Relation og nærvær om at gå over broen Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen

dagsorden Hvordan har børn og unge det? Nye opvækstvilkår Risikogruppen Selvlidelsen Relationstilgangen Karakterdannelse

Aktuelle danske undersøgelser ”Skolebørnsundersøgelsen” 11-15 år, 5.000 elever, senest 2010 ”Unges tryghed og trivsel i Frederiksberg Kommune” 12-16 år, 1.250 elever, 2008 ”Københavnerbarometer” 11-15 år, 12.129 elever, senest 2010 ”Børn og unge i Danmark, Velfærd og trivsel” 3-19 år, 6.267 børn og unge, SFI, 2010

Hvordan har de store skolebørn og unge det? De fleste store skolebørn synes, de har det godt, et godt helbred, trives i skolen Venner spiller en stigende rolle I forhold til for 10 år siden dyrker de mindre motion, har mere stillesiddende aktivitet, De bruger langt mere tid på elektroniske medier Der er færre rygere, men flere der drikker alkohol blandt de 15-16årige Der er en stor minoritet af unge med risikoadfærd Det drejer sig om 15-20 pct.

Børn og unge med problemer Sociale problemer Funktionsforstyrrelser som ADHD, Asberger, autisme Omsorgssvigt Fysiske handicap Stress og dårlig trivsel Symptomer på egentlige psykiske problemer Skole-faglige problemer Anden etnisk baggrund kan forstærke problemer

Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte Det individualiserede samfund Den enkelte skal klare sig selv Nye krav om kompetence Og især nye krav om selvstændighed Det er også en ny familie Og en ny opdragelse

En åben barndom Kammeratgruppens store betydning institutionsliv gennem barndommen mediernes enorme indflydelse Ydrestyrede børn udvikling af sociale kompetencer Hvad er kerne-kompetencerne i barndommen?

Kompetencer i det åbne samfund Robusthed Reflektere og lære af egne erfaringer Tage ansvar - for sig selv og andre Indgå et socialt fællesskab Sociale og kommunikative kompetencer Karakter, mentalisering, mindfulness

Risikogruppen 1993: ”Risikobørn – hvem er de – hvad gør vi” 15-17 procent af børnegruppen Behandlingskrævende Gråzonegruppen Midlertidige vanskeligheder 2002: ”Risikobørn i Danmark” Samme andel risikobørn 2010: SFI: ”Børn og unge i Danmark” Samme andel af risikobørn og unge

Er det en stigende tendens? Til at ”sygdomsgøre” og diagnosticere Medicinalindustriens enorme indflydelse Sociale belastninger – der ikke er aftaget? Mange familier, der ikke opdrager deres børn Manglende psykisk robusthed hos mange En enorm individualisering - Risikosamfund - med forstærket socialt og kulturelt pres

15 årige, symptomer dagligt

Har du nogen at tale med hvis du har vanskeligheder (2010)? 79 pct.: mor og far - og venner (de integrerede) 8 pct.: mor og far (forældrenes børn) 9 pct.: venner (kammeraternes børn) 4 pct.: isolerede (de isolerede)

Fortrolig med andre

Erhvervsskolerne i Aars Udfordringer mht. gennemførelse af uddannelsen Usikker parathed Personlige vanskeligheder hos mange elever

Elevcoach kontakt med 36 unge Gennem 3 mdr. 2012-2013

Pia er 17 år og lige begyndt På grundforløbet på social- og sundhedsskolen En dag vil hun måske også læse videre til sygeplejerske, siger hun hun bor sammen med mor, stedfar og fire mindre søskende i en tre-værelses lejlighed Hun synes det er svært at finde tid til sig selv

Pia er til tider plaget af Hun har mange negative tanker om sig selv Om sit udseende, som hun ikke er tilfreds med hendes overvægt bekymrer hende Hun synes de andre i klassen ser ned på hende Derfor siger hun ikke så meget i timerne Holder sig ofte for sig selv Har svært ved at sove om natten Føler sig udmattet og irritabel Hun kan ikke koncentrere sig om skolen synes at verden er ”grå og trist” – og kan pludselig begynde at græde

Selv-lidelsen Selvusikre unge, der ikke trives Socialt marginaliserede unge, der mangler normer og motivation Et gråzoneområde i forhold til psykiatrien og egentlige symptomer Fx hallucinationer tvangshandlinger selvmordstanker

