Islands økonomi og den islandske krone - Et tilbageblik og et fremblik

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den Jyske Sparekasse.
Advertisements

Forhold på arbejdsmarkedet efter uddannelsen 13. uge 2007.
Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi?
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
Finanskrisen.
Det Internationale Område
Emne Finanskrisen i internationalt perspektiv
Ratings af Sovereigns Diverse grafer. USA renter • S&P nedgrader USA 5. august 2011 • Det skaber usikkerhed og panik på markederne • Dette medfører ”Flight-
Økonomisk styring Kapitel 14.
TEL: FAX: TEL: WALL STREET,
Grundbegreb + Priselasticitet
1 Lektion 15: Finans- og pengepolitik i en åben økonomi, II 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition (og udvidelse) 3.Dagens pensum – slides Opgave =
Den Europæiske Gældskrise Hans Martens. Var det en Euro krise?
Derek Beach, PhD Associate Professor Department of Political Science
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Hvorfor økonomisk krise i Europa? og hvordan kommer vi videre? Jesper Jespersen, Roskilde Universitet, tirsdag, den 10. september 2013.
Betalingsbalancen Et udtryk for et lands økonomiske transaktioner med udlandet over en given periode Hver transaktion giver anledning til to posteringer,
1 Effektiv forrentning Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Lektion 16 Økonomisk politik i en åben økonomi
Samfundsøkonomi-6 Uge 14.
Samfundsøkonomi-5 Uge 13.
Afløsningsopgave 2.
1 Samfundsøkonomi-7 Uge Aktuel økonomi ECB rentenedsættelse.(Formål, virkning) Dansk Nationalbanks reaktion. G20. Hvad kom der ud af topmødet?
Samfundsøkonomi 10 Uge 19 gv 4. maj 2009.
1 Lektion 26: rep. af erhvervspolitik og afløsningsopgave 1.Økonomiske nyheder 2.Repetitionsspørgsmål i erhvervspolitik 3.Opsamling på hængepartier, I.
De første private finansielle institutioner Sparekasserne bliver også lånekasser fra 1840’erne Fra 1850 dannes kreditforeninger. Foreninger ejet af låntagere.
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Økonomiske politikker
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
UD af ØMU-krisen Hvordan? Ålborg Universitet Fredag, den 25. november 2011 Jesper Jespersen
1 Den græske tragedie og Euroen Claus Vastrup, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet 2. Juni 2010.
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
1 Lektion 25, Repetition-3 1.Diverse 2.Stedprøven og herunder kurverepetition 3.Makroprøven, II (17-30)
1 Svar på repetitionsspørgsmål, lektion 25 1.Hvorfor spiller forventningerne en så stor rolle for den økonomiske aktivitet? Fordi fremtiden fundamentalt.
Første Verdenskrigs følger i det neutrale Danmark Bemærk nogle generelle fænomer for større konflikter/krige: Ressourcer i form af arbejdskraft og kapital.
Udvikling i GODS Transporten Sammenfatningsrapport maj 2010.
Finansloven og dagpengesystemet Oplæg på CEPOS’s Vækstkonference 2014 John Smidt Direktør for De Økonomiske Råds sekretariat 8. december 2014.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
IS/LM Y Rente LM IS Modellen viser hvorledes ligevægten på henholdsvis varemarkedet og pengemarkedet kan illustreres i én model. Hvor IS og LM skærer hinanden.
3.lektion: De økonomiske mål
Svensk Økonomi – et outsider synspunkt Torben M. Andersen Aarhus Universitet.
Samfundsøkonomi 12 Uge 21.
Varemarked åben økonomi
Præsentation.
Kapitel 1 Hvad er makroøkonomi?. Kapitel 1 Hvad er makroøkonomi?
Finansielle produkter, der passer til landbruget i et liberalt marked v/Finn Døssing Nykredit Markets.
Makro-1 uge 9 Præsentation Undervisningsform Pauser hvornår hvor mange
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Langtidsprognoser for landbrugsvarer Cheføkonom Torben Wiborg Afdeling for Virksomhedsledelse.
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Det økonomiske kredsløb
1 Lektion 17 Finansielle markeder 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Rasmus Nørlem Sørensen Langebjergskolen 17. januar 2013
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser.
Introduktion til Access (Access, del 1). RHS – Informationsteknologi – Fra design til udvikling Vi ved nu, hvordan vi finder et design for en database,
10.mar. 15 Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri.
Lektion 16 Valutamarkedet
Repetitionssvar til lektion 23 1.Hvorfor er vækst per kapita et bedre mål for velstandsudviklingen end vækst i BNP? Når væksten skal fordeles, er det vigtigt,
Finanskrisen, der blev til en økonomisk krise
Globaliseringsredegørelse 21.mar. 11 Globaliseringsredegørelsen 2011 Grafer fra temakapitlet Eksporten som drivkraft for vækst og velstand.
Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen
2. Repetitionssvar 1.Hvad er monetarismens svar på den finansielle krise? Udløst af pengepolitik => pas på med lav rentepolitik Fasthold den lave inflation.
En dårlig start på “guldalderen” perioden
Big Picture 2. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO April 2015.
Multiplikatoren Konference om samspil mellem samfundsfag og matematik Per Henriksen,
Globaliseringens udfordringer Nordisk Ministerråd, Island, 22. maj 2014 Underdirektør Erik Simonsen.
Studiepraktik på polit Økonomiske Principper B 23. oktober, 2015 Kamilla Holmgaard.
Makroøkonomi i 40 år! Jesper Jespersen Fredag, den 11. februar 2011.
Verdenshandel og betalingsbalance
Betalingsbalancen og valuta Kapitel 23
Præsentationens transcript:

Islands økonomi og den islandske krone - Et tilbageblik og et fremblik Jesper Rangvid Professor i Finansiering, CBS Visiting professor, Reykjavik University

Temaet i dag Danske kroner for 100 ISK.

