Det gode skolelederliv Oplægget var fra rep.mødet i 2008: Gør noget ved det psykiske arbejdsmiljø! Arbejdsgruppe Hvor tager vi fat??? TR-kursus 4.11.2010 1

Baggrunden for projektet DGS Ønske om en politisk vision om ”Det gode skolelederliv” funderet på viden/facts. Ønske om at kunne medvirke til at forbedre den enkelte leders vilkår og understøtte udviklingen af det personlige lederskab. 

Formål med projektet Sætte fokus på, samt styrke skoleledernes identitet Sætte fokus på, samt styrke skolelederrollen og forbedre skoleledernes trivsel Sætte en positiv dagsorden for arbejdsliv, rekruttering og fastholdelse af ledere Sætte fokus på en styrkelse af rammer og vilkår for udøvelse af skoleledelse Sætte handling på Kodeks for god skoleledelse En lang debat om formålet med projektet: Sætte en positiv dagsorden. Vi vil ikke gå ud med et billede, der viser, at vi ligger ned og at det at være skoleleder er frygteligt. Den offentlige ledergruppe, der har flest tilfredse ledere. Sidste lille undersøgelse viser at det er over 85%. Samtidig ser vi flere der går ned med stress. Spændvidden i vores job består i at trøste børn med hul i knæet og kæmpe med forældre med hul i hovedet! På en skole, hvor vi skal vride vand ud af en tør karklud!

Det gode skolelederliv Hvad får I ud af det?? Indsamle viden og erfaringer fra forskellige projekter, som skal formidles Diverse redskaber og kurser, som man kan deltage i, redskaber, som kan bruges internt i kommunen til debatter/internater mv eller i ledelsesteamet Fokus på skoleledernes arbejdsvilkår. Via al den kommunikation, vi sætter i værk. Kanonisering af begreberne Ledelsesrum, -magt og –kraft som en fælles referenceramme Metropol 4 kommune projektet: Greve, Frd.berg, Ikast/Brande og Randers. 2.workshop netop nu Mandag Morgen. Ledelse af professionsfaglige. Er i gang CBS/UCC og strategisk ledelse. Søgte 15 ledere – der meldte sig 72! Så 25 spørgeinterwievs Lederlivsvurdering. Ligger på hjemmesiden Evaluering af ledelsesmodel Århus/andre kommuner. Det arbejder vi på BKF og Ledelse af ledere. 1 konferencer i jan/feb i Kbh. Enighed om fremtidigt samarbejde i fb m 360 gr Mit etiske ståsted. I bladet Advisory board Herunder årsmødet Selvevaluering med EVA. Kursustilbud. Herom senere Boblere: Bog, film, EVA Mit etiske ståsted Advisory Board Dafolo

Det gode skolelederliv 5

Det gode skolelederliv Indflydelse på eget arbejde og på relevante politiske tiltag Inspiration og meningsfuldhed både i lokale relationer og fælleskommunalt Godt samspil med kompetente medarbejdere og med egen leder Vægtning af daglig sparring i ledelsesteamet Konkret støtte og sparring både i teamet og i forvaltningen Tydelig sammenhæng mellem indsats og anerkendelse

Det gode skolelederliv Tid til at udføre arbejdet Relativt mere tid på langsigtede visioner Adgang til de nødvendige informationer Tydelighed i opgave- og ansvarsfordeling Udviklingsmuligheder, der tager hensyn til egne evner og tiltro til egne kompetencer Ansvar for medlederes trivsel

Det gode skolelederliv De vigtigste fremmere: Et godt samarbejde i ledelsesteamet byggende på tillid, åbenhed og respekt Engagerede og kompetente medarbejdere Tydelig opgave- og ansvarsfordeling De vigtigste hæmmere: Manglende sammenhæng mellem opgaver og tid Manglende kompetencer til at løse en udlagt opgave Utydelighed i ledelsen og uafklarede roller i ledelsen 8

Skolelederforeningens lokale led

Den lykkelige leder, Trine Wiese Vær dig selv Føl det som en naturlighed at gå forrest og være den, der sætter dagsordenen. Hvil i dig selv, men skru ikke op for alt i din personlighed. Vælg bevidst at nedtone nogle sider af dig selv; fx utålmodighed. 8.Accepter ensomheden 9.Plej dit helbred 10.Nyd dine privilegier 11.Bliv ved med at udvikle dig Kilde: Den lykkelige leder – inspiration til et harmonisk liv med ledelse

Den lykkelige leder, Trine Wiese 2. Vær bevidst om, at lederjobbet ikke varer evigt Betragt ikke virksomheden som din bedste ven, men som en størrelse, der kan finde på at vende dig ryggen. Magtbalancen i virksomheden kan tippe, og du kan blive vippet ud. Husk at have familie og venner at falde tilbage på.

