Positiv Adfærd i Læring og Samspil

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kompetenceudvikling og innovation i yderområder
Advertisements

KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
At forholde sig professionelt Anne Skov
Set i forældreperspektiv
At have øje for alle tanker om børn og palliation 15. november 2013
Information om forældrevejlednings- programmerne De Utrolige År
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Ørestad Skoles værdier
Natur og science i børnehøjde.
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
? At sige NEJ Vrede uden autopilot Integritet & Samarbejde
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
E g e s k o l e n E g e s k o l e n ForsideHvem er vi/IFagSkoleåretPrøverAndre aktiviteterSkole/hjemForventningerVelkommen.
Baggrunden for indførelsen af PALS
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Den gode klasse Forældrenes rolle
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Kastanjehaven - Sand Trivsels Agent Opsamlingsdagen 6. juni 2013
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
Forældremøde X årgang.
Festligt fællesskab med livsglæde som værdi. v25 Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og.
Fælles bestyrelsesmøde Ødis skole
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Musik: Nightengale Serenade
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Projektlederens rolle(r)
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Kort præsentation af principperne bag SOL (Samarbejde Om Læring)
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Børnehaveklasserne Brædstrup Skole
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Læring i et vejledningsperspektiv
Omgangstone og kollegialitet
Program - ICDP International Childhood Development Program
»En mand havde to sønner
Køb det fulde sæt til 299 kr + moms
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Den fortabte søn »En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Peter Westmark Relationskompetence - det er de professionelle voksne der ansvar for kvaliteten af relationen STU - Træf Den
Om forældre som rollemodeller
Udviklingen i Nalunnguarfiup Atuarfia Nalunnguarfiup Atuarfia Atuarfimmik inerisaaneq QANOQ ? SOOQ ? KIMUT ? KIKKUT ? Skoleudvikling HVORDAN? HVORFOR ?
Lærings- og praksisfortælling
Anne Mette Rosendahl Rasmussen
Præsentation af forårs-sfo
Læreren som læringsleder
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Kompetenceudvikling og Teamsamarbejde Projekt ”Fælles Værdier – Fælles Fodslaw” - når vejen dertil er gennem vores pædagogiske praksis.
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
VELKOMMEN Til Ikast Nordre Skole (DOF) og SFO (DUF)
DIDAKTIKLABORATORIE Et laboratorium der arbejder med at udvikle et planlægningsværktøj. ”Et værktøj”, der kan hjælpe os til at se, hvordan Ord som ”Leg-
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Børnehaven Smørhullets værdiggrundlag. En del af Viborg kommune I børnehaven har vi med udgangspunkt i Viborg kommunes Børne-og Ungdomspolitik ”Lys i.
Værdigrundlag for Haarby Skole. Fællesskab Hvad betyder fællesskab for os: At alle bidrager og har værdi for gruppen. At der er en samhørighed på skolen.
Rødkærsbro´ børnehuse værdigrundlag I børnehusene har vi med udgangspunkt i Viborg kommunes Børne-og Ungdomspolitik ” Lys i øjnene” udarbejdet værdier.
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Stråle-Simon og jagten på de sure kræftceller
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Præsentationens transcript:

Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil Hvad står bogstaverne for? Ellen Larsen

Hvorfor gik vi med i PALS? Børns opvækstvilkår har forandret sig Skolen har forandret sig Synet på læring og opdragelse har ændret sig Forældres og læreres autoritet er svækket Nye udfordringer til lærerrollen og til skolens sociale struktur God overensstemmelse med værdigrundlaget Og ikke mindst – vi fik ressourcer til projektet og styrket fælles pædagogisk praksis Baggrunden for at gå ind i et omfattende pilotprojekt

