Undervisningens medialisering - en udfordring på mange måder

1. Udgangspunkt

H V E R D A G U D A N E L S

Teori og praksis

Teori og praksis ”Man går omvendt ud her. Ud i virkeligheden før man henter teori ned. Den er uvant og vanskelig. Hvad får vi at vide, vi lytter og noterer ... Det er jo samme måde man opleverne børnene på når man stiller dem frit. Nu skal vi have et emne, og de er så frustrerede ... Det er nemmere når læreren kommer og siger: Sådan her! Værsgo! Det giver tryghed”

Læringsrum og ressourcer

Læringsrum og ressourcer ”…det har været mere kaotisk. Jeg har savnet struktur”

Viden, hverdag og praksisrefleksion Hvilke vidensformer kan iagttages? Hvilke vidensformer er brugbare? Hvad er praksisrefleksion? Hvordan gør vi det?

2. Samfundets medialisering

MEDIALISERING Samfundet er i stigende grad blevet medialiseret – og dermed tæt vævet sammen med medierne og deres logikker. Johan Fornæs udtrykker det således: ”Medierne er fra nu af ligesom mad, luft og kærlighed centralt placeret i ethvert menneskes gøremål”. ”Ved medialisering af samfundet vil jeg overordnet forstå den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik. Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre samfundsinstitutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet”. (Stig Hjarvard)

1998 - 2001 Forskningsprojektet: FAMILIER I FORANDRING

Tema: Medier i hverdagen / 1998-2001   Medie- og kommunikationsudstyr er en integreret del af familiernes hverdagsliv. Ofte er brugen ”usynlig” for de enkelte familiemedlemmer og blot en del af dagligdagens rutiner og ritualer. De elektroniske medier er i nogle familierne genstand for samtale og samvær mellem børn og voksne, mens de i andre familier har karakter af en ”naturlig” del af hverdagens forskellige former for adfærd og samvær, som ikke kommenteres. Fjernsynet er det medie, som spiller den største rolle i familien. Fjernsynsbrugen er et signal om, hvorledes familien ”holder hverdag”. Mange fjernsyn i familien har en tendens til at individualisere mediebrugen og sprede de enkelte familiemedlemmer. Dette gælder især, når børnene når puberteten. Radioen spiller ingen større rolle i familierne. Dog lytter børnene ofte til musik i radioen. Den internetopkoblede computer ændrer på den ene side familiens samværsformer, aktiviteter og relationer mellem børn og forældre (generationsmødet). På den anden side er den ofte anledning til konflikter mellem familiemedlemmerne. Mobiltelefon har især børnene bemægtiget sig og gjort til deres medie. Mobiltelefonbrugen er udtryk for en ny samtalekultur (Familier i forandring)

Tema: Mediekulturel indsigt og kompetencer /1998-2001 Tekniske færdigheder; dvs. færdigheder i at kunne betjene teknik og udstyr. Almene mediekulturelle kompetencer; dvs. viden om mediet og medieudtrykket/teksten og evnen til at navigere i medielandskabet. Håndværksmæssige færdigheder; dvs. færdigheder i selv at kunne udtrykke sig i medier. Analytiske mediekulturelle kompetencer; dvs. færdigheder i at analysere og vurdere medier og medieudtryk i en kulturel sammenhæng samt evnen til at anlægge et kritisk perspektiv. (Familier i forandring)

TEMA: Værdier og holdninger / 1998-2001 Ligegyldigt om familien råder over lidt eller meget medieudstyr, værner de fleste forældre om bestemte værdier og normer, som ikke er til debat, og som børnene sjældent kan anfægte. Der kan samtidig spores en sammenhæng mellem hvilke holdninger, forældrene i de enkelte familier har, og omfanget af medieudstyr. I familier, hvor der praktiseres den fællesskabssøgende holdning, har man færre medier til rådighed end i familier, hvor den frigjorte holdning praktiseres. Der ligger således holdninger og værdier bag indkøbspolitikken. (Familier i forandring)

2009 - 2012 Forskningsprojektet: Gendering ICT in everyday life

To perspektiver: Fokus på mediebrug (hvad vi har og hvad vi gør) Fokus på hverdagslivet sammenhænge og dynamikker (rutiner og ritualer)

Undersøgelsesdesign Rutiner og ritualer Medie-brug Køn Køn Generationer Generationer

