Bakterier Dyr, planter og natur

Bakteriecellen Bakterier er prokaryoter, dvs. organismer, hvor arvemassens DNA ikke er omsluttet af en membran i en cellekerne, og som mangler membranbundne organeller. Bakteriers DNA er et enkelt cirkulært DNA-molekyle, som er ca. 1 mm langt. Mange bakterier kan bevæge sig med flageller, der er tynde proteintråde July 22, 2012 Footer text here

I bakteriers cytoplasma findes også et stort antal ribosomer, der er sæde for proteinsyntesen. De grampositive bakterier har en tyk væg af dette peptidoglykan, hvorimod cellevæggen i gramnegative bakterier har et tyndere lag Penicillin virker ved at forhindre dannelsen af nye tværbroer i væggen hos de grampositive bakterier, hvilket bevirker, at cellerne ikke kan dele sig. De fleste andre antibiotika virker på cellens proteinsyntese. July 22, 2012 Footer text here

Bakterie De fleste bakterier har en størrelse på mellem 0,2 og 2 μm og er enten kugleformede (kokker), stavformede eller spiralsnoede (spiriller). Selvom bakterier er encellede, kan nogle vokse som millimeterlange kæder eller som klumper. July 22, 2012 Footer text here

Stafylokokker July 22, 2012 Footer text here

Clostridium Botulinum July 22, 2012 Footer text here

Salmonella July 22, 2012 Footer text here

E. coli July 22, 2012 Footer text here

Legionella July 22, 2012 Footer text here

Campylobacter July 22, 2012 Footer text here

Formering Formering /vækst Bakterier formerer sig ved tværdeling af cellen, og under gunstige vækstbetingelser deler de sig hvert 15.-20. minut. Under ugunstige forhold bliver celledelingen meget langsom eller stopper helt, og nogle bakterier (Bacillus, Clostridium) danner sporer, som er resistente hvileformer. July 22, 2012 Footer text here

Bakterier formerer sig ved tværdeling af cellen, efter at den har kopieret sit DNA / kromosom. De 2 nye celler er helt ens. July 22, 2012 Footer text here

E.Coli I den tidlige delingsfase July 22, 2012 Footer text here

Temperatur Bakterier kan vokse under meget forskellige temperaturforhold, MEN de fleste bedst ved 20 – 40 gr. C, ( 30 °C ideelt) psykrofile bakterier ('kuldeelskende') vokser bedst ved ca. 5-10 °C og termofile ('varmeelskende') ved ca. 60 °C. July 22, 2012 Footer text here

July 22, 2012 Footer text here

Ilt? Nogle bakterier kan kun vokse i nærvær af ilt (aerobe bakterier), mens andre kræver helt iltfrie omgivelser (anaerobe bakterier). Andre igen kan både vokse aerobt og anaerobt. July 22, 2012 Footer text here

Dyrkning af bakterier Analyse og diagnostik

July 22, 2012 Footer text here

I laboratoriet For at dyrke bakterier må man kende deres vækstkrav. Normalt dyrkes bakterier i reagensglas eller kolber i et flydende næringssubstrat eller på et fast substrat i en såkaldt petriskål. Bakterierne spredes ud over det faste agar-substrat, og de bakterier, der kan dele sig, vil danne kolonier, som bliver synlige, ofte i løbet af 24 timer. Hvis substraterne opbevares i (atmosfærisk) luft, er det kun aerobe bakterier, der kan vokse. For at dyrke anaerobe bakterier må substraterne opbevares iltfrit. July 22, 2012 Footer text here

Vækstkrav Man kender nu (2015) vækstkravene for mange sygdomsfremkaldende bakterier, hvorfor disse er lette at dyrke på bestemte agarsubstrater. For en meget stor del af de bakterier, som findes i naturen, kendes vækstkravene ikke (endnu- altså), og de kan derfor endnu ikke dyrkes i laboratoriet. July 22, 2012 Footer text here

I laboratoriet Mikroskopi Gramfarvning For at se de enkelte bakterier må man benytte sig af mikroskopi. Da bakterier kun er få gange større end lysmikroskopets opløsningsevne, kan man ikke se strukturdetaljer i bakterier ved lysmikroskopi; hertil skal bruges elektronmikroskop. Farvning gør det lettere at se bakterier i lysmikroskop.. Nogle bakterier beholder den blå-violette farve og kaldes grampositive, andre affarves og kaldes gramnegative. Det er forskellen i opbygningen af cellevæggen, der giver variationen i farvningen. Her er det især den metode, der i 1884 blev opfundet af den danske læge Christian Gram, som stadig bliver meget brugt. Ved gramfarvningen udstryges bakterierne på et objektglas og dækkes først i få minutter med en opløsning af krystalviolet, derefter med en jod-jodkalium-opløsning, og til sidst affarves der med alkohol 22. juli 2012 Sidefodtekst her

Navne på bakterier Taksonomi Inddelingen af bakterier i slægter og arter har gennemgået en stærk udvikling i takt med, at vort kendskab til mikroorganismerne er øget. Oprindelig var gramfarvning og mikroskopi vigtig. Bakteriernes vækstkrav har også haft stor betydning for artsinddelingen af bakterier ligesom deres evne til at udnytte forskellige sukkerarter. Yderligere er udseendet af bakteriekolonier ved vækst på et fast substrat af vigtighed for bakteriernes identifikation. Ved den moderne, computerbaserede Numerisk Taksonomi sammenligner man talrige af disse vækstparametre for at karakterisere forskellige bakteriearter. Ved mange klinisk relaterede undersøgelser har en immunologisk karakterisering af bakterier spillet en stor rolle. July 22, 2012 Footer text here