Løb Løbeteknik Løbeskader Løbestilsanalyse Lars Henrik Larsen Lektor, Fysioterapeut BSc, MSA, MScPT, Stud. PhD Forsvarets idrætsledere 2010

0=slet ikke 10 = bedst mulige Afsættet 1. Hvor godt klædt på er du til at vurdere om en løbestil er hensigtsmæssig? 2. Hvor godt klædt på er du til at vurdere om en løbeskade skal løbes væk? 3. Hvor godt er du klædt på med viden om faktorer der har indflydelse på skader? 4. Hvor godt er du klædt på med viden om faktorer der har indflydelse på løbeøkonomi? 0=slet ikke 10 = bedst mulige

Fysioterapeuternes Fagfestival 2009 3 Forsøgsdeltagere 40 paneldeltagere Gang på gangbånd Scoring af dynamisk stabilitet på 0-10 VAS Diskussion og fokusgruppeinterview

Metode og afsæt Kompetence Læring Dales kompetenceniveauer (Dale 1994) K1: handling K2: Refleksion over handling (planlægning) K3: Metarefleksion (perspektivering… professionsudvikling?) Læring (Social) Konstruktivistisk afsæt Læring bygger på konstruktioner med afsæt i tidligere erfaringer, forudsætninger, holdninger og sker i den enkelte gennem samarbejde (Illeris 2003 )

Belastning Træningskarakteristika Intensitet, hyppighed, afveksling, andre parametre Individuelle faktorer Biopsykosociale ressourcer/udfordringer Træningskontekst Underlag, relationer, andre parametre

Metoder Forelæsning Afprøvning og gruppearbejde Workshops Kinematik observation, videoanalyse Kinetik biomekanik, reaktionskræfter muskelkraft-analyse Kommunikation Hypotesetestning Evidensbaseret viden

Refleksion Hvad er de primære årsager til overbelastningsskader for rekrutter? Hvordan vurderer i hvornår en rekrut skal stoppe eller fortsætte? løb - løbestil og løbestilsanalyse

Bevægelsesanalyse Forskningsparadigme  Praksisparadigme

Baggrund Funktionel anatomi Fysiologi Biomekanik Bevægelsesanalyse Skadesmekanismer

Funktionel anatomi Andet! Muskelgrupper Led Funktion Udspring / tilhæftning / forløb / Innervation Led Ledtype – Bevægelsesmuligheder Andet!

Funktionel anatomi Bevægelser Fleksion – ekstension Abduktion – adduktion Rotation Plantar- /dorsalfleksion Supination - pronation

Fysiologi Muskelarbejde statisk  dynamisk koncentrisk / eccentrisk / isometrisk

Biomekanik Hvilke faktorer afgør hvordan den enkelte belastes i den gældende aktivitet? Hvordan reagerer vævet? Hvordan kan vi evt. ændre på belastningen?

Biomekanik Kræfter på spil Tyngdekraft Muskelkraft frontalplan sagitalplan horisontal plan Reaktionskræfter

Bevægelsesanalyse Lineær Bevægelse Hastighed Acceleration Angulær

Bevægelsesanalyse 3 plan = 3 akser 6 bevæge- retninger

? Skadesmekanismer 17 OVERLOAD OVERUSE Årsagen er ukendt Smerten kan evt. trænes væk Re-modelerer, men kan være langvarig Komplikationer sjældne….. Alvorlig patologi skal overvejes ved længerevarende problematikker og/eller uforklarlige symptomer OVERLOAD Årsagen er kendt Stop pga. smerter I værste tilfælde invaliderende eller præstationsnedsættende. Kan give permanente komplikationer Alvorlig patologi kan ofte udelukkes. 17

1 0:00:00.0 Hofte-strækkerne Lår-strækkerne Hase-musklerne Fodens opadbøjere Hase-musklerne 0:00:00.0 1

2 0:00:02.0 Hofte-strækkerne Lår-strækkerne Hase-musklerne Fodens opadbøjere Læg-musklerne 0:00:02.0 2

Hofte-strækkerne Hase-musklerne Læg-musklerne 0:00:07.0 3

1 0:00:00.0

2 0:00:02.0

3 0:00:07.0

4 0:00:08.5

5 0:00:10.0

6 0:00:12.5

7 0:00:16.5

8 0:00:18.5

Kinematik  kinetik Kinematik - bevægelser i rummet og hastighed Lineære bevægelser - forskydning Bevægeudslag Hastighed Acceleration Angulære bevægelser - rotationer Kinetik Kræfter der forårsager bevægelse Allard et al 1995

Kinematik  kinetik Kinematik Mobilitet Stabilitet Alignment Holdning Bevægemønstre Koordination Tyngdepunkt  understøttelsesflade

