Nanopartikler i svejserøg

Hvad er Nanopartikler Ordet nano kommer fra græsk, hvor det betyder dværg. Nano er en måleenhed svarende til en milliardtedel. 1 nanometer (nm) er én milliardtedel af én meter. Nanopartikler er begrebsmæssigt relateret til nanoskalaen, som udgør størrelser mellem 1-100 nm. De er defineret, som partikler med mindst én fysisk dimension i størrelsesordenen ca. 1 nm til 100nm

Nanopartiklers størrelse

Nanopartiklers mangfoldighed En nanopartikel er defineret af ISO som enten: • Plader eller flager (1 dimension i nanoskalaen) • Rør/fibre (2 dimensioner i nanoskalaen) • Partikler (3 dimensioner i nanoskalaen)

Nanopartiklers oprindelse Partikler i nanostørrelse forekommer naturligt mange steder i atmosfæren. Der skelnes mellem følgende 3 typer af partikler De naturlige Nanopartikler dannes uden menneskelig indblanding såsom små partikler fra vulkanudbrud, skovbrande, proteiner og DNA. De industrielle biprodukter dannes ved menneskelige handlinger. Disse inkluderer sod og partikler fra køretøjers udstødning, maskiner i industriel produktion og industrielle processer (fx i svejserøg). De syntetiske nanopartikler designes med overlæg og fremstilles med et bestemt formål.

Hvorfor kan nanopartikler være farlig Når partiklers størrelse nærmer sig nanoskala ændres deres egenskaber ofte. Stoffer på en så lille skala opfører sig simpelthen fysisk, kemisk eller biologisk anderledes, end tilsvarende større partikler gør. Nanopartikler har en meget stor overflade i forhold til deres masse. Når størrelsen af en partikel reduceres til nanostørrelse medfører det en betydelig forøgelse af partiklens specifikke overfladeareal. Det betyder, at der er relativt flere molekyler på overfladen, som kan reagere med omgivelserne. Da det næsten udelukkende er overfladen på en partikel, der er aktiv, medfører det, at nanopartikler i sammenligning med større partikler er mere reaktive.

Eksponering i arbejdsmiljøet Hver gang vi trækker vejret, indånder vi små partikler i nanoskala. Udendørs kommer partiklerne primært fra ufuldstændig forbrænding af fossile brændstoffer som fx diesel. På arbejdspladsen findes også en række kilder til små partikler i høje koncentrationer, som også primært er knyttet til forbrænding som fx svejsning, lodning og slibning/polering. Udsættelse for svejserøg, lodderøg samt partikler fra metalsmeltning og støbning har i lang tid været forbundet med skadelige sundhedseffekter på især luftveje, hjerte-kar- og centralnervesystemet.

Nanopartiklers potentielle helbredseffekter De største eksponeringsrisici for nanopartikler i arbejdsmiljøet opstår ved indånding af luftbårne nanopartikler og aerosoler. Der kan dels være tale om effekter i lungerne dels i resten af kroppen ved spredning fra lungerne.

Inhalation af nanopartikler

Forebyggelse mod eksponering APV For at indkredse de områder på arbejdspladsen hvor der er særlig risiko for, at nanopartikler kan slippe ud fra produktionsanlæg, skal alle områder af virksomheden gennemgås. Selve produktionen vil ofte skabe risici for eksponering, men der kan være andre (mindre oplagte) områder, hvor risiciene er store. Der er derfor brug for en gennemgang af hele virksomheden og alle arbejdsgange, hvor nanopartikelholdige materialer håndteres eller bearbejdes.

Forsigtighedsprincippet Arbejdstilsynet anbefaler at bruge forsigtighedsprincippet. Effektiv ventilation Rumventilation Rengøring/støvsugning – Personlig beskyttelse