Pårørende-professionel relationer v/ sygeplejerske og adjunkt Jette Cortnum

Hvem er jeg? Sygeplejerske i 1984 Arbejdet 18 år i psykiatrien i Randers Specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje Master i Voksenuddannelse 2007 Underviser ved sygeplejerskeuddannelsen i Ålborg siden 2008

Min påstand: Pårørende-professionel kontakt er vigtig For det menneske, der har en psykisk sygdom For de pårørende selv For de professionelle Hvorfor mener jeg, det er sådan? Hvordan har vi arbejdet med det i praksis?

Hvorfor er det svært for professionelle at medinddrage pårørende i psykiatrien? Hvad er medinddragelse? Hvornår er man ikke medinddraget? Er det når man som pårørende bliver informeret om behandlingen? Er det når sygeplejersken lytter og trøster? Er det når man som pårørende bliver opfordret til at komme på besøg? ?????

Hvorfor er det svært at medinddrage de pårørende i hospitalspsykiatrien? Interviewede brugere Interviewede pårørende (/netværk) Interviewede professionelle (læger)

Mennesket med psykisk sygdom (bruger) ”Hvis man inddrager de pårørende fra starten, slipper man for udstødning. Umiddelbart kan man sige, at det er nemmere at isolere de pårørende fra behandlingen, men de skader, der opstår på den baggrund, kan ofte være værre end den psykiske sygdom i sig selv. Man mister sine venner og bekendte. Der er nogen, der ikke vil have med en at gøre, for de føler sig mystificeret overfor, at én er alvorlig syg. Det bliver man psykisk syg af! De pårørende er psykologisk støtte til at man kan bevare sin identitet!!” (brugerudsagn) De pårørende er en vigtig ressource for brugeren.

De pårørende ”Når man kommer ind i systemet, er man typisk i krise” (pårørendeudsagn) ”De pårørende er en kilde til information om den syge, det er dem, der kan fortælle historien eller i hvert fald supplere patientens egen historie – altså hvordan var det egentlig symptomerne opstod? Hvordan var det den syge blev syg? Og hvordan var det før?” (pårørendeudsagn) De pårørende er i krise og har brug for omsorg. De pårørende er en ressource, fordi de ved noget om den syge.

De professionelle ”Netværk er jo godt nok, men det er jo ærlig talt ikke netværket, der kan klare problemet. Det er jo derfor, de er kommet, ikke sandt! Vi har jo faktisk patienterne, fordi de pårørende har givet op, og det skal de da være så inderligt i deres ret til, det er jo derfor, vi er her”. (lægeudsagn) ”De er jo dybt sympatiske mennesker, der har gjort en overmenneskelig indsats. De har krav på min støtte og trøst fra os alle sammen”. (lægeudsagn) De pårørende har brug for omsorg og aflastning.

Hvordan skal vi forholde os til medinddragelse? Bruger: De pårørende er en vigtig ressource for brugeren – de bekræfter, hvem jeg er. Pårørende: Vi er i krise og har brug for omsorg. Pårørende: Vi er en ressource, fordi vi ved noget om den syge. De professionelle: De pårørende har brug for omsorg og aflastning.

Kan jeg komme til at forstå endnu mere om dette med medinddragelse? Axel Honneth 2 bøger: Behov for anerkendelse Kamp om anerkendelse Honneth siger, at vi som mennesker skal anerkendes på 3 forskellige måder, hvis vi skal kunne komme overens med os selv og kunne bevare vores identitet.

1. Anerkendelse gennem kærlighed Følelsesmæssig opmærksomhed og kærlighed Familien, parforhold, forældre-barn relation Bruger og pårørende har brug for hinanden og har brug for at være sammen.

2. Anerkendelse gennem retsforhold En slags uskrevne love Jeg er forpligtet på at hjælpe andre, - dernæst forventer jeg det samme af dem. Hvis I som pårørende kommer på hospitalet eller på et bosted, så forventer I at blive mødt på en ordentlig måde. Når I som pårørende er i krise, forventer I at få omsorg.

3. Anerkendelse gennem social solidaritet Et unikt og uerstatteligt individ, der bidrager til samfundet Jeg har noget særligt at bidrage med, fordi jeg har nogle særlige kvalifikationer og funktioner I ved som pårørende noget særligt, fordi I kender den syge bedst. Der er ingen der kan erstatte jer som pårørende.

Anerkendelse af de pårørende sker på 3 måder Gennem kærlighed fra de nærmeste – de pårørende har brug for at være sammen med den syge. Gennem retsforhold – de pårørende har brug for omsorg, når de er i krise. Gennem social solidaritet – de pårørende vil gerne bidrage med det, de ved om den syge.

