Eksamen i psykologi Camilla McCuiston

Den psykologiske problemstilling… lægger op til, at du arbejder med et reelt psykologisk problem. Dvs. at problemstillingen behandler: Menneskets psyke (fx tanker og følelser) Menneskets identitet (fx opvækst/personlighed) Menneskets adfærd (fx individuelt eller i grupper) kan behandles med psykologiske teorier og undersøgelser. kan indeholde spørgsmål på forskellige niveauer (beskrivende, forklarende, vurderende osv.)

Hvad kan du overveje, når du skal formulere dine problem-stillinger? Hvad er hovedpointerne i bilagene? Hvad indeholder/omhandler den enkelte case/undersøgelse i bilagene? Hvilket overordnet tema berører bilagene (hvad har de til fælles)? Hvordan er bilaget et eksempel på et generelt problem? Hvad er sammenhængen mellem bilagene (hvis der er flere)? Hvilke andre psykologifaglige spørgsmål får bilagene dig til at tænke på? Hvad kan du overveje, når du skal formulere dine problem-stillinger?

En DÅRLIG problem-stilling… lægger op til ren gengivelse af, hvad der står i en bog eller på en hjemmeside. mangler fokus. er for bred. lægger ikke op til diskussion. er upræcis. kan ikke behandles med psykologiske teorier og undersøgelser. En DÅRLIG problem-stilling…

Eksempler på psykologiske problem-stillinger: Hvordan mobning kan påvirke menneskets adfærd i et livslangt perspektiv. Hvorfor nogle mennesker gerne vil være alene, mens andre foretrækker selskab. Hvad det betyder for os, når vi indtager en rolle, som er i strid med vores identitet eller personlighed. Hvilken betydning barnets samspil med omverdenen har for dets udvikling. Hvordan stress påvirker menneskets adfærd og sociale relationer. Hvordan unges habitus kan have betydning for, hvorvidt de bliver mønsterbrydere eller ender i kriminalitet. Eksempler på psykologiske problem-stillinger:

En analyse… skal kobles til de psykologiske problemstillinger, du har identificeret. skal behandles med psykologiske teorier og undersøgelser, som bruges til at forklare, hvad der sker i bilagene. skal indeholde psykologiske fagbegreber. skal understøttes af eksempler fra bilagene. skal indeholde en kritisk stillingtagen til de psykologiske teorier og undersøgelser, du har brugt i din analyse.

En diskussion… skal behandle de psykologiske problemstillinger i en større sammenhæng. skal inddrage forskellige perspektiver på den samme sag (på den ene side, på den anden side). skal inddrage psykologiske teorier, psykologiske retninger og psykologiske undersøgelser, der sættes op mod hinanden og sammenlignes – også kritisk.

En perspektivering… skal sammenligne forskellige psykologiske teorier, psykologiske retninger og psykologiske undersøgelser. skal forholde sig kritisk til de psykologiske teorier, psykologiske retninger og psykologiske undersøgelser, der behandles. kan inddrage andre relevante psykologifaglige emner.

En vurdering… skal indeholde en begrundet vurdering af en psykologisk teori eller en psykologisk undersøgelses gyldighed (styrker og svagheder) ud fra psykologisk viden om fx metodiske overvejelser.

Hvilken psykologisk viden har vi til rådighed om en given problemstilling? Undersøgelser, teorier osv. Hvor sikre kan vi være på, at det er ‘rigtigt’? Fx er der alternative undersøgelser, alternative teorier (kritisk tænkning)? Fagligt samspil (de store skriftlige opgaver) kræver viden og kundskaber i fagets metoder Almendannelse og studiekompetencer Universitetsfaget kobles og transformeres til skolefag Fordi det står i læreplanen, men ikke mindst - fordi det er sjovt og gør os klogere! Hvorfor metoder?

– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser  – demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning […] – demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.  I skal på C kunne…

Metoder anvendes til at skabe ny viden – og generere nye teorier… Hypotese Deduktion Observation (empiri) Induktion/ generalisering Teori Metoder anvendes til at skabe ny viden – og generere nye teorier…

To overordnede tilgange Kvantitative – numeriske data Kvalitative – deskriptive data Kontrollerede eksperimenter Dyreforsøg Spørgeskemaundersøgelser (fx med skala) Standardiserede tests (fx Pisa) Psykometriske tests (IK tests) Statistiske undersøgelser Tvillingestudier Genetiske undersøgelser Interviews (narrative eller semistrukturerede) Spørgeskemaer med åbne spørgsmål Fokusgruppeinterviews Observationer (også kvantitative) Feltstudier Casestudier Dagbogsnotater

