Udvikling af landrace gennem tiden…

Præsentationer af emnet: "Udvikling af landrace gennem tiden…"— Præsentationens transcript:

1 Udvikling af landrace gennem tiden…
SVINEAVL i Danmark Udvikling af landrace gennem tiden…

2 Danmark er det førende land i verden til svineavl
SVINEAVL i Danmark Danmark er det førende land i verden til svineavl

3 De tre racer i Danmark

4 De tre racer i Danmark Landracen Anvendes primært som moderdyr I krydsning med Yorkshire Høj frugtbarhed og gode moderegenskaber 2200 søer i avl Forædlet med Engelske gener i slutning af 1800 tallet. Systematisk avl m. stambogføring ( ) Udvælgelsen var til baconproduktion og resultatet var længere gris med flere ribben (16-18 par) og koteletter.

5 De tre racer i Danmark Yorkshire Anvendes primært som moderdyr I krydsning med Landrace Gode moder- og slagteegenskaber -samt lav foderforbrug og høj tilvækst 2200 søer i avl Stammer oprindeligt fra England udviklet i 1700 tallet og importeret til DK i slutningen af 1800 tallet for at forbedre den uforædlede danske landrace

6 De tre racer i Danmark Duroc Anvendes primært som faderdyr I krydsning med Landrace og Yorkshire Lavt foderforbrug og høj daglig tilvækst samt gode slagteegenskaber 1800 søer i avl Den stammer fra USA og Canada importeret i I dag har DanAvl den største population af renracede Duroc i Europa.

7 De tre racer i Danmark (L orne x Y so ) = LY (far nævnes først) (LY so x D orne ) = DLY slagtesvin

8 Hvorfor krydsningsdyr?
De tre racer i Danmark Hvorfor krydsningsdyr?

9 De tre racer i Danmark For at opnå krydsningsfrodighed - også kaldet ”heterosis” (afledt af græsk heteroun 'gøre anderledes'), krydsningsfrodighed, betegnelse især brugt i planteforædling og dyreavl for den forøgede livskraft, som ses hos afkom af individer, der har forskellig genetisk baggrund.

10 De tre racer i Danmark

11 De tre racer i Danmark Krydsningsfrodighed Opnås især på de egenskaber der har en lav arvelighed - som egenskaben ”kuldstørrelse” Her er en gevinst på +10% ved at krydse to forskellige racer…

12 DANAVL var det Danske avlsselskab
Svineavlen i Danmark DANAVL var det Danske avlsselskab Har eksisteret siden slutningen af 1800 tallet

13 Den nye AVLSSTRUKTUR HAR DOG ÆNDRET VED DETTE…
Svineavlen i Danmark DANAVL har kontrakt med 26 avlsbesætninger ( søer) 132 opformeringsbesætninger ( søer) - som levere dyr til: 1888 produktionsbesætninger ( søer) Kilde svinebogen Den nye AVLSSTRUKTUR HAR DOG ÆNDRET VED DETTE…

14 Svineavlen i Danmark

15 DANAVL har stor succes med at eksportere krydsningspolte til udlandet
Svineavlen i Danmark DANAVL har stor succes med at eksportere krydsningspolte til udlandet

16 Svineavlen i Danmark DANAVL har stor succes med eksport af smågrise til udlandet – hvorfor?

17 Svineavlen i DanBred DANAVL har stor succes med eksport af ornesæd til udlandet – hvorfor?

18 Avlsmål for L og Y

19 Avlsmål for D Nyt avlsmål er sædcellernes evne til befrugtning

20 Svineavlen i DanBread Egenskab Foderudnyttelse
Antal foderenheder til 1 kg tilvækst Tilvækst 0-30 kg Daglig tilvækst hos smågrise Tilvækst kg Dagligt tilvækst hos slagtesvin Kødprocent Kød i forhold til fedt i slagtekroppen Slagtesvind Forskel fra levendevægt til slagtet vægt (blod og organer) Styrke Vurdering af forben, bagben og ryg Holdbarhed Sandsynligheden for at soen løbes i 2. kuld LG5 Levende grise på dag 5 FGK Ornens bidrag til frugtbarhed (fødte grise pr. kuld)

21 Dyret får både et ”navn” og et ”personnummer”

22 Avlsmål Avlsmålene justeres hver år alt efter hvad der er den bedste økonomiske sammensætning

23 Index – et avlsværdital
Avlsværdien udtrykkes i et indextal 100 = gennemsnittet for racen >100 = bedre end gennemsnittet <100 = dårligere end gennemsnittet På det pågældende tidspunkt (uge)

24 Index – et avlsværdital
Vurderet under gennemsnitlige miljøforhold

25 Index – et avlsværdital
Indextallet fremkommer på baggrund af et ”subindex” for de enkelte avlsmål Disse ganges med en økonomisk værdi Lægges herefter sammen Ganges med en Std. faktor Lægges til sidst til 100

26 Hjemmeafprøvning polte/orner årligt – give Info om Daglig tilvækst (0-100 kg) Kød% Styrke Kuldstørrelse (L & Y) Holdbarhed

27

28 Stationsafprøvning 5.000 orner årligt – give Info om Daglig tilvækst ( kg) Kød% Styrke Slagtesvind Foderudnyttelse (hver uge de bedste 56 D, 28 L og 28 Y)

29 Afprøvning

30 Udvælgelse Selv om Indeks er i orden skal de stadig vurderes kritisk…
Ved sortering i forbindelse med første brunst skal der være mindst 13 brugbare patter.

31 Polterekrutering En so holder bør have en udskiftning på ca. 50% pr. år Når en so udsættes bør den erstattes af en ny – men hvorfra? En avler udskifter mere en 100% af sine søer årligt – hvorfor?

32 Indkøb Man kan vælge at indkøbe krydsningsdyr (LY eller YL) fra en avler eller opformeringsbesætning

33 Indkøb ”hitliste” www.partner.danavl.dk
Dato d. 17/4-2018

34 Indkøb ”hitliste” https://partner.danavl.dk/
Dato d. 17/4-2018

35 Hjemmeavl Man kan også vælge at lave dem selv ZIG/ZAG krydsning (LY x Y eller YL x L) eller RENRACET KERNE (L x Y)

36 KerneStyring®. Hvis man vælger at lave dem selv bør man anvende kernestyrings- programmet så udvælgelse sker på baggrund af et index (udregnet på baggrund af slægtninge -altså et ”afstamnings index”)

37 KS – sædvalg DUROC Duroc KS orner står på station ca. 10 måneder D produktionssæd (slagtesvin) D+ (høj subindex på kød%) Top D (+15 indexpoint)

38 KS – sædvalg

39 KS – sædvalg L og Y L og Y KS orner står på station ca. 5-6 måneder YD produktionssæd (slagtesvin) L sæd (polte produktion) Y sæd (polte produktion)

40 Pietrain Hatting-KS har importeret orner fra Tyskland
KS - sædvalg Pietrain Hatting-KS har importeret orner fra Tyskland

41 KS - sædvalg Top 10 på DD orner d. 17. april 2018

42 KS - sædvalg

43 Genetisk selektion Hårprøver fra ALLE potentielle avlsdyr sendes til USA DNA testes på op til punkter. Vi har et mere sikkert index og heraf udvælgelse af avlsdyr Det er slægtskab der testes..

44 Genetisk selektion

45 Betyder avlen noget? Årligt avlsfremgang er på index MEN m. Genetisk Selektion ses en forøget genetisk fremgang på op til % Et indexpoint giver en forbedret økonomi svarende til ca. 1 kr. pr slagtesvin