Demografi Noter og figurer og levevilkår Af Otto Leholt 2007 - 2019

Demografi Demografi = Befolkningsbeskrivelse I demografi arbejdes med befolkningens: Udvikling, f.eks. historisk Vækst , % vis , fertilitet m.v. Fordeling, unge-gamle, land- by, regioner Sammensætning : Ind- og udvandring, etnisk

Befolkningstilvækst Den naturlige befolkningstilvækst beregnes som : Antal fødte – antal døde Den reelle tilvækst inkluderer også ind- og udvandring , altså: Fødte –Døde +/- (Indvandrere - udvandrere) = Den naturlige tilvækst +/- Nettovandringen For at kunne sammenligne over tid og mellem regioner udtrykkes antal fødte og døde i fødselsrate og dødsrate i ‰ Antal fødte (eller døde) / samlet befolkning * 1000

Eksempler

Demografisk analyse metode Årsag og virkningsforhold: På den ene side vil befolkningsudv. – f.eks fødselstallet, været et resultat af samfundsudviklingen i bredeste forstand ( øko, pol, soc, og kulturelle forhold) Samfunds udviklingen Befolknings- udviklingen Find eksempler på hver af de to virkningsforhold … På den anden side vil befolkningsudviklingen i sig selv påvirke samfundsudviklingen i et eller andet omfang

Den demografiske analyse 1. At beskrive befolkningsudviklingen ved hjælp af data / statistik og demografiske begreber. Folketal, fødsels- / dødsrate, den demografiske transitionsmodelsamlet, fertilitet, aldersbetinget fertilitet, antal unge / ældre etc. 2. At analysere befolkningsudviklingen – dvs. at prøve at forstår hvorfor ændringer sker – ud fra ændrede samfundsmæssige forhold Fattigdom / velstand (BNP) , landbrugs eller industriland, urbaniseringsgrad, kultureller eller religiøse forhold 3. At vurdere de samfundsmæssige og demografiske konsekvenser af befolkningsudviklingen (ad 1) En stigende forsørgerbyrde (børn eller ældre) ? En stigende eller faldende arbejdsstyrke ? Økonomiske konsekvenser …, Social og politisk stabilitet … Migration …

Demografisk transitionsmodel Blackers model for den demografiske udv. I Vesteuropa viser de træk som Blacker fandt var fælles for en række europæiske lande Transitionen – dvs overgangen, er overgangen fra en høj fødsels- og dødsrate (fase 1) til en lav fødsels og dødsrate (fase 4)

DK’s demografiske transition

DK’s demografiske transition Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 5

Danmarks befolknings udvikling 1) Kan den danske udvikling opdeles i transitionsmodellen 5 faser? Marker de enkelte faser i figuren… 4) Hvornår og hvorfor sker der et markant fald i fødselsraten? 5) Forklar årsagen til babyboomet i 1940 og igen i 1960 og 90’erne 7) Hvornår er befolkningstilvæksten størst og hvornår er den mindst? 2) Hvorfor de store udsving i dødsraten i 1700 tallet? 3) Hvornår begynder dødeligheden at falde – og hvad er forklaringerne herpå? 6) Hvorfor begynder dødeligheden at stige i efterkrigstiden?

Analyse af Danmarks befolknings udvikling Landbrugssamfundet – børn som social og øko. Sikring fortsat høj børnedødelighed Urbanisering og industrialisering Forbud mod børnearbejde Epidimier, fejlslagen høst Svækket immunsystem Øget landbrugsproduktion Forståelse af hygiejne, medicinske fremskridt / vaccinationer Q på arbejdsmarked + udd. P-pille , Fri abort ændrede familiemønstre Færre fødsler => flere ældre = stigende dødelighed

Befolkningsstruktur i Danmark En stigende forsørgerbyrde

Tyskland og Burundi 2,5% 2. Fase 3,1% 0,6% 5. Fase - 0,3%

Aldersbetinget Fertilitet: Tyskland og Burundi

Befolkningsstruktur Tyskland og Burundi

Kina og Uganda 2. 2,5% 2. 3,1% 3. 5. 3. 2,3% 4.

Befolkningspyramider 2017

Befolkningssammensætning

Dødelighed & levealder Faldende børnedødelighed i Danmark efter 1900 + bedre behandling af exogene og endogene sygdomme  Højere genms. Levealder ( + 22 år) Danskernes sundhed & levealder Miljøet Samfundet Livsstil Arv - genetik Sundhedssektoren og behandlingstilbud Adfærdsregulerende afgifter & skatter Lovgivning – fødevarer fysiske miljø og arbejds- miljø Arbejdsmiljø Fysiske miljø Kost Motion Rygning alkohol Sociale klasser Økonomi Uddannelsesniveau Det kollektive ansvar Individualisering af ansvar

Markedet – private forsikringer Forsørgermodeller Staten / det offentlige ? ? Markedet – private forsikringer Familien / privat ?

Forsørgerbyrden Ældre / pensionister Førtidspensionister Arbejdsløse Studerende Børn & unge Ikke erhvervsaktive Skattefinansierede velfærdsydelser Indvandring… ? Erhvervsaktive befolkning Præmis: alle bidrager og alle modtager Forsørgerbyrden kan beregnes som: Antal ikke-erhvervsaktive divideret med antallet af erhvervsaktive, og angiver hvor mange ikke-erhvervsaktive hver erhvervsaktiv borger skal forsørge.

Fertilitet og samfund Samfundsmæssige forhold som kan påvirke fødselsraten Økonomisk velstand Urbaniseringsgrad Kultur og tradition Kvinders sociale status og rettigheder Befolkningspolitik - socialpolitik

Statistiske indikatorer % beskæftiget i landbruget % fattige indbyggere BNP pr indb. Økonomisk udvikling Urbanisering (= % af befolkning som bor i byer) Fertilitet for 15-19 årige Kultur og tradition Socialpolitik Brug af moderne prævention Antal indb. Pr. læge Hospitalssenge pr. 1000 indb Kvinders sociale status og rettigheder Alfabetiseringsgrad for Q % piger med sekundær skoleuddannelse % kvinder i beskæftigelse

Befolkningsudviklingens samfundsmæssige betydning Økonomisk udvikling Ressourceforbrug Befolkningsvandringer Miljø- og klimaproblemer Social og politisk stabilitet Arbejdsstyrken