Kvantitative og kvalitative data Datatype Data, der kan sættes på tal/graf Data, der beskrives med ord Undersøgelses-metode Eksperiment, observation, psykometriske tests, spørgeskemaundersøgelse Interview, casestudie, observation Databehandling Statistisk analyse af data, grafer, diagrammer m.m. Analyse, fortolkning, beskrivelse Antal personer (n=X) Flere personer (ofte repræsentativ sample) Færre personer, mere dybde Ressourcer/Tid Ikke så tidskrævende Tidskrævende Fordele/Ulemper Skaber overblik, mange data, med eksperimenter mulighed for hypotesetestning Skaber indblik, få data, men dybere og flere detaljer. Paradigme Positivistisk Hermeneutisk

Ti-trins-guide til undersøgelser Hvem står bag undersøgelsen? Hvor er undersøgelsen foretaget? Hvor er den publiceret? (tjek originalkilde) Hvad var formålet med undersøgelsen? (centrale psykologiske begreber) Hvem deltog i undersøgelsen? (karakteriser deltagerne, fx køn, alder, etnicitet, socio-økonomisk status) Hvilken metode brugte forskerne? Beskriv den og giv nogle detaljer om Proceduren: Hvad gjorde man? I hvilken rækkefølge? Fejlkilder? (ex. selvrapportering v spørgeskema mv.) Hvilke psykologiske teorier undersøgelsen bygger på. Bliver de understøttet af undersøgelsen her? Hvad fandt forskerne ud af? Dvs. hvad var resultatet? Hvordan fortolkede man resultatet? Er der nogle problemer i det? Hvad kan man bruge undersøgelsen til? (anvendelse)

Forholdet mellem teori og metode, videnskabelig tradition. Metodevalg – fx statistiske undersøgelser, spørgeskemaundersøgelser, casestudie, eksperiment, observation, længdesnit. Fordele og ulemper – altså en evaluering af metoderne. Reliabilitet/overførbarhed/generaliserbarhed – er deltagerne repræsentative, og kan resultaterne bruges i Danmark? Validitet – er undersøgelsens resultater gyldige? Undersøger undersøgelsen det, den siger, den undersøger? Foregår undersøgelsen i autentiske omgivelser (økologisk validitet)? Objektivitet – påvirker forsøgslederen resultaterne? Etiske problemstillinger – er undersøgelsen etisk forsvarlig? Kontrolgrupper og deres funktion – hvorfor skal der være en kontrolgruppe? Anvendelse af psykologisk forskning i f.eks. behandlingsøjemed – hvad kan data bruges til? Overvej derudover…

Forskellige fejlkilder Eksperimentaleffekten/Hawthorne-effekten: Det, at man er med i et forsøg, kan ændre ens adfærd og perception. Forsøgspersonens oplevede krav: Man kan risikere at få et falsk positiv resultat, hvis forsøgspersonen gætter, hvad forsøget går ud på. Rosenthaleffekten (for forsøgslederen): Forsøgslederen fortolker resultaterne i en bestemt retning, fordi han eller hun forventer noget bestemt. Rosenthaleffekten (for deltageren): En udvidelse af oplevede krav: forsøgslederens forventninger påvirker forsøgspersonens adfærd i retning af den eksperimentelle hypotese. Selvrepræsentationseffekten: Fordi forsøgslederen observerer og vurderer deltageren, prøver deltageren at tage sig bedst muligt ud. Eksempler på andre forstyrrende variable: Deltagere, der ikke forstår opgaven. Deltagere, der forstyrres/forhindres i at udføre opgaven. Deltagere, der kommer til at afsløre, hvad forsøget går ud på til de andre deltagere. Etc. Forskellige fejlkilder

Forskellige fejlkilder (ved ikke-eksperi-mentielle metoder) Selvrapportering (over- og underrapportering i spørgeskemaer). Spørgsmålenes karakter (i spørgeskemaer). Selvrepræsentationseffekten (at man gerne vil stå i et godt lys i et interview). Konformitet og andre gruppeprocesser (i fokusgruppeinterview). Forskerens personlige egenskaber/kultur i et interview. Forholdet mellem interviewer og ’interviewee’. Kontrol vs økologisk validitet. Observation – åben: Man påvirker deltageren ved at være til stede. Observation – skjult: Kan være etisk problematisk. Forskellige fejlkilder (ved ikke-eksperi-mentielle metoder)