Kinematik  kinetik Kinetik Reaktionskræfter Muskelarbejde Timing

kræfter andet ? mobilitet  stabilitet propulsion  absorbtion kraft  reaktion alignment neuromuskulære mønstre Skadestatistik  forskning andet ?

trykkræfter

0:00:00.0 1

0:00:02.0 2

0:00:07.0 3

0:00:08.5 4

0:00:10.0 5

0:00:12.5 6

0:00:16.5 7

fodafvikling De Cock et al 2005

gang  løb gang karakteristika Løb Standfasen længere generelt for cyklus Svingfasen længere + dobbelt understøttelsesflade - Kort Varighed af svingfasen Lang Absent floating period Present Skridt længde Lav Skridt frekvens høj Højere position af tyngdepunktet lavere Større Vertikal udslag af tyngdepunkt mindre Langsommere Lineær/angular hastighed UE hurtigere Mindre Krav til ROM højere Muskel aktivitet større Pendul-lignende Benenes bevægelser i cyklus Cirkellignende 2 parallelle linjer progression linje 1 midtlinje Ca. 90% af kropsvægten Reaktionskræften fraunderlag Ca. 2.5-3 x kropsvægten

perspektiver mobilitet  stabilitet propulsion  absorbtion kraft  reaktion alignment neuromuskulære mønstre Skadestatistik  forskning andet ?

Praksisparadigme A step is a step is a step……….… is a variability variable! Subject 4 Stride 1 Stride 2 Subject 2 Stride 3 Larsen 2008, upubliceret pilot studie - Trail of marker

0:00:00.0 1

0:00:02.0 2

0:00:07.0 3

0:00:08.5 4

0:00:10.0 5

0:00:12.5 6

0:00:18.5 7

0:00:00.0 8

Refleksion løb Hvordan illustreres reaktionskraften ved hælisættet? Hvilke muskler /muskelgrupper er de primære der bidrager til at stabilisere lændebækkenområdet i frontalplanet under standfasen i løb? løb - løbestil og løbestilsanalyse

Metode Løbestilsanalyse Anamnese/forhistorie Undersøgelse af løbesko Visuel analyse  video analyse Hypotesebekræftning Supplerende undersøgelse Indsats Opfølgning Lars Henrik Larsen 2009

Hvordan analyserer vi? Hvilke faktorer har indflydelse på disse? Belastningsvurdering - Statisk dynamisk Bevægemønstre – stabilitet  mobilitet Linjer melllem leddene Reaktionskræfter Excentrisk muskelarbejde Hvilke faktorer har indflydelse på disse?

bevægemønstre Kvalitet? Timing? Skridtlængde ? Effektivitet ?

tyngdepunkt  

Tyngdepunkt  understøttelsesflade

stabilitet

stabilitet

Stabilitet Global  lokal stabilitet? Artikulære system Connective tissue system Neural system Myofascial system The movement system – efter Comerford og Kinetic control 2004. Global  lokal stabilitet?

mobilitet bevægelighed flexibilitet funktionalitet adaptation strukturer

alignment Statik  dynamik

alignment

leddene Fase Fod Knæ Hofte Hælisæt Dosalflekteret Flekteret Flektere Midtstand Neutral Tåafvikling Plantarflekteret Let extenderet Acceleration Sving gennem Deceleration dorsalflekteret Let flekteret flekteret Konstrueret efter Novacheck T. (1998)

Pose method

Refleksion løb Hvilke områder kan I inddrage i løbestilsanalysen? Hvilke af disse metoder er sværest? Hvorfor? løb - løbestil og løbestilsanalyse

men det er sandsynligvis langt højere.” ”15.000 danskere henvender sig årligt til skadestuerne med akutte idrætsskader. Der findes ingen opgørelser over antallet af over-belastningsskader, men det er sandsynligvis langt højere.” http://www.kropogfysik.dk/Files/Filer/Pjecer/Idraetsskader.pdf

Idrætsskader http://www.kropogfysik.dk/Files/Filer/Pjecer/Idraetsskader.pdf

Idrætsskadet – hvad gør jeg? RICEM - så længe der er hævelse, eller ved forværring når du går i gang igen. Ro: Stop aktiviteten og hold den skadede legemsdel i ro. Is: Nedkøl det skadede område - det dæmper smerten og begrænser hævelsen. - Køl ned i cirka 10 minutter, og gentag hver anden time i 24 til 72 timer. Compression : Læg et elastikbind på (før isen!). - stramt, men ikke forårsage at huden bliver blålig eller føles “død”. Tag bindet af om natten! Elevation Inden for de første 24-72 timer skal den skadede legemsdel holdes over hjertehøjde så ofte som det er muligt – det mindsker hævelsen og aflaster de beskadigede strukturer. Mobilisering: Det er vigtigt at det nye væv belastes hurtigst muligt. Begynd med at bevæge de nærmeste led – f.eks. tæer og knæ ved en ankelforstuvning. I takt med at du kan bevæge det beskadigede område, øges belastningen – f.eks. fra cirkelbevægelser af ankel til stående støtte og vægtoverføring – uden smerter! akut http://www.kropogfysik.dk/Files/Filer/Pjecer/Idraetsskader.pdf