Hvad vil jeg sige noget om i dag? En quick refresher: Fundamentale makroøkonomiske forhold i Island. Mini-krisen i 2006. Pengepolitikken. Krisen i 2008. Fremtiden.

Hvad vil jeg gerne have jer til at huske? Islandske kroner og islandsk inflation har fulgt hinanden gennem tiderne. Island inflation er høj i disse måneder. Men det er til dels naturligt. Inflation var også høj i 2006-7, og kom ned. Islandsk rente er høj nu. Men den effektive rente udlændinge har fået ved investering i ISK har ikke været høj, basalt set pga. høje CDS spænd. CDS spænd på vej ned – rente ved placering i ISK vil derfor sandsynligvis stige – og vil derfor sandsynligvis styrke ISK.

Historiske fundamentale makroøkonomiske forhold i Island En refresher: Historiske fundamentale makroøkonomiske forhold i Island

Hvorfor dette? Fordi udbud og efterspørgsel efter valuta bestemmer valutakursen. Hvis der er tiltro til en økonomi: Investorer vil gerne investere der. Efterspørgsel efter valuta høj. Hvis der ikke er tiltro Efterspørgsel efter valuta lav.

Island har haft en boomende økonomi gennem de senere år … Vækst i BNP

Island har haft en boomende økonomi gennem de senere år … Arbejdsløshed: 2.3%. Euro-lande gennemsnit: 7.1%. Overskud på de offentlige finanser: 5.6% af BNP (2006). Euro-lande gennemsnit: -0.8% (2007). Offentlig gæld: 3.9% af BNP. 6. højeste BNP per capita i OECD (2006). Stor pensionsopsparing – ikke problem med en ændret befolkningssammensætning. …..

Pris på ISK: Den samme i 2007 som i 2003 og som i 1996… Der skete dog noget i februar 2006….

Mini-krisen i 2006

Fitch Ratings revises Iceland's outlook to negative (21.02.2006) Fitch Ratings has today revised the outlooks on the Republic of Iceland’s foreign and local currency Issuer Default Ratings to negative from stable. Fitch Revises Iceland’s Outlook to Negative on Widening Macro Imbalances Fitch says that while all the signs of economic overheating – rising inflation, rapid credit growth, buoyant asset prices, a steep current account deficit and escalating external indebtedness – have been evident for a while, the rate at which some of these indicators has deteriorated has exceeded the agency’s expectations.

Inflationen i Island

Historisk har valutakurs og inflation fulgt hinanden

Inflation igen… Inflation efter store deprecieringer

Naturligt at inflation stiger efter valutakursdeprecieringer Importerede varer bliver dyrere målt i ISK. Én-gangseffekt (når deprecieringen sker). Humlen/problemet er at holde inflationen nede (eller ligefrem nedbringe) bagefter. Inflationen faldt faktisk gennem 2007.

Et problem ved inflation en centralbank dog ikke kan afhjælpe…

Pengepolitikken - og valutakursen Hvorfor blev ISK styrket i f.eks. 2007 på trods af høj inflation, høje underskud på BB osv.?

Renteniveau i Island

Basalt set…. Indtil marts 2008: Siden marts 2008: Investorer ville gerne investere i Island og få høj rente. Siden marts 2008: Investorer vil ikke investere i Island på trods af høj rente.

Hvorfor ikke? For at få den høje rente skal man – basalt set – placere sine penge i en Islandsk bank. Man gør det via FX swap-markedet, men humlen er den samme…. Problemet: De Islandske banker blev ramt af den internationale kreditkrise.

CDS spænd

Lidt teknisk Disse stigninger i CDS spændene har betydet, at den effektive rente udenlandske investorer får ved placering i ISK er blevet kraftigt reduceret. Og derfor er merafkastet ift. Euro renter blevet mindsket. Hvilket medfører, at udlændinge ikke vil investere i ISK.

Fremtiden

Den nærmeste fremtid CDS spænd er faldende (i Island og andre steder). Islandske banker kom forholdsvist godt ud af 1. kvartal. Effektive renter ved placering i ISK burde stige. Centralbanken har indgået aftale med andre centralbanker om at kunne låne Euro, for på den måde at støtte op om valutamarkedet. Man har åbnet for, at udlændinge kan placere midler på konti (CD’er), der er Government Guaranteed. Udlændinge kan placere til høje renter uden at skulle gøre det i de private Islandske banker.

På den lidt længere bane Det bliver sværere for islændinge, der har optaget lån i fremmed valuta (f.eks. til finansiering af hus) at tilbagebetale. Ca. 14% af lån var i fremmed valuta i 2007. Den høje rente (og umiddelbare høje inflation) mindsker efterspørgslen i Island: Inflationen bør være faldende på sigt (efter den umiddelbare stigning). Med en deprecieret valutakurs står islandske eksportvirksomheder i en bedre situation: Større eksport. Med en deprecieret valutakurs vil import til Island blive mindsket: Mindre import. Bedre betalingsbalance.

Alt dette er jo kompliceret….