Transitionsmodellen og virkeligheden Først i starten af det 21. århundrede blev etableret en ligevægtssituation som Blacker forestillede sig med fase 4. Til forskel fra fase 1 er ligevægtssituationen etableret på baggrund af lave værdier i både fødselsrate og dødsrate og derfor passer det godt med de forskellige stadier i den europæiske befolknings udvikling. Ulandenes udvikling i forhold til transitionsmodellen: Sammenligner vi befolkningsudviklingen i udlandene med den tilsvarende europæiske udvikling finder vi mange forskelle. Men vi skal også være opmærksom på, at udlandenes udvikling kan være forskellige fra land til land. Fælles karakteristisk træk er en faldende dødsrate over et kort periode i mange ulande, men skyldes den faldende dødsrate sjældent en forbedret ernæringssituation på trods af stigning i landbrugets produktion af fødevarer, men samtidig en stor vækst i befolkningstallet. Mange steder er der problemer med at skaffe rent drikke, ligesom hygiejnen er vanskelig at forbedre fordi der mangler kloakker. Mange ulande har modtaget medicin til vaccinationskampagner mod mæslinger, kopper, polio, Tuberkulose og det har sænket børnedødeligheden. En del ulande er stadig landbrugssamfund hvor de gamle livsformer dominerer. De unge gifter sig tidlig og får mange børn, der skal hjælpe dem i deres alderdom. Fig 4.6 og 4.7. Malthus om befolkningsudviklingen: I nogle lande vokser befolkningstallet meget stærk på 25 år, i andre lande stagnere befolkningstallet. Nogle mener at ulandendes befolkning vil blive ved med at vokse og ser det som en trussel mod ilandene. Andre mener at ilandenes største problem vil blive mangel på arbejdskraft som følge af faldende befolkningstal.

Malthus beskrev i 1798 i sin bog ” An Essay on the Principle og Population” sin opfattelse af sammenhængen mellem befolkningstilvækst og fødevareforsyning. Han mente den manglende balance mellem befolkningens størrelse og mængden af fødevarer ville blive genoprettet ved hjælp af krige og hungersult, epidemier og lignende med mindre befolkningen selv begynde at regulere fødselstallet ved hjælp af sene ægteskaber eller seksuel afholdenhed. Han mente at fastholde arbejderne i fattigdom ved at holde lønnen på et lavt niveau. I dag fokuserer diskussionen på de globale muligheder for overlevelse hvor befolkningsmængden ses som en trussel mod det globale miljø og hvor det centrale spørgsmål er hvordan man sikrer en bæredygtig udvikling. I 1800 tallet blev Malthus advarsler overhalet af en teknologisk udvikling. Landbruget mangedoblede sin produktivitet så fødevareproduktionen blev ved med at vokse. Den industrielle revolution ændrede samfundets strukturen så der var brug for arbejdskraft i byerne. En del emigrerede til USA og Australien. Derfor kan man godt sige at den teknologiske udvikling også givet nye løsninger på fødevaremanglen. Et af de seneste bud er at øge fødevareproduktionen markant ved hjælp af. bioteknologi (genteknologi). Befolkning blev en fuser: Undersøgelser lavet af FN viser at det er normalt de fattige uden sikring i alderdommen og uden uddannelse der får mange børn. For at få børnetallet ned er det nødvendigt at flytte resurser til de områder hvor fattigdommen er størst. Omvendt finder man faldende fødselshyppighed i de lande der har oplevet en stigende levestandard (Urbanisering). Ændringer betyder at flere kvinder kommer på arbejdsmarkedet, det bliver senere gift og de er ældre når de får det første barn. Det er et generelt billede, jo bedre uddannelse kvinderne har , jo lavere er fertilitet (fødselsraten). Fig 4.8

Tv giver nye idealer: Grunden til at kvinderne i ulandende beslutter sig for at føde færre børn , skyldes nye idealer der kommer fra det velstående ilande. Det er især adgang til TV der er grunden til at kvinderne i Indien, Brasilien og Sydafrika gør sig andre tanker som livet end hidtil. Mange kvinder i ulandene kan nu se hvordan livet leves andre steder og det er blevet letter at få fat i prævention, så kvinderne har mulighed for at planlægge deres børnefødsler. Forskellige mål for fertilitet ”Den generelle fertilitetskvotient” viser hvor mange børn der bliver født pr. 1000 indbygger pr. år i den del af befolkningen der kan føde børn. Kvinder i den fødedygtige alder fra 15 til 49 år. Den simple mål for fertilitet har vi snakket om i forbindelse med den demografisk transitionsmodel, nemlig fødselsraten eller den summarisk fertilitetskvotient. Dette mål i promille giver et hurtig overblik men er for upræcist hvis man skal i dybden med en sammenligning af børnefødslerne i flere lande eller en udvikling fra et årti til det næste. Her bruger man i stedet ” den generelle fertilitetskvotient” Disse oplysninger får man ved at se på ” de aldersbetingede fertilitetskvotienter” som angiver antallet af levendefødte børn pr.1000 kvinder pr. år i 5 års aldersklasser: 15-19 årige, 20-24 årige osv. Frem til 45-49 årige. For at have et fertilitetsmål der er uafhængig af andelen af kvinder i den fødedygtige alder og deres aldersfordeling beregner man ”den samlede fertilitet” Dette mål viser det antal levendefødte som 1000 kvinder vil føde fra de er 15 til de er 49 år hvis de føder ” som normen ” det vil sige i overensstemmelse med ”de aktuelle aldersbetingede fertilitetskvotient” og uden at nogen af kvinderne dør før de har gennemlevet deres reproduktive periode.