Brug af fasereaktanter i klinisk praksis Brug af fasereaktanter i klinisk praksis Roche Diagnostics A/S  Symposiedag  Vejle  08-10-07 Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium ∙ Århus Universitetshospital, Risskov

Det vil jeg tale om… Fasereaktanter? Hvad bruges analyserne til? Generelt om brugen af biokemiske data Hvilke fasereaktanter bruges (mest) i Danmark? Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke? Generelt om brugen af fasereaktanter Mere om en udvalgt håndfuld af slagsen Fremtiden: Proteomics?

Fasereaktanter? Ja, fx: … for bare at nævne de (måske) mest kendte! P—Albumin; P—Amyloid A; P—α1-Antitrypsin; P—Coeruloplasmin; P—C-reaktivt protein; P—Fibrinogen; P—α1-Glykoprotein; P—Haptoglobin; P—Immunoglobulin A; P—Immunoglobulin G; P—Immunoglobulin M; P—Interleukin 6; P—Interleukin 8; P—Komplement C3; B—Leukocytter, P—Mannosebindende protein; P—β2-Mikroglobulin; P—Orosomucoid; P—Procalcitonin; P—Proteinelektroforese; B—Sedimentationsreaktion; P—Viskositet … for bare at nævne de (måske) mest kendte!

Hvad bruges analyserne til? Forskelligt — Rutineundersøgelse (ret almindeligt) Udredning af uklare kliniske billeder (fisketur) Mistanke om infektion, inflammation, malign sygdom Differentialdiagnostik ved infektion Monitorering af behandlingsforløb Understøttelse af fortolkning af andre biokemiske variable

Generelt om brugen af biokemiske data Biokemiske data har sjældent en særstilling, men indgår typisk i helhedsbetragtninger sammen med data fra alle andre kilder. Vidensgrundlaget stammer i nogle tilfælde fra studier med et klinisk epidemiologisk design, men har i mange tilfælde karakter af ’historiske kludetæpper’. En viden om de bagvedliggende biokemiske eller molekylære mekanismer kan være en fordel i nogle sammenhænge, men er ikke strengt nødvendig.

Et eksempel: »Jeg er ikke helt rask, doktor…« En 63-årig erhvervsaktiv mand. Ryger 10-20 cigaretter dagligt. Plejer aldrig at være syg, men er stadig træt og uoplagt 1½ måned efter en omgang influenza. Har tabt sig 3-4 kg, hoster fortsat en del og taber let pusten. Har haft dage med springende led- og muskelsmerter, og nætter med svedeture. Har ikke målt sin temperatur. Objektivt: Ser lidt bleg og klattet ud, og sidder og puster under samtalen. Der er ikke noget at høre på lungerne, normalt blodtryk, ingen feber, nubret udslæt på ryggen…

Lægen forsøger at strikke et billede sammen… Anamnese (sygehistorie) Tidligere rask, ryger, influenza, taber pusten, vægttab, led- og muskelsmerter, nattesved… Objektive kliniske fund Bleg, ikke helt rask at se på, ingen feber, normalt blodtryk, udslæt på ryggen… Billeddiagnostik Røntgen af brystkassen, ultralydsundersøgelse af maveregionen, overvejer MR-scanning… Biokemiske variable Hæmatologiske kvantiteter, CRP, sænkning, væsketal, levertal… Andet? Hvad pokker fejler manden? Hvad kan jeg udelukke? Hvad kan jeg påvise? Hvad er sandsynlighederne, odds eller likelihoods for en alvorlig sygdom?

Hvilke fasereaktanter bruges i Danmark? P—Albumin P—C-reaktivt protein (CRP) P—Fibrinogen P—Haptoglobin P—Immunoglobulin A, G og M B—Leukocytter & differentialtælling P—Orosomucoid B—Sedimentationsreaktion (SR; Sænkningsreaktion)

Og hvilke bruges (sjovt nok) ikke? P—Proteinelektroforese P—Amyloid A (SAA; CRP’s mindre kendte fætter) P—Viskositet (SR’s næsten ukendte fætter) Lidt mere den førstnævnte senere….

Generelt om brugen af fasereaktanter Normale værdier giver den bedste information Posttest sandsynligheden for ikke-sygdom er høj! Abnorme værdier er ofte uspecifikke fund Infektion, inflammation, malign sygdom, traumer, forgiftning…? Kombinationer og genta-gelser kan udnyttes Forskelle i reaktionstid, fund af ’forenelige resultater’, ændringer… Normale variationer Køn, alder, fysisk aktivitet, rygning, døgnvariationer, graviditet…

Forskelle i reaktionstider

Udvalgt #1 :: B—Leukocytter m.m. En stærk undersøgelse! Flowcytometriske analyser er lette at udføre og giver en masse gode data. En mikroskopi kan give supplerende oplysninger, men det kræver erfaring. Pas på med ’numerisk reduktionisme’ (rigoristiske fortolkninger af referenceintervaller). Svært med fx børn og patienter med leukopeni.

Udvalgt #2 :: B—Sedimentationsreaktion Den eneste analyse der kan laves, hvis strømmen går, men den er lidt bøvlet. Er i en vis forstand en multivariat biokemisk analyse. Har en lang responstid, hvilket kan være en fordel. Kan drille ved forskellige hæmatologiske sygdomme, og tilstande med abnorme rheologiske betingelser. SR stiger med alderen, men har vi ordentlige data?

Udvalgt #3 :: P—C-reaktivt protein En uhyre populær analyse, som i stigende omfang også udføres som POCT, især hos praktiserende læger. Bakterielle infektioner er det mest potente stimulus for CRP-produktion, men alle tilstande med vævsskade kan øge CRP. Farlige undtagelser? Stigninger kommer hurtigt og halveringstiden er kort, så analysen er god til kontrol af behandlingseffekter. Det er lidt spøjst, at man ikke kan enes om at bruge fælles enheder og referenceintervaller i Danmark! Variationer langt nede i normalområdet er sat i forbin-delse med ’subklinisk inflammation’ og fx varierende risiko for hjertekarsygdom.

Udvalgt #4 :: P—Proteinelektroforese Hvorfor bruges undersøgelsen ikke i Danmark? Det er fx en rutineundersøgelse i Sverige, Norge og Tyskland. Det er nærmest en ’proteomics lite’, dvs. en analyse af mønstre af plasmakoncentrationerne af en række proteiner (fasereaktanter), og derfor også en multivariat analyse. Kræver mere arbejde på de kliniske biokemiske laboratorier og svaret kan ikke udtrykkes i rå talværdier. Kræver erfaring og en subjektiv vurdering, men kunne måske computeriseres?

Fremtiden: Proteomics? Kan vi udvikle noget der kan skelne mellem ’illness’ og ’disease’? Nye muligheder med moderne proteomics? Behov for nye, godt designede studier (STARD) Behovet for avanceret databehandling (datamining)

Tak for jeres opmærksomhed! www.kliniskbiokemi.net Min PowerPoint præsentation kan hentes på www.kliniskbiokemi.net Husk noget om gener