Introduktion til kvantitativ metode Crossmedia – medier på tværs. Digitale medier og design, 2012 Dan Pedersen

6 metodiske prototyper i empirisk forskning. Kvalitativ Kvantitativ Tale Interview Survey Adfærd Observation Experiment Tekst / dokument / data Diskursanalyse, kildekritik, tekstanalyse Content analysis

Tre kvantitative idealtyper Survey ...om medier og social kontekst (ex: publikum) middel: standardiserede spørgsmål mål: ’handlinger’, ’holdninger’ Eksperiment ...om medier som stimulus (ex: vold) middel: påvirkning af eksperiment- og kontrolgrupper mål: ’responser’ Content analysis ...om medier som informationskilde & virkelighedsbillede middel: kategorisering via koder på tværs af tekster mål: ’indhold’ OBS: ’indholdsanalyse’ kan også være kvalitativ

Mål for den kvantitative forskning: Identifikation af generelle mønstre (beskrivende) og relationer i variationerne (forklarende): Sammenhæng mellem fænomen A og B (fx alder og tv-forbrug) Give vigtige ”spor” om årsagssammenhænge. Sammenhænge kan dog også være forklaret af en tredje uidentificeret variabel. Kvantitativ forskning bruger årsagssammenhænge synonymt med forklaring. Samvariation identificeres. Årsagssammenhænge kan udspringe af samvariation – hvis der kan opbygges en forklaring på baggrund af den årsagssammenhæng. Test af teori: Test er forskellig fra brug: Skaber mening i et allerede indsamlet datamateriale. Teoriendannelse er udgangspunktet for ideer (teorier og hypoteser). Foretage forudsigelser: valgprognoser, trafiktællinger, seermålinger.

Vidensformer Viden er kun et repræsentationsskema der refererer til virkligheden. Deduktion: slutninger, der kan udledes af axiomer (selvindlysenden sandheder) Induktion: generaliseringer på baggrund af enkelt begivenheder. Dialektisk tænkning : Den centrale metode i videnskab består i at pendle mellem deduktion og induktion. Kausalitet – årsagssammenhænge. Kun ved direkte sammenhænge A => B

Kvalitetskriterier i den kvantitative forskning. Reliabilitet (efterprøvelighed, troværdighed): Andre skal kunne gentage undersøgelsen med identisk resultat. Validitet (gyldighed) Måler vi det, vi siger, vi måler? Først og fremmest er gyldigheden konsensusorienteret: Baseret på etablerede kriterier for undersøgelser (Peer review) Intern validitet: Er argumenter og konklusioner i overensstemmelse med den teori (viden) undersøgelsen bruger. Ekstern validitet: I hvilket omfang udfordrer eller støtter undersøgelsens fund tidligere empiriske undersøgelser på området?

Koncept og construct I hypotesedrevne empiriske undersøgelser bruger man koncepter og constructs til at omsætte abstrakte ideer til konkret målelig adfærd – operationalisering. Koncept: en abstrakt ide, der indeholder et observertbart fænomens natur: fx superbruger (indebærer forskellige grade af kompetencer). Constructs: kombinationer af koncepter. Bruges når man vil inddele respondenterne efter en høj eller lav grad af construct’et - fx om præferencer for nyheder, underholdning eller spænding.

Eksperimenter Udspringer af psykologisk forskning. Undersøger et mindre antal respondenter – ikke repræsentative. Kompenserer gennem tilfældig udvælgelse til test/kontrolgruppe. I medieforskningen typisk effektforskning: propaganda, medievold eller reklamer. Udgangspunkt : en hypotese, der kan kontrolleres og manipuleres i laboratorie settings.

Forskellige eksperimentelle opstillinger Kun testgruppe Præ-eksperimentelt design Man indfører en stimuli, og ser hvad der sker. _______________________ Man tester før. Indfører en stimuli. Tester igen Kontrol og testgruppe Statisk gruppesammenligning Testgruppen udsættes for en stimuli. Test efter stimuli af begge grupper _______________________ Klassisk eksperimentelt design Præ-test af begge grupper

Solomon 4 group design Kontrolgruppe Prætest Ja Nej a b c d

Kritik af eksperimenter ‘Eksperimenter bias’: Forskeren kommer til at lække spor om hypotesen, hvilket kan påvirke effekten af stimuli. De små samples Udføres under ‘kunstige’ omstændigheder, hvilket formodentlig influerer på respondenternes adfærd. Kan forskeren helt skærme for eksterne faktorer, der kan påvirke eksperimentet?

