalueres på nye måder, udfordring af mediepædagogisk og didaktisk praksis Eksperimenter 4. ordensviden: Digitale medier som kultur Samfundets og undervisningens medialisering, hverdagskultur Kultur

MEDIALISERINGEN UDFORDRER Videns- og læringsopfattelsen (hvad er god viden og læring i dag) Undervisningsformerne (forholdet mellem tid, sted og rum) Lærer- og elevrollerne samt kollegavejledningen (nye positioner)

Mediepædagogik Mediekultur og mediesocialisation: Hvorledes indgår medier i børns og unges hverdagsliv og hvilken betydning de har for deres identitetsdannelse og sociale fællesskaber? Medieundervisning; hvorledes arbejdet om og med medier udvikles og tilrettelægges som læreproces. Undervisningsmedier; hvorledes digitale læremidler og digitale læringsplatforme udvikles og håndteres i pædagogisk praksis

Didaktisk platform FRA: et snævert didaktikbegreb  (med en fokus på) mål og midler TIL : et udvidet didaktikbegreb  (med en fokus på) undervisning og læreprocesser

Læringsrum og ressourcer

Fagdidaktik Almen didaktik Mediedidaktik

Organisationens mediekultur Underviserens fagforståelse Procesdidaktiker

Ny praksis? Fra fastlåste roller til skiftende positioner Fra faglig formidling til faglige fællesskaber Fra rum til funktion og relation

Udfordringer (I) Hvordan skal pædagogiske organisationer forholde sig til samfundets digitalisering og medialisering? Hvordan skal pædagogiske organisatioenr møde og håndtere børns og unges uformelle mediekompetencer?

Udfordringer (II) Hvordan udvikles en mediepædagogisk platform og et nyt didaktisk design? Hvordan skal mediepædagogisk vejledning organiseres (tid, sted og rum)? Hvilke vejlederprofiler skal udvikles – i relation til børn og kollegaer?