Højtuddannedes værdi for virksomheder - Nøgletal

Hovedkonklusioner og nøgletal

Hovedkonklusioner og nøgletal Velstand og øget produktivitet Velstanden i Danmark vil stige betydeligt i form af øget BNP, hvis en større andel af de privatansatte har en videregående uddannelse - jo højere uddannelse, des større produktivitet. Samlet set er fælleseffekten* (den gevinst der tilfalder virksomheden udover den værdi faglærte tilfører) for alle med en kort videregående uddannelse 250.000 og 500.000 for alle med lang videregående uddannelse. Flere højtuddannede privatansatte vil forbedre virksomhedernes produktivitet og dermed styrkes Danmarks konkurrenceevne, idet øget produktivitet vil føre til, at produkter kan produceres til en lavere pris (eller alternativt i en bedre kvalitet). * Den del, der tilfalder virksomheden som højere produktivitetsgevinst. Det måles i forhold til en faglært, så alle tal for fælleseffekter skal ses som hvad der ligger udover den fælleseffekt, der tilføres virksomheden udover den værdi en faglært tilfører.

Hovedkonklusioner og nøgletal Vækst og værdiskabelse Virksomheder, der ansætter deres første akademiker udvikler sig efterfølgende mere positivt end sammenlignelige virksomheder, der fortsætter deres drift uden højtuddannet arbejdskraft Gennemsnitlig vækst i antal ansatte for virksomheder, der ansatte deres første højtuddannede medarbejder: I perioden 1995-2001: 5,5 medarbejdere I perioden 2001-2008: 7,9 medarbejdere Øget gennemsnit i antal ansatte for virksomheder, der er fortsat uden højtuddannede medarbejdere: I perioden 1995-2001: 0,4 medarbejdere. I perioden 2001-2008: 1,7 medarbejdere

Hovedkonklusioner og nøgletal Potentiale Der er et betydeligt potentiale for anvendelse af højtuddannet arbejdskraft – i den private sektor. 4.104 virksomheder (7,7 pct. af samtlige privat virksomheder), har i perioden 2001‐2008, ansat deres første højtuddannede (7.117 nyansatte højtuddannede, heraf 1.935 ingeniører og 5.182 øvrige) 12,2 pct. af den privat arbejdsstyrke i Udvikling Fyn kommuner er højtuddannede.

Hovedkonklusioner og nøgletal Eksempler på fremtidigt potentiale ved ansættelse af højtuddannede (med udgangspunkt i nuværende udvikling og tal) Hvis 10 pct. af de små og mellemstore virksomheder, som i dag ikke har højtuddannet arbejdskraft, ansætter en højtuddannet, vil virksomhederne ud fra en gennemsnitsbetragtning om 5 år have ca. 39.000 flere ansatte. Det svarer til en merbeskæftigelse på ca. 30.000 i forhold til, hvis virksomhederne fortsætter deres drift uden højtuddannede (IDA, 2012). Ved et uddannelsesløft i den private sektor på 1%-point vil totaleffekten være 8.4 mia. kr. (2012-kr), hvoraf 4,1 mia. kr. inddrives som skatter. NB: tallene kan ikke anses for værende prognoser, men skal anses som værende eksempler tiltænkt til at illustrere størrelsesordener.

Hovedkonklusioner og nøgletal Højtuddannedes bidrag bunder i kompetencer vedrørende følgende forhold: Tilføre af ny viden, som virksomheden ikke har kendskab til i dag, men som kan have stor økonomisk betydning for den enkelte virksomhed. pågældende viden. Netværk og kendskab til vidensinstitutioner, universiteter og offentlige myndigheder. Herunder muligheder for bistand og kendskab til konkrete vækstfremmende initiativer. Kendskab og erfaring med nye metoder og teknikker til problemløsning og måder at anskue virksomhedens udfordringer på. Den højtuddannedes kompetencer vil samlet set løfte virksomhedens eksisterende kompetenceniveau. Innovation. Produktudvikling og mere effektiv tilrettelæggelse af eksisterende produktion. SMV’ere med op til 50 ansatte får tilført innovationskraft, når der ansættes en højtuddannet. De har 2-3 gange så stor sandsynlighed for at udvikle nye produkter og services.

Definitioner Virksomheder inddelt i størrelse: SMV: Små og mellemstore virksomheder, som har under 100 ansatte ved start og slut i den studerede periode. SVH: Store virksomheder som har 100 ansatte eller derover ved start og slut i den studerede periode. Øvrige: Omfatter virksomheder, der i den studerede periode går fra at være SMV til at være stor virksomhed, og virksomheder, som går fra at være stor til SMV. Videregående uddannelser: KVU: korte videregående uddannelse (2 år ved heltidsstudie) MVU: Mellemlang videregående uddannelse (3-3½ år) LVU: Lang videregående uddannelse: (5 år) Sammenholdning af virksomhedernes produktivitet med deres andel af medarbejdere med en videregående uddannelse Herudfra beregnes hvor meget af værditilvæksten der tilfalder de højtuddannede som højere løn, og hvor meget der kommer hele virksomheden til gode. Det sidste kaldes fælleseffekten - Den del, der tilfalder virksomheden som højere produktivitetsgevinst. Det måles i forhold til en faglært, så alle tal for fælleseffekter skal ses som hvad der ligger udover den fælleseffekt, der tilføres virksomheden udover den værdi en faglært tilfører.

