Reformer af erhvervsuddannelserne i et historisk perspektiv

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
IKV i den politiske kontekst
Advertisements

UUUC Årskonference Claus R. Olsen 19.apr. 12 EUD, fleksuddannelse og vejledning Fra 95 pct. til 100 pct. gennem øget realisme og retning for de unge.
Fastholdelsesstrategier på EUC Syd Udfordringen  95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.  Det er nødvendigt at vi alle i fællesskab.
Udviklingschef Anne Holm Sjøberg, Region Hovedstaden
Noemi Katznelson, Vejen mod de 95 pct. – en erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle DEL I – Omhandler det landspolitiske.
Fleksuddannelsen – fra vision til ?. Fleksuddannelse ” Til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, skal der.
Sammen kan vi mere – ny brobygning til erhvervsuddannelser og erhvervsliv Velkommen! UU Vestsjælland
Uddannelsessystemet Paradokser og muligheder
Agenda Reformen kort fortalt Hvad er det vigtigste nye? Nytter det?
Kommunens forventninger til, at UU er med til at opfylde 95 % målsætningen Ved Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune.
Vælg layout på masteren: Højreklik på siden / Layout / Vælg mellem ”Fastholdelseskaravenen” eller ”Brug for unge” Overskrift MAX 2 linjer Underoverskrift.
Elevernes uddannelsesvalg og valgkompetence
Talentvejen, hvad? Før start på ungdomsuddannelsen – prioritere brobygning og introforløb endnu højere. Styrket samarbejde med UU og folkeskole. Undervejs.
Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg og vælge den uddannelse, som de er bedst egnet til!
Ud af skolen – og hva’ så? UU Ringkøbing Fjord
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
”Vi når målet – men hvordan?”
Lene Skovgaard Uddannelses Ungdomsvejleder
Uddannelsesvejledning – hvorfor og hvordan? Alle unge gennemfører en uddannelse Vejledningen skal differentieres eVejledning for unge med alm. vejledningsbehov.
Deltagelse og fastholdelse i et skole- og ungdomskulturelt perspektiv på erhvervsuddannelserne Peder Hjort-Madsen, Center for Ungdomsforskning, Aalborg.
Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord
Forældremøde 7. klasse.
VUC og de unge Konference i Fællessalen på Christiansborg d. 27. Februar Kommunerne, ansvaret for 95%-målsætningen og VUC v/ Per B. Christensen, Børne-
Vejledning Alle skal have en uddannelse (95 %) Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse Mål med udskoling: Eleverne klar til at træffe valg Ansvar:
Fakta om kursisterne på HF 9 % af alle med en studentereksamen kommer fra HF Gnm. alder ved start 19 år mod 16 år på de øvrige gymnasiale uddannelser 70.
Regeringens globaliseringsudspil
Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Nye mål – Regeringsgrundlag 2005 Danmark skal have en globaliseringsstrategi, der styrker konkurrenceevne og sammenhængskraft: Danmark som førende vidensamfund.
Fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelse
Hvor bevæger det danske erhvervsuddannelsessystem sig hen? Oktober 2013.
Herningsholm Erhvervsskole
UU Ringkøbing Fjord Ungdommens Uddannelsesvejledning
Udfordringer og visioner på børne- og kulturområdet BKF Midtjylland 5. marts 2010 Klaus Majgaard.
UU Ringkøbing Fjord August 2008 Lov nr. 171 Der skal tilrettelægges en særlig indsats for elever fra 6. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde.
Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger
Vejledning på den politiske dagsorden Regeringsgrundlaget ”Nye Mål” Aftalen ”En ny chance til alle” 4 debatoplæg til Globaliseringsrådet Udspillet om ungdomsklassen.
Velkommen til infoaften om de gymnasiale uddannelser Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland.
Ungdomsuddannelse til alle Konference d. 18. april 2007 Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune og formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
Tidl. Vejledningschef Leif Erik Pedersen
Fremtidens ungdomsuddannelsessystem Vejlederkonferencen, Svendborg 7. maj 2014 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for.
Uddannelsesudfordringer efter globaliseringsrapporten og velfærdsforliget Paneldrøftelse i Danmarks Vejlederforening d. 30. januar 2007 v/ Per B. Christensen,
95%- målsætningen og kommunerne Konference for vejlederne på erhvervsskolerne d. 8. maj i Odense v/ Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Center for Regional Udvikling
Forslag til uddannelsesstrategi og handleplan
Audiologiassistentuddannelsen Status og perspektiver December 2005.
Uddannelse – dit barns fremtid
Digital vidensdeling på DE´s årsmøde 2014
1 Strukturreformens konsekvenser for kompetenceudvikling i Region Midtjylland Tinghallen 21. september 2006 Bent Hansen.
Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord
EUD-reform og unge i HTK. Erhvervsuddannelsernes store udfordringer 1.Færre unge søger ind på erhvervsuddannelserne, og søgningen direkte fra 9. og 10.
Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. | uudanmark.dk| | CVR: Er vejledningssystemet gearet til de store reformer og fremtidens.
Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler Udfordringerne for erhvervsskolerne.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Faglært.
Landsorganisationen i Danmark Bedre erhvervsuddannelser til unge og voksne Ejner K. Holst LO sekretær.
Uddannelsespolitik og Beskæftigelsespolitik Direktør Lars Kunov Danske Erhvervsskoler.
Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord.
At møde fremtidens behov Den moderne brancheskole skal kunne: Møde udfordringer og krav i en foranderlig verden  Udnytte potentialer og ressourcer i forandringerne.
Beskæftigelsesregion Syddanmark Nyt i beskæftigelsespolitikken Jobcenterchefmøde d. 30. maj 2012 v. Karl Schmidt, regionsdirektør, Beskæftigelsesregion.
UU Danmarks perspektiver på anbefalingerne
Forældremøde i 9. klasse
Uddannelses- og erhvervsvejledning i lyset af store reformer på folkeskole-, erhvervsuddannelses- og gymnasieområdet Vejledning og overgange, UCC 10.
Perspektiver i ungepakken Per Bredholt Frederiksen
Årsmøde
Nyt fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Hvordan skaber vi rammen for kvalitet?
Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til Fremtiden
Årsmøde
Præsentationens transcript:

Reformer af erhvervsuddannelserne i et historisk perspektiv Høring om fremtidens ungdomsuddannelser Onsdag den 3. april 2019 - Fællessalen på Christiansborg Reformer af erhvervsuddannelserne i et historisk perspektiv Samlede eller separate ungdomsuddannelser? Reformernes dilemmaer og utilsigtede virkninger Helhedsblik på udfordringerne: Hvad er det politiske råderum? Christian Helms Jørgensen - Institut for Mennesker & Teknologi - Roskilde Universitet

Opdelte eller samlede ungdomsuddannelser? 1. Samling af ungdomsuddannelserne Sikre ligeværd og lige adgang til videreuddannelse Brede uddannelser forbereder til en foranderlig fremtid Mindre sociale/kønnet reproduktion 2. Separate EUD har styrker Arbejdsmarkedets parter er stærkt engageret Giver direkte adgang til det faglærte arbejdsmarked Tilbyder mening, autenticitet, oplevelseskvaliteter og fagidentitet Christian Helms Jørgensen - Institut for Mennesker & Teknologi - Roskilde Universitet

…..Praktikpladsmarked….. Dobbelt blindgyde problem EUD giver ikke almen studiekompetence Erhvervsuddannelsernes udfordringer Adgangen til praktikpladser er begrænset Arbejdsmarked Master Bachelor Faglærte Høj beskæftigelse Stor autonomi Høj løn Korte Faglærte Videregående uddannelse …..Praktikpladsmarked….. ……………………………………. Gymnasier Eux Direkte adgang til faglært beskæftigelse Erhvervsuddannelser Tidligt erhvervsvalg Grundskole 9 – 10. klasse Christian Helms Jørgensen - Institut for Mennesker & Teknologi - Roskilde Universitet