Adfærdsproblemer, så slemt som aldrig før... eller? ”Verden forandrer sig på den værst tænkelige måde. Det er et tegn på at jorden vil forgå. Børn adlyder ikke længere deres forældre. Det lakker åbenbart mod verdens ende.” (Indskrift på 6000 år gammel pyramide) Adfærdsproblemer bliver ofte i medierne og i folketale beskrevet som evig eskalerende… Dette citat lyst til at dele med jer, da der ikke er noget nyt i at den voksne generation (lærere eller forældre) forholder sig til opdrager rollen. Opdragelse kan ikke afskaffes, alle kulturer i alle generationer har forholdt sig til, hvad god opdragelse er, og hvordan vi bedst muligt sikre en overførsel / tilegnelse af værdier, normer, holdninger og færdigheder. Forældre har en stor opgave og folkeskolen har en stor opgave Ikke nogen nem opgave! Vi er nød til at have en viden og en viden om hvordan denne viden overføres på den mest hensigtsmæssige måde. Opdragelse har altid været udfordrende og problematisk. Dette citat er et indskrift på en 6000 år gammel ægyptisk pyramide. PALS – hvordan kan opdragelse gøres bedre – forebygge at børn udvikler en negativ adfærd som bliver et problem igennem livet. Noget I måske vil bemærke er igennem aftenen, at udgangspunktet for projektet er et problem der skal løses, men fokus er ikke på problemet, men i stedet på den rigtige måde. Årsagen hertil vil I i løbet af aftenen blive præsenteret for flere tanker omkring.

3- årigt pilotprojekt – hvor langt er vi? Fra 3. år Vedligeholde og videreudvikle tiltagene 2. år De planlagte tiltag igangsættes i skole/SFO Hvor er vi? Planlægningen og oplæringen ved at være klar til næste skridt - implementeringen 1. år Planlægning og oplæring af ansatte i skole/SFO

Hensigten med PALS er: At styrke barnets sociale kompetencer Afhjælpe problemadfærd i vores læringsmiljø gennem forebyggende strategier ******* Vi så på vores forventninger til adfærd, mange var ”skjult” i: ”Du må ikke – budskaber” Selvom vi synes vi har et godt miljø, kan vi altid blive bedre – og det forebyggende tiltalte os i erkendelse af, at samfundet ændrer sig – mv. Vi startede med reglerne og værdierne

Et godt læringsmiljø – hvad er det? Tydelige forventninger til positiv adfærd Du må ikke smide æbleskrog i affaldsspanden Læg æbleskrog i den ”grønne” spand Her kan fortælles om processen – fra mange regler – ukendte af alle – osv til at formulere få nødvendige regler – formuleret positiv: Børn danner billeder i hovedet – bedre at danne billeder af det, der forventes, fremfor det man ikke må…. Børn skal guides i den forventede retning (Intern: til eftertanke for forældre) Fra mange ikke-regler (skrevne som uskrevne) – til få forventningsregler:

Hvilke sociale kompetencer? Vi vil lægge hovedvægten på disse tre: Respekt Ansvar Omsorg Derfor ser vores regelmatrice nu således ud: Hvilke værdier har vi specielt valgt at have fokus på? Præsenter et udsnit af regelmatricen

Fx: Gang-arealerne Vi taler pænt til og om hinanden Respekt Ansvar omsorg Vi taler pænt til og om hinanden Vi rydder op efter os Vi går på gangene Vi holder arbejdsro i timerne Vi bruger affaldsspanden Vi bærer bolden ind Vi følger de voksnes beskeder Vi går ind når det ringer Vi holder hænder og fødder for os selv Vi hænger overtøjet i garderoben Vi passer på tingene Således har vi udformet tydelige forventninger til vore forskellige arenaer i skole og SFO

Vi træner de sociale færdigheder Obs! Nyt på skolen Vi har altid haft faglige læringsplaner. Nu har vi også lavet sociale læringsplaner Vi har udarbejdet sociale læringsplaner til hver arena og hver af de 3 værdier i samarbejde med SFO Barnet lærer værdierne og den adfærd, der knytter sig til, ved at de voksne indøver, støtter og opmuntrer Nyt på skolen: Vi har lavet sociale læringsplaner i samarbejde med SFO. Disse støttes op af verbale ytringer, som forstærker børnenes bevidsthed og begreber af værdiernes betydning Godt du spørger om du må låne blyanten – der viste du respekt Tak fordi du hjalp Simon – der viste du omsorg Dejligt at du har ryddet op efter dig - der viste du ansvar

Børn skal kende vore forventninger til adfærd Udvikling af børns kompetencer – er de voksnes rolle Blive vist, forklaret, modelleret Øve, øve. Øve... Færdigheder Sociale kompetencer Disse indlæres – øves – vises – følges op med opmunring – ligesom i den faglige læring Opmuntring Positiv anerkendelse belønning Opfølgning Sociale færdigheder læres på samme måde som de faglige færdigheder

