MENSTRUATION OG TRÆNING

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. Herning badminton klub. mandag 24.september 2007.
Advertisements

Løft Sløret - for seksuelle overgreb Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet Karin Sten Madsen Kristina Marie Uddin.
Ungdom og efterskole To oplæg fra Cefu Tilde Mette Juul + Niels Ulrik Sørensen ÅRSMØDE EFTERSKOLERNE 2015.
Livskvalitet og stress 1. God livskvalitet  Følelsen af at have et godt liv  Kunne også kaldes:  At være lykkelig  ”Det gode liv” 2.
Psykoedukation skizofreni Session 2. – Sårbarhed, stress og psykisk sygdom Undervisere:
Forældreinfomødet mandag Skovvejens Skole Velkomst v/ distriktsskoleleder Gitte Graatang Aftenens emner: En fusioneret skole – første.
Gode råd når du er på - op til og under PL. Agenda Pressearbejde op til PL: - Hvordan udnytter vi sammen vinduet op til PL? Pressearbejde under PL: -
Eva Thune Jacobsen, strategisk sundhedskonsulent Lasse Rye Rasmussen, idrætskonsulent Borgermødet på Tibberupskolen 16. marts 2011 Børn, bevægelse og læring.
MOTIVATION OG VEDVARENDE VANER. HVORFOR GØR VI IKKE DET VI ”BURDE” GØRE?
Dansk Klatre Forbund Træner 1 Velkommen. Dansk Klatre Forbund Træner 1 Dagens program Indledning Mentale faktorer: målsætning, fear of failure, faldtræning.
Tekniktræning træningslære Træner 2 1. Tekniktræning hvad er teknik? Træner 2 Hvad er (god) teknik i idræt? 2.
Vand på Island Et undervisningsforløb om vand og om hvordan vand udnyttes som resurse på Island. Ikke alle siderne er helt udviklet men kan bruges alene.
Patientundervisning 8. Session Unipolar depression Forebyggelse.
En passion, der tåler lidelse og krise Paulus Ap. Gern. 9,15-16 Vendepunktet: Vort livs første alvorlige korsvej Kaldet – livsopgaven ”Det-der-er-lige-mig-oplevelsen”
Oplæg om indre og ydre motivation Selvreflektionsopgave Torben Keller opgave E-laerning program omhandlende Maslows behovspyramide Foredrag Torben Keller.
Psykoedukation skizofreni Session 1. – introduktion til psykoedukationsforløbet Undervisere:
Patientundervisning 3. Session Unipolar depression Håndtering af nedsat lyst, energi og træthed.
ADHD Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed. Diagnostiske kriterier – Kernesymptomer Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet.
Kostberegning Naturfag. Ikke en optimal ernæring: Ca. 30 % af patienterne på sygehusene skønnes at være undervægtige. Ingen må tabe sig i vægt mens de.
God Alkoholkultur alkoholdialog.dk.
Nyretransplantation og donation
Læring om sundhed – en opgave for alle… - og et fælles ansvar!
Kvantitativ undersøgelse om hjerteflimmer 2016
Årsrapportmødet 24. maj 2017 Motion og sundhed.
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
At udfordre eleverne på deres valg, også i forbindelse med uddannelsesmessen Lektor Marianne Tolstrup, UCL
470 – Når kærligheden får magt i verden 1, S1
At betragte kvindens bryster er godt for mandens helbred
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Københavner-akademiet handler om…
Sektorovergange – en kvalitetsbrist?
Vidensbrønden Et interaktivt læringsgulv
Forberedelse til eksamen
Målet med at give nogle elever en transitmentor
VVS-møde 2012 Aftræk Efter GR-A skal HMN som myndighed forhåndsgodkende vandret aftræk i kæde-, række- og dobbelthuse. Tidligere brug og placering.
Udarbejdet af Susanne Jul Petersen og Annette E. Gabrielsen
Skriv ansøgning 10 gode råd.
FRA DIAGNOSE TIL DØD Tidlig palliation
Sundhed på 1. Hovedforløb 2013
Dit samarbejde med Center for Socialpædagogik og Psykiatri Oplysning om Tæt på Familien i CSP – udarbejdet i samråd med ForældrePanelet i CSP november.
Bevægelse i skolen Fysisk aktivitet med høj intensitet øger BDNF i hjernen. Læring fremmes bedst, hvis aktiviteten er udfordrende, varieret og indebærer.
Statistik, bøder m.m..
Velkommen til DGI Miniton
Præsentation af Region Syddanmarks ”Hvordan har du det?” – 2017
Køreteknik.
Statistik, bøder m.m..
Stresshåndteringsgruppe
Walt Disneys kreativitetsmodel
Velkommen til DGI Miniton
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
SUMO - analyse.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Knallertens udstyr.
Dialogen med klubben SPØRGEGUIDE UNDERVISNINGSMETODER
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i plejebolig
Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem Underviser: XXX Dato Sted
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i plejebolig
Præsentation af 7. kl. Skoleåret 2019/20.
Future Vejle-inspiration
Løbeskader/forebyggelse den 11. marts 2019
B-BOX ELEVHÆFTE til udvikling af nye aktivitetskort til B-boxen
MENSTRUATION.
Hej 8. klasse… Jeopardy.
Borgermøde.
Toksikologi med agenter – et forløb i matematik (og bioteknologi)
Tryg sjove og brugbare løsninger . Vi har brug for jeres hjælp til
Metakognitiv behandling til børn med generaliseret angst
Undervisningsplanlægning
Organisatorisk Implementering af Machine Learning
Præsentationens transcript:

MENSTRUATION OG TRÆNING www.mensdysten.dk MENSTRUATION OG TRÆNING

HVORFOR SKAL DET VÆRE SÅ SVÆRT AT TALE OM MENSTRUATION OG TRÆNING? Nogle tror, at menstruation hæmmer præstationen, og andre er urolige for, at andre skal opdage, at de har menstruation. Blandt trænere og sportschefer savner man ofte viden om menstruation – det er noget, man ikke taler om. Helt enkelt fordi det er tabu at tale om menstruation, både i og udenfor idrætsverdenen.

menstruation og træning? Hvad ved man om menstruation og træning? En stor del af den idrætsmedicinske forskning, som er blevet lavet gennem tiden, er foretaget på på mandlige sportsudøvere. Det skyldes sandsynligvis, at kvindekroppen med menstruationscyklus, p-pillecyklus og hormoner hidtil har været for kompliceret at studere. Ny forskning* viser, at kvinder, som tilpasser deres træning efter deres menstruationscyklus, kan få en mere effektiv styrketræning.  *Wikström-Frisén L, Boraxbekk CJ og Larsén K, 2017

KAN MAN TRÆNE, NÅR MAN HAR MENSTRUATION? Man behøver ikke at springe træningen over, bare fordi man har menstruation. Tværtimod kan træningen være med til at lindre gener under menstruation, herunder menstruationssmerter. Nogle får det bedre af træning, mens andre ikke gør. Oplever man træthed eller smerter på grund af sin menstruation, kan det hjælpe at lave nogle alternative øvelser, se mere på mensdysten.dk

TRÆNINGSTIP: HAR DU SVÆRE MENSTRUATIONSSMERTER, KAN LETTERE BEVÆGELSER HJÆLPE MED AT LINDRE EN DEL AF SMERTEN.

KAN RESULTATERNE PÅVIRKES? Der findes ingen entydige forskningsresultater, som viser, at kvinder præsterer forskelligt afhængigt af, hvor i menstruationscyklussen de befinder sig. Derimod findes der forskning, som viser, at effekten af din træning kan forbedres, hvis du samler dine styrketræningspas primært i menstruationscyklussens to første uger: Fra første dag af din blødning til ægløsningen, som sker ca. to uger senere. I løbet af denne fase kan det altså betale sig at satse lidt ekstra på styrketræning.

ER DER risici FORBUNDET MED MENSTRUATION OG TRÆNING? Nej, ikke direkte risici, men hvis du har PMS, såkaldte præmenstruelle symptomer og din balance og koordination er forværret, kan der være en højere risiko for skader i løbet af dagene før og nogle af de første blødningsdage, dvs. når du har PMS. Balanceforstyrrelser og problemer med koordinationen kan påvirke for eksempel landingsteknikken efter hop. For at mindske risikoen for skader kan du regelmæssigt træne din balance, knækontrol og landingsteknik.

Hvis du træner meget og ikke spiser tilstrækkeligt, kan det føre til UDEBLEVEN MENSTRUATION På sigt kan det også give dig dårligere knoglesundhed, som gør at du lettere kan komme til skade. Husk at spise tilstrækkelige mængder næringsrig mad, så vil din menstruation blive regelmæssig igen. Så husk at spise tilstrækkeligt, når du træner!

MENSTRUATIONSCYKLUSSENS FASER FOR HÅRD TRÆNING KAN FØRE TIL UDEBLEVEN MENSTRUATION I løbet af menstruationscyklussen ændrer hormonniveauerne sig. Derfor kan kvinder kan føle, at der sker forandringer med dem, både mentalt og kropsligt, afhængigt af hvor i deres cyklus, de befinder sig. Kvinder har ens hormonvariationer, men det betyder ikke, at alle kvinder oplever de samme effekter under samme fase af menstruationscyklussen. Udgangspunktet ved træningstilpasning bør være den kvindelige idrætsudøvers/motionists individuelle oplevelser. Uregelmæssig eller udebleven menstruation kan skyldes mange ting, f.eks. stress, dårlige kostvaner og for meget træning. Har man kun haft menstruation i nogle år, er det helt normalt at menstruationen er uregelmæssig, men for dig, som føler dig usikker, kan det være godt at opsøge en læge – ikke mindst for at fremme forebyggelse. Udebleven menstruation, som skyldes hård træning og dårlig kost, giver risiko for knogleskørhed, noget som ikke kan udbedres.

TRÆNINGSTIP FOR DE TO UGER MELLEM ÆGLØSNING OG MENSTRUATION*: I denne fase findes der teorier om, at kroppen har godt af udholdenhedstræning og aktiviteter som langdistanceløb. det skyldes, at kroppen her forbrænder fedt mere effektivt og lagrer kulhydrater. *Der findes i dag teorier, men endnu ingen forskningsresultater fra gennemførte træningsstudier, som har undersøgt, i hvilken periode det er bedst at træne udholdenhed/kondition. Styrketræning giver gode resultater de første to uger.

TRÆNINGSTIP FOR DAGENE INDEN MENSTRUATION OG et par DAGE IND I MENSTRUATIONEN: DETTE kan være EN HÅRD FASE for dig, hvor HUMØRET eventuelt svinger og kroppen lever sit eget liv. Oplever du det, bør træningen tilpasses efter lyst, energi og humør.

menstruation og træning! NU VED I mere om menstruation og træning! Nu har I fået masser af information om menstruation, menstruationscyklus og træning. Herfra skal I selv tage over. Begynd at tænke på, tale om og overveje, hvordan I bedst kan udnytte den her viden, og hvordan I kan arbejde med at bryde tabuet om menstruation og forbedre unge pigers vilkår i forhold til at træne og konkurrere!

www.mensdysten.dk Faktatjekket tekst om menstruation og træning af Lisbeth Wikström-Frisén, læge i idrætsmedicin, læge og forsker ved Enhed for idrætsmedicin ved Umeå Universitet