Idrætsskadet – hvad gør jeg? Se ikke tiden an! En overbelastningsskade • føles ofte dyb og murrende • kan give refereret smerte • gør ofte først ondt efter aktivitet • kan medføre ømhed der evt. kan fjernes med opvarmning/let træning. Læg din træning om. Hvis du oplever smerter eller symptomer som mærkes anderledes end træningsømhed, skal du ændre den/ de dele af din træning som giver dig smerter, og først fortsætte din almindelige træning når symptomerne er forsvundet. Hvis de opstår igen, bør du opsøge din læge eller fysioterapeut. Aflast det skadede område, find alternativ træning og vær aktiv i din pause Fjern skaden Genoptræning bør foregå efter stigeprincippet indtil du er 100 procent OK overbelastning http://www.kropogfysik.dk/Files/Filer/Pjecer/Idraetsskader.pdf

Skadestyper OVERUSE OVERLOAD Årsagen er ukendt Smerten kan evt. trænes væk Re-modelerer, men kan være langvarig Komplikationer sjældne….. Alvorlig patologi skal overvejes ved længerevarende problematikker og/eller uforklarlige symptomer OVERLOAD Årsagen er kendt Stop pga. smerter I værste tilfælde invaliderende eller præstationsnedsættende. Kan give permanente komplikationer Alvorlig patologi kan ofte udelukkes.

Belastning Træningskarakteristika Intensitet, hyppighed, afveksling, andre parametre Individuelle faktorer Biopsykosociale ressourcer/udfordringer Træningskontekst Underlag, relationer, andre parametre

Trænings- og restitutionsbalance Idrætsskadebogen 2007

Indre faktorer Idrætsskadebogen 2007

Ydre faktorer Idrætsskadebogen 2007

Overuse Biomechanics of sport and exercise - McGinnis 2005

løbeskader INCIDENS / ÅR - Løbere: 19.4% - 79.3% - Alle sportsgrene: 26% - 92.4% LOKALISATION - Løbere: Knæ (7.2-50%), underben (9.0-32.2%), fod (5.7-39.3%), lår (3.4-38,1%). Bækken og ankelområdet er ikke så udsat (3.3-16%). - Alle sportsgrene: Ankel, knæ og underben. TYPE - Løbere: Seneskader (Tendinopati) - Alle sportsgrene: Fibersprængninger, partiel ruptur af ligamenter og kontusioner (knoglebrud). Murphy et al 2007 Wen 2002

løbeskader Eksempel 12 mdr. retrospektivt studie Spørgeskema N= 149 langrendsløbere, 154svømmere, 143 langdistanceløbere, 128 fodboldspillere, 15-35 år Signifikant flere fodboldskader (5.1 skade pr. 1000 timer) i fh.t. de andre sportsgrene (2.1-2.8, P<0.001). Overbelastningsskader: flest blandt løbere (59% vs 42%, P=0.005), I fodbold og løb var der markant længere fravær pga.skader Conclusion Type of loading is strictly associated with the anatomical location of an overuse injury as shown by the difference in shoulder injury incidence between swimmers and cross country skiers. In some sports, a significant proportion of acute injuries occur in other than the main event. Ristolainen et al 2009

Løbeskader Taunton et al. 2002

Træningsfrekvens Træningsændringer Træningsdistance Løbsdistance Erfaring

Opvarmning Omgivelser Niveau Sko Hastighed Alder Køn Højde Vægt Alignment

Restitution efter skade Muskelskade = 2-8 uger Knogleskade = 3-8 uger Seneskade = 6-9 mdr. Ledbånd = 6-12 mdr.

Refleksion Hvad er de vigtigste spørgsmål i vil stille en løber for at vurdere om han/hun er overbelastnings-skadet ? Hvilke parametre spiller ind på udviklingen af overbelastningsskader? løb - løbestil og løbestilsanalyse

årsagssammenhænge Idrætsskadebogen 2007

Vævsreaktioner Oversigt reaktionerne i knogle-ligament-knogle komplekset når det udsættes for forskellig fysisk aktivitetsniveau. Læg mærke til den langvarige regenerationstid for tilhæftningsstedet. Idrætsskadebogen 2007

muskler Novacheck 1998

Vævsheling og rehabilitering Vævet er optrænet, når det har opnået omtrent samme styrke som før skaden. Idrætsskadebogen 2007

