Den gode fortælling som læringsredskab Mai Murmann Seminar for skoletjenesten, 12. september 2013

Eksempel på fortælling i undervisningen Resultater fra mit PhD-projekt Narrativ teori Historiens egenskaber psykologisk og strukturelt Eksempel på fortælling i undervisningen ”Kejseren der troede sine egne øjne” Resultater fra mit PhD-projekt Elevernes oplevelse af fortællingen som redskab Den narrative redskabskasse Greb til at bruge fortællingen som didaktisk redskab Program

PhD i museumsdidaktik Cand. Scient. i biologi og formidling Lidt om mig

Fælles opgave: Hvad kan fortællingen tilbyde undervisning og læring? 5 minutters fælles opgave

Handling Mening Identifikation Fascination Hukommelse Sammenhæng Indlevelse Fortællingens bidrag Følelser

Literært: Eventyr, fiktion, teater, film Psykologisk: En vinklet fremstilling af et hændelsesforløb som kan udgøre rammen for erfaring narrativ teori: Narrativer er en fælles betegnelse for de mange forskellige typer af fortællinger der findes Personlige fortællinger, historiske begivenheder, eventyr

Narrativ tankegang: Det som vi ikke kan se, men skal forestille os Narrativ tankegang: Det som vi ikke kan se, men skal forestille os. Erfaringer og følelser. Mening og sammenhæng Den tabte fortælling Fortællinger er en helt eminent måde for os mennesker at huske ting på Derudover kan historier rumme en hel masse følelser og derfor betyder fortællinger ofte rigtig meget for os mennesker De kan fortrylle os og fascinere os, og få os til at forestille os verdener som vi aldrig har sat vores ben i Men faktisk så husker vi ikke altid vores viden og erfaringer som historier Jerome Bruner taler om at der er to forskellige slags tankegange Og inden for naturvidenskab bekender man sig ofte til den logiske tankegang Faktisk så meget, at man næsten glemmer de mange historier der ligger bag Man har måske tabt fortællingen i kampen efter naturvidenskabelig sandhed og objektivitet? Logisk tankegang: Det vi kan se eller vise og forholde os til. Det videnskabelige. Årsag og forklaring. Sand eller falsk.

Vores hjerne elsker historier Fortællingen er den tidligste, mest basale måde at organisere viden og erfaring Og det er synd og skam, for historierne har faktisk en masse at tilbyde naturvidenskaben. Hvis man skeler til det felt der hedder narrativ psykologi, så har psykologen Jerome Bruner sagt at fortællinger er menneskets mest basale måde at organisere viden på Når vi oplever noget, eller hører noget fra andre, så arrangerer vores hjerne det helt automatisk som en fortælling Man mener at historiernes struktur simpelthen er blevet lavet så de passer perfekt til den måde vi mennesker husker på

Vores hjerne genkender historien Fortællinger følger en række universelle principper såsom mål, hændelser, tid, aktører, som vi genkender vi kan gense en masse af de samme strukturer i forskellige fortællinger Fortællinger følger en række universelle principper såsom mål, hændelser, tid, aktører, som vi genkender

Hvis I fx tænker tilbage på barndommens folkeeventyr, vil I måske huske at der som ofte altid er et mål (få prinsessen) en række hændelser som hænger sammen (finde en krage, noget pludder og en træsko) og med nogle bestemte aktører (klodshans som helt, brødrene som modstandere, prinsesen som gevinsten) Mange af de her strukturer går igen og igen, uanset hvad for en historie vi fortæller

Fortællingens landskaber Handling: Historiens opbygning og udvikling driver historien fremad og skaber motivation for at læse mere Fortællingens landskaber Foruden det rent strukturelle som vi genkender, så har historien har nogle iboende egenskaber, som gør den interessant for os mennesker Man taler om at historien har to landskaber. Handlingens landskab kender vi rigtig godt fra for eksempel actionfilm hvor der hele tiden sker noget nyt, så vi suser gennem historien Bevidsthedens landskab kender vi måske bedre romantiske film og dramaer, hvor vi skal indleve os i personernes følelser og tanker, -ofte følelser og tanker som vi kender fra os selv. Bevidsthed: Indlevelse gennem de menneskelige intentioner, og følelser, typisk indlejret i historiens aktører

Historien bliver bliver personlig fordi vi udfylder dens tomme huller med vores egne oplevelser, drømme og erfaringer. For at forstå historien SKAL vi indleve os i historien og udfylde dens tomme huller med vores egne oplevelser og erfaringer

Kejseren der troede sine egne øjne Afprøve forløb Hvad betød det for jer, at skulle løse opgaven indenfor historiens rammer? Hvilke følelser og tanker kan det give børn i 3-6 klasse? Hvad er styrkerne og ulemperne ved at løse opgaven på den måde? Kejseren der troede sine egne øjne

Fortællingen som stillads

Fortællingen som redskab

I menneskets virksomhed bruger vi redskaber for at nå et mål I menneskets virksomhed bruger vi redskaber for at nå et mål. Fx en ske til at spise, en plov til at harve Fortællingen er en slags redskab som vi putter ned mellem os selv og opgaven - vygotsky

Fortælling = Mentalt redskab = repræsentation I kejseren er narrativiet tænkt som en mental repræsentation

Mentale redskaber giver handlekraft, mål og struktur pga Mentale redskaber giver handlekraft, mål og struktur pga. sine (historiske) egenskaber Mentale redskaber begrænser handlinger pga. sine (ensidige) egenskaber

”Kejseren der troede…” som læringsredskab Resultater fra phd Strukturelle komponenter giver kognitiv guidning Motivation, indlevelse og handleevne

”Kejseren der troede…” som didaktisk design Resultater fra phd En ramme med få didaktiske retningslinjer Vanskeligt at bruge fortællingen sammen med undersøgende læring

Fortællingen placeret i et læringsmiljø Læreren som gatekeeper Forhåndsforståelser af metoder i N/T Bevidsthed om historien som læringsredskab Resultater fra phd

Den narrative/didaktiske redskabskasse Den modificerede berettermodel: At skabe samspil mellem den narrative rygrad og læringselementerne

Den narrative/didaktiske redskabskasse Aktantmodellen: At træffe de rette valg iht. placering af information, mål og aktører

Befri dyrene Kejseren Eleverne Viden om sanser

Opgave Lav en kort fortælling, der kan stilladsere en 4. klasse i at lære om LUFTPUDER som fysisk fænomen Start med at formulere et læringsmål og placer det som HJÆLPER Beskriv dernæst hovedpersoner, mål og modstandere i fortællingen

TAK FOR I DAG Spørgsmål? Skriv til: maimurmann@hotmail.com