Reproduktion hos GRISE Kønsorganernes opbygning hos grise

Soens kønsorganer Børhalsen: ca. 25 cm lang. Børhorn: ca. 1 m lang ved goldso og 2 m ved en drægtig. Æggelederen: ca. 20 cm lang. Æggestokkende: ca. 5 cm lange.

Testikkel og bitestikkel

Testikkel og bitestikkel

Ornens kønsorganer

Der er 80 meter vej fra testikel til bitestikel. Ornens testikler hænger udenfor kroppen for at sædcellerne ikke bliver ødelagt af ornens kropstemperatur. Han producere 50 millioner sædceller i minuttet. 50-100 milliarder sædceller i et spring (80-600 ml) I en KS-portion er der omkring 2 milliarder sædceller (80 ml). Holdbarhed 4 døgn blandingssæd og 2,5 døgn for renracet/enkeltorner

Sædcellen Forest i hovedet er Fordøjelsesenzymer der fungerer som ”springladning” Herefter arvematerialet beskyttet i hovedet Motor (mitokondrier) Hale til bevægelse (magen til fimrehår i halsen)

Sædcellernes dannelse

Sædcellernes dannelse

Sædkvalitet Motilitet (normalitet) på mindst 70% Mælkeagtig udseende (250-500 mio./ml) Min. 150 mio. /ml. Forskellige defekter alt efter hvor den er i sin Udvikling. Distal- og proximaldråber er rester fra væske omkring cellekernen. (Proximaldråber ved hoved er værre end distaldråber på hale og de fleste halekrøl)

Sædcellerne dannes løbende i testiklerne over cirka 7 uger. Efterfølgende transporteres sædcellen til bitestiklen, hvor sædcellen skal modne ca. 9 døgn. De kan holde befrugtningsevnen i cirka to måneder. Herefter nedbrydes de og hæmmer dannelse af nye. Der findes derfor flere sædceller hos dyr der tappes 2x pr. uge frem for 1x pr. uge

Sæden ”pumpes” op til æggeleder – tager ½ time. Sæden er først befrugtningsdygtig, når den er færdig modnet et par timer i æggelederen. Væskestrøm fra æggelederen giver modstand til sædcellen. Hoved først - som en drage. Overfladeproteiner på sædcellens- og æggets overflade gør at de ”kender” hinanden. Når sædcellen gennembryder æg hinden, aktiveres den enzymblanding, som sidder forrest på hovedet.

Tapning af orne på KS station

Praktisk reproduktion ved svin

Indretning af Løbestalden ”NY LOV kræver løsdrift fra fravænning” Nye stalde fra 1/1 – 2015 og Alle stalde fra 1/1-2035 Enkelte dyr, som er aggressive, er blevet angrebet af andre svin eller er syge eller skadede, kan dog opstaldes midlertidigt i individuelle stier eller i aflastningsstier. Gold-søer kan i den egentlige brunstperiode opstaldes i individuelle stier eller enkeltdyrsbokse i højst 3 dage, såfremt det vurderes, at dyret på grund af sin adfærd kan skade sig selv eller andre dyr…..

Ornekontakt ”AHA”

Brunst hormoner

Brunst hormoner

Polte tjekkes 2 x pr. dag & søer tjekkes 1 x pr. dag Brunstkontrol Polte tjekkes 2 x pr. dag & søer tjekkes 1 x pr. dag

Brunstlængde 48 timer 32 timer 60 timer 40 timer på den egentlige brunst Ægløsning sker 2/3 del inde i den egentlige brunst Inseminering skal ske fra 24 t før til 4 t efter: 48 timer (Kort brunst) 32 timer 60 timer (Middel brunst) 40 timer

HUSK: En tidlig brunst giver en lang brunst En sen brunst giver en kort brunst

Inseminering hvornår? Kommer søerne i brunst dag 4 da løbes efter 24 timer Kommer søerne i brunst senere da løbes efter 12 og 36 timer Søerne løbes 1x pr. dag - så længe de er i brunst

Inseminering hvornår?

Stimuler max 4-5 søer ad gangen vi skal kunne nå dem (20 min) ellers vent 40 min. igen

Inseminering – hvordan?

Inseminering – hvordan?

Inseminering – hvordan?

Besætningsornen En orne har en brugstid på ca. 1,5 - 2 år inden den avlsmæssigt bliver uinteressant. 8-9 mdr. 2 spring/uge 12 mdr. 5 spring/uge Ældre 6-7 spring/uge Generelt bør orner ikke bedække mere end 5 gange om ugen og unge orner færre gange.

Krydsløbning Hvem bliver far?

Grisebør og grisefoster

B E F R U G T N I N G E N & F O S T E R U D - V I K L I N G E N D A G B E F R U G T N I N G E N & F O S T E R U D - V I K L I N G E N 1 Ægløsning og befrugtning. 10-13 Fosterblærene vokser og fordeler sig i børhornene. 13 Soen erkender sin drægtighed. 10-14 Hunkønshormonet østrogen produceres. Er der ikke mindst 2 fosterblærer i hvert af de to børhorn løber soen om. 14-15 Bør- og forsterhinder danner kontaktområder (implantation). 15 Øget blodtilstrømning i kontaktområderne. 16 Fostrets hjerte begynder at slå. 20 Moderkagen udvikles. 30 Fostrets organer udvikles. 35 Fostret er 4 cm. Langt og vejer 4,9 gram. 42 fostret er 12,5 cm langt og vejer 22 gram. 63 Begyndende kranie-, hvirvel- og ribbensforbening. 115 Grisen fødes.

Grisebør og grisefoster

Hver gris skal have ca. 20 cm. Plads i børen til at udvikle sig på

Faringen Foster Cortisol Moderdyr (børvæg) Æggestokkene Progstaglandin Børvæg (gule legeme forsvinder) Æggestok og moderkage Relaxin Børhals (Slapper af) Oxytocin Østrogen Moderkagen (på børens muskler) VEER!

Fødselshjælp De 4 første grise må bruge 4 timer på at komme ud Hver efterfølgende gris må bruge 20 min Tjek gerne ”farestaldsmanagement” På http://svineproduktion.dk/Viden/I-stalden/Management/Manualer/Farestald

Farestalden Luk grisene ind i en hule (m. varme) ved fodring de første 2-3 dage efter faring Pas soen og lad soen passe grisene 

2,33 kuld pr. årsso x 15 fravænnede grise pr. kuld NØGLETAL Målet er fx 35 grise pr. årsso - dette nås ved: 2,33 kuld pr. årsso x 15 fravænnede grise pr. kuld Fokus på: Soens huld Faringsprocenten Levendefødte dødfødte

Grisens livscyklus Grisen bliver kønsmoden ved 6 måneders alderen Parring v. 8 måneders alderen Brunst hver 3. uge (á 2-3 dage) Drægtig i 116 dage (3-3-3) Føder mellem 4-25 grise (gennemsnitligt 18 totalfødte) Diegivende i 4-7 uger Søer slagtes ofte efter 6.-8. kuld grise Orner normalt efter et par år i brug….