Vores sprog og kropssprog Kan gøre en stor forskel i forhold til barnets medgørlighed og motivation til at gøre det, som forventes af dem (samarbejde) for mange og utydelige ord for mange beskeder på en gang uden at sikre sig barnets opmærksomhed med negative følelser, frustrasion og vrede ”Hvor mange gange har jeg ikke fortalt dig, at du ikke skal rejse dig i timen!? Ved du ikke, hvordan du skal opføre dig i timen, dreng? Jeg begynder at blive træt af at fortælle dig, hvad du skal gøre hver eneste gang! Gå på plads og så se at komme i gang!” Bevidsthed om hvad kan påvirke børns vilje til samarbejde

Gode og effektive beskeder Derfor har vi øvet os på at give gode, effektive beskeder: Ved at være konkret – tydelig og enkel Sige hvad vi ønsker Venligt og alligevel bestemt Undgå argumentering Følg op og anerkend, når barnet gør som forventet Sæt dig her på din stol og lav opgave 5 på denne side I dansk kultur stiller vi ofte spørgsmål til børn: ”Vil du …..) Svært da der ofte er et valg for barnet

Børn lærer ved at få succes Børn kan godt lide at være dygtige Det gælder også, når de skal lære nye, sociale færdigheder En vigtig del af PALS er opmuntring, ros og anerkendelse Barnet lærer at tænke: ”Jeg klarer det”. Opmærksomhed på god adfærd vil forebygge og reducere problemadfærd Opmuntring, ros belønning fremmer vejen til målet – fokus på det rigtige/positive frem for fokus på det forkerte/negative

Opmuntringstegn Smil, nik, klap på skulderen, bekræftelse, ros, anerkendelse m.v.  Konkret håndfast belønning i form af et symbol, som udløser fællesbelønning for klassen Du viste Respekt Ansvar Omsorg Lidt om verbale/non-verbal opmuntringer og helt konkrete tegn Klassen kan f.x have et fælles fokuspkt. ”Være parat ved timens start”, efter et vist antal kort udløser det ”noget socialt” f.x – et spil i Hallen Hyldekort

Håndtering af problemadfærd Vi har defineret, hvad vi mener er mindre eller mere alvorlig problemadfærd Eleverne skal vide, hvad vi forventer af dem og have lært reglen, evt. genindlært reglen, før vi med rimelighed kan give en konsekvens for at bryde den Hvad hvis de ikke følgerne den forventede adfærd – dette er det sidste vi som personale er i gang med at få på plads og forholde os fælles til  Personalets sidste arbejde – at blive fælles om konsekvenser og procedurer  

Konsekvenser kan være: En re-indlæring af forventet adfærd Time-out Tab af gode Telefon eller besked med hjem Konsekvensen gives umiddelbart efter en negativ adfærd, for at markere og reagere på den uacceptable adfærd (grænsesætning) Eleverne skal kende konsekvenserne på forhånd De skal være forudsigelige og specifikke i forhold til adfærden

Forudsigelighed og tryghed Vi er netop nu ved at lave procedurer og planer for konsekvenser, så alle kender dem, og de er uafhængige af hvilke voksne, der håndterer situationen Det giver en tryg hverdag. Dvs. at implementeringen vil kunne påbegyndes efter efterårsferien.

Systematik Kollektiv / individuel belønning Kortlægning / data Positiv involvering er fundamentet Flere sociale færdigheder Procedure for opfølgning Systematik Regel og forventningsmatrise Ansvarlighed Indre motivation Introduktion, vise, øve, opfølgning Øger mulighed for succes gennem mestringskompetence Sammenfatning af det vi har fortalt Forstærkning / tegn Grænsesætning Re-indlæring Konsekvens Opmuntring, ros og anerkendelse

Hvad har vi fået ud af det første år? Vi har fået ryddet op i reglerne – forenklet dem og fælles fodslaw Nye værktøjer og strategier Bevidsthed om hvad der er vigtigt og ikke vigtigt Gode pædagogiske drøftelser Forstærket samarbejde mellem skole og SFO Den gode historie Vi har øvet og øvet via rollespil Mange smil i hverdagen: ”Det var da rent PALS” eller ”Det var der ikke meget PALS i” Vi er blevet mere anerkendende personalet imellem

Tak for jeres opmærksomhed Vi glæder os til at komme i gang Tak for jeres opmærksomhed