Den lykkelige leder, Trine Wiese 3.Sympatiser med din virksomhed Hold af virksomhedens mission og vision. Som leder er du virksomhedens ansigt udadtil, og du skal kunne lide det ansigt. Hold samtidig fast i din etik. Sig nej, selv om det koster. Det er en glidebane at sige ja til noget ”på kanten”, så meld din skepsis ud i ledergruppen eller direkte, fortroligt, over for chefen.

Den lykkelige leder, Trine Wiese 4. Træn dit lederhåndværk Alt andet lige er det sjovere at kunne sit håndværk. Om det handler om kommunikation, procesforståelse eller for eksempel situationsbestemt ledelse – du kan altid blive skarpere. Øvelse og træning gør mester. Ledelseshåndværket handler også om at organisere og at lede jobprocesser. Tag dig tiden til at konkretisere, hvad der er virksomhedens mål, og hvilke handlinger der bakker op om målene.

Den lykkelige leder, Trine Wiese 5. Hold af medarbejderne Vær leder, fordi du er oprigtig optaget af andre menneskers ve og vel. Nyd suset, når en medarbejder rykker i en positiv retning – også på grund af noget, du har sagt eller gjort. Tro ikke, at lederjobbet er den lige vej til at promovere dig selv. Det er medarbejdernes præstationer, der bør være i fokus. Og bliv heller ikke medarbejdernes mor eller far. Lær at sætte folk i sving i stedet for selv at tage alle de dårlige opgaver.

Den lykkelige leder, Trine Wiese 6. Hav familiens støtte Få din ægtefælle til at bakke op om din karriere. Dermed lever du ikke i et helvede af dårlig samvittighed. Familien skal forstå, at lederjobbet kræver kræfter. Køb rengøringshjælp, take-away, amo-kageblandinger, og vælg at elske dine nullermænd under sofaen

Den lykkelige leder, Trine Wiese 7. Invester din tid Er du dybest set en doven sjæl, eller vil du helst bruge tiden på drageflyvning eller golf, så vælg et mindre krævende job.

Den lykkelige leder, Trine Wiese 8. Accepter ensomheden Stræb ikke efter at være kammerat med de menige medarbejdere. Du er bossen og kan fyre dem om nødvendigt. Jeres forhold kan aldrig bliver helt lige. Sats hellere på den gensidige respekt. Overvej, om du har psyken til at kravle øverst op i virksomhedshierarkiet, eller om du mere er til at være en del af et ledelsesteam. Plej dit ledelsesteam.

Den lykkelige leder, Trine Wiese 9. Plej dit helbred Gør fysisk og mental træning til en del af lederjobbet. Skriv træningen ind i din arbejdskalender. Så lang tid tager det heller ikke at løbe en tur eller at meditere!

Den lykkelige leder, Trine Wiese 10. Nyd dine privilegier Forstå at nyde din gode løn og dine frynsegoder. Nyd også, at du kan uddelegere kedelige driftsopgaver.

Den lykkelige leder, Trine Wiese 11. Bliv ved med at udvikle dig Enten er du omstillingsparat – eller også bliver du tromlet ned af det eskalerende forandringspres.

Det gode skolelederliv Svagt budskab som forening at komme ud med, at det er internt i ledelsesteamet, de største muligheder for forandring ligger! Stærkt budskab, fordi det er noget vi selv kan gøre noget ved! Tag fat i det, det er et godt værktøj EVA Mit etiske ståsted Advisory Board Dafolo

Selvevalueringsværktøjet

Selvevalueringsværktøjet FASE A: Praksis som vi ser den nu Hvad kendetegner organisering, samarbejde og ansvarsfordeling i vores ledelsesteam? Hvordan sikrer vi en fælles forståelse af, hvad der kendetegner kvalitet i ledelsesarbejdet? Hvad er de vigtigste metoder vi arbejder med for at sikre kvaliteten af den samlede ledelsesopgave? FASE B: Analyse og vurdering Hvordan understøtter vores organisatoriske forhold et godt skolelederliv? Hvilke styrker og svagheder er der i vores organisering af ledelsesarbejdet? Hvordan understøtter vores forståelse af kvalitet i ledelses-arbejdet et godt skolelederliv?

Selvevalueringsværktøjet FASE C: Praksis som vi vil udvikle Hvad er vores vision for det gode skolelederliv om tre år? Hvad er de vigtigste kendetegn ved vores praksis om tre år, som sikrer, at vi har et godt skolelederliv? Hvordan vil vi konkret arbejde videre med at udvikle det gode skolelederliv? Hvilke mål har vi for de forandringer vi ønsker at gennemføre? Hvilken handleplan har vi? (Konkrete initiativer, tidsplan og ansvarsfordeling).