Spørgeskemaet – et instrument Der skal være interviewpersoner nok til, at det er umagen værd at tælle og fordele på de undersøgte variable Hele populationer – eller stikprøver Alle måles på præcis samme måde Svarvariable konverteres til talværdier Hver enhed har for hver variabel kun én værdi. Hansen &Andersen, 2009, Et sociologisk værktøj S. 98

Spørgeskemaet og den kvantitative metode Formål: at vise korrelationer: Mønsteret af samvariationen på to eller flere målbare variable over mange cases. Det favoriserer generaliserbarhed Vil sige ”så meget som muligt” på baggrund af ”så lidt som muligt. Kvantitative forskere ofrer ”dybde viden” om hver enkelt case for at få et billede af det brede (generelle) mønster. Variable Uafhængig variabel (Årsager): det der forklarer variationen i den afhængige variable. Afhængig variabel: (Effekter): Det man ønsker at forklare.

Population: Undersøgelsespopulation: Hvem omfatter undersøgelsen. Der er en nøje sammenhæng mellem hvad man vælger at undersøge og hvem man vælger at undersøge. Det mest almindelige er at populationen udgøres af individer (populos), men også Familier/husstande Organisationer, skoler, stater osv. Hændelser: fx registrerede selvmordsforsøg De enheder der indsamles data fra kaldes analyseenhederne.

Population 2 Kategori Elementerne i kategorien Undersøgelses population Udvalgspopulation Stikprøve Bortfald Analyseudvalg Undersøgelsesenheder [cases] Udvalgsenheder Stikprøveenheder Bortfaldsenheder Analyseenheder

Udvalgspopulationen: Udvalgsrammen Får man udvalgt sin population fra den rigtige ramme? Har sortseere f.eks. en mulighed for at være med i TV-meterpanelet? Hvem er studerende? Hvilke uddannelser (gymnasiet / folkeskolen /mesterlærer). Hvor mange timers efteruddannelse/a-kasse kurser? Et godt råd: Se hvordan man ’plejer’ at gøre. Det skaber ofte større sammenlignelighed . Der kan være så store problemer med at etablere en tilfredsstillende udvalgspopulation, at man må ændre undersøgelsens teoretiske afgrænsning. Ofte bruger man en udvalgsenhed, før man finder en analyseenhed. F.eks. ringes en husholdning op, og der spørges efter den første i husholdningen, der har fødselsdag.

Totaltælling og stikprøver Totaltællinger: Alle i populationen er med i undersøgelsen Stikprøver: 2 typer: Repræsentative & ikke repræsentative stikprøver Repræsentative stikprøver Den udvalgte delmængde af enheder fra populationen udgør undersøgelsens stikprøve. Man lader sig vejlede af en stikprøve (et miniaturebillede af populationen). Personerne i stikprøven skal principielt være fordelt som i populationen. De udtrækkes tilfældigt, så der kommer skævheder, men de er tilfældige – ikke systematiske: Tilfældig variation: Forskellen mellem faktisk og teoretisk fordeling. Netop tilfældig – ikke systematisk.

Udvælgelsesmetoder i repræsentative stikprøver Simpel tilfældig udvælgelse: lodtrækning uden tilbagelækning (bankospil), alle analyseenheder har samme sandsynlighed for at blive valgt. Systematisk udvælgelse: Efter fastlagt princip: hver 4. på en liste; lige husnumre etc. Stratificeret udvælgelse: Formål at sikre at alle undersøgelsens hypoteser (om del/undergrupper) kan testes på baggrund af et tilfredsstillende antal observationer. Ofte foretages simpel tilfældig udvælgelse på hver ad de indgående grupper. Man skeler til hvad man ved om grupperne og lader disse overvejelser indgå i udvælgelseskriterierne. Klyngeudvælgelse: Typisk geografiske grupperinger /klynger, der gør det billigere at indsamle data: F.eks. kommuner, skoler osv.

Stikprøvens Størrelse: Størrelsen skal tage udgangspunkt i formålet. 4 forhold har stor betydning: Den ønskede nedbrydning af resultaterne: jo flere subgrupper – jo større stikprøve (hver gruppe skal være på mindst 100). Populationens homogenitet: Jo mere heterogen population – jo større stikprøve. Kravet til resultaternes reliabilitet: stikprøveresultatet skal være mere end 95 % sandsynligt. Konklusioner skal drages på et signifikansniveau over 95 %. Omkostningerne.