Nedslag i reformhistorien Målet om at 95% skal gennemføre en ungdomsuddannelse EUD fik hovedansvar for social inklusion Strammet unge-aktiveringen – ungepakker Utilsigtede konsekvens: Statustab – frafald af ‘stærke’ Skal EUD inkludere alle unge fra ‘restgruppen’ eller være ‘verdensklasse’ ? Christian Helms Jørgensen - Institut for Mennesker & Teknologi - Roskilde Universitet

Nedslag i reformhistorien Reform 2000 – individualisering Den personlige uddannelsesplan og ’ansvar for egen læring’ Løbende optag og fleksibel tilrettelæggelse Utilsigtede konsekvens: frafaldet steg Individualiserede forløb kan fastholde ressourcestærke elever - men øge frafaldet af uafklarede elever Christian Helms Jørgensen - Institut for Mennesker & Teknologi - Roskilde Universitet

Nedslag i reformhistorien Reform 2014 Ensidigt fokus at tiltrække flere unge Utilsigtede konsekvens: Nyt EUV gav ’drastisk fald’ i tilgangen af voksne Reformer der bidrager til at løse nogle problemer, kan bidrage til at skabe/ forværre andre problemer www.dst.dk/ext/uddannelse/Uddannelsestabeller_arkiv Christian Helms Jørgensen - Institut for Mennesker & Teknologi - Roskilde Universitet

Tendenser i reformhistorien siden 1970erne Stærkt EUD system udbredt til hele arbejdsmarkedet Sikrer effektiv integration på arbejdsmarkedet Værdsat af erhvervslivet - hurtig og høj beskæftigelse Værdifuldt alternativ til akademisk uddannelse Vigtig ‘second chance’ for voksne Men de unge stemmer med fødderne Christian Helms Jørgensen - Institut for Mennesker & Teknologi - Roskilde Universitet

Tendenser i reformhistorien siden 1970erne Reformerne rettes mod akutte udfordringer – mangler blik for helheden Til tider en svag problemforståelse og vidensgrundlag Nogle reformer gentages uden blik for tidligere erfaringer Reformer har ofte mangfoldige og utilsigtede virkninger der modvirker de tilsigtede mål De centrale mål repræsenterer politiske trade-offs (dilemmaer) - som definerer det politiske råderum Christian Helms Jørgensen - Institut for Mennesker & Teknologi - Roskilde Universitet

– håndtering af mange sammenhængende dilemmaer Det politiske råderum – håndtering af mange sammenhængende dilemmaer Finanspolitik Beskæftigelses- politik Uddannelses- politik Tidlig specialisering Responsiv ift arbejdsmarkedets behov Integration med de gymnasiale Standardisering og overskuelighed Social lighed ‘i toppen’ Kvalificering til beskæftigelse Politiske trade-offs Forberede til videreuddannelse Fleksibel og modulariseret Social inklusion ‘i bunden’ Social- politik Ungdoms- politik Alternativ til de gymnasiale ‘blindgyde’ Responsiv ift. unges behov Udskudt specialisering Christian Helms Jørgensen - Institut for Mennesker & Teknologi - Roskilde Universitet

Udfordringer for EUD i reformhistorisk lys EUD underlagt modstridende beskæftigelsespolitiske, uddannelsespolitiske og socialpolitiske målsætninger Svag koordinering med reformer af de gymnasiale uddannelser Reformer kræver håndtering af indbyrdes sammenhængende trade-offs Det kalder på en anden tilgang end målstyring rettet mod udvalgte enkeltmål Kræver blik for helheden og reformernes utilsigtede konsekvenser Tak for opmærksomheden Christian Helms Jørgensen - Institut for Mennesker & Teknologi - Roskilde Universitet