Hvad sker der, hvis man som pårørende ikke bliver anerkendt på de 3 måder? Honneth siger, at vi som mennesker skal anerkendes på 3 forskellige måder, hvis vi skal kunne komme overens med os selv og kunne bevare vores identitet. Honneth siger, at så føler man sig krænket og fornærmet og ikke godt tilpas indvendig. – Man føler sig ringeagtet!

Hvad sker der, når man oplever ringagtelse? Ringeagt og fornærmelse kan virke lammende Fremkalder vrede En kamp for anerkendelse starter Slutter sig sammen med andre ringeagtede individer og kæmper sammen Kampen handler om at genvinde det positive forhold til sig selv Har I oplevet at blive meget vrede på de professionelle?

Et praktisk eksempel En datter følger sin far til psykiatrisk afd. De afvises ved døren Faderen er væk fra afd. og der går lidt tid inden datteren kontaktes Jeg fik rigtig mange skæld ud!! Datteren fortæller om krænkelserne Datteren anerkendes gennem social solidaritet

Samarbejde med de pårørende – hvordan kan vi gøre det i praksis? Når en patient kommer til psykiatrien, skal vi have fundet ud af hvad behandlingen går ud på? (Eller hvis en ny bruger flytter ind på et bosted – hvad skal der så ske der?) Ved allerførste snak må vi som professionelle lægge op til, at de pårørende skal medinddrages! Og snakke om hvorfor vi mener det. Ved første kontakt siger vi ikke: ”Skal vi tale med dine pårørende?”, men ”Vi vil gerne tale med dine pårørende. Hvad siger du til det?” + dialog om hvorfor det er vigtigt!

Kontakt til pårørende/netværk er vigtig For det menneske, der har en psykisk sygdom For de pårørende selv For de professionelle

Vores erfaringer i Randers Bevidsthed om samarbejde med de pårørende fra dag 1 Flere forløb med pårørendeinddragelse Nogle patienter sagde i første omgang nej til pårørendeinddragelse, men ombestemte sig gennem dialog med de professionelle

Det første møde

Det første møde Pårørendeudsagn: Hvis bare de ansatte vidste, hvor meget det betød. I virkeligheden tisser de i bukserne for at holde varmen ved at koste de pårørende over i et hjørne. Så skaber de problemer senere hen, altså hvis de bare brugte det ene minut på de pårørende den første gang, når de lige kommer ind, det ville være vundet hjem 100 gange senere.

Honneth siger at der er forskel på at anerkende og erkende et andet menneske Man registrerer den anden Anerkende: Kræver smil, nik venligt ansigtsudtryk og/eller kropslig imødekommenhed Første møde danner forventninger om fremtiden!!

Det første møde Pårørendeudsagn: Hvis bare de ansatte vidste, hvor meget det betød. I virkeligheden tisser de i bukserne for at holde varmen ved at koste de pårørende over i et hjørne. Så skaber de problemer senere hen, altså hvis de bare brugte det ene minut på de pårørende den første gang, når de lige kommer ind, det ville være vundet hjem 100 gange senere.

Det store spørgsmål er hvordan kan vi udvikle psykiatrien, så det hele tiden bliver et bedre sted at være pårørende?

Hvorfor er det svært at medinddrage de pårørende i hospitalspsykiatrien? Planlagde interview med 2 pårørende fra en pårørendeforening Mødtes med dem i deres foreningslokaler Præsenterede os som masterstuderende

Forandret for altid! ”De er jo bare ganske almindelige mennesker” Jeg var dybt berørt, det var direkte pinligt Jeg havde den største trang til at forandre den psyk. afd., hvor jeg arbejdede

Hvad var der sket? Diskursteori Rollen som sygeplejerske på psyk. afd. Rollen som pårørende på psyk. afd. Rollerne fastholdes af sygehusets rammer

Vi mødtes i nye roller!! Jeg var ikke sygeplejerske på psyk. afd. De var ikke pårørende på en sygehusafd., hvor én fra familien var indlagt Når vi rives ud af vores vante roller, så åbnes vores øjne og ører (diskursteorien) Vi ser og hører noget andet end vi plejer

Hvad kan vi lære af det? Sygeplejerske og pårørende må mødes uden de vante roller De ansatte møder pårørende gennem introduktion Inviter de professionelle med til arrangementer – i dag f.eks. Sammen kan vi udvikle psykiatrien