Ikke repræsentative stikprøver Baseres på bevidst udvælgelse. Ofte tilsyneladende repræsentativ for populationen. Kvoteudvælgelse: udvælgelsen sker på baggrund af at respondenterne opfylder prædefinerede kriterier. Især i eksplorative undersøgelser. Sneboldudvælgelse (snow ball sample) Bekvemmelighedsudvælgelse Selvudvælgelse (Ang, Radway)

Survey former Enquete Telefoninterview Besøgsinterview Kontrol med svarsituation. Ingen Nogen Stor Objektbortfald (Nægtere) Stort Lille Partielt Bortfald (Mangelfulde svar) Minimalt Bortfaldsskævhed Mindre Mindst Visuelle hjælpemidler Ja Nej Interviewereffekt Geografiske afstand Uden betydning Beskeden betydning Stor betydning Omkostningsniveau Lavt Større Størst

Bortfald: Bortfaldet størst i enqueter – postomdelte spørgeskemaer – og noget mindre ved CATI interviews (telefon) Objekt bortfald: personer mm. der ikke ønsker at medvirke Nægtere Ikke trufne Indirekte nægtere – undskyldninger i stedet for afslag. Enqueter – manglende returneringer. Partielt bortfald: mangelfulde besvarelser Hvis mange spørgsmål er ubesvarede, kan man overveje, at udelade spørgeskemaet – så bliver det i stedet objektbortfald. Årsagerne til partielt bortfald vil ofte være spørgeskemaets udformning (formuleringer, emner, længde).

Spørgsmålstyper 3 dimensioner Indholdsdimensionen Faktuelle: Alder, køn, handlinger etc. Kognitive (viden): Hvem, hvilke, hvor mange etc. Holdnings: Hvor enig, tilfreds etc … Evaluerings. Sammenligninger med før efter (ofte også holdningsspørgsmål). Tidsdimensionen: fortid, nutid, fremtid Svardimensionen: åbne eller lukkede spørgsmål

Videnskabelig sprogpraksis vs. hverdagssprog Udgangspunkt: at vi taler ”samme sprog” ”oversætte” begreber til hverdagssprogligt indhold. Kommunikationsopfattelse i spørgeskemaet: transmission: stimuli respons Får vi svar på det vi spørger om (validitet) Vi får svar på det, folk tror vi spørger om (Chesterton)

Svarkategorier Dække ”svarudfaldsrummet” og være hinanden udesluttende og lige(værdige). Neutral kategori (Vil Klaus komme ind på!) Ved ikke kategorien Kognitive spørgsmål vs. holdningsspørgsmål Irrelevante spørgsmål Logiske filtre Effekt af svarrækkefølgen

Måleniveau og skalatyper Nominalskaler: afgør kvalitative egenskaber (fx køn eller uddannelse) Ens eller forskellig: a=b og a≠ b Ordinalskaler: entydig rangordning af variabler (svar) 1 fuldkommen enig; 2 Ret enig; 3 Ret uenig; 4 Fuldkommen uenig. Ofte, af og til, Sjældent, aldrig Intervalskaler: rangorden og interval uden fast nulpkt. Årlig indkomst i kr. Alder i leveår: _________ . Ratioskalaer: rangorden og interval med fast nulpunkt Alder: 10-19, 20-29, etc.

Svagheder ved spørgeskemaer Beror på selv-rapportering, der kan være unøjagtig. Brugen af verbale måleenheder til af observerbare begivenheder, repræsenterer måske ikke helt, hvad der skete. Giver kun grader af tilkendegivelser, og kan derfor ikke i sig selv gøre det ud for kausale forklaringer

Fire måder at arbejde med spørgeskemaer i vores sammenhæng. Kvantitativ databehandling Kvalitativ databehandling Repræsentativ undersøgelse Almindeligvis uopnåeligt for os af ressourcemæssige årsager. Meningsløst. Sætter repræsentativiteten over styr. Ikke repræsentativ undersøgelse Målet for vore spørgeskema-undersøgelser. Vi kan påvise sammenhænge – men ikke generalisere vore konklusioner. En kvalitativ undersøgelse: Udnytter ikke den kvantitative metodes muligheder (sammenhænge)