Livets Ord juli 2019

”I har fået det for intet, giv det for intet.” (Matt 10,8)

Med denne kraftige opfordring henvender Jesus sig til sine disciple, til sine ’sendebud’. Han havde selv været nær ved mennesker, der havde følt sig fortabte og med smerter, og han havde haft medfølelse med dem.

Gennem apostlene ønsker han nu at mangfoldiggøre sin frelsergerning, at helbrede, at gøre dem frie. Disciplene havde samlet sig om Jesus, de havde lyttet til hans ord og havde modtaget en sendelse, et mål med deres eget liv. Det er derfor de var gået på vandring for at vidne om Guds kærlighed til hvert enkelt menneske.

”I har fået det for intet, giv det for intet.” (Matt 10,8)

Men hvad er det da de har fået ’for intet’ og som de nu skal give videre? Gennem Jesu ord, handlinger og valg, ja, gennem hele hans liv, har disciplene oplevet Guds barmhjertighed. Trods al deres svaghed og deres begrænsninger har de modtaget ’kærlighedens nye bud’.

Især har de fået den gave, Gud ønsker at give hvert enkelt menneske, nemlig sig selv! Han er til stede i såvel deres som i vort liv, som en rejsefælle på livets vej. Han er lyset for de valg vi skal træffe. Han har skænket sig selv bort ’for intet’.

Og det er alt sammen gaver, som disciplene, ja hver enkelt kristen, har fået, for at de kan give dem videre til alle dem de møder dag efter dag.

”I har fået det for intet, giv det for intet.” (Matt 10,8)

Apropos dette ord, skriver Chiara Lubich i oktober 2006 følgende: ”Evangeliet er gennemsyret af Jesu opfordring til at give: til de fattige, til dem der beder om hjælp, til dem der har brug for at låne; mad til de sultne, en kappe til den der beder om en kjortel og han beder dem om at give det for intet.

Selv har han været den første til at give: helbredelse til syge, tilgivelse til syndere, ja selve livet til os alle sammen.

Over for vor egoistiske trang til at skrabe sammen, sætter han gavmildhed, over for vor tendens til at få dækket vore egne behov, retter han vores opmærksomhed mod de andre, over for ’besidde-kulturen’ sætter han ’give-kulturen’.

Alt hvad vi gør, har værdi: hvad enten vi arbejder hjemme eller udenfor, på en fabrik eller et kontor, i skole eller hvis vi har et hverv i politik, i kirken eller samfundet: alt kan gøres til en tjeneste for vor næste. Kærligheden giver os nye øjne til at se, hvad de andre har brug for og for at løse deres problemer med generøsitet og kreativitet.

Og hvad bevirker alt dette Og hvad bevirker alt dette? Gaver begynder at cirkulere, for kærlighed avler kærlighed. Glæden fordobles for “Det er saligere at give end at få.” (ApG 20,35).»

Netop dette oplevede Vergence, en pige fra Kongo: “ En dag, da jeg var på vej til skole, var jeg meget sulten, men så undervejs mødte jeg min onkel, som gav mig lidt penge til en sandwich.

Jeg havde lige fået pengene, da jeg så en meget fattig mand sidde i vejkanten. Straks ville jeg give pengene til ham, men min veninde, som fulgtes med mig, sagde, at det skulle jeg ikke, men at jeg skulle tænke på hvor sulten jeg selv var. Jeg tænkte, at jeg nok ville få noget at spise næste dag, men hvad med den mand? Så jeg gav pengene til ham og følte stor glæde i mit hjerte.”

”I har fået det for intet, giv det for intet.” (Matt 10,8)

Tankegangen hos Jesu og i Evangeliet er altid at vi modtager for at dele med andre, ikke for at samle sammen til eget behov. Jesus beder os også om at se hvad vi har fået i gave: energi, talenter, færdigheder og materielle goder, og han ønsker at vi stiller det i vore næstes tjeneste.

”Alle vore handlinger bør - i følge den italienske økonom Luigino Bruni - ske uden tanke på at få noget igen. Det betyder ikke at det er gratis, tværtimod! Det betyder langt mere at det har en grænseløs pris, idet man må gøre en tilsvarende handling til gengæld over for sin næste. Og alt dette skaber glæde og trivsel i samfundet.”

En handling uden forventning om belønning overskrider markedslogikken, materialismen og individualismen og åbner for at dele med andre, for derved at indgå nære relationer og for at bidrage til en ny ’give-kultur’.

Vore egne erfaringer bekræfter at uselvisk kærlighed er en sand udfordring, med uanede, positive konsekvenser, som spreder sig i samfundet.

På Filippinerne skete der det i et projekt som startet i 1983 På Filippinerne skete der det i et projekt som startet i 1983. Den gang var den politiske og sociale situation i landet meget vanskelig og mange unge forsøgte at finde en positiv løsning på dette.

En gruppe unge ville bidrage kreativt til dette: De tømte deres skabe for alt det de kunne undvære og solgte tingene. Med de penge de tjente, åbnede de et socialcenter som de kaldte Bukas Palad.

Det betyder ”åbne hænder” på det lokale sprog Det betyder ”åbne hænder” på det lokale sprog. Evangelieteksten som inspirerede dem, var: ”I har fået det for intet, giv det for intet.”, og dette er også blevet projektets motto den dag i dag.

Nogle læger deltog i projektet og tilbød deres tjeneste uden løn Nogle læger deltog i projektet og tilbød deres tjeneste uden løn. Mange andre fulgte efter og tilbød også deres hjælp.

Således opstod et stort socialt hjælpe-apparat for de fattigste Således opstod et stort socialt hjælpe-apparat for de fattigste. Projektets vigtigste mål blev også nået, nemlig at de, som havde modtaget hjælp, igen kunne blive herre over deres eget liv.

De genopdagede deres værdighed som mennesker og lærte at opbygge relationer baseret på respekt og solidaritet. Deres eksempel og indsats hjælper mange andre til at komme ud af fattigdommen og tage ansvar for et nyt liv for sig selv og deres familier, og for deres naboer og for samfundet.

”I har fået det for intet, giv det for intet.” (Matt 10,8) Tekst af Letizia Magri Grafik af Mechtild Grosse-Venhaus (N) * * * Livets Ord udkommer på mere end 96 sprog og dialekter og kommer ud til millioner af mennesker i hele verden gennem presse, radio og internet. For mere information, se www.focolare.org eller https://focolare.dk