Tabeller og grafer

Forventet effekt ved ansættelse af højtuddannet arbejdskraft De forventede effekter ved ansættelse af højtuddannet arbejdskraft er illustreret i figuren, som også viser de 3 virksomhedsmæssige udviklingsforløb, der er fokus på i analyserne.

Vækst i beskæftigelse og værdiskabelse Følgende tabel illustrerer, hvordan udviklingen har været i antal virksomheder og ansatte for de tre typer af virksomheder i perioden 2001-2008. 4.104 virksomheder (7,7 pct. af samtlige privat virksomheder), har i perioden 2001‐2008, ansat deres første højtuddannede Kun virksomheder som eksisterer i både 2001 og 2008 indgår.

Vækst i beskæftigelse og værdiskabelse Nedenstående tabel viser (for alle typer virksomheder), den beskæftigelsesmæssige udvikling i perioderne 1995‐2001 og 2001‐2008.

Værditilvækst i den private sektor

Effekt på produktivitet Virksomheder, der enten har eller ansætter den første højtuddannede, har en højere produktivitet, end virksomheder uden højtuddannet arbejdskraft. Tabellen viser virksomhedernes gennemsnitlige produktivitet opgjort som værditilvæksten pr. beskæftiget i virksomheden i 2008. Oplysninger om værditilvækst stammer fra Danmark Statistiks ʺGenerelle firmastatistikʺ, hvor der ikke findes oplysninger på samtlige virksomheder, som indgår i analyse og tabeller vedrørende antal ansatte. Der er produktivitetsoplysninger for ca. 75 pct. Af SMV og 95 pct. af SVH.

Højtuddannede i den private sektor Nedenstående model viser i procent antal virksomheder i den private sektor med højtuddannet arbejdskraft

Højtuddannede i den private sektor Antal beskæftigede i den private sektor efter uddannelseslængde og –retning

Andelen af privatbeskæftigede efter uddannelseslængde og -retning Andelen af privatbeskæftigede efter uddannelseslængde og -retning. Eksempelvis er 49,6 % af KVU SUND privatansatte; dvs. de øvrige 50,4 % (ikke vist) er offentligt ansatte. Og så fremdeles

Effekterne af højtuddannede fordelt på uddannelser Både egeneffekten og fælleseffekten stiger, jo længere uddannelsen er, dvs. jo højere uddannelse, jo højere produktivitet. Det er dog især fælleseffekten, der stiger. For de korte videregående uddannelser udgør fælleseffekten 250.000 pr. privatansat fuldtidsbeskæftiget, men for de lange videregående uddannelser er effekten dobbelt så stor, nemlig 500.000 pr år.

Effekterne af højtuddannede fordelt på uddannelser Egen- og fælleseffekt for LVU opdelt på fagområde, privat sektor samlet

Eksempel på totaleffekt for hele den private sektor ved et uddannelsesløft Nedenfor vises eksempler for omregning af totaleffekt for hele den private sektor ved et uddannelsesløft på 1%-points. Totaleffekten er 8.4 mia. kr. (2012-kr), hvoraf 4,1 mia. kr. inddrives som skatter. Løftet på 5,1 procentpoint, som forudsat i regeringens mål, vil derfor kunne finansiere begge grupper og en lang række offentlige ansatte derudover. Det skal understreges, at eksemplerne kun er tiltænkt at illustrere størrelsesordener. Der er ikke tale om en prognose, der hævder, at den samlede økonomi tilsiger muligheden for en skattefinansieret udvidelse af det offentlige forbrug.

Baggrundsdata

Datamateriale og reliabilitet (1/2) Datamateriale er hentet fra nedenstående tre analyserapporter ”Højtuddannedes værdi for små og mellemstore virksomheder”, udarbejdet af Ingeniørforeningen IDA og Rambøll Management i samarbejde med Dansk Metal, Dansk industri, DJØF samt AF Viborg, 2004 Konklusion: Det kan i høj grad betale sig for SMV’er at ansætte akademikere Data indhentet fra perioden 1995-2001 ”Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi”, udarbejdet af Ingeniørforeningen IDA, 2012 En ajourføring af analyse fra 2004 Udvidet fokus til også at omfatte større danske virksomheder Analysen er metodisk tilpasset så den er sammenlignelig med den tidligere analyse og nu dækker en periode på 13 år (1995-2008). Data er indhentet fra 2001-2008

Datamateriale og reliabilitet (2/2) ”Flere højtuddannede i den private sektor øger produktivitet og vækst”, udarbejdet af Centre for Economic and Business Research, CBS, offentliggjort i Djøfs analysebrev DeFacto 12. juni 2013 Analysen sammenholder virksomhedernes produktivitet med deres andel af medarbejdere med en videregående uddannelse. Formål: Udgangspunkt i Danmarks Nationale innovationsstrategi. Sætte kroner og ører på den ekstra produktivitet, som højtuddannede skaber i den private sektor. Lave en beregning som viser den samlede stigning i BNP, hvis målsætningen nås. Konklusion: velstanden i Danmark vil stige betydeligt i form af øget BNP, hvis en større andel af de privatansatte har en videregående uddannelse. Dvs. jo højere uddannelse, des større produktivitet. Flere højtuddannede privatansatte vil forbedre virksomhedernes produktivitet og dermed styrkes Danmarks konkurrenceevne, idet øget produktivitet vil føre til, at produkter kan produceres til en lavere pris (eller alternativt i en bedre kvalitet). Danmarks innovationsstrategi: Regeringen har i sin nye innovationsstrategi som mål, at Danmark i 2020 skal være i europæisk top-5 hvad angår andelen af højtuddannede i den private sektor.