Ny viden? Køn Mediebrug og mediemønstre Kapital (uddannelses- og kulturel) Generationer (børn, forældre, bedsteforældre) Forældreholdninger og regler (implicitte og eksplicitte)

Den pædagogiske dagsorden udfordres Asymmetrien udfordres Lærer Elev MEDIALISERINGEN Det didaktiske projekt Uformelle læringskompetencer Undervisningen

3. Undervisningens medialisering

MEDIEPÆDAGOGISK PLATFORM Medialisering og digitalisering Analoge og digitale medier Mediepædagogik og didaktik Læringsrum og relationer Ressourcer og læremidler

MEDIEDIDAKTISK PLATFORM Fysisk og virtuel tilstedeværelse Tid, sted og rum Analog og digital - 1.0 og 2.0 Konvergens og remediering Progression og integration Didaktisk design og stilladsering

Læringsrum og ressourcer

Undervisning og vejledning Forberedelse WIKI Skolekom Mail Undervisning F2F Kollaboration Vejledning

Didaktik 2.0 – en planlægnings- og refleksionsmodel Læringsaktiviteter Undervisningsloop Lærerens didaktiske design: Elevernes didaktiske design Stilladsering Vidensmål Evaluering Vidensprodukter Adgang til viden (Rene Christiansen og Karsten Gynther: Didaktik 2.0, s. 58)

5. Mediepædagogisk vejledning - tre eksempler

Læring med levende billeder: Børns og voksnes mediedannelse

Er zig-zag modellen relevant i en medialiseret og digitaliseret kultur?

Zigzag-modellen (I) Analyse af medieproduktion Medieproduktion Analyse af elevproduktion Elevproduktion (øvelser)

Den mediefaglige kanon Zigzag-modellen (II) Analyse / Produktion 4. Analyse af professionelle produktioner: - vurdere - tolke - forstå - drøfte - opleve 3. Elevproduktioner: Analyse ift. genre, fortælleteori, målgruppe. Selvevaluering 2. Analyse af professionelle produktioner Elevproduktioner: Elementær analyse ift. genre, fortælleteori, målgruppe. Den mediefaglige kanon Kommunikation og medier Mediehistorie og –institutioner Mediemodtagerer Medietyper og medietekster Elevproduktion

Fra Zigzag til tyfon? Analyse af medieproduktion Medieproduktion Analyse af elevproduktion Elevproduktion (øvelser) Formel læring Analyse Prod. Uformel læring (Andreas Binggeli m.fl.: Filmværktøjskassen – en mediefaglig Førstehjælpskasse.)

læring med levende billeder Almen didaktik Fagdidaktik læring med levende billeder

MEDIEPÆDAGOGISK HÅNDVÆRK Pædagogisk praksis MEDIEPÆDAGOGISK HÅNDVÆRK Teknik og udstyr Håndværk, æstetik og formsprog

KOLLEGAVEJLEDNING Hvorledes udvikles og tilrettelægges blandede vejledningsformer der både rummer fysiske og virtuelle tilstedeværelsesformer – såvel synkront som asynkront? Hvad er de forskellige tilstedeværelsesformers styrker og svagheder i relation til udvikling af professionsviden? Hvilke drivkræfter og barrierer kan lokaliseres i den forbindelse – i et lærer- og vejlederperspektiv?

Almen didaktik Fagdidaktik Mediedidaktik

To fagligheder i dialog – om børn, medier og professionsudvikling Børns Biblioteker To fagligheder i dialog – om børn, medier og professionsudvikling

Scenarier i Samarbejdet Det opgaveløsende scenarie Fokus på konkrete aktiviteter, herunder afprøvning af ny teknologi. Personlige relationer har fungeret som basis for samarbejdet. Det eksperimenterende scenarie Fokus på refleksion og faglig udvikling, herunder udvikling af brugbare professionsstandpunkter. Aktiviteter har været forankret i Fælles Mål. Det fortsættende samarbejde Fokus har været rettet mod en videreudvikling af eksisterende aktiviteter, herunder en stærk lokal forankring. I særlig grad accept af skolens formålsforankring. At forstå børns medie-dannelse At forstå hinandens profession

LÆRING KULTURFORMIDLING (kulturarbejder) VEJLEDNING (konsulent) UNDERVISNING (didaktiker)

TRE SPØRGSMÅL Hvordan udvikles skolen som organisation i relation til medialiseringen? Hvilke vejledertyper skal udvikles? Hvordan skal vi som medievejledere møde og håndtere børns egen mediebrug og medieproduktion?