Smertehåndtering Smertehåndteringsmodellen (Thomeé 1997) er baseret på acceptabel (men ikke nødvendig) smerte i forbindelse med eller efter træning. Smerte i forbindelse med træningssessionen er tilladt, hvis smerten går over lige efter træningen. Smerte efter træning er også tilladt, hvis smerten er forsvundet til næste morgen. Hvis smerten ikke aftager eller er over 5, anbefales 1-2 dages hvile med opstart på forrige aktivitetsniveau. Smerte op til 2 er sikker, op til 5 er acceptabel og over 5 medfører risiko for forværring. Anden fysisk aktivitet er tilladt under behandlingen Silbernägel et al 2001

progression og øvelse Hvis der ikke forekommer ømhed fra tidligere øvelser, progrediér øvelser ved at modificere 1 variabel. Hvis der forekommer ømhed fra tidligere øvelser, men den aftager ved opvarmning, bliv på samme niveau. Hvis der forekommer ømhed fra tidligere øvelser, nedsæt træning til et niveau før progression. Overvej at tage en dag fri, hvis ømhed vedbliver, når træning er reduceret. Når træning genoptages, skal det ske på reduceret niveau. Snyder-Mackler et al 2003

Alignment Relation between running injury and static lower limb alignment in recreational runners. METODE: Statisk underbens alignment målt på 87 motionsløbere Løberne fulgt 6 måneder Fokus: løberelateredeskader Resultater:mindst én skade oplevet af 79% af løberne Generelt ingen forskel på alignment skadede  ikke-skadede 6 løbere med patellofemoralsmerte: mindre forskelle på ankel dorsalfleksion, knæ valgus og forfodsstilling Konklusion Ingen evidens for sammenhæng mellem biomekanisk statisk alignment og skadesfrekvens Lun V et al, Br J Sports Med. 2004 Oct;38(5):576-80

Refleksion løb Hvilke muskler påvirker achillessenen? Hvornår i løbefasen påvirkes disse med størst belastning? løb - løbestil og løbestilsanalyse

fodtyper

fodtyper

Muskelinsertion

Anatomi fodbuerne

Feiss line

Feiss line Mediale malleol – navicula medialt – grundled I

Achillessene Da Achillessenen ”knækker” ved pronation vil hyperpronation kunne forårsage et ”piskesmæld” af Achillessenen og dermed udløse en irritation. Et indlæg kan reducere: hastigheden af pronationen størrelsen af pronationen og dermed aflaste Achillessenen Langberg, H.

Benlængdeforskel

Navicular drop test ”Our results suggest that ND Measurements taken with the methods described have very good intrarater and interrater reliability, especially when 3 measurements are averaged. Shrader et al . Physical Therapy . Volume 85 . Number 7 . July 2005

Navicular drop test 1: Find naviculares mest prominerende punkt medialt – marker punktet 2: mål afstanden fra punktet til gulvet I siddende stilling 3: mål afstanden fra punktet til gulvet I stående stilling 4. Fortolkning af data: Hyperpronation eller kollaps af den mediale svangbue: - =10 eller >10 mm forskel mellem 2 og 3 - tydelig assymmetri mellem hø/ve. Kommentar Varians på 7 mm eller mere kræver ofte indlæg. Selv varianser på 5 mm drop kan være indikation for orthoser til atleter eller andre der udsættes for vægtbæring over længere tid. Reference Brody D. Techniques in the evaluation and treatment of the injured runner. Orthop Clin North Am 1982;13:541-548. Picciano AM, et al. Reliability of open and closed kinetic chain subtalar neutral positions and navicular drop test. J Orth Sports Phys Ther 1993;18:553-558.

Svangstøtte Svangløft/svangstøtte

Foot landing in elite runners Foot Strike Patterns of Runners At the 15-Km Point During An Elite-Level Half Marathon Hasegawa et al., J Strength & Cond., 2007, (21), 888-893

muskler

skovalg Føddernes form Den rigtige sko Løbestilen Skoens anvendelse

Hvornår interveneres? Hvordan? fodtyper Hvornår interveneres? Hvordan?

Refleksion Hvilke forhold i foden kan få direkte indflydelse på udviklingen af springerknæ? Hvordan undersøges disse? løb - løbestil og løbestilsanalyse

Løbestilsanalyse fokusområder skadesforebyggelse Skadesbehandling Akut  Subakut  kronisk Løbeoptimering Rådgivning om sko Nysgerrighed fokusområder

Supplerende undersøgelser Fodundersøgelse Balance Nerveforkortning Stabilitet over led / kroppen ledbevægelighed lokal muskestyrke – obs excentrisk kropsbevidsthed andet

Idrætsleder Løber Læge Fysioterapeut Mål Kompetence Ansvar

Afrunding - brainstorm

www.netfysioterapi.dk Kontakt Lars Henrik Larsen Mail: lhl@ucn.dk Mobil: +45 26233806 Web: www.netfysioterapi.dk