”Mellem drøm og mareridt” Lisbeth Bendtsen (2007) ”Unges fortællinger om engle, dæmoner, anerkendelse og skam” Kravet om selvrealisering - leve op til…. Oplevelsen af ikke at slå til Ydre kontrol – indre kaos Negative billeder: dæmonisering og skam Vejen frem: anerkendelse og støtte ”narrativ terapi” og eksternalisering

Min tilgang Relationsorientering Forholdet mellem lærer og elev Vejleder og studerende Elever i gruppen Det afgørende: de personlige bånd

Hvad er relationsorientering? Anerkendende, bekræftende og ressourceorienteret tilgang ”at arbejde med processen mellem barn og voksen ud fra en principiel ligeværdighed” Dialog-orienteret Realitetsorientering Selvudvikling

”Båndet mellem mig og et andet menneske eksisterer kun i min tanke” ”På sporet efter den tabte tid”

To vigtige begreber Interaktion Udveksling Af genstande Ord Venligheder Snak Gode råd Relation Et bånd af Følelser Tillid Håb Kærlighed interesse

Hvad er et socialt bånd Tillid og fortrolighed Empati Nærvær Engagement Det vigtige er troen på, at vi er i det samme ”rum” At vi deler en tid - et her og nu

Procesorienteret støtte Gå over broen – og skab kontakt Afdækning af virkeligheden Fælles refleksion Anerkendelse Eksternalisering Opfølgning karakterdannelse

Over broen til Pia Fortæl om dine tanker Du fortæller, at du ikke tror din stedfar kan li´ dig – det må være svært – fortæl noget mere om din stedfar, og det du tænker Du fortæller om din tristhed – hvornår er det, at du især er trist – Fortæl mig om de gange, hvor du er ked af det

Hvad er opfølgning? ”Den gule flyver” Allan Simonsen og Anni Lauridsen Heldagstilbud Allan fortæller om Johnny opfølgningspædagogik

nærvær

At være nærværende At være tilstede – er noget rent fysisk Nærvær er tre ting Fysisk berøring: din hånd i min hånd Øjenkontakt: det gensidige blik Sproglig opfølgning: gå over broen ind i den verden, den anden lægger frem Du skal ikke svare - men spørge ind til mennesket og sagen

Hvad er karakterdannelse? Karakter – versus - personlighed Robusthed, selvstændighed, Vedholdenhed Selvkontrol

Skumfidus eksperimentet

Walter Mischel, Stanford, USA Første eksperiment 1970 Børn 4-6 år sidder med en skumfidus på en tallerken Hvis de kan vente et kvarter med at spise får de en til! Og de kæmpede med sagen nogle kunne udsætte og få belønningen

Børnene blev fulgt i 20 år Børn der kunne udsætte klarer sig bedst igennem livet Større kompetence Bedre uddannelse Holder sig fri af risikofaktorer selvstændighed Selvkontrol

Hvad er kernen i selvet? Det jeg er Det jeg ved Dette jeg kan

Hvordan styrker man børns karakterdannelse? Ved at hjælpe børn til at blive bevidste om den Ved at fokusere på processen – mere end resultatet Men hvor ligger processen?

Hvordan går man ind i processen? Drengen der har været i Zoo med sin far Gå over broen Tage del i den, spørge til den, udvikle den: give ny erkendelse Tegningen, matematikopgaven, guitartræningen, kartoffelskrælningen, stileskrivningen,beretningen I processen ligger børns læringskraft

Den professionelle rolle Vi indgår i et sikkerhedsnet Og har et enormt ansvar som ”øjenvidne” Og dermed underretning ved vanskeligheder Men ansvaret er knyttet til den almindelige kontakt til børn Her er vi deres ”livline” Og her har vi et etisk ansvar

Advokatorisk etik Emanuel Levinàs Ansvaret Mødet Ansigtet Blikket

litteratur Bendsen, L. (2008) Mellem drøm og mareridt. København: Hans Reitzel Jørgensen, P. S. (2014) Styrk dit barns karakter. København: Kristeligt Dagblads forlag. Undervisningsministeriet: ”Jeg kommer heller ikke i dag” – om støtte af sårbare unge i uddannelse. Håndbogsserie nr. 3, 2010