Samtaler om døden Erfaringer fra Gentofte kommunes kompetenceudviklingsprojekt af den basale palliative indsats 2005 - 2010 Inger Hee Ingelise Bøggild

Projektets ramme 70.000 borgere 6 plejehjem (309) Beskyttede boliger (275) Hjemmeplejen 2 sygeplejerskegrupper 14 hjemmehjælpsgrupper Ca. 500 dødsfald årligt Ca. 2000 medarbejdere Sygeplejersker Sosu-assistenter Sosu-hjælpere Ufaglærte medarbejdere

Mål Den basale palliative indsats skal tilbydes alle borgere med uhelbredelig sygdom – uanset diagnose og opholdssted Kilde WHO’s definition af Palliative Care Klinisk vejledning for palliation i primærsektoren DSAM, 2004

Opfattelse af palliativ indsats Specialiseret niveau Hospice Palliative enheder Primær sektor Kræftpatienter udskrevet til terminalpleje i eget hjem Kurativ behandling Ter- mi- nal- fase

Opgaven i primær sektor Alle uhelbredelige sygdomme: Demens Hjerte-karsygdomme KOL Diabetes Kurativ behandling Palliativ indsats

Indhold jf. WHO Indhold Livskvalitet Fysisk velvære Psykosocial og åndelig omsorg Støtte til pårørende Tvær- faglighed

Forløbstankegang Forløb Opsporing Etablering Forløb Afslutning Opfølgning Indhold Livskvalitet Fysisk velvære Psykosocial og åndelig omsorg Støtte til pårørende Tvær- faglighed

Systematik (3x5) Forløb Opsporing Etablering Forløb Afslutning Opfølgning Indhold Livskvalitet Fysisk velvære Psykosocial og åndelig omsorg Støtte til pårørende Tvær- faglighed Metode Faglig vurdering Patient og pår. vurdering God Klinisk Praksis Det aktuelt mulige Plan og evaluering

Faser i uhelbredelige sygdomsforløb Definition Intervention Tidlig palliativ fase Pt. er uhelbredeligt syg Mål: sygdomskontrol / livsforlængelse Varighed: måneder - år Rehabilitering Samtale / information Initiere relevant støtte – også til pårørende Sen palliativ fase Mål: lindring og livs-kvalitet Varighed: uger – mdr. Ophør af livsforlængen-de behandling Relevant støtte og beh. Terminalfase Pt. er døende Varighed: dage - uger Behandling har udeluk-kende lindrende sigte Tilstedeværelse Karen Marie Dalgaard

Psykosocial og åndelig omsorg Kommunikation Livshistorie Værdighedsterapi Åndelig omsorg Sorgmodeller Pendulering Materiale til patienter og pårørende Omsorg for medarbejdere

Kommunikation Samtalen som ’redskab’ Samtalen som ’møde’ Tale og tavshed Pauser Sprog Spørgsmål ved tvivl Aftaler Opfølgning Samtalen som ’møde’ Hvem har vi lyst til at tale med – om hvad?

Kommunikation (2) Samtalen som kilde til refleksion Først når du har sagt, hvad du tænker over, kan du tænke over, hvad du har sagt. Frit citeret efter Chr. J. Busch

Livshistorie To perspektiver øjeblikket arbejdsredskab Reminiscens og livshistorie – lad livets fortællinger blomstre. 2006 Jonas Havelund og Anders Møller Jensen Dansk Center for Reminiscens temakasser Arbejdermuseet ”Der kan ligge meget styrke og glæde i at tale om gamle minder”

Værdighedsterapi Et samarbejde mellem Sankt Lukas Hospice og Palliativ medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital, 2005-2007 Formål: At hjælpe den uhelbredeligt syge patient med at udfærdige et materiale, som kan styrke den døendes oplevelse af værdighed, og som kan gives til patientens pårørende Metode: Interview, bearbejdning, fremlæggelse for patienten Indhold: Fortiden – at se tilbage på sit liv Fremtiden – at se fremad

Eksempler på indhold i spørgsmål Fortiden Fremtiden Vigtige roller, borgeren har haft Situationer, som huskes som fyldt med glæde Mennesker, som har haft stor betydning i borgerens liv En begivenhed, som borgeren er glad for at have oplevet Noget, borgeren er stolt over / glad for at have gjort Hvad har borgeren lært af livet, som kan videregives til andre Noget, som borgeren gerne vil huskes for Hvad kan gøre borgeren rigtigt glad Drømme og håb for den tid, som kommer, og for dem som borgeren holder af Er der noget, som kan gøres for at hjælpe pårørende med at forberede sig på fremtiden Er der noget, de pårørende skal vide Har borgeren gjort sig tanker om den sidste tid Hvad ønsker vedkommende vi skal gøre, hvis …. Er der noget borgeren er bange for Hvad er det værste, der kan ske

Åndelig / eksistentiel omsorg Mening Hvilke opfattelser giver mening og sammenhæng for den enkelte ?

Sorgmodeller Tendens i tiden: Væk fra faseteorierne Kübler-Ross, Culberg, Leick & Davidsen-Nielsen Hen mod mere fleksibel opfattelse af sorgproces f.eks. ”2-sporsmodellen” Sorg som en to-sporet proces. Maja O’Connor. Omsorg 2006; 2 Sorgreaktioner – ny forståelse og behandling. Maj-Britt Guldin. Klinisk Sygepleje, 2007; 2

Pendulering benægtelse – accept retten til at vide – retten til ikke at vide håb – fortvivlelse viljen til at leve – ønsket om at dø identitet – opløsning værdighed – ydmygelse tab – gevinst, livsopfattelse, sociale sammenhænge, personlig udvikling tyngde – lethed Terminalvård. Loma Feigenberg, 1977 Pendulering (?) Hans Martin Svarre, Sygeplejersken

Materiale til patient og pårørende Egnet til patienter og pårørende, som gerne vil være velinformerede Skrevet i ikke-fagsprog Mange henvisninger

Omsorg for medarbejdere Uddannelse / undervisning ”faglighed beskytter” Eva Ethelberg Netværksmøder / erfaringsudveksling Supervision Nærhed – distance Personlig – privat Underinvolvering – overinvolvering Rørt, ramt og rystet. Susanne Bang. 2008 Om hvordan professionelle hjælpere påvirkes af deres arbejde og om supervision i den forbindelse

Kilder Klinisk vejledning ”Palliation i primærsektoren” DSAM 2004 Dansk Selskab for Almen Medicin www.dsam.dk Palliativt videncenter www.pavi.dk Inger Hee inhe@gentofte.dk Ingelise Bøggild ibj@gentofte.dk